Jagtetik og etikette INDHOLD Jagtetiske regler Etiske regler

Jagtetik og -etikette

INDHOLD Jagtetiske regler Etiske regler for kronvildtjagt Jagtetikette

Jagtetiske regler

Retningslinjer. Ikke lov 6 x hensyn 1) Generelle hensyn og hensynet til jagtens omdømme og etiske bæredygtighed 2) Hensynet til vildtbestandene 3) Hensynet til individet, der er genstand for jagten 4) Hensynet til andre naturbrugere 5) Hensynet til din medjæger 6) Hensynet til sikkerheden

Flugt + sideskud Råvildt: 20 m Gæs og ræv: 25 m Øvrigt vildt: 30 meter 4 Bagskud Fratræk 5 m Ikke rådyr Afstand < 100 m + Kuglefang + Fast anlæg - Hals- og hovedskud vigtige elementer i de jagtetiske regler 2 – 3 uger mellem hver trækjagt 3 – 4 klapjagter per sæson 3 uger mellem jagt på samme lokalitet 3 skud per flyvende vildt 2 skud per løbende vildt

ØVELSE 1) Enkeltvis eller to-og-to 2) Læs ”hvert” hensyn og noter de vigtigste elementer 3) Forbered en kort 2 – 3 min med • Hovedelementerne af indholdet • 2 ting som undrede dig • Hvad det betyder for dig, når du bliver jæger 10 min

1 Generelle hensyn og hensynet til jagtens omdømme og etiske bæredygtighed • Al jagt skal ske i nøje overensstemmelse med gældende lovgivning og under iagttagelse af nærværende jagtetiske regler. • Jagt må ikke reduceres til bare at være skydning. • Nedlagt vildt skal, så vidt det er muligt, anvendes til føde eller pelsværk, som trofæ eller på anden fornuftig måde. Det gælder også for vildt, som nedlægges efter reglerne i bekendtgørelsen om vildtskader. • Uanvendeligt vildt og uanvendelige dele af vildt skal nedgraves eller destrueres. • Alle vildtarter er ligeværdige. • Behandl nedlagt vildt med respekt og omhu. • Skyd ikke, hvis vildtet er på klos hold, så et træffende skud blot vil ødelægge det. Skudt, spiseligt vildt er mad og skal behandles som sådant! • Efterlad naturen, som du fandt den. Tag patronhylstre og andet affald med dig. Jagt må ikke efterlade spor i naturen. • Driv ikke jagt på udsat vildt, der har en unaturlig adfærd. • Gå ikke på jagt i perioder eller områder, hvor vildtet er trængt, f. eks. i isvintre, i områder med hegn, eller når og hvor vandfugle fælder svingfjer. • Udlæg ikke større fodermængder end nødvendigt, så du er sikker på, at der jævnligt ædes op. • Fodr ænder kun med korn eller frø og så vidt muligt på land. • Sikr dig, at en maksimal andel af foderet ædes af ænderne. • Er du nybegynder, lær da af andre, og stil krav til egen og andres adfærd. • Yd dit bidrag til bevarelse af vildtet og dets levesteder. • Respekter jagtens etikette, dvs. jagtens særlige sprog og jægernes traditionelle omgangsformer ("jagtens Emma Gad").

2 Hensynet til vildtbestandene • Al jagt skal tage hensyn til bestandenes størrelse, således at der kun nedlægges en del af det naturlige bestandsoverskud. Er der tvivl, skal der jages efter forsigtighedsprincippet. • Kend dit vildt og skyd kun, når du ved, hvad du skyder på. • Undlad at nedlægge vildt, du ikke ønsker at anvende. • Undlad at jage, når vejrliget gør vildtet særligt sårbart. • Bidrag til at fremskaffe den nødvendige viden om vildtbestandene: Før jagtjournal, indberet vildtudbyttet, indsend dødfundet vildt til undersøgelse, bidrag til vingeindsamlinger, tilbagemeld ringmærkede fugle etc. • Afpas jagthyppighed og afskydning efter terrænets bæreevne. En høj jagtleje eller mange jagtdeltagere berettiger ikke til et højt jagttryk. • Et velbeliggende areal berettiger ikke til at nedlægge mere vildt, end arealet selv kan oppebære. • Trækkende vildtarter er et fælles gode. Afpas jagten derefter og udvis fælles ansvar. Ved strand- og havjagt er den eneste mulige "vildtpleje" en skånsom beskydning og en hensyntagen til vildtets behov for at raste og fouragere. • Begræns forstyrrelserne ved jagten så vidt det er muligt. Tænk på, at forstyrrelserne ved jagten kan betyde mere for bestandenes trivsel end antallet af nedlagte stykker vildt. Strandvildtet bør ikke udsættes forstyrrende jagtformer (klap- og drivjagt) mere end 3 -4 gange pr. sæson. Der bør derfor være mindst 3 uger imellem hver jagt på samme lokalitet. Ved træk-jagt bør intervallet mellem jagterne være mindst 2 -3 uger. • Sørg for en afbalanceret afskydning af han- og hundyr samt unge og gamle individer. • Forvalt "dit" vildt og terræn, som du gerne ser dine jagtnaboer forvalter "deres".

3 Hensynet til individet, der er genstand for jagten (side 1 af 2) • Anvend hensigtsmæssige våben og ammunition til den pågældende jagtform. Våbnet skal tilpasses den enkelte jæger, testes og indskydes med god og effektiv ammunition. • Opøv dine skydefærdigheder ved jagtrelevant skydetræning, hvor du afprøver forskellige skudafstande, skudvinkler og skudstillinger. Lær på denne måde dine begrænsninger at kende og respektér dem. Eksperimentér på skydebanen – ikke på jagt! • Overhold til enhver tid de anbefalede maksimale skudafstande fastsat for jagt med haglvåben: • Råvildt 20 meter • Gæs og ræv 25 meter • Øvrigt vildt 30 meter • Ved bagskud afkortes afstandene med 5 meter. Råvildt må ikke skydes i bagskud. • Ved riffeljagt: • Bør du ikke skyde uden fast anlæg, skyde på afstande over 100 m eller skyde til løbende vildt, medmindre du igennem omfattende jagtrelevant træning har opnået rutine heri. • Skyd kun, hvis der er frit skudfelt. • Skyd ikke hals- eller hovedskud og skyd ikke i ugunstige vinkler.

3 Hensynet til individet, der er genstand for jagten (side 2 af 2) • • • Skyd ikke, hvis der er risiko for, at flere dyr rammes af skuddet. Skyd kun andet skud til et friskt stykke vildt, hvis chancen for et dræbende skud er lige så stort som ved første skud. Hvis det første skud anskyder, skift da ikke til et nyt mål. Forsøg kun med dublé, hvor chancen er oplagt. Dubler aldrig råvildt med hagl. Ved jagt på klovbærende vildt: Skyd ikke til frisk vildt, hvis allerede påskudt vildt ikke ligger synligt forendt. Skyd ikke mere vildt, end at du kan gøre rede for, hvor hvert stykke er faldet, og hvordan det er ramt. Hjælp til med, at alt skudt og anskudt vildt bliver samlet op. Hjælp til med at eftersøge og nedlægge vildt, der er anskudt af andre jægere. Ved haglbøssejagt bør forbruget af patroner ikke overstige 3 pr. nedlagt stykke flyvende vildt – og 2 pr. stykke løbende vildt. Ved riffeljagt bør antal afgivne skud ligge meget tæt på antallet af stykker nedlagt vildt. Hold øje med alt påskudt vildt, så længe det lader sig gøre. Marker så vidt muligt anskudssted og det sted, hvorfra skuddet blev afgivet. Informer hundeførerne præcist om alle detaljer ved skudafgivelsen. Ved havjagt, forfølg dykkende, anskudte fugle ihærdigt og vedholdende. Skyd ikke til friske fugle under eftersøgning af anskudte. Indstil jagten, hvis opsamlingen vanskeliggøres af vejrliget. Affang anskudt vildt på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde evt. ved fangstskud.

4 Hensynet til andre naturbrugere • Som jæger er du ikke alene om at bruge naturen. Udvis venlighed, når du møder andre naturbrugere. Irettesæt ikke unødigt, men vejled og forklar. • Undgå så vidt muligt at lukke skove for offentlig adgang ved afvikling af jagt, men opsæt vejledende skilte. • Husk, at andre mennesker typisk ikke er fortrolige med skydevåben. Vis hensyn og udvis stor forsigtighed, også med haglnedfald. • Jag ikke, hvor det er til indlysende ulempe for andre. • På strand- og havjagt: Hold forsvarlig afstand til andre brugere – både jægere og øvrige naturbrugere.

5 Hensynet til din medjæger • Respekter andre jægeres ret til at gå på jagt. • Gør din nabojæger til din ven og samarbejdspartner. Indgå aftaler om jagthyppighed, afskydning og evt. eftersøgning og opsamling af vildt – både af hensyn til jagtglæden og bevarelsen af vildtbestandene. • Lukrer ikke på naboens vildtbestande, og afgiv aldrig skud til vildt, der under jagt drives fra naboens terræn ind på dit. • Påtal altid jagt, der udøves i strid med lovgivningen eller de jagtetiske regler. • Udvis sikker omgang med våben. • Vis storsind, hvis der er tvivl om, hvem nedlagt vildt tilkommer.

6 Hensynet til sikkerheden • Anvend røde hattebånd eller anden synlig beklædning og ved haglbøssejagt evt. sikkerhedsbriller. • Bær våbnet uladt og knækket/med åben lås og med lodret løb/pibe mellem såterne. • Lokaliser naboposter og få kontakt med dem. Sikkerhedsvinklen skal være mindst 40 grader, og ved risiko for rikochetter, skal der udvises særlig forsigtighed. • Skyd aldrig lavt mod en uoverskuelig baggrund. • Skyd aldrig med riffel uden et sikkert kuglefang. • Ved strand- og havjagt: Anvend moderne sikkerhedsudstyr. Tag ingen unødige chancer. Følg Søsportens Sikkerhedsråds anbefalinger.

De etiske regler for kronvildtsjagt

Disse regler er nyere 6 afsnit A) Afskydningspolitik B) Nabohensyn C) Bæredygtig jagt D) Skydning E) Anskydninger F) Jagtudøvelse

4 En afskydning på mere end 1 stykke kronvildt per. 25 – 50 ha pr. sæson ikke kunne betegnes som bæredygtig Det er ikke godt naboskab at skyde mere end 1 stykke kronvildt pr sæson, på arealer der er mindre end 25 ha Skyd ikke diegivende hinder i oktober Mindst 3 uger mellem tryk- og drivjagter Begræns brugen af hurtiggående hunde Højest 3 – 4 fællesjagter pr. sæson på det samme revir vigtige elementer i de etiske regler for kronvildtjagt

ØVELSE 1) Enkeltvis 2) Prøv at mappe hver af udsagnene mod afsnitsnavne ved at skrive A – F foran udsagnet (se næste slide) 5 min

ØVELSE: De etiske regler for kronvildtjagt A) Afskydningspolitik B) Nabohensyn C) Bæredygtig jagt D) Skydning E) Anskydninger F) Jagtudøvelse c D Kronvildt bør kun skydes i sideskud c Træn på skive og bevægelige mål c Skyd ikke diegivende hinder i oktober c Afhold højest 3 – 4 fællesjagter pr. sæson på det samme revir c Vær opmærksom på, hvad du skyder på c Vælg så vidt muligt at skyde på dyr, der er i ro c I nogle områder skydes mange hjorte og få hinder og kalve. Afskydningen bør foretages, så den fordeler sig jævnt mellem hundyr og handyr, og med størst afskydning blandt de helt unge dyr c Det er ikke godt naboskab at skyde mere end 1 stykke kronvildt pr sæson, på arealer der er mindre end 25 ha c Afhold ikke tryk- og drivjagter i september c Lad være med at skyde til friske dyr, hvis du allerede har skudt til et dyr, der ikke ligger synligt og forendt c Brug altid Schweisshunde c Afskydning tilrettelægges, så bestanden har en naturlig køns- og aldersfordeling c På små eller smalle arealer anbefales at indgå naboaftaler c Kronvildt falder sjældent på skudstedet, og et stykke kronvildt kan udmærket gå 100 meter med en perfekt dræbende kugle. Det betyder i sig selv, at det kan være nabomæssigt problematisk at skyde kronvildt på helt små terræner eller tæt på naboskel c I de fleste områder vil en afskydning på mere end 1 stykke kronvildt per. 25 – 50 ha pr. sæson ikke kunne betegnes som bæredygtig. På større ejendomme vil afskydningen normalt ligge på et lavere niveau. c Der skal forløbe mindst 3 uger mellem afholdelse af tryk- og drivjagter c Begræns brugen af hurtiggående hunde c Afgiv ikke chancebetonede skud c Vær opmærksom på skudtegn c Brug hochsitz eller hochstand, hvis du har mulighed for det

SVAR: De etiske regler for kronvildtjagt A) Afskydningspolitik B) Nabohensyn C) Bæredygtig jagt D) Skydning E) Anskydninger F) Jagtudøvelse c D Kronvildt bør kun skydes i sideskud c D Træn på skive og bevægelige mål c F Skyd ikke diegivende hinder i oktober c F Afhold højest 3 – 4 fællesjagter pr. sæson på det samme revir c E Vær opmærksom på, hvad du skyder på c D Vælg så vidt muligt at skyde på dyr, der er i ro c A I nogle områder skydes mange hjorte og få hinder og kalve. Afskydningen bør foretages, så den fordeler sig jævnt mellem hundyr og handyr, og med størst afskydning blandt de helt unge dyr c B Det er ikke godt naboskab at skyde mere end 1 stykke kronvildt pr sæson, på arealer der er mindre end 25 ha c F Afhold ikke tryk- og drivjagter i september c E Lad være med at skyde til friske dyr, hvis du allerede har skudt til et dyr, der ikke ligger synligt og forendt c E Brug altid Schweisshunde c A Afskydning tilrettelægges, så bestanden har en naturlig køns- og aldersfordeling c B På små eller smalle arealer anbefales at indgå naboaftaler c B Kronvildt falder sjældent på skudstedet, og et stykke kronvildt kan udmærket gå 100 meter med en perfekt dræbende kugle. Det betyder i sig selv, at det kan være nabomæssigt problematisk at skyde kronvildt på helt små terræner eller tæt på naboskel c C I de fleste områder vil en afskydning på mere end 1 stykke kronvildt per. 25 – 50 ha pr. sæson ikke kunne betegnes som bæredygtig. På større ejendomme vil afskydningen normalt ligge på et lavere niveau. c F Der skal forløbe mindst 3 uger mellem afholdelse af tryk- og drivjagter c F Begræns brugen af hurtiggående hunde c D Afgiv ikke chancebetonede skud c E Vær opmærksom på skudtegn c D Brug hochsitz eller hochstand, hvis du har mulighed for det

ØVELSE 1) Parvis 2) Diskuter, hvordan I vil arbejde med følgende udsagn, når I kommer ud i et konsortium med f. eks. 10 deltagere ”I nogle områder skydes mange hjorte og få hinder og kalve. Afskydningen bør foretages, så den fordeler sig jævnt mellem hundyr og handyr, og med størst afskydning blandt de helt unge dyr” 5 min

Jagtetikette De uskrevne regler

Jægerudtryk/jagtsprog A Anskudssted: Det sted, hvor et stykke vildt befinder sig, idet bliver ramt af skuddet. Anskyde: Ramme et stykke vildt uden at skuddet er dræbende. Afskydning: den mængde vildt, der skydes på et terræn. Apport: Kommando til hund, der skal hente og bringe nedlagt eller anskudt vildt. Anstandsjagt: jagtform, hvor jægeren fra et udvalgt sted venter på, at vildtet skal komme til jægeren, uden dog at være jaget derhen. B Bagskud: skud til vildt, der løber/flyver direkte væk fra jægeren Bladet: Det primære træfområde på hårvildt, hvor hjerte og lunger rammes af skuddet. Brunsttid: det tidsrum, hvor parringen foregår hos pattedyr. Brække op: Åbne nedlagt, klovbærende vildt og tage indvoldene ud.

Jægerudtryk/jagtsprog D Doublé: At nedlægge to stykker vildt i to på hinanden følgende skud- uden at geværet tages fra kinden mellem de to skud. F Fald: 1) Ekskrementer 2) Meget stor ankomst af trækfugle (især anvendt i forbindelse med skovsnepper). Forlægge: Partere vildt (især om klovbærende vildt). Fouragere: Vildtets fødesøgning (bortset fra hjortevildt og hare, der esser). G Gevir: I jagtsproget benævnelsen for hoved prydelsen hos det store hjortevildt (i Danmark kronhjort, dåhjort og sikahjort). Råbukkens gevir kaldes opsats. Ordet trofæ om gevir eller opsats bruges kun, efter at dyret er nedlagt. J Jagtkonsortium: Gruppe af personer, der har lejet et jagtareal sammen. Jagtleder: Den person, der leder en fællesjagt. Jagttryk: Den påvirkning, som jagt i form af afskydning og forstyrrelse har på en vildtbestand. K Knæk og bræk: Hilsen som udtrykker ønske om et positivt udbytte for jægere og fiskere. Bruges i stedet for ”Held og lykke”, som ifølge traditionen bringer uheld. Krybskytte: Person, der driver ulovlig jagt på anden persons jagtområde. Kuglebane: Riffelprojektilets bane gennem luften på vej mod målet. Kunstgrav: Menneskabt rævegrav ofte etableret med gravjagt og regulering af ræve for øje. M Markvildt: Vildt, der primært lever i det dyrkede agerland, især om hare og agerhøne.

Jægerudtryk/jagtsprog N Nedlægge: Skyde og dræbe vildt under jagt. O Opbrække: Rettelig hedder det, brække op: Tage klovbærende vildts indvolde ud. Opfløj: Jagtudtryk for at fugle letter. P Parole: Jagtlederens instruktion til jægerne på en selskabsjagt før jagten går i gang. Post: Tildelt plads på en selskabsjagt. R Remise: Småbeplantning i agerlandet, anlagt for vildtets skyld. Revir: Jagtterræn. Rudel: Flok af større hjortevildt (dog ikke råvildt). S Selektiv afskydning: Målrettet afskydning af udvalgte enkeltdyr – fx dyr i dårlig fysisk tilstand, eller bestemt køns- og aldersgruppe. Skudtegn: Den måde et stykke vildt reagerer på, når det træffes af skuddet. Skydetårn: Platform til riffeljagt eller buejagt. Skydestige: Stigekonstruktion med stol til riffeljagt eller buejagt. Skørt: Hårdusk omkring råens kønsåbning. Smaldyr (Smalrå/smaldå/smalhind): Hundyr hos hjortevildtarterne i tiden fra det er udvokset, til det sætter lam/kalv første gang. Spidshjort: Kronhjort/dåhjort/sikahjort med gevir, der kun består af to spidse stænger uden sprosser. Typisk hjortens første gevir. Standvildt: Vildtarter, der forbliver i et bestemt område hele livet igennem. Såt: Afgrænset område, der afdrives samlet i forbindelse med en selskabsjagt.

Jægerudtryk/jagtsprog V/W Veksel: Hyppigt benyttet vildtsti. Vildt: Alle arter af fritlevende pattedyr og fugle. Definitionen fremgår i Lov om jagt og vildtforvaltning (Jagtloven). Vildtparade: Afsluttende samling efter selskabsjagt, hvor dagens nedlagte vildt lægges frem til og æres af jagtens deltagere. Waid: Maven på hjortevildt

De små ting Hånden og hatten Det første stykke vildt Den lille gave

Særegne elementer Jagtfiskalen Sweepstake/bengæt Trofæet

Selskabsjagt: Parolen ØVELSE 1) Enkeltvis Husk at fjerne 2) Prøv at skrive din egen parole hatten 5 min

Selskabsjagt: Under jagten Jagtleder går forrest Bliv på posten indtil jagten er blæst af Hårvildt bæres i løb Fuglevildt bæres i hovedet på nær skovsneppen som bæres i stængerne

Selskabsjagt: Parade Respekt Hårvildt før fuglevildt Større før mindre Hanner før hunner Fugle lægges på højre side. Ænder lægges oftest på maven, da det er nemmere grundet formen Regionale forskelle: Skovsneppe forrest, da det anses som trofæ Ræven forrest, da den er en ”snedig rad”