Konflikthndtering i klasserummet Studievejlederkonference p Nyborg Strand 2006

Konflikthåndtering i klasserummet – Studievejlederkonference på Nyborg Strand 2006

DCUM • Oprettet 2002 – indskrevet i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø fra 2001 • Sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø gennem videnindsamling, rådgivning, vejledning, værktøjer, netværk, dialog mv. • Fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø • Børnemiljøloven af 2006

UMV’en • • Kortlægning Beskrive og vurdere problemer Handlingsplan for problemløsning Retningslinjer for opfølgning på handlingsplan • Minimum hvert 3. år • Samarbejde mellem ledelse og elever/studerende • www. dcum. dk

Hvad skal vi omkring i dag? • Temaet konflikter og konflikthåndtering – hvorfor nu det? Og hvordan hænger det sammen med undervisningsmiljøet og studievejledningen? • Konfliktforståelse: paradigmer, konflikttyper, konfliktmønstre og konflikttrappen • Dialog/øvelse • Konflikters sprog og empatisk sprog • Mægling – skolemægling • Opsamling: organisering, redskaber og en sløjfe

Hvorfor konflikthåndtering? • Konflikthåndtering, redskaber hertil og kompetenceudvikling et mere udbredt tema • Alle håndterer konflikter – og alle er en del af konflikter • Behovet for at håndtere tilspidsede situationer på en mere konstruktiv, fremadrettet og professionel måde er noget nyt • Hvorfor? Den generelle samfundsudvikling: kulturel kompleksitet, fragmentering, forskellighed og et væld af muligheder; individualitet og realisering, forskellige/modsatrettede krav og forventninger, øget ansvarlighed, krav om fleksibilitet, samarbejdsevner og dialogkompetencer mv. • Et bedre undervisnings- og arbejdsmiljø

De unges konflikter i skolen • Problemer i/med familien, men også store krav/forventninger og forskellige forestillinger om det at gå i gymnasiet • Problemer med at finde en position i klassen/fællesskabet • Kampe om at være god/bedst • At være smart, cool, sej og ”gøre de rigtige ting” – forbrug, penge, tid, interesser (social kapital og tørre finanser) • Studieteknik og faglig support • Konflikter med lærere • Identitetsproblemer og at give plads til hinanden • En hård omgangstone, manglende respekt • Mobning, social udstødelse

Undervisningsmiljø og konflikthåndtering • Undervisningsmiljøer er også identitetsskabende og fordrer sociale kompetencer blandt andet • Skolerne skal fremstå attraktive for de unge og tilbyde en vifte af muligheder, fagligt og socialt med eleverne i centrum • Mange forskellige mennesker i skolemiljøet – kræver dialogkompetence, at kunne tackle forskelligheder, demokratiske kompetencer osv. • Et godt undervisningsmiljø hænger bl. a. sammen med at blive inddraget, taget alvorligt, hørt og være med på råd, at få lært og tilegnet sig en række faglige og sociale kvalifikationer. Konflikthåndtering er en del af dette.

Definition af konflikt • ”Konflikter er uoverensstemmelser, der medfører spændinger i og mellem mennesker” Center for konfliktløsning • Konflikten foreligger, når blot én af parterne oplever den • Det er ikke nødvendigt, at spændingen er formuleret, udtalt eller andet for at man kan tale om en konflikt • En konflikt kan være i den enkelte person, og den kan være mellem personer Det er måden vi håndterer konflikten på, der er afgørende for, om konflikten udvikler sig konstruktivt eller destruktivt.

Konventionelt paradigme - gengældende retfærdighed Alternativt paradigme - genoprettende retfærdighed Konflikter er forstyrrende og skal fjernes. Konflikter er et livsvilkår og det er vigtigt at forhold sig til dem. I skolen bliver dårlig opførelse/krænkelse et brud mod skolens rytme, hensigt og regler. Det bliver individet (med dårlig moral, uansvarlighed) mod skolen. Konflikter overlades til autoriteter. Dårlig opførelse/krænkelse/ bliver i skolen et spørgsmål om skade mellem nogle konkrete personer. Relationen påvirkes negativt, men den kan genoprettes, og man kan lære af situationen. Parterne tager selv ansvar. Voksne autoriteter med magt afgør en eventuel straf eller Parterne i konflikten forhandler løsninger gennem dialog i sanktion, der stemmer overens med skolens regler. overensstemmelse med de følelser og behov, der er i spil. Parternes følelser er ikke relevante. Parternes følelser er relevante.

Konventionelt paradigme - gengældende retfærdighed Alternativt paradigme - genoprettende retfærdighed Parterne er modparter Parterne er fælles om og i konflikten Hvem er skyldig? Anklager og forsvar med fokus på fortid, fx hvorfor gjorde du det? Søger objektiv sandhed og retfærdighed Begge parter i sagen er involveret i at udtrykke hvad der er sket, og hvordan det påvirker dem. Fokus på forståelse og fremadrettede løsninger, der tilgodeser begge parter. Ingen har patent på hele sandheden og retfærdighed er en kontekstuel størrelse. Sanktionsmulighed er nødvendig Sanktion er til for at afskrække og sætte eksempler for andre. Den skyldige skal på ansvarlig vis modtage sanktionen. Fokus på gengældende retfærdighed/læring. Sanktioner uden betydning Forsoning eller forståelse. Ansvarlighed er at forstå handlingens virkning, være ansvarlig for valg og for, hvordan handlingens skadelige virkning kan udbedres. Fokus på genoprettende retfærdighed/læring.

Konventionelt paradigme - gengældende retfærdighed Alternativt paradigme - genoprettende retfærdighed Fokus på resultat – helst en objektiv/retfærdig løsning og vinder/taber. Fokus på proces og mindre resultat. Fokus på hensyn til begge parter og flere mulige løsninger. Sagen skal afsluttes, regler skal overholdes – Den skyldige/enkelte må indrette sig. Vinder/taber. Magten/skolen har talt. Proces og dialog er vigtig sammen med sag og relation. Begge parter skal vinde noget og komme styrket ud. Empowerment.

At møde konflikter Tre grundlæggende måder: • Angribe – eks. gennem anklager og konkurrence. • Flygte – eks. gennem at undvige og imødekomme/give ret. • Åbent – eks. gennem dialog/samarbejde og kompromis/tilpasning. Alle tre måder kan være hensigtsmæssige, afhængigt af situationen. Hvis en måde dominerer, kan man tale om et mønster.

Konfliktdimensioner Instrumentelle konflikter: Uenighed om konkrete mål og midler • Håndtering: Forhandling • Ønsket resultat: Blive enige, komme videre Interessekonflikter: Knaphed på ressourcer, sammenfaldende interesse i konfliktens genstand • Håndtering: Forhandling • Ønsket resultat: En aftale

Konfliktdimensioner fortsat Værdikonflikter: Personlige eller kulturelle værdier, man finder rigtige, fx moralske, religiøse, politiske • Håndtering: Dialog • Ønsket resultat: Gensidig forståelse Personlige konflikter: Identitet, selvværd, loyalitet, tillid, afvisning m. v. • Håndtering: Dialog • Ønsket resultat: Gensidig forståelse

Konfliktdimensioner fortsat Strukturelle konflikter: • Vedrører den struktur, konflikten foregår i og har ofte med magt at gøre. Fx forholdet mellem ledere og medarbejdere eller mellem lærere og elever. Pålæg/krav fra ministerium eller anden myndighed. Strukturelle dimensioner har vi sjældent indflydelse på og kan derfor være svære at ændre på. Pointe: Ofte flere dimensioner i samme konflikt. Kunst at finde tyngdepunktet i dimension og imellem sag eller relation

Konflikters eskalering 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Uoverensstemmelse: vi vil ikke det samme. Personificering: den andens skyld. Problemfeltet udvides: der er meget i vejen. Samtale opgives: det nytter jo ikke. Fjendebilleder: modparten er forkastelig. Åben fjendtlighed: i vredens vold. Polarisering: der er ikke plads til os begge.

Øvelse/dialog • • • Hvilke typiske konflikter har I på din skole? Hvordan påvirker konflikterne undervisningsmiljøet? Er tyngden på instrumentelle, interesse eller værdi- og personkonflikter? Hvilke konfliktmønstre er dominerende på din skole? Hvilken konfliktforståelse har I som den dominerende på din skole? (gengældende/genoprettende) • Hvordan kan du/I bruge konflikttrappen? • Hvad er din rolle? Hvordan bliver du brugt som studievejleder? • Hvornår er du i et dilemma?

Konflikters sprog Optrappende sprog Afspændende sprog Du-sprog Jeg-sprog Afbryder Lytter til ende Ligeglad Interesseret Ledende spørgsmål Åbne spørgsmål Bebrejder/kritiserer/kræver Udtrykker sit ønske Abstrakt Konkret Generaliserer Holder sig til sagen Placerer skyld og dømmer Tager ansvar Fokus på fortid Fokus på nutid/fremtid Går efter personen Går efter problemet/sagen

Ikkevoldelig kommunikation • • Fakta – hvad sker der? Følelser – hvordan har jeg/du det med det skete? Behov – hvorfor har jeg/du det sådan? Anmodning/handling – hvad kan der gøres ved det?

Grundantagelser • Mennesket vil helst frit give og modtage • Vores følelser hænger tæt sammen med vores behov samt tolkninger af dét, som vi ser, oplever eller observerer i forskellige sammenhænge • Det er en hjælp at adskille fakta, følelser, tolkninger, vurderinger samt behov og ønsker • Bag enhver aggression, dom, kritik er der et menneske med umødte følelser og behov • Vi skal være mættede med empati, før vi mødes om løsninger

Empatisk kommunikation Husk at empati: • Er en måde at være til stede på med nærvær og med et ønske om at vise forståelse og medfølelse. Og ikke må forveksles med: • At trøste og vise sympati • At du er enig med den anden • At give den anden ret og opfylde den andens behov • At give råd og fortælle historier, der ligner • At du tager skylden eller ansvaret på dig og forpligter dig til at handle/gøre noget for den anden

4 positioner • • Empatisk ind – indre dialog gennem empati Empatisk ud – jeg-sprog, dialog med udgangspunkt i egen banedel OG at give plads til den anden part • • Fordømmende ind – den indre dommer Fordømmende ud – du-sprog, dømmer/anklager den anden

Basal konfliktløsning • • 1. Afdækning af fakta 2. Forskellige oplevelser og følelser 3. Hvad er behovene/ønskerne? 4. Konkrete løsninger og aftaler

Definition af mægling En frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at forhandle sig frem til en for dem tilfredsstillende løsning gennem en struktureret proces. Tredjepersonen træffer ingen afgørelse i sagen. Vindeløv, Vibeke: Konfliktmægling. Side 96. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 2004

Principper i mægling • • Frivillighed Tavshedspligt og fortrolighed Mægler er neutral Parterne er eksperter på egne konflikter Dialog der forandrer Respekt forskellige oplevelser Fokus på fremtiden Løsninger for alle

Værdier i mægling • Konflikter er et livsvilkår. Konflikter er hverken gode eller dårlige. Det er måden, de bliver mødt på, der afgør om konflikter er konstruktive eller destruktive. • Parterne er eksperter i eget liv. Tillid til at parterne ved, hvad der er bedst for dem selv og dermed selv skal være de aktive i at løse egne konflikter. • Hvis parterne vil, er det muligt at nå frem til gensidigt tilfredsstillende løsninger. • Dialog er både mål og middel.

Faser i mægling • 1. Mæglers velkomst – åbning • 2. Parternes redegørelse – dialogfasen • 3. Problemfelter præciseres og tematiseres – omdrejningspunkt, der vender fremad. • 4. Løsningsforslag – brainstorm • 5. Forhandling – løsninger imødekommer handlingsorienteret • parternes behov og bekymringer • 6. Aftale – konkret og

Skolemægling • • Konfliktløsning blandt eleverne Konfliktløsning i personalegruppen Gruppemægling Elev- eller voksenmægling Indsigt og redskaber Kompetenceløft – socialt og personligt Konflikthåndterende skolekultur Forbedret undervisningsmiljø

Kursus for eleverne • Konfliktforståelse • Kommunikation, verbal, nonverbal, aktiv lytning – adskille fakta, følelser, behov og ønsker • Samarbejde • Mægling

Opsamling på redskaber: konfliktforståelse Bruges når du vil. . Fokuspunkter kunne spotte, hvilken type konflikt, der er tale om/ hvilke dimensioner er der -Instrumentelle konflikter -interessekonflikter -værdikonflikter -personlige konflikter -at undvige -at svare aggressivt -at undersøge åbent kunne spotte, om der er et mønster for, hvordan du selv eller andre møder konflikter

Konflikttrappen Bruges når du vil. . Kunne identificere, hvor på trappen to parter er, når du involveres i deres konflikt Kunne nedtrappe andres konflikter Vide, hvordan du selv undgår at optrappe egne konflikter Kunne nedtrappe egne konflikter Synliggøre for elever, at konflikter ikke har deres eget liv, men at vi som parter har et valg

Ikkevoldelig kommunikation Bruges når du vil. . Sikre en ikkevoldelig dialog, der ikke er optrappende Undersøge, hvilke følelser og behov, der ligger bag den andens adfærd, kritik, dom, krav Give dig selv empati / at tæmme din indre dommer/ulv Undersøge, hvad kritik/dom/ krav gør ved dig ”Screene” elever for, om de er i besiddelse af empati og har ord for følelser og behov Arbejde anerkendende

Mægling Bruges når du vil. . Løse en opstået konflikt ved hjælp af dialog Have de konfliktende til at tage ansvaret for deres konflikt Udnytte de ressourcer, der ligger hos de konfliktende parter Finde frem til holdbare løsninger med de konfliktende Genoprette sociale relationer Supplere en straf/sanktion med en gensidig forståelsesramme for de konfliktende

Elevmægling Bruges når du vil. . …som ovenfor Styrke elevernes valgmuligheder og konstruktive handlemuligheder i konfliktsituationer – empowerment Frigøre tid fra konfliktløsning i klassen til undervisning Arbejde hen mod en bedre trivsel, mere læring, mindre mobning og en skolekultur, der er mere rummelig Systematisere og målrette arbejdet med elevernes sociale og demokratiske kompetencer, evne til dialog og en ikkevoldelig konfliktløsningsmetode

Konflikthåndtering ind i undervisningsmiljøet • Undervisningsforløb i konflikthåndtering og mægling • Perspektiv i fagene, fx tekstanalyse, samfundsanalyse • Individuelle samtaler, handleplaner, elevplaner, social og demokratisk kompetenceudvikling • Undervisningsmiljø og elevinddragelse: gør undervisningsmiljøet til en aktiv og nærværende del af skolelivet • Benyt de redskaber og værktøjer, der systematiserer og letter arbejdet i hverdagen

Studievejledningens rolle • • Samtalepartner Konfliktanalyse Konfliktmægler Uddanne elevmæglere Coache kollegaer Øvelser: teambuilding, drama, dialog osv.

Sløjfen • Et godt undervisningsmiljø, der blandt andet kan håndtere forskelligheder, uenigheder, konflikter og dialog på en hensigtsmæssig og konstruktiv måde er vigtig for at tiltrække og fastholde elever • Et godt undervisningsmiljø kan blive et blandt flere konkurrenceparametre blandt ungdomsuddannelserne

Tak for i dag Og kom godt hjem Karin Villumsen www. dcum. dk