Karakterdannelse og robusthed i lringsmiljer Nyborg 1 april

Karakterdannelse og robusthed i læringsmiljøer Nyborg 1. april 2019 Per Schultz Jørgensen

Mine spørgsmål • Hvad er opdragelse og hvad skal den give børn? • Skal daginstitution og skole opdrage børn? • Kan skolen udvikle et egentlig læringsmiljø? • Hvordan forstår vi læring? • Kan karakterdannelse blive en del af læringen? • Hvilke dyder skal børn helst tilegne sig for at få et godt liv?

Min tilgang • • • Karakterdannelse er vigtige end nogensinde Og ikke mindst ansvar og robusthed Fordi børn og unge bombarderes med indtryk Og mange børn og unge ikke klarer presset De bukker under eller giver op Som velfærdssamfund bygger vi på borgere, der kan tage stilling, være kritiske og kan sige fra over for et pres.

To vigtige begreber • Dannelse og karakterdannelse • Begge inddrager kultur, samfund og det etiske • Dannelse er fra tysk filosofi og traditionen omkring bildung i kulturtænkning • Vægten er på OPLYSNING • Karakter fra græsk rod: charäcter og dyder og personlig integritet i socialtænkning • Vægten er på ANSVAR

Professor Ove Korsgaard • Ove Korsgaard: Vi nærmer os enden på den formålsløse læringsperiode • Efter i et kvart århundrede at have fokuseret mere på resultater end på formål, er den pædagogiske verden, på vej til at genopdage gammeldags begreber som opdragelse, dyder og karakterdannelse • Nu svinger pendulet mod, at der er brug for at give eleverne samarbejdsevner og den rette kritisk-analytiske tilgang til stoffet • Hvor 1990’ernes børneopdragelses-bestseller var Jesper Juuls ”Det kompetente barn”, er det i dag Per Schultz Jørgensens ”Styrk dit barns karakter” og ”Robuste børn”.

Karakterdannelse på dagsordenen • • Flere og flere forældre Daginstitutioner og skoler Odense kommune Århus kommune • FC Nordsjælland

Tendenser i tiden • Skolelederen: De er urolige, ukoncentrerede, kan ikke høre på en fælles historie, har svært ved at indgå i et fællesskab, de kan ikke udsætte deres egne behov, sætte sig selv til side. • Forældre der fortæller om deres børns følsomhed, ængstelse, sociale tilbagetrækning • Gymnasierektor: Der er forbavsende mange unge med sociale og/eller psykiske problemer. Der er stadig flere elever, som ikke kan følge med eller som snyder med arbejdet, hvis de kan komme til det.

Opvækst i en ny verden • • Børn vokser op i en verden i opbrud De store paraplyer er slået sammen En individualiseret verden De vokser også op i en ny familie Den fleksible og åbne familie Forældre på arbejdsmarkedet Børn i daginstitution Forhandlingsopdragelse

Et stort pres på børn og unge • • De skal leve op til mange forventninger Have et socialt netværk Gode resultater i skolen og præstere De oplever hver dag social konkurrence Og mange udvikler stress – og lavt selvværd Og får egentlige symptomer på dårlig trivsel Eller oplevelser af at de står alene med udfordringerne

Jeg er en helt normal 17 -årig på lykkepiller • Johanne er 17 år, klarer sig godt i gymnasiet, er vellidt, har ”et godt selvværd” og har en fantastisk familie • Fik i 1. g. en moderat depression, angstanfald, nedtrykthed og koncentrationsbesvær og trak sig mere og mere tilbage i sig selv • . . til sidst gik jeg næsten ikke i skole længere • Fik lykkepiller og er nu i 2. g. stadig i behandling Politiken, 19. februar 2017

15 årige, symptomer dagligt 13

Hvad er robusthed? Styrke og en vis modstandskraft et ”farligt” begreb - man kan være for robust Præstationsorienteringen 12 -talspigerne Derfor hænger robusthed sammen med sårbarhed og følsomhed • At være robust er også den styrke at kende sin grænse, kunne sige fra • Vi skal finde balancen mellem robust og sårbar • • •

Risikomodel sårbarhed belastninger mistrivsel mestring robusthedstrategi

Hvad er karakterdannelse? • Karakterdannelse er at overtage en række dyder • Og gøre dem til sine egne - internalisere • Det er både at opføre sig ordentlig - og at være ordentlig • Det er dyder som nysgerrighed, empati, vedholdenhed, ansvarlighed • Men kan børn lære ansvar?

Ansvarsopdragelse • Nikolaj på 3 og hans mor på vej ud af storcentret: • Jeg kan godt forstå du er træt – det er jeg også – nu sætter vi os der og hviler os, indtil du er klar igen…. . • Hun går over broen til ham • Han bærer sin pose

Aristoteles (384 -322 f. Kr. )

Hvordan styrker man børns karakterdannelse? • Det korte svar – fire ting: 1. fastholde normer og rammer 2. inddrage børn og hjælpe dem til at blive bevidste om dem og få ejerskab 3. fokusere på processen – mere end resultatet 4. selv at tage del i processen • Struktur – og proces

Model for karakterdannelse nærvær processen inddragelse normer

Hvorfor er normer så vigtig? • • Her synliggøres de fælles værdier Som en struktur, regler, traditioner Noget ”uden for mig” Noget ”objektivt” og ”sandt” Som den enkelte har indflydelse på og respekterer Her er grundlaget for anerkendelse

Klassens grundlov • • Jens Bech i Mårslet skolens ordensregler: alt det man ikke må 2. klasse – hvad er en klassekammerat? Klassens grundlov med egen underskrift Vi vil ikke drille hinanden Vi vil have nogle rolige og hyggelige timer Klassens time protokol

Hvordan går man ind i processen? • Drengen der har været i Zoo med sin far • Gå over broen • Tage del i den, spørge til den, udvikle den: give ny erkendelse • Tegningen, matematikopgaven, guitartræningen, kartoffelskrælningen, stileskrivningen, beretningen • Det kræver nærvær – og indlevelse

Processen kan være flere ting • Spejling af barnets indre tilstand • ”Du er træt, det har også været en lang dag, kom nu her, så hjælper jeg dig af med tøjet” • Jeg-støtte • ”Nu begynder du bare på oprydningen – jeg ser ned til dig om tre minutter”

Hvad lærer børn i processen? • • De opdager, at de kan At holde ud tro på sig selv at de har ressourcer At kunne klare det Opfindsomhed At sætte et mål – og nå det

En ydre struktur bliver indre • Karakterdannelse handler om at drage op til værdier og normer • Internalisering • Fernando Savater: Mod til at opdrage • Lev Vygotsky: Der er ikke en indre struktur, der ikke først var en ydre struktur • Hvad er den indre struktur? • Kan de principper bruges i familien og overføres til institution og skole?

Walter Mischel, Stanford, USA • Første eksperiment 1970 • Børn 4 -6 år sidder med en skumfidus på en tallerken • Mischel skal lige ud og ordne noget • Hvis de kan vente med at spise skumfidusen til han kommer tilbage får de en mere • Og de kæmpede med sagen

De kæmper på forskellig måde • • Nogen giver op lynhurtigt Andre skaber deres egne afledninger De taler med sig selv Holder sig for øjnene Kryber ned under bordet Deres selvdisciplin ligger i processen Når de får hjælp til den klarer de sig bedre De udvikler et nyt mindset

Børnene blev fulgt i 20 år efter • Børn der kunne udsætte klarer sig bedst senere i livet • Større kompetence • Bedre uddannelse • Hvad fortæller det i dag? • Selvkontrol • Ikke bare give efter • Planlægge og styre sig selv

En undersøgelse fra New Zealand 1037 børn født i Dunedin 1972 -73 Fulgt til de blev 32 år Graden af selvkontrol i barndommen 3 -11 år Forudsiger sundhed, uddannelse, karriere, kriminalitet, misbrug • Selvkontrol er en selvstændig faktor • Men hvad er selvkontrol? • •

Selvkontrol • • Kunne klare et vist pres – uden at give op Vedholdenhed At kunne leve op til forventninger Sætte et mål – og nå det Tro på sig selv Robusthed selvkontrol udvikles i en kultur med tydelige normer, som børn er inddraget i

Selvet er som et æble

Hvad er selvet? Den jeg er Det jeg ved Det jeg kan

Men hvad er ”den jeg er” ? • • • De tilbagevendende selvoplevelser Troen på at være noget værd Gentagne bekræftelser fra andre Opleve at kunne klare en opgave at kunne regulere egne følelser og reaktioner • Men hvordan gør vi det?

Pædagogiske overvejelser Vi skal skabe en social struktur i læringsmiljøet Støtte processen i læringen Klasserummet har sine egne normer Processerne er elevrelationer Forholdet til læreren/pædagogen som professionel • Forældrene, der skal inddrages • • •

Læring på en sommerlejr Løkkefondens Drenge. Akademi 98 drenge på en 3 ugers sommerskole Faglig indsats, indre motivation og selvregulering Struktur på dagen 7 karaktertræk efter Martin Seligman Selvkontrol, engagement, vedholdenhed, social intelligens, nysgerrighed, optimisme • Stor faglig fremgang – og ny erkendelse os drengene • Selv-strategier • • •

Drengene fik selv-strategier • Det har hjulpet på alle mine problemer – det har været noget af det bedste i mit liv (elev) • …at de syv karaktertræk virkelig gør noget ved de unge mennesker. . Det tror jeg gør, at de virkelig har været parat til at tage imod. . (lærer) • Jeg ved ikke hvad målene er derhjemme, det bliver aldrig forklaret. . Vi snakker aldrig om, hvordan man lærer derhjemme havde jeg ingen planer og ingen mål (elev) • Det, der er forskellen er, at her bliver du ved, altså (elev)

Modellen grundfortællingen sociale værdier og karaktertræk undervisning, aktiviteter, LÆRING

Grundfortælling • En fortælling i 200 ord • Som alle på og omkring skolen er m ed til at udforme og bidrage til: PROCESSEN • Hvad er det skolen vil: visionen, værdierne, holdningerne og normerne • Hvorfor er de vigtige? • Hvor står skolen i forhold til alle andre skoler? • Hvad sker der på og i skolen? • Skolen indbyder til et fællesskab

Karaktertræk • • at sætte et mål – og holde ud Selvregulering: indrestyring Kunne sige fra Vedholdenhed Selvkontrol Samvittighedsfuldhed Selvstændighed - kan vi integrere det i selve læringen?

Refleksiv læring Det der ”forandrer” eleven og ”sætter” sig Som færdighed, viden, indsigt Og erfaring Det sker i forhold til arbejdet med stoffet og undervisningen • Løgstrup: • ”Mens vi bakser med opgaven, udvikles den karakter, der betinger løsningen af den…”. • •

Læringstrappen Søgen efter information: viden Ingen refleksion: tilfældig Overvejelse over metoden: forståelse Overvejelse over sig selv: erfaring

Hvad er erfaring? • • • Erfaring vokser ud noget, man gør Sammen med andre Og får tilbagemeldinger på Klogskab Indsigt Det er en personlig forståelse, der hænger fast og bliver noget, jeg ved – og noget, jeg er.

Processen spiller den store rolle Ved at gå ind i processen, gøre den synlig og eksplicit Fokusere på arbejdet med stoffet Tale om den, værdsætte den, spørge ind til den At gøre eleverne proces-bevidste: hvordan de arbejder • At lære elever at takle usikkerhed • Lære dem at samarbejde, at lytte, give feedback, bruge uenighed konstruktivt • Inddrage elever i planlægning – og metode refleksion • •

Hvad kræver det af læreren? • • Procesarbejde er relationsarbejde Nærvær, engagement og opfølgning Den gule flyver Teamarbejde Kollegial supervision: arbejde med undervisningsprocessen Lærerforventninger: Rosenthal-effekten Forældreinddragelse

Referencer • Andersen, F. Ørsted (2014)Trivsel, læring og udvikling for drenge på kanten. Århus Universitet. • Jørgensen, P. Schultz (2014) Styrk dit barn karakter. Kristeligt Dagblads Forlag • Jørgensen, P. Schultz (2017) Robuste børn. Kristeligt Dagblads Forlag • Ottosen, M. Heide (2010) Børn og unge i Danmark. Socialforskningsinstituttet.

Karakterdannelse

Spørgsmål til overvejelse • Hvor langt går skolens og lærerens ansvar for børns karakterdannelse? • Kan vejledningen bidrage til at skabe en tættere forbindelse med læring og karakterdannese? • Kan vejledningen blive en proces, der styrker praktikantens egen karakterdannelse?