kosystemer Et kosystem bruges til at beskrive et

Økosystemer Et økosystem bruges til at beskrive et komplet miljø i naturen med alle levende organismer. Det første grundprincip i økologi er, at hver levende organisme har et løbende og vedvarende forhold til ethvert andet element, der indgår i dens miljø

Økosystemer Definition af begrebet økosystem – Fra et biologisk synspunkt kan økosystemet defineres som biocønosen (dvs. livsfællesskabet) på dens biotop (levested). – Fra et fysisk standpunkt kan definitionen lyde: økosystemet er producenter + konsumenter + destruenter + stofkredsløb + energistrøm

Begrebs afklaring: Biocønosen, eller samfundet, er en gruppe af populationer af planter, dyr og mikroorganismer. Hver population er resultatet af formering mellem individer af samme art og sameksistens med andre arter på et givet sted og tidspunkt. Når en population består af for få individer, er arten truet af udryddelse, enten på grund af for ringe antal eller på grund af indavl. En population kan svinde ind af flere grunde f. eks. at dens levested forsvinder (skovrydning) eller fordi rovdyr eller snyltere presser arten for hårdt (overfiskning).

Begrebs afklaring: Biocønosen er kendetegnet ved biotiske faktorer af to slags: mellem artsfæller indbyrdes eller mellem forskellige arter. – Forhold mellem artsfæller er dem, der opstår mellem individer af artens lokale population. Det drejer sig om både samarbejds- og konkurrenceforhold f. eks. deling af territorium eller organisering af ordnede samfund.

Begrebs afklaring: Biocønosen er kendetegnet ved biotiske faktorer af to slags: mellem artsfæller indbyrdes eller mellem forskellige arter. – Forhold mellem forskellige arter er talrige og beskrives ofte med henvisning til, om de er gavnlige, skadelige eller neutrale for en eller flere arter. Det kan f. eks. være symbiose (en "+ relation") eller konkurrence (en "÷ relation"). Det mest afgørende forhold er det mellem rovdyr og byttedyr. Dette forhold rummer de vigtige begreber om fødekæders økologi (f. eks. bliver græsset ædt af antilopen, som selv bliver ædt af gepardkillingen, der bliver ædt af løven). To arter deler samme økologiske niche, når de lever på samme sted og æder den samme føde.

Begrebs afklaring: Biotop En biotop er et levested, der afgrænses fra andre levesteder ved et bestemt sæt af miljøfaktorer Nogle biotoper i Danmark – Her benævnes biotoperne efter vegetationstypen Ferskvandsvegetation Grøftekant Hede Højmose Klit Lavmose Løvskov Overdrev Saltvandsvegetation Strandeng Stævningsskov

Begrebs afklaring: Producenter I økologiske sammenhænge taler man om producenter, som er de organismer, der frembringer deres egen føde, og som selv kan blive til føde for andre. De skaber føden ved hjælp af energi, de henter udefra. Det er som regel de grønne planter, man mener, men der kan også være tale om cyanobakterier eller om bakterier med kemosyntese.

Begrebs afklaring: Konsumenter I økologiske sammenhænge taler man om konsumenter, som er de organismer, der lever af at æde andre. Det kan være planteædere eller rovdyr.

Begrebs afklaring: Destruenter I økologiske sammenhænge taler man om destruenter, som er de organismer, der lever af at omsætte dødt, organisk materiale, hvad enten det stammer fra planter eller dyr. De kaldes også for nedbrydere. – Organisk materiale Stoffer og genstande, der har deres oprindelse i levende væsner – Man siger om materialer, stoffer eller processer, at de er organiske, når de er knyttet til levende væsner. – En gødning er organisk, når den stammer fra dyr eller planter. – Et fedtstof er organisk, når det er udvundet af dyr eller planter. – Et stofkredsløb er organisk, når det bliver båret af levende væsner.

Begrebs afklaring: Stofkredsløb Det er væsentligt at gøre sig klart, at stofkredsløbene er økologiske kredsløb, ikke mekaniske. Når man ser bort fra vandets kredsløb, drives og vedligeholdes de andre kredsløb af levende væsner i komplicerede og indbyrdes sammenflettede netværk – Drivkraften i kredsløbene er den energi, der optages i de økologiske netværk via fotosyntesen. Her opbygges højkvalitetsenergi i form af kemiske bindinger i stoffet glukose eller i de mangfoldige andre forbindelser, der opstår under organismernes stofskifte. – Mediet i kredsløbene er kulstofforbindelserne, idet organismernes motivation til at medvirke i kredsløbene ligger i at kunne udnytte disse forbindelser som fødekilde. Maden er netop mad, fordi den på den ene side rummer brugbar energi og på den anden side kan bruges som byggeelementer i stofskiftet. – Når stofferne indgår i kredsløb, skyldes det altså, at de er bygget ind i kulstofforbindelser. Så længe disse forbindelser kan bruges som føde af nogle organismer, vil de andre stoffer følges med kulstoffet og nå et skridt længere i kredsløbene.

Begrebs afklaring: Energistrøm Jorden har to energikilder: – den radioaktive energi, der holder klodens indre flydende, og som er årsag til fænomener som gejsere, jordskælv, vulkanisme, kontinentaldrift osv. – og den solstråling, som når hertil, og det er den der i denne sammenhæng mest har vores interesse På jordens overfladen opfanges ca. 1% af sollyset igennem fotosyntesen. Det er denne ene procent, der danner baggrund for alt liv på kloden, når man ser bort fra nogle overlevende rester af kemosyntetiserende bakterier. Planternes bruttoprimærproduktion bliver reduceret noget, da de selv skal bruge en del af den opsamlede energi i respirationen (både dag og nat). Derfor er det overskuddet, nettoprimærproduktionen, der danner fødegrundlag for det næste niveau i fødekæden, nemlig planteæderne. Når planteæderne har ædt, er vokset og har formeret sig, er der kun blevet 10% planteædermasse ud af det plantemateriale, de har omsat. Der er altså et tab på ca. 90% tørstof ved omsætningen fra niveau til niveau, og dette gentager sig ved overgangen til næste niveau, rovdyrenes, og igen næste gang osv. Stoftabet består konkret i, at kulstoffet bliver tabt som CO 2.

Økosystemer Økosystemet består af to enheder: helheden af alt levende (der samlet kaldes biocønosen) og de omgivelser, som livet findes i, biotopen. Inden for økosystemet er arterne indbyrdes forbundet i fødenettet og afhængige af hinanden i fødekæden, og de udveksler bioenergi og stof med hinanden og med deres miljø. Begrebet økosystem kan anvendes om helheder af forskellig størrelse: et vandhul, en dyrket mark eller et dødt træ. En enhed af mindre størrelse hedder et mikroøkosystem. Det kan f. eks. være en sten og alt livet under den. Et mesoøkosystem kunne være f. eks. en skov, og et makroøkosystem kunne være en hel økoregion, afgrænset af dens vandskel.

Den årlige energistrøm i et maritimt økosystem i Silver Springs i Florida. Producenten er primært grønne havplanter og de øverste rovdyr er store fisk.

Fotosyntese

Respiration

Kulhydrater er en gruppe af stoffer, som består af carbon (C), oxygen (O) og hydrogen (H). I alle kulhydrater er det samme forhold mellem atomerne, nemlig at der er lige så mange O'er, som der er C'er, og der er dobbelt så mange H'er, som der er C'er. Det vil sige, at hvis der er n C'er i et kulhydrat, så er formlen for det Cn. H 2 n. On eller (CH 2 O)n. Men selvom det kunne se ud som om, der er vand i kulhydrater, så er opbygningen altså lidt anderledes. Der findes kulhydrater med 3 C'er, andre med 4 C'er, og nogle med 5 C'er, men det er nogle af dem med 6 C'er, der er de mest interessante. Der findes mange forskellige hexoser, som kulhydrater med 6 C'er kaldes. De mest interessante her er D-glukose, D-fruktose, og D-galaktose, som der er figurer af herunder:

Monosakkarid Glukose (Hexose)

Disakkarid Sucrose

Polysakkarid Amylose

Stivelse

Cellulose