Kommunikation P r o g r a samtalens

  • Slides: 48
Download presentation
Kommunikation P r o g r a • samtalens niveauer • gensvarsmodeller • transaktionsanalyse

Kommunikation P r o g r a • samtalens niveauer • gensvarsmodeller • transaktionsanalyse • netværkskort, trivselsbrøk • positiv feed back m

Kommunikation • • Er patienten velinformeret? Klare roller? Er isen brudt? Har du en

Kommunikation • • Er patienten velinformeret? Klare roller? Er isen brudt? Har du en plan?

Kommunikation Afsender Indkodning Budskab Afkodning Modtager

Kommunikation Afsender Indkodning Budskab Afkodning Modtager

Hvor svært kan det være? ! Opfør dig ordentligt og hør efter! …”Alle forklaringer

Hvor svært kan det være? ! Opfør dig ordentligt og hør efter! …”Alle forklaringer er omskrivninger af denne enkle regel” (Jan Kragh Jacobsen)

Tillid (PEARLS) • • • Partnerskab Empati Accept Respekt Legitimering Support

Tillid (PEARLS) • • • Partnerskab Empati Accept Respekt Legitimering Support

PEARLS • Partnerskab: ikke gøre noget FOR patienten. Men MED patienten. Samarbejde. • Empati:

PEARLS • Partnerskab: ikke gøre noget FOR patienten. Men MED patienten. Samarbejde. • Empati: følelsesmæssig dimension. Sætte sig ind i patientens situation • Accept: ulige forhold, da patienten blotter sig. Imødekommenhed før tillid. • Respekt: patienten skal opfattes som et selvstændigt menneske, ikke som seng nr 7. Meninger og synspunkter skal respekteres. • Legitimering: ”det er okey at være bange” man gør følelserne ok. ”jeg kan godt forstå det er svært for dig” • Support: villig til at hjælpe patienten.

Kommunikation - roller • Asymmetrien er en forudsætning for at intervieweren kan styre samtalen

Kommunikation - roller • Asymmetrien er en forudsætning for at intervieweren kan styre samtalen • Ligeværdigheden betyder gensidig anerkendelse

Samtalens lag • Klichelaget – Bruges ofte under åbningen – Til meget korte rutineprægede

Samtalens lag • Klichelaget – Bruges ofte under åbningen – Til meget korte rutineprægede konsultationer • Ex ”Godt vejr, ikke” ”Meget trafik i dag” osv. • Faktuelle lag – symptomer, sygdomsforløb og baggrundoplysninger • Ex ”Hvor arbejder du” ”smerterne sidder i lænden” • Meningslaget – Her bliver pt. mere fortrolig. Vi får patientens synspunkter og meninger • Ex ”Min søn er sød til at hjælpe” ”lægen hørte ikke efter” • Følelseslaget – At betro sig. • Ex ”jeg blev meget ked af det, da. . (synligt påvirket)

Kommunikation Empati – Vise interesse og indfølelse – Lytte, kommentere og resumere - viser

Kommunikation Empati – Vise interesse og indfølelse – Lytte, kommentere og resumere - viser forståelse

Kommunikation At lytte og se Non-verbalt øjenkontakt kropssprog interesseret attitude Verbalt tonefald tavs, gentager

Kommunikation At lytte og se Non-verbalt øjenkontakt kropssprog interesseret attitude Verbalt tonefald tavs, gentager stiller spørgsmål resumeer

Verbale kommunikation Sproget • Ord • Præciserer ordenes betydning • Kontaktskabende/afstandsskabende • Magtmiddel •

Verbale kommunikation Sproget • Ord • Præciserer ordenes betydning • Kontaktskabende/afstandsskabende • Magtmiddel • Status • Handlingsorienteret • Kontekstuelt

Samtaleteknikker Aktiv lytning – nikke – gentage patienten Pauser Gensvar Resumere (parafrasere)

Samtaleteknikker Aktiv lytning – nikke – gentage patienten Pauser Gensvar Resumere (parafrasere)

Non-verbale kommunikation Beklædning Attitude Bevægelser Ansigt og øjne Stemme Kropskontakt Omgivelserne

Non-verbale kommunikation Beklædning Attitude Bevægelser Ansigt og øjne Stemme Kropskontakt Omgivelserne

Aktiv lytning • At lytte aktivt vil sige • undgå at styre den talende

Aktiv lytning • At lytte aktivt vil sige • undgå at styre den talende • undlade at komme med løsningsforslag • undlade at tænke for den talende • Reflektere over det vi hører • Spørge ind • Lytter kognitivt – lægen gætter hvad pt. mener • Resumere

Kommunikation

Kommunikation

Non-verbal kommunikation

Non-verbal kommunikation

Non-verbal kommunikation

Non-verbal kommunikation

Gensvarsmodeller • Udvidende – – – Fortæl mig lidt mere om det Har du

Gensvarsmodeller • Udvidende – – – Fortæl mig lidt mere om det Har du gjort dig af tanker om det? Hvordan havde du det dér Hvilke overvejelser har du selv gjort? Hvad var det sværeste for dig • Afgrænsende – Hvornår er det sket? – Hvor sidder den?

Gensvarsmodeller • Kognitive – Kognitive gensvar anvendes til at få og give faktuelle oplysninger.

Gensvarsmodeller • Kognitive – Kognitive gensvar anvendes til at få og give faktuelle oplysninger. • Affektive svar tilsigter at søge ind i følelserne hos den anden. – Er der noget du er bange for? – Du virker ked af det

Gensvarsmodeller • Konfronterende • • Konfronterende gensvar er ofte mere risikable. Vi sætter noget

Gensvarsmodeller • Konfronterende • • Konfronterende gensvar er ofte mere risikable. Vi sætter noget på spil. Vi konfronterer den anden med hvad vi føler og tror. Er ofte meget anvendeligt til at komme videre. – Er det noget du ikke vil tale om? – Jeg kan mærke at du er vred på mig. Har jeg sagt noget forkert? • Tildækkende • Vi ønsker at glide af eller tale uden om. Ofte fordi vi kommer ind på et emne vi ikke kan tale om f. eks ægtefælles sygehistorie (tavshedspligt). Eller man sidder inde med viden der i en tidsmæssig sammenhæng ikke passende. – Det går nok. – Vi finder en løsning

Gensvarsmodeller Case: ”Jeg har ondt i halsen, doktor!” Lyttende – ikke lyttende • Udvidede

Gensvarsmodeller Case: ”Jeg har ondt i halsen, doktor!” Lyttende – ikke lyttende • Udvidede – afgrænsende Eks. ”Jeg kan forstå, at du har ondt i halsen? ” Eks. ”Hvor mange dage har du haft ondt i halsen? ” • Kognitiv – affektiv Eks. ”HSV smitter ikke til slimhinden i halsen” Eks. ”Er der noget specielt, som bekymrer dig? ” • Konfronterende – tildækkende Eks. ”Ved du at din partner har seksuelt smitsomme sygdomme? ” Eks. ”Det skal du ikke bekymre dig om” Afdeling for Almen Medicin

Papegøjemetoden og parafrasering Papegøje: Parafrasering • Gentagelse af sætning eller blot sidste ord •

Papegøjemetoden og parafrasering Papegøje: Parafrasering • Gentagelse af sætning eller blot sidste ord • Stimulerer til videre tale • At gentage hvad man har forstået med egne ord og lade den anden vurdere om det stemmer med det afsendte budskab • Tydeliggørelse af budskabet • Vise at man er lyttende • Styrringsredskab

Redundante udtryk • Redundante udtryk er formelt overflødige udtryk, der kan skærpe opmærksomheden –

Redundante udtryk • Redundante udtryk er formelt overflødige udtryk, der kan skærpe opmærksomheden – ”nu skal du høre” – ” ikke sandt” – ”Kan du nok forstå”

Kommunikation - faldgruber • Ledende spørgsmål • Dobbelt-spørgsmål • Overse urørlighedszone • Støj

Kommunikation - faldgruber • Ledende spørgsmål • Dobbelt-spørgsmål • Overse urørlighedszone • Støj

John Sahl Andersen 1. sem. Kommunikation

John Sahl Andersen 1. sem. Kommunikation

Transaktionsanalyse • Komplementære transaktioner, som betyder at person A henvender sig fra en jeg-tilstand

Transaktionsanalyse • Komplementære transaktioner, som betyder at person A henvender sig fra en jeg-tilstand til en tilsigtet jeg-tilstand hos person B, og person B svarer tilbage som forventet

Transaktionsanalyse • Krydsede transaktioner, som betyder at person B svarer tilbage til person A

Transaktionsanalyse • Krydsede transaktioner, som betyder at person B svarer tilbage til person A fra en anden jeg-tilstand end den A har henvendt sig til. • Denne slags transaktioner er udtryk for misforståelser, bevidste manipulationer eller bevidst ændring af samtalens retning. John Sahl Andersen 1. sem. Kommunikation

Transanktionsanalysen Kritisk forælder Omsorgsfuld forælder Bebrejder, kritiserer, fordømmer, stiller krav, dominerer og sætter grænser

Transanktionsanalysen Kritisk forælder Omsorgsfuld forælder Bebrejder, kritiserer, fordømmer, stiller krav, dominerer og sætter grænser Trøster, lindrer, omsorg, roser, hjælper og forkæler Voksen Indsamler information, rationel, beslutter, prioriterer, diskuterer, bevarer overblik, stiller opklarende spørgsmål Det tilpassede barn Det frie barn Føjer sig, er lydig, hjælpsom, underdanig Impulsiv, spontan, nysgerrig, egoistisk, oprørsk, uregerlig, fantasifuld, kreativ TPK-SAU 3 Anni Nielsen Dias 32 Afdeling for Almen Medicin

Transaktionsanalyse • Jeg er ok – du er ok (den ideelle samtale): Begge parter

Transaktionsanalyse • Jeg er ok – du er ok (den ideelle samtale): Begge parter mener at deres ønsker bliver opfyldt og går ind i samtalen med det ønske og det mål at man sammen kan finde en løsning på et fælles projekt. • Jeg er ikke ok – du er ok: Typisk en barn/voksen-samtale, hvor den ene part føjer sig i samtalen og dermed accepterer den anden som autoritet i samtalen. • Jeg er ok – du er ikke ok: Kan blive en manipulerende samtale hvor den der åbner samtalen, automatisk betragter sig selv som en autoritet. Kan også blive en ansvarsforflygtigende samtale ”Det har jeg ikke noget med at gøre”. • Jeg er ikke ok – du er ikke ok: Samtalen bryder sammen. Der er ikke noget der virker, og det hele kan dybest set være lige meget – der er intet ønske om at imødekomme en løsning.

Overføring • Psykoanalytisk term, indført af for aktivering af en ubevidst følelsesindstilling gennem forskydning

Overføring • Psykoanalytisk term, indført af for aktivering af en ubevidst følelsesindstilling gennem forskydning af følelser fra en psykisk prototype, fx faderen eller moderen, til en konkret anden person

Modoverføring • Overdreven sympati eller antipati for klienten

Modoverføring • Overdreven sympati eller antipati for klienten

Analyseværktøj

Analyseværktøj

Trivselsvægten

Trivselsvægten

Socialt netværkskort Familie (mand/hustru/børn/hund mv. ) III Forlængede zone Slægt II Intermediære zone I

Socialt netværkskort Familie (mand/hustru/børn/hund mv. ) III Forlængede zone Slægt II Intermediære zone I Inderste zone Arbejds- og uddannelseskammerater og bekendte Venner naboer, bekendte mv. Model fra N. P. Agger. Social netværksanalyse – som terapeutisk redskab. Dansk Psykolog Nyt 1982; 36: 270 -3. Gengivet i F. Kamper-Jørgensen og G. Almind. Forebyggende sundhedsarbejde, Munksgaard, 1986, s. 121.

Afdeling for Almen Medicin, Institut for

Afdeling for Almen Medicin, Institut for

Fx smerter hos patient Manglende arbejdsevne giver dårlig økonomi og gør at patienten ikke

Fx smerter hos patient Manglende arbejdsevne giver dårlig økonomi og gør at patienten ikke kan håndtere smerten. Desuden manglende forståelse fra ægtefælle gør, at patienten overanstrenger sig Angst for om det nogensinde går over og kan ikke slappe af -> at smerterne forværres Øget stresshormon, manglende søvn, smerte er anstrengende

1960: Indlæggelse og operation for blindtarmsbetæ ndelse Afdeling for Almen Medicin, Institut for Godt.

1960: Indlæggelse og operation for blindtarmsbetæ ndelse Afdeling for Almen Medicin, Institut for Godt. Lægerne og personalet var godt til at forklare forløbet og lægen følte sig trods tiderne hørt og lyttet til samt taget alvorligt af lægen, da hun sagde, at hun blev skør af morfin. Lægen gjorde brug af aktiv lytning, var assertiv og tog udgangspunkt i patientens illness

Feedback til medstuderende – sandwich modellen Sandwich-del Lægen Observatør Patienten Positivt 1. Jeg synes

Feedback til medstuderende – sandwich modellen Sandwich-del Lægen Observatør Patienten Positivt 1. Jeg synes … fungerer godt 2. Jeg synes at …. fungerede godt 3. Har patienten tilføjelser? Udvikling – konstruktive forslag 4. Jeg ville ønske, at 5. Hvis det var mig, så 6. Har patienten jeg havde gjort …. ville jeg måske tænke tilføjelser? anderledes eller gøre… Generel ros 7. Det, jeg tage med mig, er…. Det, jeg gjorde som fungerede godt var…. 8. Selv tager jeg … med mig (generel ros til ”lægen” giv fx et overordnet eksempel) 9. Har patienten tilføjelser?

Rygestop - Hvordan? Den motiverede samtale.

Rygestop - Hvordan? Den motiverede samtale.