Kapitel 9 rsregnskabet og registreringssystemet Virksomhedskonomi 2017 MLENE

Kapitel 9: Årsregnskabet og registreringssystemet Virksomhedsøkonomi (2017)

MÅLENE MED DETTE KAPITEL ER, AT DU KAN: Redegøre formålet med udarbejdelse af et årsregnskab Redegøre for begreberne indtægter, omkostninger, aktiver og passiver Udarbejde en resultatopgørelse i kontoform Udarbejde en balance i kontoform Forklare bogføringsreglerne Redegøre for begreberne kontoramme og kontoplan

Figur 9. 1: Virksomhedens økonomistyring

Definitioner: Årsregnskabet og dets hovedformål

Figur 9. 2: Resultatopgørelse og balance

Definition: Resultatopgørelsen

Figur 9. 3: Resultatopgørelse for en handelsvirksomhed

Definition: Overskud og underskud

Figur 9. 5: Aktiver, egenkapital og gæld

Figur 9. 6: Balance pr. 31. december for en handelsvirksomhed

Definition: Balance

Fra bilag til årsregnskab Handlinger i løbet af året registreres i økonomisystemet og bliver til bilag, f. eks. : Indkøb af varer – købsfaktura Salg af varer – salgsfaktura Lønudbetalinger Betaling af andre omkostninger – f. eks. Forsikringer, husleje mv. Køb af maskiner Betalinger af renter for lån osv

Figur 9. 7: Eksempel på en faktura

Definitioner: Bogføring og bogholderi

Figur 9. 3: Resultatopgørelse for en handelsvirksomhed

Figur 9. 6: Balance pr. 31. december for en handelsvirksomhed

Figur 9. 8: Eksempel på en konto

Lovgivningskrav til bogføringen

Figur 9. 9: Fra bilag til årsregnskab

Eksempel: Bogføring Angiv, om kontoen viser en debetsaldo eller en kreditsaldo. Debetsaldo Angiv saldoen på kontoen. 1. 300

Bogføringsregler År: Dato Kontonavn: Forskellen mellem det beløb, Bilag Tekst der eretbogført i debet og det Når beløb registreres i i et beløb registreres beløb, der er bogført iman, kreditkolonnen siger debetkolonnen siger man, kaldes kontoens saldo at kontoen krediteres at kontoen debiteres Hvis summen i debet er størst, kaldes saldoen en debetsaldo. Hvis summen i kredit er størst, kaldes saldoen en kreditsaldo. Side Debet Kredit 600 200 Saldo D/K 600 D 400 D

Eksempel: Bogføring Angiv, om kontoen viser en debetsaldo eller en kreditsaldo. Debetsaldo Angiv saldoen på kontoen. 1. 600

Eksempel: Bogføring Angiv, om kontoen viser en debetsaldo eller en kreditsaldo. Debetsaldo Angiv saldoen på kontoen. 1. 100

Eksempel: Bogføring

Eksempel: Bogføring Angiv, om kontoen viser en debetsaldo eller en kreditsaldo. Kreditsaldo Angiv saldoen på kontoen. 600

Eksempel: Bogføring Angiv, om kontoen viser en debetsaldo eller en kreditsaldo. Angiv saldoen på kontoen. Kreditsaldo 1. 500

Eksempel: Bogføring Angiv, om kontoen viser en debetsaldo eller en kreditsaldo. Angiv saldoen på kontoen. Kreditsaldo 1. 200

Eksempel: Bogføring

Definitioner: Konti med debetsaldo & konti med kreditsaldo

Figur 9. 10: Årsregnskabets struktur

Definitioner: Konti vedrørende resultatopgørelsen og konti vedrørende balancen

Figur 9. 11: Det dobbelte bogholderis princip

Fremgangsmåde ved bogføring

Figur 9. 12: Bogføringsregler

Bogføringseksempel 1

Bogføringseksempel 2

Bogføringseksempel 3

Bogføringseksempel 4

Bogføringseksempel 5

Definitioner: Kontoplan og kontoramme

Kontoramme og kontoplan for en handels-, service- og produktionsvirksomhed ● Opbygning i kontogrupper ● 4 -cifrede kontonumre vedrører konti i resultatopgørelsen ● 5 -cifrede kontonumre vedrører konti i balancen ● De konkrete kontoplaner er i menuen Bilag i i. Bogen