Kan kriminalitet arves Kriminalitet som produkt af social

Kan kriminalitet arves? + Kriminalitet som produkt af social kontrol Anne Okkels Anne@anneokkels. dk

Dagens emner 1) Kriminologiske forklaringsmodeller 2) Individniveau: Arv og miljø 3) Samfundsniveau: Kriminalitet som produkt af social kontrol

KRIMINOLOGISKE FORKLARINGSMODELLER

Kriminalisering og kriminologi • En handling • En lovbestemmelse, der fastsætter at handlingen er ulovlig – og pålægger straf • Håndhævelse – handlinger pålægges faktisk straf → studie af: - Adfærd - Hvordan og hvorfor handlinger kriminaliseres - Håndhævelse

Kriminalitet vs. afvigelse • Overlap mellem teorier, da kriminalisering angiver at noget er i strid med samfundets normer • Samtidig er: – Nogle afvigende handlinger ikke kriminelle – Nogle kriminelle handlinger ikke afvigende

Analyseniveauer • Individniveau – Ex biologiske forklaringer, i dag – Ex miljøforklaringer, i dag – Ex visse psykologiske forklaringer, i dag • Gruppeniveau – Ex subkulturer, 22. marts – Ex socialpsykologi, Bauman’s Lydighedens Etik • Samfundsniveau – Ex Durkheim, i dag – Ex Merton, den 22. marts

INDIVIDNIVEAU TEORIER OM ARV OG MILJØ

Flerfaktormodeller • Erkendelse af kompleksitet: RISIKOFAKTORER – Ikke årsager, ikke motiver i kriminologi • Aktuelle former – Psykiatri: Flere forskellige typer af sårbarhed skal spille sammen for at skabe psykisk sygdom: • genetisk, personlighedsmæssigt, udløsende stressorer • Fx ”diatese-stress”-model • Nogle gange relevant i forhold til kriminalitet – Risk Assessment: • Statistiske analyser af risiko for at en bestemt person vil begå kriminalitet i fremtiden • ”Aktuar-model” – samme metode som forsikringsselskabers risikoanalyser – Livsforløb (fx opfølgning på Glueck-studier)

Eksempler på aktuel Risk assessment • HCR-20: Vurdering af volds-risiko Link: http: //kdouglas. wordpress. com/hcr-20/ • STATIC 99 R • På sin vis også Psychopathy Checklist Revised, PCL-R, jf. næste slides

PLC-R Psychopathy Checklist – Revised Kilde: Hamilton (2008: 232, 241) - ikke pensum! Test udarbejdes på 1. Glibness/superficial charm baggrund af personligt 2. Grandiose sense of self interview + baggrundsdata worth 3. Need for Vurdering for hver stimulation/proneness to variabel: 0 (til stede), boredom 1 (delvis / muligvis til 4. Pathological lying stede) eller 2 (til stede) 5. Conning/manipulative 6. Lack of remorse or guilt Score på 30+ indikerer 7. Shallow affect psykopati 8. Callous/lack of empathy

PLC-R fortsat 9. Parasitic lifestyle 10. Poor behavioural controls 11. Promiscuous sexual behaviour 12. Early behaviour problems 13. Lack of realistic, long-term goals 14. Impulsivity 15. Irresponsibility 16. Failure to accept responsibility for own actions 17. Many short-term marital relationships 18. Juvenile delinquency 19. Revocation of conditional release 20. Criminal versatility

Kritik af PCL-R – og risk assessment When I asked a forensic psychologist how she interpreted category 11 on the PCL-R, “Promiscuous sexual behavior, ” she replied that the typical way to handle it was to give a 0 to someone who had about the same number of sexual partners as the rater, a 1 to someone who had a few more partners than the rater, and a 2 to someone who had significantly more partners than the rater. (Hamilton, note 5, page 240) Geoff Hamilton (2008): Mythos and Mental Illness: Psychopathy, Fantasy, and Contemporary Moral Life.

Falske positive og negative • Eksempel: – Rasmus, 18 år i 2012, begår kriminalitet – Risk assessment skal forudsige om han begår kriminalitet igen – Hvad er konsekvenserne af en forkert forudsigelse? • Hvis han har siddet inde i 25 år • Hvis han forblev i samfundet Figur fra Anne Okkels (2011): Kriminalitet og straf. Gyldendal Uddannelse

Baggrunden • Teorier om biologiske faktorer – Frenologerne: aflæselig på hovedform Teori: primitive, degenererede individer Lombroso, Quetelet m. fl. – Genetisk sårbarhed • Ex: ’misbrugsgen’ • Neurologiske årsager til psykopati • Tolkes ofte deterministisk i offentligheden

Baggrunden II • Teorier om miljøfaktorer – ”Social arv” – Konstatering af at nogle grupper / familier begår mere kriminalitet end andre – hvad skyldes det? – Morten Ejrnæs: Chanceulighed, ikke social arv – Svenske Nilsson & Estrada om chanceulighed og kriminalitet: (ikke pensum) http: //su. divaportal. org/smash/get/diva 2: 282982/FULLTEXT 01

Baggrunden III • Links med mere info – ikke pensum: – DR’s hjemmeside om social arv: http: //www. dr. dk/socialarv/index. asp? ID=hvad_MEjernes. htm&m=m_social. htm – Morten Ejrnæs (2008): Pædagoger, forskere og diskursen om social arv. Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 21, side 6 – 13. Link: http: //www. socialpedagogik. dk/pdf/paed-forskog-diskursen_om_social_arv. pdf – Oversigtsartikel om SFI’s forskning: http: //www. sfi. dk/social_arv-4511. aspx – Sammenfatningsrapport om forskning i social arv: http: //www. sfi. dk/resultater 4726. aspx? Action=1&News. Id=179&PID=9422

Vigtig pointe fra Hauge! ”[…] Men hva betyr dette? Selv om dette forholdstallet skulle gjelde i tvillingundersøkelser generelt indebærer det ikke at kriminaliteten er 65 prosent bestemt av arv og 35 proxent av miljø. Man kan heller ikke slutte at det ene er viktigere enn det andre – det ville være et resonnement på linje med å si at hydrogen er viktigere end oksygen for å danne vann, fordi det i vann er to hydrogenmolekyl for hvert oksygenmolekyl. ” (Hauge: 38)

KRIMINALITET SOM PRODUKT AF SOCIAL KONTROL

Social kontrol, jf. Linda 6/3 • Formel social kontrol –… • Uformel social kontrol –… Begge begrænser kriminalitet, men kan altså også medvirke til at skabe kriminalitet

Perception & social kontrol • Alle mennesker bruger stereotyper for at kunne navigere i en verden med mængder af information • Stereotyperne har indflydelse på vores bedømmelser og handlinger • Nutidigt, dansk eksempel: Første runde i retssystemet for falsk anmeldelse af voldtægt på Fredericia Station, http: //jp. dk/indland/krimi/article 2527257. ece

Stempling • Kontakt med retssystemet fører til dårligere social status – Ex: Tranæs & Geerdsen (2008): Forbryderen og samfundet. Livsvilkår og uformel straf. Gyldendal – Ex Michael Svarer (2008): Crime and partnerships. University Press of Southern Denmark. Findes på www. rff. dk • Nogle indsatser virker negativt – hvis de stempler – Hvad bliver virkningen af tv-optræden for Claus Meyers projektdeltagere?

Durkheim: Syndebukke • Samfundet har brug for kriminalitet – En fjende skaber sammenhold – De mindst anvendelige bliver syndebukke. Ex: lavt uddannede, udlændinge mv. – ”Moral outrage” – fælles følelsesudladninger bekræfter fælles opfattelse af samfundets værdier – Det er forskelligt fra samfund til samfund hvad der er rigtigt og forkert – fælles bevidsthed eller ”conscience collective” – Nutidigt ex på ”moral outrage”: Marlene Duus-sagen