Kbenhavns Kommune Next practice tvrfagligt projekt modul 13
Københavns Kommune Next practice tværfagligt projekt modul 13 Ergoterapeut-, Fysioterapeut- og Sygeplejestuderende Sundheds- og omsorgsforvaltningen Københavns Kommune og professionshøjskolen Metropol v/ Nina Bengtsen www. kk.
Side 2 7. november 2016 Tværprofessionelt samarbejde Regeringens sundhedsudspil 2013 ‘Mere borger mindre patient – et stærkt fælles sundhedsvæsen’ www. kk.
Side 4 7. november 2016 Kommunernes Landsforening Next practice 2014 ”Den sundhedsfaglige medarbejde skal i stigende grad bygge bro fra det behandlende til det rehabiliterende arbejde, der foregår mange steder i kommunen” www. kk.
Side 4 7. november 2016 Forløbets mål - At skabe rammer for at de studerende opnår blik for hensigtsmæssige overgange i borgerens forløb og egen og andre faggruppers håndtering af opgaver i den sammenhæng - At de studerende opnår opmærksomhed på og kompetencer til at sætte borgeren i centrum i koordineringen af sammenhængende forløb på tværs af faggrupper - At de studerende opnår blik for deres egen faglighed i forhold til sammenhængende borgerforløb med henblik på kvalitet i opgaveløsning til gavn for borgerne www. kk.
Side 5 7. november 2016 Metode 20 studerende på modul 13 fra ergoterapeut- og fysioterapeut- og sygeplejerskeuddannelsen har deltaget. Tværprofessionelle grupper af 3 -4 studerende blev tilknyttet én borger i flere uger. Studerende har gennem feltstudier deltaget i hverdagsliv og observeret forløb hos borgerne. De studerende var sammen med borgeren og oplevede dermed ’ den samlede leverance’ hos borgerne. De havde ingen opgaver hos borgerne. www. kk.
Side 6 7. november 2016 Temaer og aktiviteter Den politiske og samfundsmæssige baggrund – oplæg og litteratur. Brugerens forudsætninger og muligheder præsentation af udviklingsprojektet “ Den aktive geriatriske patient ”. Modeller for fremtidens sundhedssektor - besøg på Epitalet i Lyngby-Tårbæk kommune. Modeller for fremtidens sundhedssektor herunder internationalt perspektiv – litteratursøgning. www. kk.
Side 7 7. november 2016 Feltarbejdet som arbejdsmetode og rollen som forsker – oplæg og litteratur. Introduktion til Københavns kommune, organisation, den politiske dagsorden indenfor området, kommunens forpligtigelser og tilbud, bl. a. træningsområdet. Feltarbejde hos borgere. 6 -10 besøg www. kk.
Side 8 7. november ar 2016 Afslutning af forløbet Paneldebat Formidling af fund til ledere fra SUFs enheder på Amager og referencegruppen. Afsluttende besøg hos borger. Evaluering af forløb. Monofaglig modulprøve. www. kk.
Side 9 7. november 2016 Metoder i evaluering Midtvejsevaluering: fokusgruppeinterviews med studerende Observation af paneldebat Observation af studerendes fremlæggelse for ledere fra hjemmeplejen, leder fra træningscenter og leder fra forebyggelsescenter Afsluttende Fokusgruppeinterview Evalueringerne foretaget af læringskonsulenterne Mette Semey og Eva Algren lokalområde Amager, samt konsulent Ida Bering centralforvaltningen Københavns kommune www. kk.
Side 10 7. november 2016 Tematisering i evalueringen Hvad skal man kunne for at: understøtte sammenhængende borgerforløb? sætte borgeren i centrum? sætte egen faglighed i spil i tværfagligt samarbejde? Hvad har de studerende lært om sammenhængende borgerforløb? at sætte borgeren i centrum? at sætte egen faglighed i spil i tværfagligt samarbejde? www. kk.
Side 11 7. november 2016 Hvad skal man kunne for at understøtte sammenhængende borgerforløb? (1) • fremtidens sundhedsprofessionelle skal: • have kendskab til de forskellige institutioner og fagligheder, som varetager borgerens forløb. • Forstå vigtigheden af, at fagpersoner ikke bare er opmærksomme på egne ydelser. • Forstå at borgernes forløb og hverdagsliv er meget komplekse. www. kk.
Side 12 7. november 2016 Hvad skal man kunne for at understøtte sammenhængende borgerforløb? (2) Erfaringerne peger på: • betydningen af, at forstå borgerens oplevelse af eget forløb. • At det er ikke nok, at fagfolk har lavet en god koordinering ’back-stage’, hvis den ikke er kommunikeret, så borgeren forstår den. • at det ikke er tilstrækkeligt at have fokus på borgeren – men også på de pårørende. • Vigtigheden af at de studerende får blik for de politiske, organisatoriske og sundhedsøkonomiske rammer for deres kommende praksis. www. kk.
Side 13 7. november 2016 Hvad har de studerende lært om sammenhængende borgerforløb? Forløbet har givet de studerende indsigt i kompleksiteten i borgerens situation og de mange forskellige aktører, enheder og institutioner i sundhedsvæsenet, som er involveret i borgerens forløb Borgerne havde ikke overblik over eget sygdomsforløb De studerende har været optagede af at observere borgerens møde med systemet. ’Når man en gang har prøvet at følge systemet i et borgerperspektiv, vil man altid have det med sig’ www. kk.
Side 14 7. november 2016 Hvad skal man kunne for at sætte borgeren i centrum? Være god til at kommunikere, lytte og danne relationer. De sundhedsprofessionelle bør kunne forblive nysgerrige på borgerne. Interessere sig for borgeren som person ikke bare som patient. Kunne se, hvordan opgaven indgår i borgerens helhedssituation. www. kk.
Side 15 7. november 2016 Hvad har de studerende lært om at sætte borgeren i centrum? at skelne mellem borgerens oplevelser og professionsperspektivet. ” Man lærer at være åben og se borgeren som et menneske frem for en opgave eller en sygdom ”. at manglende viden for borgeren om de beslutninger der tages ’backstage’, kan skabe utilfredshed med de ydelser, der leveres. Det har givet de studerende konkrete oplevelser med at ’skulle begå sig ’ i borgernes hjem. ’”På skolen får vi teorien, men vi mangler at sætte det i spil. Hvad betyder det personlige? Skal vi lægge os selv væk? Eller bringe os i spil? Vi bliver ikke bedømt på den gode relation” www. kk.
Side 16 7. november 2016 Hvad har de studerende lært om at sætte borgeren i centrum? (2) ‘Man skal ikke se borgeren i centrum, men parret i centrum’ forløbet har været anderledes end andre kliniske ophold, fordi • de har været hos borgerne uden at følge en uddannet fagperson/vejleder • Modulet har givet en unik mulighed for at tilgå borgeren med et åbent perspektiv og opnå indsigt i borgerens og familiens situation frem for at have et ’guidet’ blik. www. kk.
Side 17 7. november 2016 Hvad skal man kunne for at sætte egen faglighed i spil i tværfagligt samarbejde? Forløbet peger på: at sundhedsprofessionelle bør kende andre faggruppers faglighed at kendskabet til andre faggrupper giver et indblik i grænserne for egen faglighed. www. kk.
Side 18 7. november 2016 Hvad har de studerende lært om at sætte egen faglighed i spil i tværfagligt samarbejde? Forløbet peger på, at: Kendskabet til andre faggrupper er en central kompetence for at vide, hvornår man skal inddrage andre faggrupper. ”Jeg har set hvad fysioterapeuter kan og hvad ergoterapeuter kan og har fået større viden om, hvilke opgaver det er hensigtsmæssigt, at de varetager. Det har givet bedre forståelse og mulighed for at se, hvor de andre kan træde ind. ” www. kk.
Side 19 7. november 2016 Erfaringer i forhold til modulets indhold og opbygning de studerende får konkrete selvoplevede erfaringer og refleksioner www. kk.
Side 20 7. November 2016 Anbefalinger De studerende knyttes til en borger gennem flere uger. De studerende har ikke opgaver hos borgeren. Ved at følge borgeren får de studerende kendskab til den samlede ’leverance’ af ydelser fra de enheder, som indgår i borgerens forløb (fx træningscenter, hjemmepleje, sygepleje). De studerende arbejder sammen i grupper på tværs af uddannelser og får kendskab til hinandens faglighed www. kk.
- Slides: 20