Kapitel 2 Hvordan konstrueres sprgeskemasprgsml Hvordan Hvorfor Hvilke

Kapitel 2: Hvordan konstrueres spørgeskemaspørgsmål? Hvordan? Hvorfor? Hvilke analytiske konsekvenser? 1

2. 1 Formål, viden og problemstilling. Spørgsmålene i en spørgeskemaundersøgelse skal anvendes til at belyse undersøgelsens problemstilling og formål. Konstruktion af spørgsmålene og analyser af besvarelserne anvendes hertil. 2

2. 2 Præmisserne fra fagteori og videnskabsteori er afgørende for: hvilke problemstillinger der rejses, hvilke spørgsmål der stilles, og hvad den viden, som spørgeskemaundersøgelsen frembringer, kan anvendes til. 3

Der skelnes traditionelt mellem tre forskellige videnskabsteoretiske paradigmer: - Positivisme - Hermeneutik - Kritisk teori Hvert paradigme indeholder forskellige positioner. 4

Positivistisk paradigme Typisk problemstilling: Hvad skete der? Data er kvantitative data – såkaldt ”hårde” data, der typisk omfatter handlinger. Dataindsamlingen er koncentreret om objektive oplysninger – f. eks. køn, alder, uddannelse, erhverv, interesser, aktiviteter, mv. Undersøgelsen resulterer i en beskrivelse – f. eks. en kortlægning af en række funktioner eller aktiviteter – for en bestemt gruppe personer. 5

Hermeneutisk paradigme Typisk problemstilling: Hvordan og hvorfor skete det? Data er kvalitative data – bløde data – og omfatter typisk holdninger. Dataindsamlingen er koncentreret om interaktionsvariable, følelser og handlinger mv. i den hensigt at forklare og forstå dem. Undersøgelsen resulterer i en beskrivelse eller fortolkning, der giver forståelse af dynamikken i og omkring en gruppe eller organisation, og denne forståelse kan føre til en ændring af handlinger og strategier 6

Kritisk teoretisk paradigme Typisk problemstilling: Hvordan ændres de bestående forhold? Data er oplysninger om magt – konflikter. Dataindsamlingen er koncentreret om variable som kommunikationsproblemer, motivationsproblemer, magtanvendelse, politik- og strukturproblemer, mv. Undersøgelsen resulterer i en analyse, der angiver strategier til løsning af problemerne. 7

2. 3 En spørgeskemaundersøgelse indeholder forskellige typer af spørgsmål Spørgsmål om: undersøgelsens formål og problemstilling, handlinger (viden og erfaring), holdninger (vurderinger), baggrundsvariable (køn, alder, uddannelse osv. ). 8

2. 4 Hvordan skal spørgeskemaspørgsmål konstrueres? Fem generelle regler: 1. tænk baglæns 2. vær præcis 3. tænk på respondenten 4. vær særlig opmærksom på de centrale variable 5. øv dig, øv dig 9

Regel nr. 1 - Tænk baglæns: Hvad har jeg brug for at vide? Få overblik over hele undersøgelsen og bestem, hvilke tabeller der er brug for, når undersøgelsens problemstillinger, hypoteser og spørgsmål skal besvares. 10

Regel nr. 2 - Vær præcis: Gå i detaljen. Tænk f. eks. på spørgsmålet: ”Hvor mange børn har du? ” Tænkes der på egne biologiske børn? På børn, du bor sammen med? På børn, der er voksne? Eller tænkes på andre forhold? I så fald hvilke? 11

Regel nr. 3 - Tænk på respondenten: Kan spørgsmålene forstås af modtageren, og kan de besvares? - svarevne - svarvillighed 12

Regel nr. 4 - Vær særlig opmærksom på… Hvordan de centrale variable konstrueres. Det handler om reliabilitet og validitet. 13

Regel nr. 5 : Øv dig, øv dig Stil spørgsmål, besvar dem, diskuter dem og vurder dem. 14

2. 5 Hvordan skal spørgeskemaspørgsmål konstrueres? Specifikke regler: ”What not to do”: 1. Undgå tvetydige spørgsmål og tvetydige ord. 2. Undgå lange spørgsmål. 3. Undgå følelsesmæssige spørgsmål. 4. Undgå hypotetiske spørgsmål. 5. Undgå meget generelle spørgsmål. 6. Undgå ledende spørgsmål. 7. Undgå tekniske udtryk. 8. Undgå spørgsmål, der forudsætter særlig viden. 9. Undgå negationer. 10. Tænk også på … 15

Undgå tvetydige spørgsmål og tvetydige ord F. eks. : - Hvad er det særligt ved volden og kriminaliteten, der bekymrer Dem? - Jeg nævner nu en række samfundsproblemer og beder Dem fortælle, om det er noget, der bekymrer dem meget, en del, kun lidt, eller slet ikke – vold og kriminalitet? - Synes du, dit skattebidrag til kunst og kultur er givet godt ud? 16

Undgå lange spørgsmål F. eks. : - Hvor meget er der tilbage af husstandens indtægt pr. måned, når skatten er trukket? Jeg vil gerne høre lidt om størrelsen af deres folkepension, invalidepension, førtidspension, understøttelse, tjenestemandspension, privat pension, ATP-pension, osv. 17

Undgå følelsesmæssige spørgsmål Eller placér dem til sidst i spørgeskemaet. 18

BEMÆRK at det er meget forskelligt hvad respondenterne oplever som følsomt. For nogle er spørgsmål om indkomst et følsomt emne. Andre respondenter vil se det som et nøgternt objektivt spørgsmål. Det samme med sex, alkohol, forbrug, politik mv. 19

Undgå hypotetiske spørgsmål F. eks. : - Hvordan ville De helst have tilbragt de sidste fem år af Deres liv? - Hvis De selv kunne have valgt, da Deres forældre i sin tid blev skilt, hvordan ville De så helst have haft, at forældremyndigheden blev fordelt? 20

Undgå meget generelle spørgsmål F. eks. : - Hvad mener De alt i alt om gymnasiet? - Hvad er Deres holdning til fagforeninger? - Mener De alt i alt, at Deres kompetence er større i dag end for et år siden? 21

Undgå ledende spørgsmål F. eks. : - Mener De, at enhver gravid kvinde, der ikke ønsker at få barn, bør have ret til fosterfordrivelse …? - Hvornår opdagede du, at du havde skæve tænder? - Hvornår har De sidst haft et homoseksuelt forhold? 22

Undgå tekniske udtryk F. eks. : - Har Deres søn grand-mal anfald? - På trods af sine mangler er liberalt demokrati alligevel den bedste styreform? (enig / uenig) 23

Undgå spørgsmål, der forudsætter særlig viden F. eks. : - Hvilken betydning tror du Danmarks deltagelse i Irak-krigen får for dansk eksport? - Har du problemer med at samle tankerne eller at forstå sammenhængen, når du læser, taler med andre, ser på TV eller hører radio? - Synes De, at regeringens politik gennem de seneste 3 -4 år har været for kritisk, for lidt kritisk eller tilpas kritisk over for USA’s udenrigspolitik? 24

Undgå negationer - Ordet IKKE ændrer betydningen af et spørgsmål, så det kan blive uklart, hvad der er spurgt om. - Uklare spørgsmål volder problemer i analysefasen, når man ikke ved, hvad respondenterne har tænkt på … 25

HUSK også at tænke på - skemaets andre spørgsmål - spørgsmålenes placering - spørgemåde - målgruppen for undersøgelsen (kvinder / mænd; børn / voksne; etnicitet, o. a. ) 26

2. 6 Hvordan skal spørgsmålenes svarkategorier konstrueres? Svarkategorier angiver svarmuligheder på spørgsmålet og forskerens ønske til, hvad respondenten skal tænke på, når der svares. 27

2. 7 Forskellige typer af svarkategorier - lukkede (Hvad er dit køn? mand? kvinde? ) - åbne (Hvorfor kommer De på biblioteket? ) - halv-åbne (Hvad kommer De på biblioteket efter – udover at låne bøger? ) Datas gyldighed er dermed både afhængig af spørgsmålenes og svarkategoriernes konstruktion. 28

2. 8 Ved spørgsmålskonstruktion – anvend - et klart sprog - korte ord - positive formuleringer - få sætninger - tydelige begrebsdefinitioner - enkle skalaer med få svarkategorier - en neutral/ved ikke kategori 29

Ved spørgsmålskonstruktion – inkludér - de særlige forhold, som undersøgelsen handler om - spørgsmål om handlinger og holdninger - baggrundsforhold 30

Ved spørgsmålskonstruktion – undersøg om spørgsmålene - kan forstås - kan besvares - er formuleret anderledes af andre - er vurderet af andre – hvad anbefales? 31

Ved spørgsmålskonstruktion – eksperimentér med - nye begrebsmålinger - nye spørgsmålskonstruktioner - nye måder at spørge på - nye måder at analysere på 32

Diskussionsspørgsmål (1) til kapitel 2 - Drøft sammenhængen mellem spørgsmålet og den valgte svarkategori - Drøft, hvilke baggrundsvariable, der kunne være relevant at analysere med hvilke spørgsmål. Hvordan er overensstemmelsen mellem din vurdering og fagteorien? - Drøft, dine spørgsmål med andre. Det mest simple ord, kan være svært at forstå (eller misforstå). Bruger du ordet: bibliotek, så overvej, om det er det samme som bogbussen, det kommunale folkebibliotek, universitetsbiblioteket, Det Kongelige bibliotek, skolebiblioteket osv. - Drøft også dine svarkategorier med andre. - Repetér de fem generelle regler - Find belæg for dine baggrundsvariable er relevante - Repeter figur 2. 1 for dine variable. 33

Diskussionsspørgsmål (2) til kapitel 2; Eksempel på et åbnet spørgsmål - Hvis du vælger at udarbejde et åbnet spørgsmål, vedrørende respondenternes erhverv, og lader dem selv skrive deres erhverv, skal du overveje hvordan du kategoriserer/analysere dem efterfølgende. Det kan være vanskeligt at kategorisere job – se eksempelvis følgende: - …. . operasanger, kaptajn, kunstner, violinist, bankrådgiver, konsulent, forfatter, guldsmed, forlagsredaktør, keramiker, oberst, korrekturlæser, bedemand, bilsælger, pilot, kostrådgiver, værnepligtig osv. 34

Diskussionsspørgsmål (3) til kapitel 2; Mange dimensioner i et spørgsmål Eksempel: Tilfredshed med hospitalet. Er der tale om hospitalspersonalets 1. faglige kliniske færdigheder, eller det er hospitalets 2. organisatoriske kvalitet (ventetid mm) eller er det 3. patienternes oplevede tilfredshed (brugeroplevet kvalitet). 4. her har ’tilfredshed’ tre forskellige dimensioner 35