Kommunikation og mening Ole Togeby Professor dr Phil

Kommunikation og mening Ole Togeby Professor dr. Phil. Nordisk Institut Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 1 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Kommunikation og mening A. Kommunikation B. Tegn og tekst C. Intentionalitet D. Kompositionalitet og funktionalitet E. Typer af mening AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 2 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Kommunikationssituationen AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 3 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Definition af ’tekst’ En tekst er en aktualiseret kommunikativ handling; den er på én gang 1) korrekt og forståelig brug af tegnsystemet (dvs. sammenkædning af tegn fra ét system af tegn som hver især har en udtryksside og en indholdsside), 2) ærligt udtryk for én intention fra en afsender, 3) sandt og kohærent udsagn om ét sagforhold, 4) en sammenføjet meddelelse relevant i forhold til én interesse hos en modtager, og 5) rigtig, retfærdig og taktfuld fysisk kontakt gennem én kanal. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 4 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

I kommunikationsmodellen indgår der følgende faktorer: afsenderen som siger eller skriver teksten, modtageren som tolker teksten, det sagforhold (i den virkelige, den generiske, eller en fiktiv verden) som teksten er om, den kanal (det tekniske og sociale arrangement) som gør kontakten mellem parterne mulig, og sprogsystemet, den grammatik og det ordforråd som kommunikationsparterne har fælles (emnet for en sproglære). Teksten har sin særlige funktion i forhold til hver af disse fem faktorer, og hver funktion konstitueres ved en regel om hvilke krav kommunikationsparterne skal opfylde i forhold til hinanden for at kunne samarbejde om at dele tanker med hinanden ved hjælp af sproglige tekster: teksten skal således være ærligt udtryk for afsenderens hensigter og intentioner, sandt udsagn om sagforholdet, relevant meddelelse til modtagerne, rigtig kontakt gennem kanalen og korrekt brug af sproget. Kommunikationsmodellen består således af et sæt faktorer, et sæt tilsvarende funktioner og et krav på hver funktionsdimension. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 5 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Kommunikationssituationen I. BA_BU Frank Eriksen Søgade 118, København Jeg er overrasket og meget irriteret over det nye udrykningshorn der bruges af politiets patruljevogne. Som bilist er jeg indstillet på det almindelige BA-BU og jeg holder mig til vigepligten, dvs. standsning eller anden manøvre der giver udrykningsbilen absolut fri passage. Og min reaktion er naturligvis hurtig og ganske uden anstrengelser. Det nye horn er derimod besværligt og yderst ubehageligt for mig. Man behøver øjensynligt megen indsigt for at kunne modtage de ret usædvanlige lyde. Og efter min formening forandres oven i købet lydsvingningerne og fortoner sig i første omgang, formentlig til et ganske andet bestemmelsessted. Det nye horn er et trafikfremmedlegeme, og der findes åbenbart ikke behov for denne kvalitetsspektakelmaskine. Jeg vil håbe at opmærksomheden igen henvender sig til det gamle BA-BU, der overfører tonen uden ophold til menneskets sanseapparat. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 6 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

A. Kommunikation er en begivenhed i tiden hvorved den enes individuelle manifeste handlinger (eller sporene af dem, tekstens udtryk) i situationen tæller som alle parters fælles latente tanker om den omtalte situation (tekstens indhold) i et sprogfællesskab. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 7 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Kommunikation En tekst er både om skriftlige og mundtlige kommunikative henvendelser, som har det fælles at de forløber i tid; den skriftlige tekst fungerer nemlig kun som kommunikation hvis der er nogen der læser den, og det at læse forløber i tid, lige som opfattelsen af den mundtlige ytring gør. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 8 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Kommunikation A: - Kommer du så? Vi spiser. B: - Det forsøger jeg. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 9 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Kommunikation AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 10 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Kommunikation Forholdet mellem helhed og del er på den sproglige interaktions manifeste udtryksside bestemt ved kompositionalitet: Helheden er lig med summen af delene og måden de er kombineret på: et ord består (i tid) af rækken af morfer som indgår i det, en sætning består af summen af ord som den er komponeret af, ytringen består af summen af de sætninger som den er konstrueret af, og interaktionen af summen af ytringer (taleture) som den er sammensat af. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 11 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Kommunikation Opfattes tekster som en begivenhed, dvs. som udførelsen af en kommunikativ henvendelse, kan man skelne mellem kommunikationssituationen med dens tidsforløb og teksterne faktorer: afsender, modtager, kanal, og sprog og situation, institution og samfund, og den omtalte situation, som er det som teksten handler om, og som er fremstillet på en bestemt måde i teksten, i lovtekster som normsituationen, i videnskabelige tekster som evigheden, og i berettende tekster også som et tidsforløb. Forskellen på tekster og billeder er den at den afbillede situation i et billede aldrig forløber i tid, mens den omtalte situation i en tekst kan forløbe i tid (det gør den ikke altid). AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 12 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Kommunikation De manifeste handlinger i kommunikationsituationen er et forløb afgrænset i tid som kan kaldes kommunikativ interaktion, og som i flere trin kan inddeles i mindre enheder i tid. En interaktion (samtale, brevveksling, diskurs, debat) er udveksling af ytringer mellem to eller flere parter, den afgrænses i tid af skift i kommunikationssituationens scene, dvs. i skift i tid, sted, institution og antallet af samtalepartnere, og interaktionen kan inddeles i individuelle ytringer. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 13 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Kommunikation En ytring (taletur, replik, indlæg, tekst) afgrænses af talerskift (afsenderskift i skrift), og ytringen inddeles i sætninger. En sætning afgrænses i skrift af stort begyndelsesbogstav og punktum, spørgsmålstegn eller udråbstegn, og i talen af prosodiske grænser, markeret ved pause og intonation, og sætningen inddeles i ord og morfer. Et ord afgrænses i skriften af blanktegn og i talen af tryk, mens morfer ikke har nogen umiddelbart iagttagelige afgrænsninger i forløbet. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 14 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

B. Tegn og tekst Et tegn kan defineres som: “noget (et fysiske udtryk) der for nogen (en tolkende organisme) angiver noget (indholdet). AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 15 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Tegn og tekst Denne definition involverer ud over det fysiske udtryk en organisme med intentionalitet, intentionalitet som indebærer a) ‘om’-hed, det at tegnet ‘er om’ (er rettet mod, henviser til, handler om) noget andet end sig selv, og b) mulighed for misvisning (eller mistolkning). AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 16 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Tegn og tekst Peirce’s tegndefinition: Et tegn er “noget (repræsentamen) der for nogen (interpretanten) står for noget (objektet), i en vis henseende eller egenskab (ideen eller grunden)” (Peirce 1994, 94) (parenteser OT). AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 17 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Tegn og tekst Efter denne definition er ikke blot en vejrhane tegn på vindens retning, men også enhver røgsøjle der måtte stige op fra en brand. Dette er ikke hensigtsmæssigt, for der er ingen intentionalitet bag dette. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 18 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Tegn og tekst Endelig definition: Et tegn er noget der for nogen angiver noget (andet end sig selv) som det er udformet til at angive. Efter Dretske, Fred 1995: Naturalizing the Mind, Cambridge, Mass. : The MIT Press AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 19 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

C. Intentionalitet Interaktionens udtryksside er en manifest fysisk realitet, mens tanken, indholdssiden, er et latent intentionalt fænomen. Ordet intentionalitet bruges om at noget ikke blot eksisterer som en realitet, men også er rettet mod noget, drejer sig “om” noget, er en repræsentation af noget andet end sig selv. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 30 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Intentionalitet Intentionale fænomener, dvs. ønsker og antagelser, er latente og epistemisk subjektive, dvs. observatørafhængige fordi de findes inde i den organisme der har bevidstheden. Rå realiteter er manifeste og epistemisk objektive i den forstand at de er observatøruafhængige. Jorden drejer rundt om sig selv, vand fryser til is, og græsset gror, selv om der ikke er nogen der ser det eller tænker på det. Hvis jeg synes at det er smukt at se solen stå op, er denne tanke afhængig af min observation; andre mennesker, der befinder sig andre steder, kan måske slet ikke se solen 'stå op’, eller de synes ikke den er smuk. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 31 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Intentionalitet Det er vigtigt at se at tanker både er fysiske realiteter (i form af fysiologiske, kemiske og fysiske processer i hovedet og kroppen på den der har tanken), og intentionale fænomener på den måde at tankens indhold kun er tilgængelig for den organisme som har tanken. Vi søger nu at give en epistemisk objektiv beskrivelse af ontologisk subjektive realiteter, at give en 3. -persons beskrivelse af et 1. personsfænomen AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 32 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Intentionalitet Det definerende træk ved intentionalitet, i modsætning til rå realiteter, er dens enhedskvalitet. Tanker udgør en enhed både af sansemodaliteter og over tid. Selv om en person perciperer den situation som hun eller han indgår i, gennem mange sansekanaler (flere end 5): lyd, syn, lugt, smag, taktile sans, muskelsans, kulde-sans, varmesans, opfatter personen situationen som én situation. Og selv om situationen forandrer sig, og enorme mængder af molekyler skifter plads som tiden går, opfatter personen tidsrummet som den samme situation. Ja, det at være en person, er at opfatte livet som en enhed i tid man husker, fra de første erindringer til de aktuelle oplevelser. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 33 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Intentionalitet Tænk på det at skifte gear når man kører bil: Gennem øjnene får man billeder af en vej der nærmer sig hurtigt, og forstår man hurtigere og hurtigere. Gennem den taktile sans mærker man ved trykket på ryggen at man accellererer; Gennem muskelsansen (og den taktile sans) får man en fornemmelse af hvor hårdt man træder med foden på speederen; Gennem ørerne får man lyden af at motoren kører for mange omdrejninger per minut Gennem hukommelsen husker man hvilket gear man sidste har sat bilen i. Og alt dette opfattes til sammen som det ene ønske: Nu skal jeg skifte gear. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 34 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Intentionalitet I tanken opfattes alle de i tid og rum adskilte dele som én simultan, integreret og hierarkisk ordnet enhed af en figur på en baggrund. Det er således et definerende træk ved bevidsthed at organismen der bærer bevidstheden, kun kan opfatte og erfare den situation der fremkalder tanken, som én enhed, der består af en figur på en baggrund. Figuren opfattes som havende form og bestående af dele, mens baggrunden opfattes som uformet materiale. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 35 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Intentionalitet • Når man opfatter noget i bevidstheden som en figur på en baggrund, vil man altid • se det som noget • eller under et bestemt aspekt. • Billedet her kan man enten se som en and der ser til venstre, eller som en kanin der ser til højre. Man kan ikke se begge dele på en gang, men man kan skifte eller kippe mellem dem på et øjeblik. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 36 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Intentionalitet Man kan sige at en tanke altid er at genkende noget konceptuelt, dvs. som en kategori (et begreb), som er kendt og giver mening for organismen som har tanken. Med begrebet eller kategorien sammenfatter vi delene til en helhed. Der findes også kategorier der sammenfatter dele der er adskilt i tid til en enhed, det er begreber som 'situationer’, 'begivenheder’, og 'liv’. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 37 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Intentionalitet Det som kommer fra verden over i bevidstheden (fx som grænsen mellem figur og grund), er kun de forskelle der gør en forskel. Ude i virkeligheden er der forskelle, men ikke (altid) grænser. Grænserne findes i bevidstheden på grundlag af de forskelle der gør en forskel. Og den forskellene gør, er at organismen der opfatter, har genkendelse, interesser og behov forbundet med det der opfattes som figuren, og ikke med baggrunden. Bevidsthedshelheden er ordnet efter om delene har en funktion i forhold til den organisme der har bevidstheden. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 38 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Intentionalitet Forholdet mellem del og helhed er ved inten-tionale fænomener også (foruden ved kompo-sitionalitet) bestemt ved funktionalitet: meningen med en del er bestemt af meningen med den helhed som den indgår i, og af dens funktion i denne helhed. Den hvide vase fungerer som figuren på den sorte baggrund, og de to sorte profiler fungerer som figuren på den hvide baggrund. Man ser anden hvis man skal ud og fodre ænder, og kaninen hvis man går i skoven. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 39 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

D. Kompositionalitet og funktionalitet Kompositionalitet er det forhold at meningen med en enhed afhænger af summen af meningen af delene i den og meningen med måden de er kombineret på. Funktionalitet er det forhold at meningen med en enhed afhænger af meningen med den helhed som den indgår i, og af dens funktion i denne. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 40 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Kompositionalitet og funktionalitet • Dette kan kategoriseres som to streger. Men når helheden er tydelig, er det to øjne AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 41 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Kompositionalitet og funktionalitet • Og hvis helheden bliver en anden, bliver de to streger pludselig to sure øjne i stedet for to glade øjne. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 42 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Kompositionalitet og funktionalitet Meningen med teksten ”PAS PÅ – BØRN” er bestemt ved kompositionalitet (summen af meningen med delene og måden de er kombineret på): passe på betyder ’være forsigtig med’ eller ’være vagtsom over for’, bydeformen betyder ’at det er noget du’et skal gøre’, og barn betyder ’person under 13 år’. Sætningen kan derfor be -tyde ’vær vagtsom over for personer under 13’. Meningen med teksten er også bestemt ved funktionalitet; når det er et vejskilt, er betydningen nok snarere ’vær forsigtig med’, og børn er nok snarere en nominalsætning end et objekt, og betyder: ’der leger måske børn på vejen’. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 43 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

E. Typer af mening Den mening man får ud af at læse en tekst (eller lytte til den), er således af flere forskellige typer, hvor de altid sammen udgør en helhed af en baggrund med en figur, der udgør baggrunden for en ny figur som kinesiske æsker. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 44 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Typer af mening Interaktionens enkelte replikker er kommunikative handlinger med sociale konsekvenser. Ytringen har informationel funktion som en budskab (tekst) der har relevans for modtagerne. Sætningen har propositionel funktion som henvisning til elementer i den omtalte situation og udsagn om dem med realitetsstatus (sandhedsværdi). Ord og morfer har konceptuel funktion som betegnelser (beskrivelser eller afbildinger) af genkendelige typer af foregange og genkendelige kategorier af genstande i sagforholdet. (Fonemer og bogstaver har ikke nogen mening, men kun adskillende funktion. ) AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 45 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Indhold Interaktionel mening med sociale konsekvenser Informationel mening med relevans Propositionel mening med realitetsstatus (sandhedsværdi) Konceptuel mening med genkendelighed AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 46 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Typer af mening AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 47 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Typer af mening AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 48 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

En kommunikativ begivenhed kan nu beskrives som bestående af følgende: => Sk [Y => (T So )]B. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 49 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Typer af mening Sk [Y => (T So )]B. Kommunikationssituationen Sk fremkalder ( ) i de deltagende parter en repræsentation med figuren en ytring (Y) som på en fælles baggrund (B) tæller som (=>)en fælles tanke (T) om ( ) den omtalte situation (So ) AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 50 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Typer af mening • Tælle som-mekanismen ([Y => T]B) gør rå, individuel, fysisk adfærd til kollektive intentionale tanker (dvs. tanker rettet mod det samme). Intentionale sproglige fænomener, dvs. ønsker og antagelser der har et indhold og retter sig mod noget uden for den der bærer bevidstheden, er ikke blot både fysiske og intentionale, men også fælles og samfundsmæssige. De forudsætter samfundet og sprogfællesskabet og er, selv om de er subjektive, en del af kulturen. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 51 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Typer af mening Denne mekanisme kan man illustrere med et spil som fodbold. Det at røre en bold med sin hånd er altid et fysisk fænomen, det kan være sjovt eller væmmeligt, med vilje eller tilfældigt. Men det at røre bolden med hånden tæller i en fodboldkamp som frispark. Når en spiller har rørt bolden med hånden, fløjter dommeren, og så tager en af de andre bolden med hånden og lægger den på det sted hvor den første gang blev rørt med hånden. Så fløjter dommeren og spillerne rører derefter kun bolden med fødderne og hovedet. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 52 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Typer af mening Når flere parter træder ind i et fælles spil, bliver alt forvandlet (i deltagernes bevidsthed) skønt intet er ændret (i den manifeste situation): handlingerne er de samme rå realiteter (fx at røre bolden med hånden); men alt bliver forvandlet i bevidstheden (den grå zone), når den indgår i et spil og accepteres som en social kendsgerning (frispark). Det er ved tælle som-mekanismen at naturen gøres til kultur, men tælle som-mekanismen fungerer kun når der allerede er et fællesskab om reglerne for spillet. Inden for spillet kan man gøre rå realiteter til sociale kendsgerninger. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 53 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Typer af mening AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 54 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Typer af mening AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 55 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik

Typer af mening AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Kommunikation og mening 56 SFN: Basis-2 Tekstlingvistik