kologiske landsforsg med nedmuldning af forfrugt efterafgrder og

Økologiske landsforsøg med nedmuldning af forfrugt, efterafgrøder og blandsæd Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl

Disposition • • Nedmuldning af kløvergræsforfrugt Blandsæd af vårhvede og bælgsæd Efterafgrøder i majs Efterafgrøder i vårbyg og havre

Nedmuldning af kløvergræsforfrugt Forsøgsspørgsmål: • Bedre udnyttelse af kvælstof fra kløvergræs? • Højere proteinindhold i vårhvede? 11 forsøg 2001 -2005

Hkg vårhvede pr. ha. Nedmuldning af kløvergræsforfrugt b 46 44 b b b 48 a b b b Ugødet 30 N 60 N a 42 40 Ingen 3 x i marts 3 x i februar + 1 x i marts Stubharvning før pløjning i marts Oversigten side 264

Konklusion udbytte og protein • Tidlig nedmuldning: = 30 kg N i gylle = ca. 3 hkg i merudbytte • Nedmuldning lige før pløjning: = 0 hkg i merudbytte • Proteinindholdet var på ”bage”niveau og steg med tilførsel af gødning

Nettoudbytte, hkg vårhvede pr. ha. Nedmuldning af kløvergræsforfrugt Stubharvning: 135 kr. pr. ha Gylle: 20 kr. pr. tons 46 45 44 43 42 41 40 39 38 Ugødet 30 N 60 N Ingen 3 x i marts 3 x i februar + 1 x i marts Stubharvning før pløjning i marts

Konklusioner nettoudbytte • De aktuelle priser gør det ikke økonomisk rentabelt at gennemføre 3 -4 stubharvninger • 30 kg N gav nettomerudbytte på 1, 6 hkg

Forsøg med vårhvede og blandsæd med markært og lupin Mål forsøgene • Højere proteinindhold i vårhvede til brød? • Større udbytte og mindre ukrudt i blandsæd? 14 forsøg 2003 -2005

Kerneudbytte, hkg pr. ha. 40 a a a 30 b b 20 Hvede ed e Lu pi n/ hv ed hv Æ rt/ Lu pi n rt kæ ar M Vå rh ve de 0 e 10 Bælgsæd Oversigten side 266

Konklusion - kerneudbytte • Blandsædsudbytte = udbytte i ren vårhvede • Ren bælgsæd har givet et lavt udbytte • Ikke væsentligt mindre ukrudt i blandsæd • Højere vandprocent i lupinblandsæd

Hkg protein pr. ha. Proteinudbytte 7 6 5 4 3 2 1 0 LSD Vårhvede Mark ært Lupin Protein-udbytte Ært/ hvede Lupin/ hvede

7 6 5 4 3 2 1 0 13 LSD 12 Protein-% Vårhvede Markært 11 Lupin Protein-udbytte Ært/ hvede Lupin/ hvede Protein-% 10 Proteinprocent i vårhvede Hkg protein pr. ha. Proteinudbytte og proteinprocent

Konklusion – protein og økonomi • Udbytte af protein i blandsæd = ren bælgsæd • Højere proteinindhold i vårhvede i blandsæd, størst i ærteblandsæd • Økonomisk bedste resultat i blandsæd, uanset anvendelse til foder eller opsortering til brødhvede

Resultater blandsæd af vårhvede og vårbyg, hkg kerne pr. ha Antal forsøg 14 fs. og år 2003 -2005 Vårhvede 8 fs. 2001 -2003 Vårbyg Korn 34, 7 26, 6 Markært 24, 9 37, 2 Lupin 19, 4 27, 0 Ært/korn 34, 7 41, 8 Lupin/korn 35, 8 31, 4

Forudsætninger i blandsædsforsøg med vårhvede og vårbyg, Antal forsøg og 14 fs. år 2003 -2005 Vårhvede Fokus på: Gødskning: Anlagt i mark med: Brødhvede 8 fs. 2001 -2003 Vårbyg Proteinfoder 2/3 af forsøg Ingen Vårhvede Markært

Anbefalinger blandsæd • Blandsæd er ikke egnet til produktion af brødhvede • Blandsæd anbefales til samme dyrkningssituationer som for bælgsæd • Større dyrkningssikkerhed i blandsæd end i markært og lupin i renbestand

Forsøg med efterafgrøder i majs Mål: Bedre udnyttelse af kvælstof og mindre udvaskning • • • Hvidkløver + cikorie Hvidkløver + alm. rajgræs Hvidkløver Rødkløver + alm. rajgræs Rødkløver

Ingen effekt på udbytte eller kvælstof • Ingen sikker udbytteeffekt på efterfølgende vårbyg, bedst effekt af rødkløver • Ingen effekt på N-min i efteråret • N-min indholdet formodentlig påvirket af ukrudt • Efterafgrøderne har ikke optimale forhold mht. etablering og udvikling ved sen såning i økologisk majs

Efterafgrøder i vårbyg og havre efter kløvergræs Målet med forsøgene har været at: – forbedre eftervirkningen af kløvergræs og efterafgrøder – udnytte forskel mellem havre og vårbyg – afprøve korsblomstrede afgrøder som udlæg

Anvendte efterafgrøder udlagt: forsinket i vårbyg: i havre: – Alm. Rajgræs – Blanding 24 – Cikorie – Hvidkløver + cikorie – Kålroer – Foderraps – Turnips – Italiensk Rajgræs – Blanding 42 – Cikorie – Hvidkløver + cikorie – Kålroer – Foderraps – Turnips

Foreløbige resultater • Større udbyttetab i dæksæd af vårbyg med korsblomstrede efterafgrøder end i havre • Størst udbyttetab ved turnips og mindst ved kålroe • Eftervirkning (målt i vårbyg) større og signifikant efterafgrøder i havre, men ikke i vårbyg • Eftervirkning mest udtalt for kløver i vårbyg og for korsblomstrede efterafgrøder generelt

Afsluttende anbefalinger Nedmuldning • Hvis man vil nedmulde kløvergræs før pløjning bør man gøre det tidligt Blandsæd • Brødhvede dyrkes i renbestand • Blandsæd er en sikker og proteinrig afgrøde til foder Efterafgrøder i majs • Rødkløver kan overvejes Efterafgrøder i byg og havre • Undgå turnips og foderraps • Kålroe kan overvejes i havre

Tak for opmærksomheden