Jdisk vid Ole Togeby Professor dr Phil AARHUS

Jødisk vid Ole Togeby Professor dr. Phil. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 1 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Jødisk vid I. Tre eksempler på Humor, etnicitet og politisk korrekthed Romaen. Jomfruerne. Drengen på molen II. Vittighedes mekanik Gåden, lokkeduen, blindgyden, verden på vrangen, III. Latteren og følelsernes løbske tog Følelsernes overflødighed De arbejdsløse hæmninger IV. Den etniske vittighedens sociologi Shibolet kontrapunkt Raskins definition, Vittigheder i flugten V. Fundamentalisme og humor blasfemi, politisk korrekthed AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 2 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

I. Tre eksempler på en cocktail af religion, etnicitet, kampen for livet og humor. Romaen. Jomfruerne. Drengen på molen AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 3 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

II. Vittighedens mekanik A. Gåden Barnløshed. De er alle sammen døde. Morgentoget Svare med spørgsmål. Et bad. Gøende hunde bider ikke, Du har ret! B. Lokkeduen 9 prikker, huset, Et stykke af fisken, Shadkhn, C. Blindgyden 9 prikker, de to skjorter, D. Jammen har jo ikke noget på Underet ser naturtro ud. Muren faldt ikke sammen. Khanina ben Dosa. Daniel ben Katina. Eliezer. Ikke Tul men Tut E. Verden på vrangen Groucho Marx, Limonade, Salomons visdom, Du har ret, livet som et glas te, Homan, Tul og Tut, Mirakelrabinerne. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 4 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

III Latteren og følelsernes løbske tog A. Følelsernes overflødighed Nebbisch med et b, Man har vel lov at spørge. Bølgen og drengen (Drengens hat har ingen gåde) B. Arbejdsløse hæmninger Tehilim virker stoppende. Mesjuge. Som et glas te. Skrædderen. Handicaps, det guddommelige og sex AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 5 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

IV. Etniske vittigheder A. Jødisk vits defineret: Hven er en helt? B. Shibolet, Urinprøven, Vi er alle sammen raske C. Kontrapunkt Købmanden på dødslejet. Én tysker. Klokken med lukket låg. 50 zloty. Tekoppen. D. Richard Raskins definition Reversibilitet (vaseprofiler), parodisk triade, den umulige figur (trekanten), konkret plot, mistillid til logik: E. Vittigheder i flugten: mekanik, følelser og spændingen i situationen: flugtvittigheder: Stikke fingeren i jorden AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 6 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

V. Fundamentalisme, politisk korrekthed og humor A. Overførbarhed: Den teologiske diskussion 1 -2, druknende perker, tyrkisk kvinde gravid Billede og tekst: JP-tegning og Hyltoft Hån og humor: Gravid og jomfruerne Drengen på molen. Bedstemoderen og drengen. De to tavler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 7 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

I. Tre eksempler på en cocktail af religion, etnicitet, kampen for livet og humor. Romaen. Jomfruerne. Drengen på molen AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 8 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Romaen En tjekkisk roma er til en ansættelsessamtale: “I begyndelsen vil lønnen ikke være særlig høj, men den vil stige med tiden”, siger hans potentielle arbejdsgiver. - Så kommer jeg hellere med tiden svarer romaen. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 9 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Romaen Tjekkiets regeringschef morede sig over racistiske vittigheder. Pinlige anekdoter om romafolket på vælgermøde vækker kritik og debat i medierne. Det var en af de vitser som en komiker fortalte under ministerpræsident Jiri Paroubeks valgkampmøde i de østtjekkiske by Jihlava. Paroubek lo, og det gjorde det meste af publikum også. Vittigheden afspejler nemlig en udbredt opfattelse af romaer som besværlige typer som ikke gider samarbejde og bare nasser på samfundet. Sådanne holdninger lever trods en vis positiv udvikling stadig i bedste velgående. Men når landets regeringschef offentlig griner over sigøjnervitser bliver mange tjekker forarget. Det er uetisk og uværdigt for en højtstående politikere, siger folk. Politiken 3. feb. 2006, I side 12. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 10 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

2. Profeten Det moderne, sekulære samfund afvises af nogle muslimer. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Det er bestemt ikke altid lige sympatisk og pænt at se på, og det betyder ikke, at religiøse følelser for enhver pris skal gøres til grin, men det er underordnet i sammenhængen. Derfor har Morgenavisen Jyllands_Posten opfordret medlemmer af danske bladtegneres forening til at tegne Muhammed, som de ser ham. Af Flemming Rose, kulturredaktør: Jylland Posten 30. september 2005 AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 11 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Profeten AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 12 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

3. Jødedrengen En lille dreng af jødisk tro legede ude på spidsen af en mole, faldt i vandet og blev med stort besvær reddet af en dristig svømmer. Da redningsmanden en halv time senere havde hvilet ud efter den enorme anstrengelse og var på vej væk fra molen, blev han prikket på skulderen af en mand. » Err du den mand som har Gerettet min drengk Ikeys liv? « spurgte han. » Ja «, svarede den stadig forpustede helt. » Nu «, sagde den forargede far, » og hvor er så hans hat? « » The best jewish stories « (London Grand Richards, 1925) ss. 63 -64. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 13 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

IIA. Fejltagelsen Rabbien i Khelm og en af hans talmudstudenter overnattede på en kro. Studenten bad portieren om at vække ham ved solopgang, for han skulle nå et tidligt tog. Og det gjorde portieren så. For ikke at vække rabbien famlede studenten efter sit tøj i mørke, og fik i farten taget rabbinerens lange kaftan på. Han skyndte sig til stationen, og da han gik ind i toget, blev han stum af overraskelse da han så sig selv i kupeens spejl: ”Sikken en idiot, den portier, ” udbrød han vredt. ”Jeg bad ham om at vække mig, og så har han vækket rabbien i stedet for!” AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 14 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Barnløshed I byen Khelm. » Jankl, hvorfor gifter du dig ikke? « Jankl, sørgmodigt: » Hvad skulle formålet være med det? I vores familie er barnløshed arvelig! « » Barnløshed arvelig!? Din far var da ikke barnløs? « Min far? Det var en stedfar jeg havde. « I Khelm. Berish: » Hvordan kunne folk i gamle dage leve uden telefon, telegraf og radio! « Elkish: » Det kunne de faktisk heller ikke. Som du ser så er de alle sammen døde! « AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 15 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Spørgsmål Den polske greve spørger sin jødiske forvalter: “Sig mig engang, Shmuel, hvorfor svarer dine trosfæller egentlig altid på et spørgsmål med et spørgsmål? « – » Hvorfor skulle de ikke gøre det , Hr. Greve? ” To jøder mødes ved badehuset. » Har du taget et bad, « spørger den ene. » Hvorfor det? « spørger den anden tilbage, » mangler der et? « AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 16 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Hunden bider En melamed belærer sine drenge: » Hunde der gør, bider ikke. « Timen er slut, og hele khejderen går hjem. Få skridt fra skolehuset kommer der en lille hund løbende og farer bjæffende løs på rabbineren, denne begynder at løbe, og med ham hele skaren af elever, så godt den lange kaftan tillader det. Åndeløst, i fuldt løb, spørger eleverne: » Men Rebe, har du ikke lige lært os: hunde der gø, bider ikke!? « Og den stadigt hurtigere løbende lærer gisper: » JEG ved det, DU ved det, men jeg ved ikke om DEN ved det? « AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 17 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

II. A. Gåden I en vittighed er der altid en gåde. Kernen er: Integrer alle de oplysninger som du holder for rigtige om den omtalte situation i en sammenhængende og konsistent model? Hvorfor kan en hest ikke blive elektriker? AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 18 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

IIB. 9 prikker AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 19 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Huset Det blå hus det røde hus Hvor ligger det hvide hus? AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 20 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

IIE. Salomon Folk kalder Salomon en vis mand, fordi han kunne finde barnets mor. Det er selvfølgelig også et kunststykke. Men hvis han havde kunnet finde barnets fader, så havde det været virkelig visdom. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 21 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Shadkhn Kohn: » Tjener, vil De give mig noget af fisken! « » Undskyld Hr. , det er skinke. « » Har jeg spurgt hvad fisken hedder? « Brudgommen er meget ubehageligt overrasket ved præsentationen af bruden og trækker shadkhn (ægteskabsformidleren) til side for hviskende at meddele ham sin kritik. » Hvorfor har du taget mig med herhen? « spørger han ham bebrejdende. » Hun er hæslig og gammel, har dårlige tænder og rindende øjne. . . « – » Du kan godt tale højt « indskyder shadkhn, » hun er nemlig døv! « AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 22 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

9 prikker AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 23 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

IIE. Løgnerparadokser Denne sætning gør krav på at være et Epimenides paradox, men den er ikke sand. Denne sætning modsiger sig selv _ eller snarere _ nej faktisk gør den det ikke. Når jeg først begynder at lege, er der næsten ingen grænser for hvad jeg kan henvise til: Jeg er grundled i denne sætning. Jeg er meningen med denne sætning. Du er under min kontrol, for jeg bestemmer præcis hvilke ord du består af og hvilken rækkefølge de skal stå i. Næh, du er under min kontrol, for du må læse mig lige indtil du når slutningen på mig. Læseren af denne sætning eksisterer kun under læsningen af mig. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 24 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Løgnerparadokser Når du ikke ser på den, er denne sætning på spansk. Hvis denne sætning ikke eksistere de, ville nogen have fundet på den Denne sætning ville være syv ord lang hvis den var seks ord kortere. fordi jeg ikke kunne finde på en god begyndelse på den. Som eksempel på en sætning de ikke fuldføres Denne sætning var i datid. Fra nu af og i al fremtid, kan jeg aldrig blive andet end et citat. Denne profeti vil gå i opfyldelse. Vil du ikke nok være så venlig at offentliggøre mig i samlingen af sætninger der henviser til sig selv! Hvis jeg var dig, hvem er det så der læser denne sætning? AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 25 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

IIE. Limonade Rabbineren går på en sabbat forbi en jødes forretning – den er åben! Rabbineren siger så: » Hvad er han for et kvaj! Hvorfor holder han forretningen åben? Han kan ikke sælge noget i dag! « Til rabbineren kommer der en børnerig jøde med et spørgsmål: » Gives der et helt sikkert middel mod undfangelse? « Rabbineren: "Ja, det gør der. Drik limonade! « Den stakkels jøde: » Før eller efter? « Rabbineren: » Før eller efter - visse -vasse - I stedet for! « AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 26 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

IIE. Homan — » Mojshe, hvad skal egentlig » P'et « i navnet » Homan « ? « — » I navnet » Homan «? ! Der er slet ikke noget » P «. « — » Hvordan? er der ikke noget » P « ? « — «Hvad skulle et » P « i navnet » Homan « ? « — » Det er også det jeg spørger om! « AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 27 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

IIIB. Tehilim En kone kommer fortvivlet til sin rabbiner, hendes barn har diarre der ikke er til at stoppe. » Fremsig tehilim! « (bønner fra Davids salmer, der bruges i virkelige nødsituationer) siger rabbineren. Moderen går hjem og følger rådet, og barnet bliver rask. Men efter nogle dage er hun igen hos rabbineren. Denne gang lider barnet af præcis de modsatte symptomer. » Fremsig tehilim, « anbefaler rabbineren. » Men Rebe, « siger konen med forfærdelse, » tehilim virker jo stoppende! « AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 28 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

IIIB. Mesjuge Lejb har mistet forstanden og sidder på en anstalt. Hele ugen er han stille og føjelig, men om sabbaten påber han sig pludselig sin fromhed og erklærer at han på denne hellige dag kun vil spise kosher. Med en sygehjælper bliver han sendt til en dyr kosherrestaurant hvor han sætter en stor portion af den lækre festmad til livs. Da han er kommet tilbage tænder han sig en god cigar. Lægen på anstalten, der tilfældigvis er jøde, bebrejder ham: » Først vil De absolut kun spise kosher, og så ryger De på en shabes! « Lejb, uanfægtet: » Hvorfor skulle jeg ellers være meshuge? « (» meshuge « betyder » tosset «). AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 29 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

IIB. Electric boogie — Forleden var der konkurrence i electric boogie i Svendborg; ved du hvem der vandt? — Det gjorde en spastiker der var på vej over efter en sodavand! —Jeg er ligeglad med hvem din far er, du skal ikke gå her hvor jeg fisker. Bliv lesbisk før din nabo — bliv lesbisk før din mor — bliv lesbisk før din kone! AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 30 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Shibolet Dommerbogen 12, 5 -6 hvor der står: Og gileaditterne afskar efraimitterne fra Jordans vadesteder. Hver gang så en af de efraimitiske flygtninge sagde: » Lad mig komme over! « spurgte Gileads mænd: » Er du efraimit? « Og når han svarede: » Nej! « sagde de til ham: » Sig shibolet! « og når han sagde sibolet, fordi han ikke kunne udtale ordet rigtigt, greb de ham og huggede ham ned ved Jordans vadesteder. Ved den lejlighed faldt der 42. 000 efraimitter. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 31 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Se til Jerusalem » Vores rebe stiller sig op på en bænk og kan se helt til Jerusalem. « – » Hvorfor må han stille sig op på en bænk? « – » Han ønsker at underet skal se naturtro ud! « AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 32 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Mirakelrabinerne Tre jøder fra forskellige shtetler skændes om hvis mirakelrabbiner der gjorde størst undere. Den første fortæller om sin at han for nylig var ude at rejse da han blev overrasket af et frygteligt regnvejr. Hvad gør reben? Han begynder at bede – og hvad gør Gud? Til højre regnede det, til venstre regnede det, men hvor reben rejste, var der ingen regn. Den anden beretter, at hans rebe en fredag ved middagstid begav sig hjemad, men hesten var træt, og det blev senere og målet var stadig overhovedet ikke i syne. Hvad gør reben? Han begynder at bede – og hvad gør Gud? Til højre var det sabbat, til venstre var det sabbat, men hvor reben red, var der ingen sabbat! Det bliver dog overtrumfet af den tredje fortæller: » Vores rebe så Mojshe Tejtlbojms lille dreng stå foran en mur og. . . spise en. . . skinkemad! » Muren skal styrte ned over dig, « udbrød reben. Men så tænkte han straks: » Ak, det arme barn ved ikke hvad det gør. « Og han beder til Gud om at muren IKKE styrter sammen. Og hvad gjorde Gud? Muren faldt ikke sammen. « AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 33 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Talmud Den anden har endog en dybere grund af samme karakter. Det viser sig nemlig for dem der har studeret Talmud, at elementerne i den anden vittighed, den om miraklerne, er fyldt af allusioner til de jødiske hellige skrifter. Det fortælles: Rabbiner Khanina ben Dosa var engang på rejse og blev overrasket af regn. Da sagde han: Herre over verden, hele verden har det godt, men Khanina er ulykkelig. Da hørte regnen op. Da han kom hjem, lagde han mærke til at hele verden var ulykkelig over at regnen var holdt op. Da sagde han: Herre over verden, hele verden er ulykkelig og Khanina er lykkelig. Da regnede det igen. Og en anden: Rabbiner Daniel ben Katina havde en have som han daglig så til. En dag sagde han: Dette bed har brug for vand, men det der behøver ikke noget vand, hvorpå det altid regnede, men kun på de bede som rabbineren havde udpeget. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 34 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Talmud Også temaet om de sammenstyrtende mure spiller en stor rolle i Talmud. En historie handler om rabbiner Eliezer: Rabbiner Eliezer forlangte i vrede over at hans mening ikke blev anerkendt af hans kolleger et himmelsk tegn for at han havde ret: » Bugtningen på denne flod skal bevise at jeg har ret. « Og se, floden tørrer ud. De andre rabbinere indvender: » En udtørret flodbugtning beviser overhovedet intet. « Da råber rabbiner Eliezer til synagogens mure: » Hvis Halakha er som jeg siger, så skal I styrte sammen! « Og se murene bøjede sig og begyndte at styrte sammen. Da blev rabbiner Jehoshua rasende og brølede til murene. » Hvad angår det jer at de vise strides «, og se, de styrtede ikke sammen til ære for rabbiner Jehoshua, men for også at ære rabbiner Eliezer, rettede de sig ikke op igen. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 35 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Jeshive-bokher Her er en lignende lystig kritik af den yderst spidsfindige logik som Talmudstudenterne, jeshive_bokherne, skulle lære, en logik der har rødder tilbage i den middelalderlige jødiske mystik, kabbalaen, hvor de hellige skrifter blev tydet som hemmelige koder hvor bogstaverne havde talværdi og hvor man fandt skjulte sætninger ved talmystik. For forståelsen af vittigheden skal det også nævnes at bogstaverne U, 0 og W på hebraisk gengives med det samme bogstav » WAW «. Den ene jeshive-bokher spørger den anden: » Der er noget jeg ikke forstår! Det fremgår af Bibelen at Noah var en lige så stor drukkenbolt som Lot! Hvorfor siger man på jiddisch » drukken som Lot « og aldrig » drukken som Noah « ? « » Det er simpelt, « forklarer den anden, » hos Lot fremgår drikkelysten direkte af navnet, derfor er det også blevet til et ordsprog. Se selv: LOT, det er lamed — waw — tet, og det siger Lot Will Trinken. « » Storartet, « siger den anden begejstret, » men så ville det dog lyde bedre hvis han ikke hed LOT men TUL: Trinken Will Lot. « » Det er forkert, «siger den anden, » i så fald ville det hedde, ikke TUL, men TUT! « AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 36 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

De åndssvage En jøde var helt fascineret over en passage i en salme hvor der stod: » Gud beskytter de åndssvage «. Ved hjælp af denne passage, ræsonnerede han, kunne han finde ud af om han selv var dum eller klog. Hans prøve var at springe ud fra et vindue på 2. sal. Han sprang, og brækkede en arm og en fod. . . Han skreg om hjælp og naboerne styrtede til og spurgte: » Hvad skete der? « — » Skete? — Ah, Gud i Himlen, jeg er klog! « AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 37 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Den jødiske købmand En gammel jødisk købmand lå på dødslejet, og hans sørgende familie stod samlet omkring ham. Pludselig åbnede den syge sine øjne, så på de omkringstående og spurgte: — Er min kone Sorele her? — Ja, jeg er her. — Er min søn Josele også her? — Ja, far, jeg er her. — Er min datter Havele også her? — Ja, far. — Og er min søn Khajm også her? — Ja, far, jeg er her også. Med opbydelsen af sine sidste kræfter spurgte den gamle fortørnet: — Hvem i alverden passer så forretningen? AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 38 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

En tysker Mens jøderne under hitlertiden endnu måtte benytte jernbanerne sad den gamle Mejzl engang alene i en kupe. Hans blik faldt på en propagandaplakat: » En tysker lyver ikke! « Mejzl læser halvhøjt: » En tysker lyver ikke! « Og så siger han eftertænksomt: » Det var ikke nogen stor procent af firs millioner! « AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 39 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Uret Engang før revolutionen rejste en jøde gennem Rusland. Han sad og læste i sin avis, da en russisk soldat henvendte sig til ham og spurgte ham i en uforskammet tone: — Du jøde der, sig mig hvad klokken er! Jøden tog roligt sit lommeur op og viste det til den russiske soldat uden at åbne det øverste låg. — Hvorfor viser du mig det lukket? spurgte soldaten. — Hvis du gennem to par underbukser, og et par almindelige benklæder kan se, at jeg er jøde, så kan du vel også se hvad klokken er, når uret er lukket. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 40 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

100 zloty Da russerne havde indtaget byen Khelm (under Anden Verdenskrig), kom en russisk soldat cyklende på en af byens gader. Ved et af husene såhan en gammel jøde som stod med sit bedesjal om skuldrene og bad til Gud. Soldaten stod af cyklen og spurgte den gamle: — Hvad laver du? — Jeg beder til Gud. — Og hvad beder du om? — Jeg beder Gud sende mig 100 zloty til at købe middagsmad for. — Du er dum sagde soldaten. Der findes ingen Gud. Nu vil jeg give dig 50 zloty, og så skal du vide at du har fået pengene ikke af Gud, men af en russisk soldat. Så gav han ham de 50 zloty, satte sig på cyklen og kørte videre. Jødenstak pengene i lommen og fortsatte sine bønner: — Herre min Gud! Tak for din gave. Men hvis du vil sende penge til mig en anden gang, så gør det ikke gennem en russisk soldat. Han stjæler halvdelen. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 41 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Den umulige figur AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 42 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Den umulige figur AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 43 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Reversibilitet AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 44 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Om at få ret Der kom to jøder til en rabbi for at afgøre en juridisk tvist, to ærværdige jøder med skæg og ørekrøller præcis som det skal være. Som sædvanlig er rabbiens kone også til stede. Rabbien siger til en af jøderne: Nå, og hvad er så din påstand? Han svarer at historien er sådan og sådan, og han skal betale, og han skal gøre dit og han skal gøre dat; kort sagt han gør så godt rede for det hele, og argumenterer så godt for sin sag, at rabbien siger: ”Du har ret. ” Rabbien henvender sig så til den anden jøde: ”Og hvad har du så at sige? ” Den anden jøder er heller ikke tabt bag en vogn, og kan virkelig fremstille sin sag; han argumenterer så godt at der ikke er mere at sige end at han ikke skylder noget – ikke en cent. Rabbien siger til ham: ”Du har ret. ” Rabbiens kone har ikke hørt noget lignende og siger til sin mand: Hvad er det du siger? Hvordan kan begge to have ret? Når den ene vinder, taber den anden. ” Og rabbien siger til sin kone: ”Du har også ret. ” AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 45 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Skrædderen Yossel standser ved Rabinovitchs forretning og bestiller et par bukser hos ham. ” Men, på en betingelse: at du kan leverer bukserne i morgen aften. Jeg har brug for dem, for jeg skal ud at rejse. Ellers må jeg gå til Hirschberg” ”Regn med mig! Jeg giver dig mit æresord på at du har bukserne i morgen aften” Men Rabinovitsc er doven, og glemmer bestillingen. To år efter kommer han i tanke om det, hurtigt laver han bukserne og skynder sig af sted for at aflevere dem. Yossel synes dog at være meget utilfreds: ”Rabinovitch, hvad er du for en skrædder! Det tager dig to år at lave et par bukser, mens Gud kun behøvede seks dage til at skabe verden!” Yossel, vær venlig at lade være med at sammenligne mig med Gud: prøv at se på verden, og se så på disse bukser!” AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 46 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Moselovens tavler ”Ved du hvorfor”, spørger fortælleren, ” der er to tavler i Moseloven. Selvfølgelig gør du ikke det, men jeg skal fortælle dig hvorfor. Da Gud vær færdig med de ti bud, huggede han dem ind i en enkelt stentavle, hvad der var den sædvanlige procedure. Med denne lov gik han ud for at tilbyde den til forskellige nationer, ”Bryder I jer om den? ” spurgte han franskmændene. ”Fortæl os først hvad det er”, sagde franskmændene mistroisk. ”Regler til at leve efter, som fx: ”Du må ikke begære din næstes hustru. ” ” ”Nej ellers tak”, sagde franskmændene, ”så er der jo ikke mere sjov i livet. ” Så tog Gud hen til tyskerne. Vil I have den? ” AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 47 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Moselovens tavler ”Hvad er det? ” ”Regler til at leve efter, fx ”Du må ikke begå drab!” ” ”Ikke under nogen omstændigheder”, sagde tyskerne, ”Hvordan skulle vi så kunne gå i krig? ” Gud prøvede så hos englænderne, italienerne, grækerne, araberne og kineserne; der var ingen der ønske hans lov, og Gud var nedslået. Så var det han tilbød den til jøderne, som straks spurgte ham: Hvad koster den? ”Intet”, skyndte Gud sig at svare, ”Den er helt gratis. ” Nå”, sagde jøderne, ”så lad os få to. ” AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 48 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Tekoppen Efter flere måneders overtalelse tillod der Führer endelig Dr. Schacht at demonstrere sin yndlingsteori om jøderne. Nazistpartiet var tilbøjelige til af gennemføre programmet med arificering i hurtigt tempo, men Dr. Schacht manede til forsigtighed. ”Jøderne er udmærkede handelsfolk, og das Reich har stadig brug for dem”, fastholdt Dr. Schacht, og for at bevise det tog han Hitler på en kort butikstur i Leipzigerstrasse. De stansede ved en forretning der blev drevet af en arisk indehaver , og spurgte efter en tekop til en kejthåndet person. Ejeren sagde at han ikke havde nogen. De gik ind i en anden arisk butik og fik det samme svar. Føreren og Dr. Schacht gik så ind i en jødisk butik og gentog deres forespørgsel. Jøden gik ind i bagbutikken og kom tilbage efter et par minutter. ”Jeg har kun en enkelt af denne type kop tilbage”, sagde jøden, ”og den koster 50 % mere end en almindelig kop. ” De to fornemme herrer fortalte indehaveren at de ville vende tilbage senere. På vej ud af butikken sagde Dr. Schacht: ”Hvad sagde jeg? Jøden er en dygtigere forretningsmand end hans ariske konkurrenter. ” ”Dygtig og dygtig”, vrængede der Führer. ”Jøden var bare så heldig at have en kop til en kejthåndet person. ” AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 49 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Marx Graoucho Marx sendte følgende telegram til en klub i Hollywood som han havde været medlem af. ”Modtag min udmeldelse. Jeg ønsker ikke at være med i nogen klub der accepterer mig som medlem. ” AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 50 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Livets mening Den elskede rabbi var ved at død, og lå ubevægelig i sin seng. På begge sider sad hans sørgende disciple. ”Rabbi”, bønfaldt den mest fremstående af hans tilhængere, ”forlad os ikke uden et sidste visdomsord. Tal til os en sidste gang!” En tid kom der intet svar, og de hulkende besøgende frygtede at deres åndelige leder ikke var hos dem mere. Men pludseligt begyndte han læber at bevæge sig ganske spagt. Disciplene bøjede sig over ham for at høre hans sidste ord: ”Livet er som et glas te, ” fik han hvisket frem med stort besvær. Disciplene så rådvilde på hinanden. Hvad mente han? Hvilke store hemmeligheder var der skjult i denne mystiske erklæring? I næsten en time udvekslede de synspunkter, analyserede sætningen fra enhver synsvinkel, men de kunne ikke dechifrere den dybere mening. ”Vi må spørge ham før det er for sent”, sagde den ledende discipel. Endnu en gang lænede han sig ind over den ubevægelige skikkelse af den ærede rabbi. ”Rabbi, rabbi”, sagde han indtrængende, ”vi anråber dig om at forklare: hvorfor er livet som et glas te? ” Og med de sidste kraftanstrengelser trak rabbien på skulderen og viskede: ”OK, så er livet ikke som et glas te. ” AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 51 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

IVA. Hvem er en helt? I Talmud står der skrevet: Ejze hu gibojr (Hvem er en helt)? Hakojvesh es jitsroj (Den der behersker sine drifter). Østjøder har varieret svaret til: Hakojvesh a glajkhvertl (Den der behersker sin trang til at sige mundheld). AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 52 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

IVA. Definition af ’jødisk vittighed¨’ En jødisk vittighed er en som ingen goy forstår, og som jøden siger at han har hørt før. En jødisk vittighed er en der handler om jøden, og som ville være uden mening hvis det jødiske ved karakteren blev fjernet. En jødisk vittighed er en der er i overensstemmelse med jødisk tradition, som udviser en begrænset overførbarhed (til andre kulturer), og som forholder sig til jøder med en attitude varierende fra meget positivt til moderat negativt. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 53 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

IVB. Urinprøven En jøde kommer ind på et apotek og forlanger en urinanalyse som han har fået besked på. Han spørger hvad den koster. » To en halv. « — » Det er for dyrt. « Han går sin vej, men kommer efter en halv time alligevel tilbage med en urinflaske og siger: » Jeg har ombestemt mig. « Næste dag erfarer han at analysen gudskelov er negativ, løber uden at bede om lov, hen til telefonen og ringer hjem: » Sarah, JEG er gesund og rask, DU er gesund og rask, RUTH er gesund og rask, JAKOBLF; er gesund og rask, PIGEN er gesund og rask, DRENGEN er gesund og rask, GEDEN er gesund og rask, HUNDEN er gesund og rask' « AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 54 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Urinprøven 2 Shiboletfunktionen ved denne vittighed understreges af Mayerowitz' ærinde i forbindelse med denne vittighed. Han beskriver historien for at kritisere Salcia Landmanns version af den. Om hendes version skriver han: Og følgende begivenhed: En jøde får af en læge besked på at få en urinanalyse. I den landmannske version kommer patienten til lægen med en hel vinflaske fuld af urin (hvorved vittigheden som man må føle og vil se, helt har mistet sin spænding). Lægen siger ærgerlig: » Mere havde De ikke kunnet komme af med? « (i stedet for at hælde noget ud. . . ) — og fortsætter den: » Goldkugel tager bebrejdelsen til sig « (enhver også uøvet vittighedsfortæller kan mærke, at dette ene truer med at tage forskud på pointen (som når en lille pige siger til sin mor: » Nu siger jeg lige præcis ikke at jeg giver dig en sofapude til jul! «). Næste dag får patienten resultatet af urinanalysen tilbage og telegraferer glad til sin familie: » Vi er alle sammen raske. « AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 55 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

IVD. Richard Raskin: 1. Reversibilitet: taktisk manøvre Rollefiasko eksemplarisk afvigelse 2. Den parodiske triade 3. Den umulige figur 4. Konkret plot (ikke kun ordspil) 5. Mistillid til logisk konsekvens (paradoks) AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 56 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Teologisk diskussion Len Talmy, professor i lingvistik fra Buffalo: Fire talmudstudenter havde en hidsig teologisk diskussion med tre mod en. Den ene løftede blikket mod himmelen og bad: ”Kære Gud. Jeg ved, jeg har ret. Send os et tegn der beviser det". Straks dannede der sig en stor sort sky, og der lød et ordentligt tordenbrag. ”Der kan I selv se, ” sagde han. "Det var et tegn fra Gud. ” De tre var uenige og hævdede, at torden var et helt almindeligt naturfænomen. "Kære Gud” bad den ene. ”Giv mig et mere tydeligt tegn. ” Denne gang hamrede et lyn ned i et træ ved siden af dem. ” Så I det? Jeg sagde jo jeg havde ret”. Men de tre hævdede forsat at der ikke var sket noget, som ikke kunne forklares ved naturlige årsager. "Hjælp mig herre”, bønfaldt den ene. Og der lød en dyb malmrøst fra himlen: HAAAN HAAAR RRET!" Den ene vendte sig mod de tre og spurgte: ”Hvad siger I så? ” ”Nå, ja, ” svarede de, ”Så er det altså tre mod to. " AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 57 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Teologisk diskussion-2 Fire præster havde en hidsig teologisk diskussion med tre mandlige præster på den ene side og en kvindelig præst, der sagde dem imod. Kvinden løftede blikket mod himmelen og bad: ”Kære Gud. jeg ved, jeg har ret. Send os et tegn der beviser det". Straks dannede der sig en stor sort sky, og der lød et ordentligt tordenbrag. ”Der kan I selv se, sagde kvinden. "Det var et tegn fra Gud. ” De tre mandlige præster var uenige og hævdede, at torden var et helt almindeligt naturfænomen. "Kære Gud” bad kvinden. ”Giv mig et mere tydeligt tegn. ” Denne gang hamrede et lyn ned i et træ ved siden af dem. ” Så i det? Jeg sagde jo jeg havde ret. ” Men mændene hævdede forsat at der ikke var sket noget, som ikke kunne forklares ved naturlige årsager. "Hjælp mig Herre!”, bønfaldt kvinden. Og der lød en dyb malmrøst fra himlen: HUUUN HAAAR RRET!" Kvinden vendte sig mod de tre mandlige præster og spurgte: ”Hvad siger I så? ” ”Nå, ja” svarede de, ” så er det altså tre mod to. " AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 58 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

VB. Hyltoft » Det vigtigste er, at muslimerne _ alle muslimerne _ bekender sig til et skrift, der siger, at danskerne er urene og bør udryddes « Ole Hyltoft Politiken 8. 10. 2005 AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 59 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

V. C. Akkari Ahmed Akkari interview i Politiken 5. feb. 2006 IV. Politiken: Fortæl hvad du følte da du så tegningerne første gang? Akkari: ”Jeg kunne se, at der var lidt humor. Men der var andre, der var helt forkerte. Der tænker jeg mest på den tegning med bomben – og den, hvor han har et vildt udtryk som en landevejsrøver fra middelalderen. De chokerede mig”. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 60 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Akkari Politiken: Chokeret? Var du i chok? Akkari: ”Ja det var jeg faktisk. Jeg kunne godt se lidt humor i nogle af dem. For eksempel den med jomfruerne. Men nogle af dem var simpelthen så stødende”. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 61 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Overførbarhed Et kriterium for jødiske vittigheder, kan være at de kun med besvær kan overføres fra en kulturel baggrund til en anden, som fx ”Den teologiske diskussion” AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 62 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Perkervittigheder AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 63 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Perkervittigheder — Ved du, hvordan man redder en perker fra at drukne? — Nej. — Godt! — Ved du, hvordan man virkelig redder en perker fra at drukne? — Nej. — Man flytter foden fra hans hovede. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 64 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Perkervittigheder Tyrkeren der kommer op på arbejdsformidlingen. A: Har I et arbejde til mig? B: Ja, ja. Vi har arbejde til dig, fri bolig og fri bil, 50. 000 om måned. A: Du tar' pis på mig. B: Det var sku’ da dig der startede! AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 65 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Perkervittigheder — Der er tre tyrkere i Guiness_rekordbog — Nå!! — Der er en, der ikke har nogen børn! — Der er en, der har fast arbejde! — Og der er en, der bor i Tyrkiet! AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 66 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Perkervittigheder — Hvad kalder man en tyrkisk kone, var vandrer rundt i Ishøjs kloaksystem? — Hjemmegående husmor! — Hvornår må man spytte en tyrkerkvinde i ansigtet? — Når der er ild i hendes overskæg AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 67 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Perkervittigheder — Ved du, hvordan man gør en tyrkisk kvinde gravid? — Onaner op af en væg, og lad fluerne klare resten! — Ved du, hvad der er sort og ser godt ud 1 en røven på en tyrker? — En rottweiler! AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 68 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Perkervittigheder — Hvad er ligheden mellem en pik og perker? — De er begge bedst, når de er rejst. 1 Ishøj kommer faderen til en børnerig pakistansk familie op at skændes med faderen til en lige så børnerig tyrkiske familie. Den pakistanske far styrter ind hos tyrkeren og smider den nyfødte baby ud ad vinduet. 14 etager ned. Splat! Den tyrkiske far går helt amok. Drøner ind hos pakistaneren og ud ad vinduet med den yngste. Splat! Lige inden vi går videre: Hvad er stillingen? Øh, 1 -1? — Forkert, 2 -0 til Danmark. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 69 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Perkervittigheder — Hvad er forskellen på en perkerkælling og en elefant? — Cirka to kilo og en sort kjole. — Hvad er det der er 18 meter langt, gult og lugter af hvidløg? — Bussen til Ishøj! — Hvad er forskellen på en kamel og en tyrkerkvinde? — Kamelens overskæg er større. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 70 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Perkervittigheder En muslim er død og på vej op i himlen. På sin vej derop kommer han til en dør som han banker på og spørger: — Er Allah her? — Nej, lyder svaret, du skal højere op. Muslimen kommer til endnu en dør og spørger på ny: — Er Allah her? — Nej, du skal så højt op, du kan komme, bliver denne gang svaret. Omsider når muslimen op til den sidste dør, hvor han atter banker på. Denne gang bliver døren åbnet af Gud. Muslimen spørger: — Allah, er han her? — Ja, svarer Gud, det er han da. Vil du ikke inden for og have en kop kaffe? — Jo tak, det vil jeg da gerne. Gud ser sig tilbage over skulderen, knipser med fingrene og siger: — Allah, to kaffe! AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 71 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Perkervittigheder En sønderjyde, en fynbo og en tyrker kommer i himlen. Sønderjyden kommer først hen til Sankt Peter, der siger: _ Det koster 200 kr. at komme ind. _ OK, svarer sønderjyden og hiver pengene op. Fynboen brokker sig til over prisen, men betaler. Så kommer tyrkeren frem til porten: _ 200 kr. , tak, siger Sankt Peter. Tyrkeren glor vantro og udbryder: — Jamen, har kommunen ikke ringet? AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 72 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Perkervittigheder — Ved du hvorfor luften er så ren om natten i Århus? — De sover altid med lukkede vinduer. _ Hvad kalder man pengesedler på jiddisch? _ Jewish flags. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 73 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Perkervittigheder "Hvad laver Bamse & Kylling i Kolding? " "De leder efter Aske. " Nyt fra Kolding. Kommunen giver tilladelse til at genopføre fyrværkerifabrikken, da den ikke længere ligger i et beboelseskvarter. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 74 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Koldingvittigheder Info_mail fra N. P. Johnsens fyrværkerifabrik: Dine bestilte luftbomber bliver forsinket. Se i øvrigt vores nye reklame på TV i disse dage. Her viser vi hele vores produktprogram incl. vores nyhed _ City Blaster _ hvor der er brugt lidt mere af alt det gode. Kontakt os på 112 og bed om at snakke med Jørgen Døv på Stue 8. Husk at tale højt og tydeligt. Rygterne vil vide, at Kolding Byråd har besluttet at anbefale sex om lørdagen, da begrebet onsdagsknald jo har taget overhånd. Kolding politi mener, at Alexandra eventuelt kan have sat ild på fyrværkerifabrikken i Kolding. Hun har udtalt, at "hun ikke vil være den eneste kineser, der bliver brændt af i år. " AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 75 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Den skallede mand To mænd kom en dag ud af en bodega hvor de havde fået et par øl. Den ene var helt skallet, og lige da de kom ud af døren ramte en kæmpe fugleklat ham på issen. Den anden mand blev helt fortvivlet og blev ved med at spørge om der ikke var noget han kunne gøre: _Kan jeg ikke hente noget toiletpapir? _Nej, sagde den skallede mand, det er alt for sent, mågen er allerede ½ km borte. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 76 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Flugtvittigheder 1) Ved et kursus for blandet personal på et hospital diskuterer man hvilke, rolle situationsfornemmelse hos personalet spiller. En portør resumerer diskusionen ved at sige: _ Det betyder at man skal stikke finge ren i jorden før man siger noget. En anden portør falder ind: _ jammen så skal du jo ned i haven hver gang du siger noget! Latter. En sygeplejerske: _ Han kan jo have er urtepotte med op. Mere latter. En anden sygeplejerske: _ Man må ikke have jord på stuerne. Anden portør: _ Det er derfor Johannes (første portør) altid har hue på. Behersket latter. Overlægen: _ Han kan bare stikke fingrene i ørerne. Overvældende latter. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 77 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Flugtvittigheder 2)Ved en forhandling mellem universitetet og de bevilgende myndigheder i undervisningsministeriet siger prodekanen fra universitetet: _ Forpligtelse og ressourcer må følge, ad. Hvorpå lederen af den ministerielle delegation svarer: _ Og omvendt! Behersket let bitter latter også fra universitetsfolk. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 78 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Flugtvittigheder 2)Ved en forhandling mellem universitetet og de bevilgende myndigheder i undervisningsministeriet siger prodekanen fra universitetet: _ Forpligtelse og ressourcer må følge, ad. Hvorpå lederen af den ministerielle delegation svarer: _ Og omvendt! Behersket let bitter latter også fra universitetsfolk. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 79 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Flugtvittigheder Den 2. portør fra kurset på hospitalet, fortalte ved middagen den næstsidste aften følgende historie: Jeg havde en drøm i nat, men jeg vågnede pludselig op. Jeg drømte at jeg var død og kom op til Sankt Peter. Jeg spurgte om jeg måtte komme ind og Sankt Peter sagde at jeg først skulle bestå nogle prøver. _ Kan du se den ø dernede? _ Ja, det er Bornholm. _ Kan du se den skov? _ Ja, det er Almindingen. _ Godt hvis du kan fælde den skov med en neglefil, så skal du nok komme ind. Jeg for ned, og det lykkedes mig også at fælde den skov. Så kom jeg op til Sankt Peter igen og han sagde: _ Det var flot. Kan du se den ø? _ Ja, det er Sjælland. _ Kan du se den sø? _ Ja, det er Arresø. _ Hvis du kan tømme den med en teske, så kan du komme i himlen. Jeg sprang ned _ jeg var jo alligevel død _ og det lykkedes mig faktisk at tømme hele Arresø med en teske. Da jeg kom op til Sankt Peter 3. gang, sagde han: _ Nå, Morten, så mangler du kun én opgave, så skal du nok komme i himlen: Kan du se den bygning dernede? _ Ja, det er hospitalet. _ Godt, kan du se den mand? (og så pegede historiefortælleren på overlægen ved bordet) _ Ja, det er overlægen. _ Hvis du med ord kan få ham til at give snaps til frokosten i morgen, så kommer du i himlen. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 80 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Vi tre? AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 81 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Århusianervitser En københavner og en århusianer skal i biografen og se en westernfilm. Så siger københavneren "Jeg vil vædde 50 kroner på at om lidt hopper der en indianer frem og skyder John Wayne af hesten. ”Top", siger århusianeren. Det gik som københavneren havde sagt, så efter filmen får københavneren så sine 50 kroner så siger københavneren: "Jeg må indrøme at jeg har set den før. " Så siger århusianeren: "Det har jeg også, men jeg troede ikke han ville hoppe på den 2 gange!" Hvorfor Arhusianere bare tæer juleaften? ? Det er fordi der skal Gås på bordet. . . ! AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 82 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

De 4 præster havde en hidsig teologisk diskution med tre mandlige præster på den ene side og en kvindelig præst, der sagde dem imod. Kvinden løftede blikket mod himmelen og bad: "kære Gud. jeg ved, jeg har ret. Send os et tegn der beviser det". Straks dannede der sig en stor sort sky, og der lød et ordenligt tordenbrag. "Der kan i selv se, sagde kvinden. "Det var et tegn fra Gud. De tre mandlige præster var uenige og hævdede, at torden var et helt almindeligt naturfænomen. "Kære Gud"bad kvinden. Giv mig et mere tydeligt tegn. "Denne gang hamrede et lyn ned i et træ ved siden af dem. "Så i det? Jeg sagde jo jeg havde ret. Men mændene hævdede forsat at der ikke var sket noget, som ikke kunne forklares ved naturlige årsager. "Hjælp mig herre", bønfaldt kvinden. Og der lød en dyb malmrøst fra himlen: HUUUN HAAAR RRET!" Kvinden vedte sig mod de tre mandlige præster og spurgte: Hvad siger i så? Nå, ja svarede de. "Så er det aldså tre mod to. " AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 83 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Koranen Hvorfor er kuranen så tyk. . ? ? ? Fordi den danske bistanslov står bag i den. . . !!! AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 84 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

JP AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 85 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

JP AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 86 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Muhammed-tegninger AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 87 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Muhammed-tegninger AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 88 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Muhammed-tegninger AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 89 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Muhammed-tegninger AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 90 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Muhammed-tegninger AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 91 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Muhammed-tegninger AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 92 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Muhammed-tegninger AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 93 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Bedstemoderen og bølgen Da fru Markowitz var på vej langs stranden med sit barnebarn, kom der pludselig en bølge og vaskede den tre år gamle dreng ud i havet. » Åh Herre!, råbte kvinden. » Hvis du vil bringe den dreng tilbage i live vil jeg gøre hvad det skal være: Jeg vil være det bedste menneske på jorden. Jeg vil give til velgørenhed. Jeg vil gå i synagoge. Vær nu venlig, Gud! Send ham tilbage!, I samme øjeblik kastede en bølge barnet tilbage på sandet, frisk og uskadt. Hans bedstemor så på drengen, også så op mod himlen. » Okay!, udbrød hun. » Men hvad med hans hat? ” AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 94 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Drengen på molen En lille dreng af jødisk tro legede ude på spidsen af en mole, faldt i vandet og blev med stort besvær reddet af en dristig svømmer. Da redningsmanden en halv time senere havde hvilet ud efter den enorme anstrengelse og var på vej væk fra molen, blev han prikket på skulderen af en mand. » Err du den mand som har Gerettet min drengk Ikeys liv? « spurgte han. » Ja «, svarede den stadig forpustede helt. » Nu «, sagde den forargede far, » og hvor er så hans hat? « » The best jewish stories « (London Grand Richards, 1925) ss. 63 -64. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 95 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Terrorister er blottet for anden form for humor end hån, spot og skadefryd. De hører helt og holdent hjemme i det fortvivlelsens område af tilværelsen, hvor det at have eller få ret, det at gøre gengæld og hævne uret, det at vinde sejr og kunne ydmyge eller tilintetgøre fjenden, er det eneste der giver identitet og styrker selvrespekten eller æresfølelsen. Og det værste er, at de ikke er til at få i tale. De er uden for pædagogisk rækkevidde. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 96 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Ekstravitser Bedstemoderen og bølgen Drengen på molen Om at få ret Skrædderen Moselovens tavler Tekoppen Groucho Marx Livets mening Og så vækkede han rabbien AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 97 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Den uendelige sætning AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 98 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Den umulige figur AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 99 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Julegaverne og pengesedlerne Hvad siger den jødiske julemand, når han træder ind ? - Ho ho ho, er der nogen der vil købe en julegave ! Hvad kalder man pengesedler på jiddisch? Jødiske flag AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 100 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006

Vittighedens sociologi Kontrapunkt Jeg er klog Hvem passer så forretningen? Ikke nogen stor procent af 80 mio. Tunnelens udgang Se hvad klokken er når uret er lukket Han stjæler halvdelen AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 101 Ole Togeby, Jødisk vid 6. feb. 2006