Kandidatuddannelse p Aalborg Universitet Cand scient techn i

Kandidatuddannelse på Aalborg Universitet Cand. scient. techn. i Byggeledelse eller Bygningsinformatik Lene Faber Kjeld Svidt Nikolaj Stephansen & Søren Christensen

Program • Introduktion • Hvad er CST • Gennemgang af CST uddannelserne • Byggeledelse • Bygningsinformatik • Igangværende kandidatspecialer • At være studerende ved AAU Spørgsmål fra salen er velkomne undervejs 2

Hvad er en Cand. scient. techn. uddannelse? v 2 -årig fuldtidsuddannelse (120 ECTS) v Uddannelsen henvender sig typisk til dimittender, der har en anden bachelorbaggrund en ingeniøruddannelse (fx professionsbachelorer) v Cand. scient. techn. uddannelsen er en kandidatuddannelse på samme akademiske niveau som en ingeniøruddannelse, men baseret på en mere varieret faglig profil hos de studerende v Bygger en akademisk forståelsesramme ovenpå den eksisterende viden fra bacheloruddannelsen

Cand. scient. techn. uddannelser på AAU • • Byggeledelse (Aalborg) Bygningsinformatik (Aalborg) Globalt Systemdesign (København) Global Ledelse, specialisering under Værdikæder og Innovationsledelse (København) Ledelse og Informatik i Byggeriet (København) Medieledelse, specialisering under Værdikæder og Innovationsledelse (København) Produktion (Aalborg) NY Sikkerhed- og Risikostyring (Esbjerg)

Status vedrørende Byggeledelse og Bygningsinformatik • Startede i februar 2009 • I dag ca. 60 studerende på Byggeledelse og 20 på Bygningsinformatik • Første hold i Byggeledelse blev færdige januar 2011 • Der er sket en løbende tilpasning af uddannelsen • Positive tilbagemeldinger fra de studerende • Positive tilbagemeldinger fra erhvervslivet 5

Status – Alder ved studiestart 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% <23 23 -25 26 -28 29 -31 32 -39 >40 Gennemsnit 28 år 6

Status – hvorfra hu s År g Aa lb or vn nh a Kø be de ns e O ev as l H H or s en s 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% o r b e om 1 ? r å t s ol H 7

I dag fortæller vi om de to specialiseringer Byggeledelse Bygningsinformatik 8

Cand. Scient. techn i Byggeledelse • Helheden i byggeprojekt og byggevirksomhed. • Fra idé om form og anvendelse til projektering, opførelse, administration, drift og vedligeholdelse. • Tæt samarbejde med den nordjyske byggeindustri og dens udfordringer.

Uddannelsens indhold 1. Semester – Projektering og udførelse af bygningskonstruktioner. • Projektledelse & økonomi. • Grundlæggende geoteknik, fundering. • Grundlæggende statik & matematik. • Problembaseret læring. • Gruppeprojekt – anlægstekniske discipliner. 3. Semester – Ledelsessystemer i byggeriets virksomheder. • Informationsteknologi og bygningsmodellering. • Udvikling af avanceret kvalitets- og projektstyringssystemer. • Strategi & performance measurements. • Gruppeprojekt – strategisk ledelse. 2. Semester – Projektledelse & produktion i byggeriet. • Byggeprocessens styringsområder. • Byggeriets rammebetingelser. • Udvikling af kvalitets- og projektstyringssystemer. • Gruppeprojekt – taktisk ledelse. 4. Semester – Kandidatspeciale. • Formulerer selvstændigt emne. • Individuelt el. gruppe på max. 3 stud. • Tidligere studenterrapporter http: //www. anlaegsteknikforeningen. dk /

Job & Karrieremuligheder • Bygherrerådgiver. • Arkitektfirmaer. • Ingeniørfirmaer. • Entreprenørvirksomheder. Entreprenør 70% 60% 58% Rådgiver/konsulent 50% Offentlig 40% 30% Forskning og udvikling 28% Andet 20% 10% 6% 3% 1% 0% • Byggekompletteringsvirksomheder. • Andre brancher som behøver byggeteknisk ledelse og styring. • Bygge- projektleder. Bygherre Element produktion

n a r eb g g y b i er roces l l i sp gsp v i n kt i r a d n n e a r v Bli tale fo i dig s n e ch

Bygningsinformatik Informations- og kommunikationsteknologi i byggeriet (IKT) v Hvordan understøttes byggebranchens forretningsprocesser af IKT v Analyse af aktørernes arbejdsprocesser og informationsbehov v Informationshåndtering i 3 D-modeller, tegninger, dokumenter, databaser v Fokus på branchens konkrete problemer nationalt og internationalt v Danske og internationale standarder og krav til informationshåndtering v Arbejde i spændingsfeltet mellem softwareudviklere, systemleverandører og brugere af IKT i byggeriet

Bygningsinformatik 1 -4. semester Projektmodul Kursus 1 Kursus 2 Kursus 3 1 IT-støttet projektering og udførelse af bygnings -konstruktioner Projektledelse, økonomi og arbejdsmiljø Problembaseret projektarbejde og teknologiledelse Informationsteknologi og bygningsmodellering 2 Virtuelle bygninger og Byggeprocessens datarepræsentation styringsområder Udvikling af kvalitets- og projektstyringssystemer Informationsteknologi og videnhåndtering 3 IT-støttet samarbejde og brugergrænseflader Implementering IT og af IT-systemer I systemudvikling organisationer 4 Kandidatspeciale. Se eksempler på it. civil. aau. dk/specialer/ Strategi og performance measurements

Igangværende kandidatspecialer • Synergi mellem Trimmet Byggeri og BIM arbejdsprocesser • Et systemudviklingsprojekt med fokus på synergi mellem teknologiske fremskridt og nye arbejdsmetoder i byggeriet • Klassifikationssystemers indvirkning på en Facilities Management organisation • Omhandler samspillet mellem en FM organisation og tilkoblingen/manglen på klassifikationssystemer. 16

Synergi mellem Trimmet Byggeri og BIM – Hvorfor ? • Produktivitet, fejl, svigt , mangler og overskud i byggeriet Trekanten som vi alle Produktiviteten i dansk Fejl, overskudsgrad En svigt og mangler i kender!. . Uanset byggeri har stået stille udgør en stor byggeriet anses post foraf hvilket i mangeprojekt år. . man det danske sund når den byggeri, er mere ca arbejder med vil man Og er siden 1967 blot 10% 3% end af ifølge erhvervs aldrig slippe for steget kunne med 2, 4 produktionsværdien og byggestyrelsen trekanten procentpoint

Synergi mellem Trimmet Byggeri og BIM Hvorfor? • Reducering af variabilitet (BIM og Trim) • Reducering af cyklustider (BIM og Trim) • Visualisering af byggeprodukter og –processer (BIM og Trim) • Osv. 18

Synergi mellem Trimmet Byggeri og BIM 19

Synergi mellem Trimmet Byggeri og BIM Hvad ender vi ud med ? Et add-in til Revit, Archicad, Vico mv. ? Et stand-alone system? ? Det finder vi ud af til januar 20

Klassifikationssystemers indvirkning på en Facilities Management organisation 21

Klassifikationssystemers indvirkning på en Facilities Management organisation 22

Klassifikationssystemers indvirkning på en Facilities Management organisation • Hvordan foregår arbejdsprocesserne blandt forvaltningerne på nuværende tidspunkt? • Hvordan kan automatisering afhjælpe redundante arbejdsgange, og er det i alle forvaltninger, at der er dette behov? • Hvilke virkninger har automatiseringen af FM systemet på brugernes endelige arbejdsmiljø? • Hvordan tilsikres det, at arbejdsopgaver der er specificeret af ledelsen ikke misforstås, af ansatte der er på udførende niveau? • Hvordan udbygges samarbejdet mellem de forskellige forvaltninger gennem indførelsen af et ny FM system?

Hvad vil det sige at læse på Aalborg Universitet? 25

Hvad er Aalborg Universitet for en størrelse? • 1974 oprettes Aalborg Universitets. Center (AUC). • 1994 Navneforandring til Aalborg Universitet (AAU). • 17. 731 studerende ved Aalborg Universitet i 2010. • 2. 864 medarbejdere ved Aalborg Universitet i 2010. • PBL – Aalborgmodellen, internationalt anerkendt metode for læring. • Tradition for nært samarbejde med erhvervslivet.

Aalborg Universitet som organisation

Problembaseret undervisning • Unik, verdenskendt problembaseret undervisningsform • Problemstillingerne definerer du selv • Værdifulde kompetencer • Arbejdsform værdsat af erhvervslivet 28

Teamwork • Projektarbejde i grupper • • Mulighed for større projekter Mere komplekse problemstillinger Opnå gode samarbejdsevner Fokus på det, man selv finder interessant • Hurtigt nye studiekammerater 29

Hvad er ellers kendetegnende for AAU? • • Underviserne forsker Samarbejde med erhvervslivet Ansvar for din gruppe Ansvar for egen læring 30

Typisk undervisningsdag Mandag 8. 15 -9. 00 Forelæsning 9. 00 -9. 15 Pause 9. 15 -10. 00 Forelæsning 10. 00 -10. 15 Pause Sådan ca. 10. 15 -12. 00 Opgaveregning/Casestudier/Øvelser 12. 00 -12. 30 Frokost 12. 30 -16. 15 Projektarbejde 31

Typisk semester Alle semestre er 30 ECTS Volumen Element Eksamensform 3 x 5 ECTS Kurser Forskellige eksamensformer, skriftlig, mundtlig, miniprojekt, … 15 ECTS Semesterprojekt Fælles fremlæggelse og gruppeeksamen 32

Studieliv • O'Sohnbaren • Unifitness • Biotex • • Studentersamfundet Studenterhuset Studenterrevyen Studievejledning 33

Her bor vi 34

Cand. scient. techn. Hvem kan læse? • Bygningskonstruktører • Bachelorer inden for Byggeri og Anlæg • Diplomingeniører inden for Byggeri og Anlæg Optagelsesblanket findes på www. optagelse. aau. dk/ 35

Vil du vide mere? ses. aau. dk 36

www. ses. aau. dk/uddannelser/ Decentral studievejleder: studievejledning@civil. aau. dk Koordinatorer: Bygningsinformatik Kjeld Svidt, ks@civil. aau. dk Byggeledelse Lene Faber, lf@m-tech. aau. dk 37