Kan diagnosen bakteriel konjunktivitis stilles validt ved klinisk

Kan diagnosen bakteriel konjunktivitis stilles validt ved klinisk undersøgelse i almen praksis? Anders Ellekilde & Maria Louise Krag 2008

Disposition • • Baggrund Formål Metode Resultater Diskussion Konklusion Perspektivering

Baggrund • 1 % af henvendelserne i almen praksis skyldes øjenbetændelse hos børn (IRF) • Antibiotika-”krav” fra forældre til børn i daginstitution • Sundhedsstyrelsen har følgende retningslinjer: ”Børn med øjenbetændelse må ikke komme i institutionen: – hvis der er øjenbetændelse med stærkt pusflåd – hvis der er øjenbetændelse og tydelig lysskyhed – hvis der er øjenbetændelse og påvirket almentilstand. Børn med nævnte symptomer bør undersøges af læge. ” Men hvor gode er de praktiserende læger til at stille diagnosen? ? ?

Baggrund Spørgeskemaundersøgelse blandt 236 praktiserende læger i Sydengland • • 92 % af de praktiserende læger følte sig sikre eller meget sikre på diagnosen akut infektiøs konjunktivitis. 95 % udskrev sædvanligvis antibiotika 58 % mente, at mindst halvdelen af tilfældene var virusbetingede 36 % følte sig sikre på, at de kunne skelne mellem viral og bakteriel infektion. Everitt HA, Little PS: How do GPs diagnose and manage acute infective conjunctivitis? A GP survey Family Practice 2002 Dec; 19(6): 658 -60

Formål • At undersøge, om diagnosen akut bakteriel konjunktivitis kan stilles validt ved klinisk undersøgelse i almen praksis

Metode Litteratursøgningsstudie • Cochrane • Pubmed • Medline Conjunctivitis AND diagnosis AND (family medicine OR general practice OR primary care) Me. SH-søgning udført ("Conjunctivitis, Bacterial"[MAJR: No. Exp] AND "Diagnosis"[Me. SH] Søgningen er udført i perioden 7. november 2006 -13. april 2007

Resultater 72 resultater på Pubmed 15 artikler rekvireredes – De fleste var artikler vedr. behandling af konjunktivitis Relevante artikler: • Rietveld RP, van Weert HCP, Riet G, & Bindels PJE: Diagnostic impact of signs and symptoms in acute infectious conjunctivitis: systematic literature search. BMJ 2003 Oct 4; 327(7418): 789 – • Et omfattende litteratursøgningsstudie, hvis konklusion var, at der ikke fandtes litteratur om emnet Rietveld RP, Riet G, Bindels PJE, Sloos JH, & van Weert HCP: Predicting bacterial cause in infectious conjunctivitis: cohort study on informativeness of combinations of signs and symptoms. BMJ 2004 Jul 24; 329(7459): 206 -10 – Et studie, forfatterne efterfølgende selv udførte.

Studiet af Rietveld et al Formål: • at finde diagnostiske indikatorer med henblik på at stille diagnosen bakteriel konjunktivitis Design/metode: • Kohortestudie (follow-up undersøgelse) med 177 voksne patienter fra 9 udvalgte praktiserende læger i 25 sundhedscentre med 41 læger. • Inklusionskriterierne: patienter over 18 år med rødt øje samt enten mucopurulent sekretion eller sammenklistrede øjenlåg. • Eksklusionskriterierne: symptomvarighed mere end 7 dage, akut synstab, kontaktlinsebærere, tidligere øjenoperation, igangværende systemisk eller lokal antibiotikabehandling samt øjentraume. • Objektiv undersøgelse, standardiseret spørgeskema, podning fra begge patientens konjunktiva.

Studiet af Rietveld et al Prævalens af positiv dyrkning: 32% (57/177)

Studiet af Rietveld et al Characteristic Culture positive (n=57) Culture negative (n=120) Odds ratio (95% CI) Mean (SD) age (years) 47 (17) 42 (14) - Median (range) duration of symptoms (days) 2 (1 -7) 3 (1 -7) - Female 36 (63) 68 (57) - History of hay fever 9 (16) 18 (15) 1. 06 (0. 45 to 2. 54) History of conjunctivitis 5 (9) 25 (21) 0. 37 (0. 13 to 1. 01) History of allergic conjunctivitis 3 (5) 6 (5) 1. 06 (0. 25 to 4. 38) Self treatment* 45 (79) 85 (71) 1. 54 (0. 73 to 3. 26) Peripheral 16 (28) 50 (42) 1 Whole conjunctiva 29 (51) 50 (42) 1. 81 (0. 88 to 3. 74) Conjunctival and pericorneal 12 (21) 20 (17) 1. 88 (0. 75 to 4. 66) Periorbital oedema 20 (35) 41 (34) 1. 04 (0. 54 to 2. 02) None or water 20 (35) 47 (39) 1 Mucus 26 (46) 43 (36) 1. 42 (0. 70 to 2. 90) Purulent 11 (19) 30 (25) 0. 86 (0. 36 to 2. 05) Bilateral involvement 21 (37) 19 (16) 3. 10 (1. 50 to 6. 42) Itching 33 (58) 76 (63) 0. 80 (0. 42 to 1. 52) Foreign body sensation 23 (40) 48 (40) 1. 02 (0. 53 to 1. 93) Burning sensation 37 (65) 69 (58) 1. 37 (0. 71 to 2. 63) None 5 (8) 33 (27) 1 One in the morning 30 (53) 74 (62) 2. 68 (0. 95 to 7. 51) Two in the morning 22 (39) 13 (11) 11. 17 (3. 49 to 35. 77) Redness: Secretion: Glued eyes:

Studiet af Rietveld et al Indicator Odds ratio (95% CI) Regression coefficient Clinical score* Two glued eyes 14. 99 (4. 36 to 51. 53) 2. 707 5 One glued eye 2. 96 (1. 03 to 8. 51) 1. 086 2 Itching 0. 54 (0. 26 to 1. 12) − 0. 61 − 1 History of conjunctivitis 0. 31 (0. 10 to 0. 96) − 1. 161 − 2 Area under ROC curve (95% CI) 0. 74 (0. 65 to 0. 82) - - • Regressionskoefficienterne danner grundlaget for et klinisk scoringssystem med værdier fra +5 til -2. • Enheden til omregning fra regressionskoefficient (RK) til Klinisk score (KS) er værdien på den i tabellen mindste RK (dvs. 0, 6). • Kløe med en RK = -0, 6 give en KS på -1 (-0, 6 / 0, 6 = -1) • Tidligere konjunktivitis vil give en KS på -2 (-1, 2 / 0, 6) • 2 klistrede øjne giver en RK +2, 7 og medfører dermed en KS på +2, 7 / 0, 6 = +4, 5 (oprundet til +5) • De kliniske scores adderes, samlet værdi mellem +5 og -3. • Formålet med den kliniske scoringsmodel er at udtale sig mere sikkert om sandsynligheden for bakteriel ætiologi.

Studiet af Rietveld et al Clinical score Percentage (No) observed positive cultures* Percentage (95% CI) predicted positive cultures† Percentage correctly treated (sensitivity)‡ Percentage correctly untreated (specificity)§ +5 100 (5/5) 77 (57 to 90) 9 100 +4 71 (17/24) 65 (47 to 79) 39 94 +3 0 (0/3) 51 (23 to 79) 39 92 +2 41 (16/39) 40 (26 to 55) 67 73 +1 20 (10/51) 27 (17 to 39) 84 38 0 13 (3/23) 18 (7 to 38) 89 22 − 1 20 (5/25) 11 (4 to 26) 98 5 − 2 0 (0/1) 7 (2 to 28) 98 4 − 3 17 (1/6) 4 (1 to 15) 100 0 • For at beslutte hvilken score der skal benyttes som ”cutoff”/”cutpoint” for klinisk diagnose, udregnes sensitivitet og specificitet for hvert trin i den kliniske scoreskala, idet man ønsker at klassificere såvel syge som raske korrekt, dvs. ønsker hhv. høj sensitivitet og specificitet. • Cut-offpoint vælges, således at såvel sensitivitet og specificitet er højest mulig.

ROC-kurven kan anvendes til at vurdere testens kvalitet/ nøjagtighed og til at bestemme hvor cut-off point bedst kan lægges, dvs. den diagnostisk set bedste afgrænsning af, hvornår der er tale om sygdom eller ej. Arealet under kurven udtrykker testens nøjagtighed. Det gælder, at jo tættere kurven nærmer sig øvre venstre hjørne, jo bedre test. Det samlede areal kan maximalt blive 1, så jo tættere på 1, jo bedre test

Studiet af Rietveld et al Konklusion • Et cut-off point forslås ved klinisk score=+2. Ved denne værdi er både sensitivitet og specificitet tilfredsstillende (hhv. 67 % og 73 %, jf. tabel 4). Til patienter, der henvender sig med rødt øje, stilles tre simple spørgsmål: • Klistrede øjne (et eller to) • Tidligere konjunktivitis • Kløe Man tildeler svarene en klinisk score og kan med større sandsynlighed afgøre, om der er tale om en bakteriel konjunktivitis. Forfatterne anslår, at man ved anvendelse af det kliniske scoringssystem kan reducere antibiotikaforbruget fra de nuværende ca. 80 % (Holland) til ca. 40 % ((71/177)=antal patienter med score ≥ +2 ud af alle undersøgte).

Diskussion • • Kun et studie Blindet forsøg Undersøgelse i forhold til golden standard (podning) Hollandsk studie (formentlig sammenligneligt i forhold til danske praksis) • I praksis er det sjældent, man oplever 2 klistrede øjne som eneste symptom, så oftest vil man bevæge sig i gråzonen • Det er tankevækkende, man kun finder positiv dyrkning på 30 -50 % af de patienter, man mistænker for bakteriel infektion

Konklusion • Der er ikke megen forskning på området • Ved hjælp af tre enkle spørgsmål kan sandsynligheden for bakteriel infektion øges fra ca. 30 % til i bedste fald 77 %.

Perspektivering • Quick-test à la Strep-A-test • Flere studier mhp. at reproducere fundene • Evt. studier udført på børn

Backup slide

Pathogen No (%) (n=57) Streptococcus pneumoniae 27 (47) Staphylococcus aureus 13 (23) Haemophilus influenzae 9 (16) Coagulase negative staphylococci 5 (9) Streptococcus haemolyticus, group C 1 (2) Other bacteria 2 (4)

How do GPs diagnose and manage AIC? Features used in diagnosis and management GP use n (%; 95% CI) Features used in diagnosis Eye discharge 231/232 (99%; 98– 100) Conjunctival injection 217/232 (94%; 89– 96) Red eye 211/232 (91%; 87– 94) Eyelashes stuck together in the morning 190/231 (82%; 77– 87) Irritation or grittiness of the eye 184/229 (80%; 75– 86) History of contact with conjunctivitis 134/229 (59%; 52– 65) Swollen eye lid 74/229 (32%; 26– 38) Conjunctival oedema 72/229 (31%; 25– 38) Features believed to distinguish bacterial from viral infection History of a cold 75/88 (85%; 76– 92) Type of discharge 82/94 (87%; 79– 93) Amount of discharge 43/92 (47%; 36– 57) Bilateral versus unilateral infection 49/92 (53%; 43– 64) Examination normally performed Visual inspection 233/233 (100%; 98– 100) Ophthalmoscopy 61/232 (26%; 21– 32) Corneal staining 39/231 (17%; 12– 22) Management: use of antibiotics Usually prescribe topical antibiotics 217/229 (95%; 91– 97) Which antibiotic prescribed: Chloramphenicol first line 186/213 (87%; 83– 92) Fucithalmic first line 27/213 (13%; 8– 17) Ever use a delayed prescription strategya 106/232 (46%; 39– 52) Other management strategies Ever use eye swabs 155/232 (67%; 61– 73) Ever use a patient information leaflet 35/232 (15%; 11– 20) a Advice to patient not to use the topical antibiotics immediately but give the patient a prescription to use if the condition