Kn og social marginalisering 30 11 2016 Iben
Køn og social marginalisering 30 -11 -2016 Iben Nørup, Post Doc. , Ph. d. Institut for sociologi og socialt arbejde AAU
Disposition • Hvad taler vi om, når vi taler om marginalisering? • Kvinder og mænds forskelligartede symptomer på marginalisering • Kønsforskelle i oplevelsen af social marginalisering • Beskæftigelsespolitiske reformer som medskaber af kønsulighed i marginalisering?
Hvad er social marginalisering Hverdagsbetydninger: Ufrivilligt at være udenfor eller på kanten af et fællesskab eller en gruppe. At befinde sig på kanten af ”samfundet”
Social marginalisering i en teoretisk kontekst • Marginalisering er mere og bredere end socialt udsathed • Marginalisering kan kobles til flere risikofaktorer fx o o o Fattigdom / økonomisk trængte hjem Sygdom Psykisk sygdom Job og uddannelse Kriminalitet, hjemløshed, misbrug • Men marginalisering kan ikke reduceres til at være et spørgsmål om fx beskæftigelse, uddannelse og indkomst
Tre dimensioner af marginalisering • Individuel: Kontrol over egen tilværelse. Handlemuligheder. Selvstændighed. • Social: Socialt netværk. Kontakt med andre. Social status. Tillid. At indgå i fællesskaber. • Politisk: Social og samfundsmæssig deltagelse. Fritidsaktiviteter. Foreningsliv. Aktivitet og handling. Politisk deltagelse.
Køn og marginalisering • Et komplekst felt med mange modsætninger og paradokser! • Mænd er stærkt overrepræsenterede i socialt udsathed…. . Og oplever sig hyppigere som marginaliserede • Men kvinder er omvendt overrepræsenterede på en lang række af de parametre, vi typisk knytter til social marginalisering
Kvinder, risici og symptomer • Højere sygefravær, hyppigere sygefravær og overrepræsentation i sygedagpenge systemet o Dobbeltarbejde? o Andre arbejdsbetingelser? o Biologiske forskelle? • Kvinder fik hyppigere førtidspension (før 2013) • I dag er kvinder markant overrepræsenteret i ressourceforløb og på jobafklaringsydelse • Diagnosticeres hyppigere end mænd, med psykiske lidelser • Overrepræsentation i lavindkomstgrupperne
Mænd risici og symptomer • Flere mænd end kvinder ender i ”restgruppen” - Unge mænd taber terræn i forhold til uddannelse • Mænd (særligt enlige mænd) o o Spiser betydeligt mere usundt Ryger mere Drikker mere og har hyppigere ”afhængighed” Har et højere forbrug af euforiserende stoffer • Dør tidligere end kvinder og har en overdødelighed ift. kvinder • 96 % af de indsatte i landets fængsler er mænd • 74 % af alle selvmord begås af mænd • 78 % af de hjemløse er mænd
Marginalisering på et individuelt niveau • Kvinder oplever i hyppigere end mænd psykisk mistrivsel generelt o o Dagligdags stress Nedtrykthed Ængstelse Mismod • Mænd er dog overrepræsenterede i forhold til o o Følelsen af at mangle kontrol over fremtiden Manglende kontrol af vrede og irritation Følelsen af ikke at have styr på tilværelsen Lavere tillid (institutionel og interpersonel) • Men kan det ses som et udtryk for ” 12 -tals piger” og ”taberdrenge”? ? ?
Marginalisering på et socialt og deltagende niveau • Kvinder har generelt stærkere netværk end mænd: o o o Hyppigere kontakt til familien Større vennekreds og hyppigere kontakt med venner Deltager oftere i sociale aktiviteter, fritidsaktiviteter mv. Savner sjældnere end mænd nogen at tale med om konkrete problemer Mænd bor hyppigere alene og har i gennemsnit svagere bånd til venner og familie de ikke bor sammen med (inkl. børn). • Men kvinder er i højere grad end mænd: o o o Ensomme Utilfredse med graden af sociale kontakter og relationer Ønsker at i højere grad deltage mere i sociale / fritidsaktiviteter end de gør Savner hjælp i dagligdagen Netværk til at hjælpe fx ved sygdom, praktiske problemer
Familiens rolle • Enlige mænd er særligt sårbare i forhold til: o o Livsstil & sundhed Isolation, manglende netværk Lav grad af deltagelse Større risiko for at forlade arbejdsmarkedet for tidligt • Omvendt kan familiedannelse have negativ påvirkning af kvinders chancer i forhold til: o o o Arbejde Uddannelse Løn Sygefravær Tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet • Fravær af egen familie ser ud til at øge / hænge nært sammen med marginalisering af mænd… det samme kan ikke sige i forhold til kvinder! • Fædre i fast parforhold har bedre karrieremuligheder og løn – for mødrene er tendensen omvendt!
Reformer som medskaber af kønsulighed i marginalisering?
De seneste års reformer • Reform af førtidspension og fleksjobordningen (2013) o o Stærk begrænsning af mulighed for pension Oprettelse af ressourceforløb Etablering af minifleksjob Reduktion i ydelser • Reform af sygedagpengeområdet (2014) o Mulighed for ubegrænset forlængelse ved livstruende sygdom (før max 52 uger) o For alle andre skiftes efter 5 måneder til enten jobafklaring eller rehabiliteringsteams o Reduktion af ydelse i jobafklaringsforløb (kontanthjælpssats) • Reform af kontanthjælpsområdet (2014 + 2016) o o Uddannelseshjælp (SU niveau) Uddannelsespålæg til uddannelsesparate Aktivitetsparate skal gøres klar til uddannelse ”Moderne” kontanthjælpsloft
Reformer og ulighed • De seneste års reformer har – utilsigtet – haft en stærkt kønnet slagsside: • Moderne kontanthjælpsloft og uddannelseskrav o Rammer forsørgere – særligt enlige forsørgere (i høj grad kvinder) o Uddannelseskravet og den reducerede ydelse rammer yngre kvinder særlig hårdt • Sygedagpenge og jobafklaring o Kvinder tildeles hyppigere end mænd jobafklaring fremfor en forlængelse af sygedagpenge o Det betyder at kvinder hyppigere oplever forværret økonomisk situation end mænd • Førtidspension, fleksjob og ressourceforløb o Efter reformen er andelen af kvinder, der tildeles pension faldet o Kvinder er betydeligt overrepræsenterede i ressourceforløb = laveste ydelse o Mens mænd hyppigere får tilkendt fleksjob
Reformer og ulighed • Kvinder bliver relativt fattigere pga. lavere sociale ydelser • Kvinder er hyppigere (enlige) forsørgere • Kvinder kategoriseres måske også anderledes end mænd? o o Diffuse lidelser Psykisk sårbarhed Fysisk vs psykiske lidelser ”Usynlige” lidelser, som primært rammer kvinder • Køn er glemt som en faktor, når der er lavet reformer Konsekvenser?
Tak for opmærksomheden!
- Slides: 16