Klimaforandringerne EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Baggrunden for en

Klimaforandringerne EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Baggrunden for en ny international aftale

Udfordringernes omfang • Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står overfor. • Kun med handling kan vi stabilisere temperaturstigningerne og undgå uoprettelige og katastrofale miljøforandringer. • Der skal en global indsats til – vi har stadig muligheden. • Det er billigere at handle nu, end at skulle håndtere følgerne af ukontrollerede klimaændringer.

Global opvarmning – en realitet

Global opvarmning – en realitet • Siden 1850 er de gennemsnitlige globale temperaturer steget med 0, 76°C. • Opvarmningen er hovedsageligt sket gennem de sidste 50 år på grund af menneskelige aktiviteter. • Årsagerne er - forbrænding af fossile brændstoffer til energifremstilling, landbrug og skovrydning. • Vi oplever allerede følger af klimaforandringerne i form af hedebølger og andre ekstreme vejrhændelser.

Hvad skal der til? • Væsentlige reduktioner i CO 2 emissionerne og skift til kulstoffattig teknologi. • Dramatiske ændringer i både energiforbrug og –produktion. • Større energieffektivitet. • Fremme af vedvarende energi og innovative teknologier. • Tilpasning til de forandringer, som allerede er på vej.

Baggrunden for de internationale bestræbelser • Klimadrøftelserne indledtes i 1992 med vedtagelsen af FN’s Rammekonvention om Klimaændringer (UNFCCC). • De første internationale aftaler om at reducere CO 2 emissionerne kom i form af Kyoto-protokollen i 1997. • EU var toneangivende ved indgåelsen af tidligere aftaler og er kraftig fortaler for en øget indsats fremover.

Efter Kyoto-protokollen (1) Kyoto er: – Kun første trin. – Protokollen løber kun frem til udgangen af 2012. – Ikke alle lande er med i aftalen – heller ikke USA. – Protokollen fastlægger ikke bindende mål for udviklingslandene, og deres emissioner er hastigt ved at nå samme niveau som de industrialiserede landes.

Efter Kyoto-protokollen (2) • Der er behov for en ny aftale. • Den skal være mere ambitiøs. Mere langsigtede forpligtelser til større reduktioner. • Der kræves handling i både industrialiserede lande og udviklingslande. • Vi skal fastholde målet om at holde den globale opvarmning under 2ºC. • De globale CO 2 emissioner skal toppe inden 2020 og halveres inden 2050. • Efterfølgeren til Kyoto-protokollen skal omfatte støtte til udviklingslandene og tilpasninger.

EU-målene (1)

EU-målene (1) I december 2008 vedtog de europæiske regeringsledere pakken om klimaindsats og energi med ambitiøse mål for 2020. Pakken indebærer: – 20% reduktion i drivhusgasemissioner inden 2020 – 30% hvis de andre industrialiserede lande går med, – 20% energi fra vedvarende energikilder, – 20% stigning i energieffektivitet.

EU-målene (2) De konkrete tiltag i pakken er: – En udvidelse af emissionshandelssystemet. – Støtte til kulstofopsamling og –lagring. – Landespecifikke mål for vedvarende energi.

En ny global klimaaftale - vejen frem

En ny global klimaaftale - vejen frem • Målet er en ny aftale ved udgangen af 2009 på FN's klimakonference i København. • 192 lande deltager i drøftelserne. • Vi skal have globale mål for emissionsreduktionerne. • Vi skal styrke landenes evne til at tilpasse sig til forandringerne. • Der er brug for innovative finansieringskilder til udviklingslandene. • Et internationalt kulstofmarked skal være operationelt i 2015.

Læs mere på www. climatechange. eu. com http: //unfccc. int