Kapitel 22 Familie og arveret Familie og arveret

Kapitel 22 Familie- og arveret

Familie- og arveret kapitel 22 I kapitel 22 gennemgås: • Ægtefællernes rådighed under ægteskabet • Formueordninger i ægteskabet • Bodeling • Arveklasser • Ægtefællers arveret • Testamente

Familieret 2. Ægtefællernes rådighed under ægteskabet • Lov om ægteskabets retsvirkninger – gælder for ægtefæller – ikke for ugifte samlevende • Under ægteskabet er ægtefællerne to selvstændige personer med hver sin økonomi • Ægtefællerne har særråden og særhæften Se mere næste side

2. 1 Særråden • Ægtefællen kan selv råde over egne aktiver, jf. RVL § 16, stk. 1 • Ægtefællerne må ikke uden at have fået lov disponere over hinandens aktiver fx hæve på hinandens konti, sælge konens cykel mm. • Den frie rådighed er begrænset af – gensidig forsørgelsespligt – Ikke utilbørlig forringelse af fælleseje jf. RVL § 17 Kan medføre vederlagskrav, jf. RVL § 23 – Beskyttelse af familiens bolig, jf. RVL § 18 – Beskyttelse af familiens indbo, jf. RVL § 19 – Lejebolig er også beskyttet - muligvis også andelsbolig

2. 2 Dispositioner med virkning for ægtefællen • Ægtefæller kan indgå retshandler med hinanden, jf. RVL § 29 • Ægtefællerne kan give hinanden fuldmagt • Ægtefællen kan blive bundet af den anden ægtefælles retshandler ved passivitet • Hvis hustruen sælger mandens løsøre, er handlen bindende for manden, hvis løsøret anvendes i hustruens erhvervsvirksomhed (og omvendt), jf. RVL § 14

2. 3 Særhæften • HR: En ægtefælle hæfter for egen gæld med sin egen formue, jf. RVL § 25, og ægtefællen kan ikke ensidigt forpligte den anden ægtefælle • U 1: Ægtefællerne kan hæfte for den anden ægtefælles gæld, hvis de har accepteret at hæfte solidarisk eller har kautioneret for den anden ægtefælle • U 2: Begge ægtefæller kan forpligte hinanden ved køb til husholdningen på kredit, jf. RVL § 11 • U 3: Hustruen kan ensidigt forpligte manden ved køb på kredit til hustruens særlige behov, jf. RVL § 11

2. 4 Gaver mellem ægtefæller • HR: Gaver mellem ægtefæller kræver gaveægtepagt, jf. RVL § 30. Gaveægtepagt skal tinglyses • U: Lejlighedsgaver kræver ikke ægtepagt, det er gaver – som ikke står i misforhold til gavegivers levevilkår • Kreditorer kan have et krav på modtagerægtefælle, jf. RVL § 33, hvis: – Gaven er gyldig med gaveægtepagt – Gælden ikke kan betales af giverægtefællen – Kreditor skal have et krav på giverægtefællen på det tidspunkt gaveægtepagtens tinglyses – Ægtefællerne kan ikke dokumentere, at giverægtefællen har beholdt tilstrækkelige midler til at betale sine forpligtelser

3. Formueordninger i ægteskabet • I forbindelse med ægteskabets indgåelse stiftes formuefællesskab (fælleseje), jf. RVL § 15 • Hvis ægtefællerne opretter ægtepagt kan ægtefællerne vælge mellem følgende formueordninger: – Fælleseje – Fuldstændigt særeje – Skilsmissesæreje – Kombinationssæreje

3. 1 Fælleseje • Fælleseje er et delingsprincip, når formuen skal deles – det betyder ikke, at ægtefællerne ejer noget fælles Fælleseje ≠ Sameje • Fælleseje stiftes i forbindelse med ægteskabets indgåelse • Surrogation: Hvis et aktiv fra fælleseje erstattes, er det nye aktiv omfattet af fællesejet • Indtægter, fx renter eller udbytte er også omfattet • Personlige rettigheder er ikke en del af fællesejet, jf. RVL § 15, stk. 2 • Formuefællesskab ophører i forbindelse med separation, skilsmisse, dødsfald eller bosondring

3. 2 Særeje • To særejeformer, jf. RVL § 28, stk. 1 – Skilsmissesæreje – Fuldstændigt særeje • Kan kombineres til kombinationssæreje • Særeje kan omfatte hele eller dele af formuen • Særeje stiftes ved: – – – Ægtepagt, jf. RVL § 28 Gave, jf. RVL § 28 a Testamente, jf. RVL § 28 a Begunstigelse i forsikring, jf. FAL § 103, stk. 2 Begunstigelse i pension, jf. POL § 3, stk. 2

3. 2 Særeje • Surrogater og indtægter fra særeje er særeje, hvis ikke andet er bestemt • Særeje bestemt i ægtepagt kan ændres til fælleseje med ny ægtepagt • Skilsmissesæreje: Skal ikke deles i tilfælde af separation eller skilsmisse men indgår i fællesejet i tilfælde af en ægtefælles død • Fuldstændigt særeje: Skal ikke deles hverken i tilfælde af separation, skilsmisse eller død • Kombinationssæreje fx: – Skilsmissesæreje i tilfælde af separation/skilsmisse eller for førstafdøde ægtefælle – Fuldstændigt særeje for længstlevende ægtefælle

4. Bodeling • Ægtefællernes andel af fællesejet kaldes bodel • Hvis bodelen er positiv, skal den deles lige i tilfælde af separation, skilsmisse, død eller bosondring • I tilfælde af separation/skilsmisse, er skæringstidspunktet dagen efter, der er indgivet begæring om separation/skilsmisse • Ægtefællerne kan aftale en skæv deling af fællesboet • HR: Alle aktiver indgår i fællesboet (Se fig. 22. 1) – U 1: Særejeaktiver – U 2: Personlige rettigheder – U 3: Pensionsordninger

4. 2 Ingen deling af særeje • Fuldstændigt særeje deles ikke • Skilsmissesæreje deles i tilfælde af død men ikke i tilfælde af skilsmisse (Se fig. 22. 3 og 22. 4) • Kombineres de to særejeformer kan ægtefællerne fx sørge for at længstlevende ægtefælle bliver stillet bedst muligt (Se fig. 22. 5 og 22. 6) • Bliver en ægtefælle stillet urimeligt ringe på grund af den anden ægtefælles særeje, kan ægtefællen få ret til et beløb af den formuende ægtefælle

4. 3 Personlige rettigheder • Uoverdragelige rettigheder skal ikke deles • Kan fx være: – Rettighederne til en bog, der ikke er udgivet – Erstatning for personskade – Aktiver til personligt brug (hvis de ikke repræsenterer en stor værdi i forhold til ægtefællernes formue i øvrigt) • Rullestol • Bøger til uddannelse • Smykker • Husk børns ejendele ikke indgår i ægtefællernes bodeling

4. 4 Pensioner • Skal boet deles i tilfælde af død, kan længstlevende ægtefælle udtage sine pensioner forlods, jf. RVL § 16 a • Deling i tilfælde af separation/skilsmisse: – HR: Ægtefæller kan forlods udtage rimelige pensionsordninger, jf. RVL § 16 b • Alle sædvanlige arbejdsmarkedspensioner er rimelige • Pensioner, som svarer til sædvanlig arbejdsmarkedspension er rimelig • ”Rimelig” vurderes i forhold til økonomien på indbetalingstidspunktet, og tidspunkt for indbetaling i forhold til bodelingen

4. 4 Pensioner • Pensioner kan udtages forlods af ægtefællerne, hvis ægteskabet har været af kortere varighed, jf. RVL § 16 c • Udtages pensionerne af ægtefællen, skal der evt. betales fællesskabskompensation, til den ægtefælle der fx har været på børneorlov og derfor har en mindre pension • Er der stor forskel på pensionerne, kan den ene ægtefælle bliver pålagt at betale rimelighedskompensation, men kun hvis ægteskabet har varet i mere end 15 år

4. Bodeling • HR: Fællesboet skal deles lige (hvis formuen er positiv) • U 1: Skifteretten kan fastsætte skævdeling, hvis den ene ægtefælle efter skilsmissen ikke kan opretholde hjemmet, jf. ÆSL § 62 • U 2: Har ægteskabet været kortvarigt, kan deles ved at hver ægtefælle udtager, hvad de har indbragt i ægteskabet, jf. ÆSL § 61 • I særlige tilfælde kan en ægtefælle have et vederlagskrav, fx ved misbrug af fællesejet, jf. RVL § 23

5. Arven • Legal arv = arv efter loven, hvis arvelader ikke har oprettet testamente • Arven fordeles til arveklasse 1, 2 eller 3 Er der ingen arvinger i arveklasse 1 går man videre til arveklasse 2, og er der ingen arvinger i arveklasse 2, arver arveklasse 3. • Ægtefælle har også legal arveret • Arvelader kan selv få indflydelse på fordeling af arven ved at oprette testamente • Er der ingen arvinger efter arvelov eller testamente tilfalder arven statskassen, jf. AL § 94

5. 1 Arveklasser • Arveklasse 1 er livsarvinger, som er børn, børnebørn, oldebørn osv. , jf. AL § 1 (Se fig. 22. 7) • Børnene arver lige • Er et af børnene døde, træder dette barns livsarvinger i stedet og arver lige • ¼ af arven er tvangsarv, jf. AL § 5 (Se fig. 22. 8) • Børns arv kan begrænses til 1 mio. kr. , jf. AL § 5, stk. 2 (1. 170. 000 kr. i 2014)

5. 1 Arveklasser • Arveklasse 2 er arveladers forældre, jf. AL § 2 (Se fig. 22. 9) • Forældrene arver lige • Er en af forældrene død, træder dennes børn (arveladers søskende) i stedet og arver lige • Der bliver på denne måde forskel på hel- og halvsøskende • Arveklasse 2 er ikke tvangsarvinger

5. 1 Arveklasser • Arveklasse 3 er arveladers bedsteforældre, jf. AL § 3 (Se fig. 22. 10) • Arven fordeles med halvdelen til moderens forældre og halvdelen til faderens forældre • Er en af bedsteforældrene døde, træder dennes børn (arveladers faster, moster osv. ) i stedet og arver lige • Bedsteforældre børnebørn (fætre og kusiner) arver ikke • Arveklasse 3 er ikke tvangsarvinger

5. 2 Ægtefællers arveret • Ægtefællen arver ½, hvis arvelader har børn, jf. AL § 9, stk. 1, ellers det hele jf. § 9, stk. 2 • ¼ af arven er tvangsarv jf. § 10 (Se fig. 22. 12) Se mere næste side • Mulighed for at sidde i uskiftet bo • Suppleringsarv § 11, stk. 2 op til 710. 000 kr. (2014) – inklusive: – Boslod og særeje for længstlevende ægtefælle – Arvelod for længstlevende ægtefælle – Forsørgertabserstatning, livsforsikring, pension efter førstafdøde ægtefælle – Ægtefællepension og ægtefælleydelse – Ved længstlevende ægtefælles død, skal arven (som udgangspunkt) fordeles mellem begge ægtefællers arvinger, jf. AL § 16, stk. 2 (Se fig. 22. 13)

5. 3 Uskiftet bo • Vælger ægtefællen at sidde i uskiftet bo, får ægtefællen rådighed over alle aktiver og overtager afdødes gældsforpligtelser, jf. AL §§ 24 og 25 • Kan kun sidde i uskiftet bo med fælleseje – særejet skal skiftes, jf. AL § 17 • Særbørn skal give samtykke til uskiftet bo, jf. AL § 18 • Hvis længstlevende misbruger det uskiftede bos midler, kan børnene kræve skifte, jf. AL § 29 • Når længstlevende dør, skal arven fordeles til begge ægtefællers livsarvinger, men der regnes ikke arv til ægtefællen, jf. AL § 28

5. 4 Testamente • Testamenter giver arvelader mulighed for at få indflydelse på, hvem der skal arve, og hvad de skal arve • Testationskompetence: – HR: Arvelader kan ved testamente råde over hele sin formue – U: Hvis arvelader er gift og/eller har børn, er testationskompetencen begrænset af tvangsarven, jf. AL § 50 • Tvangsarven er som udgangspunkt ¼ af arveladers formue • Suppleringsarv er også tvangsarv

5. 4 Testamente • Gyldigt testamente kræver: – At testator er fyldt 18 år (15 år for midler den umyndige selv kan råde over) – At testator kan handle fornuftsmæssigt – At testamentet opfylder kravene til: • Notartestamente • Vidnetestamente • Nødtestamente Se mere næste side

5. 4 Testamente • Notartestamente: – Notaren (i Byretten) påtegner testamentet og kontrollerer testators identitet, fornuft, mv. – Registrerer testamentet i Centralregistret for testamenter – Notartestamentet er svært at anfægte • Vidnetestamente: – To vitterlighedsvidner, som ikke selv må være begunstiget i testamentet – Vidnerne kontrollerer testators underskrift, fornuft mv. • Nødtestamente: – Kræver en nødsituation – Ingen formkrav – Bortfalder efter tre måneder

5. 4 Testamente • Udvidet samlevertestamente: – Samlevende har ingen legal arveret, kræver oprettelse af testamente – Samleverne kan arve hinanden – maksimalt 7/8 af formuen i konkurrence med børn (se fig. 12. 15) – Samleveren kan udtage suppleringsarv – Der kan udloddes svogerskabsarv efter længstlevende samlever – Samlevende kan ikke sidde i uskiftet bo – Udvidet samlevertestamente skal ændres ved nyt testamente – Udvidet samlevertestamente bortfalder ved indgåelse af ægteskab

5. 4 Testamente • Betingelser for at oprette udvidet samlevertestamente: – De to parter skal have mulighed for at indgå ægteskab – Parterne må ikke have oprettet udvidet samlevertestamente til fordel for en anden – Parterne skal have samme bopæl på tidspunktet for dødsfaldet – Parterne skal enten vente, have eller have haft et fælles barn alternativt have boet sammen i to år

5. 4 Testamente • Hvis et testamente skal ændres eller tilbagekaldes, skal ændringen overholde formkravene til testamenter, jf. AL § 67 • Et uigenkaldeligt testamente indskrænker testators testationskompetence – arvelader har ikke mulighed for at ændre testamentet • Hvis forudsætningerne for at oprette et uigenkaldeligt testamente brister eller var urigtige, kan testamentet være ugyldigt, jf. AL § 77