Introduktion til brugen af differentieringsmodellen p psykiatriomrdet Baggrund

Introduktion til brugen af differentieringsmodellen på psykiatriområdet

Baggrund for differentieringsmodellen For at leve op til visionerne og værdierne i sundhedsaftalen: § på borgerens præmisser § lighed i sundhed § sætte borgeren først Skal vi: § Forskelsbehandle for at lige-behandle

Differentieringsmodellen er et dialogredskab § Som skal bidrage til at borgeren får de nødvendige sundhedstilbud § Intensiteten af samarbejdet skal afspejle borgerens behov for professionel bistand til at skabe sammenhæng og koordination – DVS ”de, der kan selv, skal selv” – mens de der ”ikke kan” selv skal have den nødvendige professionelle hjælp hertil § Modellen skal bidrage til at afstemme de gensidige forventninger til, hvor tæt vi skal samarbejde

Simpel beskrivelse af modellen Den fulde beskrivelse af modellen ligger i værktøjskassen Se www. sundhedsaftale. rm. dk Niveau Baseret på en vægtning af flere faktorer: §sværhedsgrad af sygdom (psykisk og somatisk) §kompleksitet ift. sociale problematikker §mestringsevne §compliance §funktionsniveau og rehabiliteringspotientiale §samlede ressourcer (netværk, robusthed, IQ) Organisering af samarbejdet mellem parterne: §Almen praksis og speciallæger §Regionspsykiatri §Kommuner (social indsats, beskæftigelsesindsats, myndighed, sundheds indsats) Borgerens rolle/mestringsevne: - hovedaktør i eget liv 0 Aktive part - kan selv Epikrise til egen læge Sygdomserkendelse Kan styre egen sag 1 Aktiv part med lille behov for assistance Epikrise Orientering til kommunen Teknologiske hjælpemidler Behov for minimal/punktuel støtte 2 Aktiv part men behov for assistance Måske i målgruppe for en tværsektoriel samarbejdsaftale/udskrivningsaftale og koordinerende indsatsplaner Kognitive forstyrrelser Manglende overblik løbende behov for støtte 3 Kan deltage, men er ikke den aktive part Altid udskrivningsaftale/ koordinationsplan Koordinerende funktion Koordinerende indsatsplaner Kognitive forstyrrelser Måske manglende sygdomserkendelse Behov for håndholdt indsats 4 Kan ikke deltage og er helt afhængig af en koordinerende funktion Teambaseret indsats Betydelige kognitive forstyrrelser Manglende sygdomserkendelse Magter ikke at samarbejde

Hvilke faktorer indgår i vurderingen af, hvilket samarbejdsniveau borgeren har brug for § Sværhedsgraden af sygdom/sygdomme (psykisk og somatisk) § Kompleksitet ift. sociale problematikker § Egenomsorgskapacitet/mestringsevne § Compliance (samarbejde om egen sygdom) § Funktionsniveau og rehabiliteringspotientiale § Samlede ressourcer (netværk, robusthed, IQ) Niveauet for samarbejde skal altid vurderes på baggrund af en vægtning af ovenstående faktorer – dvs en faglig vurdering

Hvordan skal modellen bruges? § Den, der har kontakt med borgeren, har initativpligten § DVS Hvis du vurderer, at den samlede indsats ikke er tilstrækkelig sammenhængende ift. borgerens behov – skal du tage initativ til en dialog med de øvrige i borgerens professionelle netværk § Modellen kan bruges til konkret at aftale niveauet for samarbejdet – for gensidig at afstemme forventningerne til samarbejde og til hinanden

Hvad skal modellen ikke § Modellen skal ikke bruges på alle, men kun hvor du vurderer – sammen med borgeren – at den samlede indsats ikke er tilstrækkelig eller ikke hænger sammen. § Modellen udløser ikke automatisk ydelser hos den anden part