Kapitel 9 Virksomhedsformer og hftelse Erhvervsjura C 1

Kapitel 9 Virksomhedsformer og hæftelse Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

Virksomhedsformer og hæftelse I kapitel 9 gennemgås: • Hæftelsesformer • Virksomhedsformer • Enkeltmandsvirksomhed • Virksomhed i selskabsform, I/S, Ap. S, IVS, A/S, K/S, P/S, mv. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

1. Hæftelse - begreber • • Juridisk person Fysisk person Personlig/ubegrænset hæftelse Begrænset hæftelse Solidarisk hæftelse Pro-rata hæftelse Direkte og indirekte hæftelse Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

1. Hæftelse Juridisk person: • En retlig enhed, der opstår af en sammenslutning af personer, fx et selskab, en andelsboligforening, fonde, kommunen, staten, en organisation, et konkursbo eller dødsbo. • En juridisk person har retsevne, dvs har evnen til at være part i et retsforhold og agere i retssager. • En juridisk person er adskilt fra enkeltpersoner. • Hæfter for gæld med sine aktiver, fx aktiverne i et aktieselskab. Fysisk person: • Enkeltpersoner. • Hæfter for gæld med deres personlige formue. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

1. Hæftelse Personlig/ubegrænset hæftelse: • Hæfter for samtlige forpligtelser i virksomheden. • Ved personlig hæftelse, stiller man sikkerhed med hele sin personlige formue, dvs. med alt, hvad man ejer og fremtidig erhverver. Begrænset hæftelse: • Skyldneren eller selskabsdeltagerens hæftelse er begrænset til bestemt angivne aktiver eller et pengebeløb, fx i form af sit indskud i virksomheden. Skyldneren risikerer således kun at miste en del af sin formue, da hæftelsen vedrører et begrænset beløb. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

1. Hæftelse Solidarisk hæftelse: • ”Én for alle og alle for én, ” fx ved drift af interessentskab (I/S). • Når flere personer driver en virksomhed sammen med solidarisk hæftelse og virksomheden ikke betaler sine regninger, kan kreditor kræve hele gælden betalt af én eller flere af de hæftende virksomhedsejere. Pro-rata hæftelse: • Hver enkelt skyldner hæfter kun for en på forhånd fastsat andel af gældsforpligtelsen. • Man kalde det forholdsmæssig hæftelse, hvor hver enkelt skyldner kun er forpligtet til at indfri egen andel af gælden og ikke kan forpligtes til at betale de andres. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

1. Hæftelse Direkte hæftelse: • Kreditorer, som har penge til gode, kan rette pengekravet direkte mod selskabsdeltagerne og forlange betaling hos dem, uden først at skulle rette kravet mod selskabet. Indirekte hæftelse: • Kreditorer kan ikke rette kravet direkte mod selskabsdeltagerne, men må først rette kravet mod selskabet. Viser det sig, at selskabet ikke kan betale, kan kravet så rettes mod selskabsdeltageren, der fx har kautioneret for selskabets kassekredit. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

2. Virksomhedsformer 2. 1 Enkeltmandsvirksomhed • Ejes af én ejer, og han tager alle nødvendige beslutninger om virksomhedens drift alene. • Enkeltmandsvirksomheden tegnes af ejeren, men der kan udstedes prokura og fuldmagt til ansatte eller andre, der herefter kan handle og indgå aftaler på virksomhedens vegne. • Eneejeren bærer tabet eller gevinsten alene. • Virksomhedens navn er navneretligt beskyttet, jf. LEV § 6, stk. 2 Hæftelse: Personligt, ubegrænset og direkte, med alt hvad han ejer Lovgivning: Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (LEV). Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

2. 2. 1 Interessentskab I/S • Definition I/S: En virksomhed, hvor alle deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk over for selskabets kreditorer, jf. LEV § 2, stk. 1. • ”En for alle og alle for en”: Interessenterne har hver for sig påtaget sig at hæfte for hele kreditors tilgodehavende, uanset gældens størrelse. • Regres: En interessent som har måttet betale hele kreditors tilgodehavende, har efterfølgende et regreskrav mod de øvrige interessenter. • Ved udtræden/indtræden af I/S, hæfter interessenten kun for den gæld, som interessentskabet havde på udtrædelsestidspunktet/indtrædelsestidspunktet. • Beslutninger: Skal ske i enighed, medmindre andet aftales. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

2. 2. 1 Interessentskab I/S Interessentskabskontrakten, fx • • • Selskabets navn (i overensstemmelse med LEV § 6) Selskabets adresse, formål, hjemsted Ejerforhold og arbejdsindsats Loyalitetspligt, tavshedspligt, konkurrenceklausul, erhvervshemmelighede osv. Ledelsesstruktur og beslutninger Overskuds- og underskudsdeling Kapitalkonti/økonomiske mellemværende med selskabet Hæftelse – eksternt solidarisk, men hvad med internt? – pro-rata, regres, hæftelse ved indtræden/udtræden osv. Overdragelse af ejerandel, salg af andel (internt eller til 3 M? ), overtagelse af andel fra dødsbo Opsigelse af partnerskab, samarbejdsumulighed Tvister og værneting Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

2. 2. 2 Ap. S og A/S (kapitalselskaber) • Stiftelse: • Erhvervs- og selskabsstyrelsen • Stiftelsesdokument, vedtægter, tegning af selskabskapital • Kontant indskud - kapitalkrav: • Ap. S: 40. 000 kr. • A/S: 400. 000 kr. • Begrænset hæftelse • Apportindskud – indskud af andre værdier end kontanter: • Revisorvurdering af aktiver der indskydes • Værdien af det indskudte skal minimum svare til kapitalkravet • Til gengæld for kapitalindskud modtager selskabsdeltagerne: • Ap. S: Anparter - anpartshaver • A/S: Aktier – aktionær Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

2. 2. 2 Ap. S og A/S (kapitalselskaber) Ledelsesstruktur og beslutninger: • Bestyrelse • Tilsynsråd direktion Generalforsamlingen: • Et kapitalselskabs øverste myndighed. Kredsen af kapitalejerne træffer beslutning om de overordnede forhold i selskabet, herunder valg af medlemmer til bestyrelse/tilsynsråd i selskabet. Tegningsret: • Hvilke personer kan handle og indgå aftaler på selskabets vegne? • En tegningsudskrift eller et sammenskrevet resumé fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ejeraftale: Regulerer det interne forhold mellem kapitalejerne (kapitalejeroverenskomst) Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

2. 2. 2 Ap. S og A/S (kapitalselskaber) Koncern (se fig. 9. 7): • Et moderselskab er karakteriseret ved at selskabet ejer en stor del af aktierne eller anparterne i et andet selskab, som kaldes et datterselskab. • Hvert selskab inden for koncernen er en juridisk person, som har sit ”eget liv”. • Koncernforbundne selskaber kan indgå aftaler og handle med hinanden på sædvanlige vilkår. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

2. 2. 3 Kommanditselskab K/S (se fig. 9. 8) Ejerne og hæftelse: Ejerne i et K/S kan både være virksomheder (juridiske personer) og enkeltpersoner (fysiske personer). • Komplementar: Hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser. • Kommanditist: Hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser og kommanditisten kan ikke miste mere end det beløb der er indskudt i kommanditselskabet. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

2. 2. 3 Partnerselskab P/S • Kaldes også kommanditaktieselskab • 2 typer selskabsdeltagere: Mindst én komplementar og mindst én kommanditist • Kommanditisterne har indskudt kapital, som er fordelt på aktier. • Både fysiske og juridiske personer kan være komplementar i et partnerselskab. • Hæftelse: • Komplementaren hæfter personligt og direkte, og hvis der er flere komplementarer hæfter de solidarisk. • Kommanditaktionæren hæfter begrænset. • Partnerselskabet adskiller sig blandt andet fra et K/S ved at der skal indbetales selskabskapital. Kommanditaktionærerne skal som minimum tegne kommanditaktier for kr. 400. 000. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

2. 2. 4 Partrederi og partselskab Partrederi: • Særligt inden for småskibsfarten, hvor 2 eller flere ejer et skib. • Partrederne hæfter personligt, direkte og pro-rata for partrederiets gæld, dvs. i forhold til deres andel i skibet Partselskab: • Ikke særlig udbredt, men ses dog særligt inden for tidsbegrænsede projekter, fx byggeprojekter, hvor der er et tidsbegrænset samarbejde mellem de involverede håndværkere. • Partselskabsdeltageren hæfter pro-rata med hele sin formue, men kun for sin egen del af selskabets gæld. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

2. 2. 5 Andelsselskab A. M. B. A • Formål: At fremme deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast fordeles blandt medlemmerne eller forbliver indestående i virksomheden, jf. LEV § 4. • Ses inden for landbrug, indkøbs- og brugsforeninger, vandværk, varme- og elforsyningsselskaber mv. • Hæftelsen i et andelsselskab er ikke lovreguleret. Hæftelsesformen fremgår af selskabets vedtægter. • Oftest er der begrænset hæftelse for ejerne, som er subsidiær eller indirekte, dvs. at kreditorerne først skal have udtømt alle muligheder for inddrivelse hos andelsselskabet, før de kan gå efter andelshaverne. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave