Interkulturel kommunikation Interkulturel kompetence Interkulturel lring Lring i

Interkulturel kommunikation Interkulturel kompetence Interkulturel læring Læring i multikulturelle kontekster – FS 2010 Annie Aarup Jensen

Interkulturel kommunikation

Interkulturel kommunikation n Forskningsfelt n Problemer med udstationerede, Peace Corps-folk, militærpersonale… n Primært social-psykologisk tilgang

At befinde sig i en ny situation … - Hvilke følelser kan det give anledning til? – Hvorfor?

”The immediate psychological result of being in a new situation is lack of security. Ignorance of the potentialities inherent in the situation, of the means to reach a goal, and of the probable outcomes of an intended action causes insecurity. ” (Herman & Schield, in Gudykunst)

Nye situationer kan indebære n Usikkerhed ¨ n Umuligt at forudsige fremmedes adfærd Angst ¨ Forventning om negative konsekvenser Psykologiske eller adfærdsmæssige konsekvenser n Negative vurderinger af medlemmer af ind – eller udgruppe n Kulturtræning for at reducere usikkerhed og angst

Interkulturel kommunikation ”Human social behaviour is, by and large, not inherently meaningful. Rather, the meaning of behaviour must be inferred from information available. ” (Detweiler, in Gudykunst, p. 62)

Prof. Em. Hans Gullestrup

Gullestrups kommunikationsmodel for den interkulturelle aktør (p. 223) Den betragtede kultur Signaler Kulturaktør Registrering Adfærd Produkter Kernekulturen Musik Den D manifeste Regler kultur ”Billeder” Lyde Smag Mad Lugte Tale Berøringer Sansning: Se Høre Lugte Føle Smage Bearbejdning og dekodning Oplevelse og forståelse Huse Perceptionsprocessens enkelte elementer

Faktorer i kommunikationen n n n Kommunikationspartnerne (taler/lytter; baggrund) Kommunikationspartnernes målsætninger De kommunikative signaler Virkelighedsbilledet Handlingskoden Kommunikationskoden Situationen (alle ikke-kommunikative signaler, kontekst)

Interkulturel kommunikationsmodel Gitte Rasmussen & Bjarne Le Fevre Jakobsen. Model til beskrivelse af interkulturel kommunikation. Merino. Nr. 10. November 1991. Center for Erhvervssproglige Studier. Odense Universitet

Omgivelsernes kompleksitet ”We begin with what seems a paradox. The world of experience of any normal man is composed of a tremendous array of discriminably different objects, events, people… But were we to utilize fully our capacity for registering the differences in things and to respond to each event as unique, we would soon be overwhelmed by the complexity of our environment…

Forenkling - kategorisering The resolution of this seeming paradox – the existence of discrimination capacities which, if fully used, would make us slaves to the particular – is achieved by man’s capacity to categorize. To categorize is n to render discriminably different things equivalent, n to group the objects and events and people around us into classes, n and to respond to them in terms of their class membership rather than their uniqueness. (p. 1)” (Bruner et al (1956) in Gudykunst. p. 65)

Eksempler på ’hjælpemidler’ til forenkling og kategorisering 1. Scripts 2. Stereotyper og fordomme 3. Attributionsprocesser

1. Scripts Kan indeholde: n Scener n Roller n Rekvisitter F. eks. barnedåb Ændrede rammer – hvilke scripts? (eller hvilken know-how? )

2. Stereotyper og fordomme ”Stereotypes” are certain generalizations reached by individuals. They derive in large measure from, or are an instance of, the general cognitive process of categorizing. The main function of the process is to simplify or systematize, for purposes of cognitive and behavioral adaptation, the abundance and complexity of the information received from its environment by the human organism… But such stereotypes can become social only when they are shared by large numbers of people within social groups. Henri Tajfel

Fordomme ”Prejudice involves making a prejudgment based on membership in a category. While prejudice can be positive or negative, there is a tendency for most of us to think of it as negative” (Gudykunst)

Hvilken funktion har stereotyper? n Påvirker informationsbehandling n Skaber forventninger til andres adfærd n Skaber selvopfyldende profetier…

Kan stereotyper n Undgås ? n Forsvinde / Opløses ?

3. Attributionsprocesser En persons adfærd kan tillægges: n Personen / den pågældendes personlighed n Omgivelserne / rammeforhold n En kombination af person og omgivelser/rammeforhold Situationens betydning undervurderes ofte ”Den fundamentale attributionsfejl”

Attributionsprocesser Eks. Godt prøveresultat n Personen / personlighed ¨ ’Han n er klog’ Omgivelserne / rammeforhold ¨ ’Prøven n var let’ Kombination af person og situation ¨ ’Han ved meget om prøvens emne’

Små ’ting’ – stor virkning Eksempler på resultater i interkulturel kommunikationsforskning: n n n Sprog – intonationens betydning Interaktionen – turn-taking Sprog – fælles nationalkultur, fælles begrebsverden?

Associationer til ’marriage’ USA Japan Frankrig Love Understanding Children Helping each other Trust Company Restraints The end of life Love Passion Encouraging each other Sexuality

Undersøgelse i Belgien Stimulus-ord (på hollandsk – her oversat) Hollandsk-talendes associationer Fransk-talendes associationer Development Study Evolution Communication Contact To listen Action Extension Growth Discussion Negotiation Financial institution Finances Account Credit Conversation Initiative Bank Idea

Interkulturel kompetence

Interkulturel kompetence n Kognitiv dimension (viden) n Kommunikativ / adfærdsmæssig dimension (færdigheder) n Affektiv dimension (holdninger og værdier)

Interkulturel kompetence – Byram’s 5 ’savoirs’ n n n Savoirs – Viden om sig selv og andre; om individuel og social interaktion Savoir comprendre – Færdigheder i at kunne fortolke og relatere Savoir s’engager – Politisk uddannelse, kritisk kulturel bevidsthed Savoir apprendre/faire – Færdigheder i at udforske, lære og/eller interagere Savoir être – Holdninger og værdier; relativisere sig selv, værdsætte andre

Kognitiv dimension Kommunikativ/adfærdsmæssig dimension Affektiv dimension Viden om Færdigheder i Holdninger og værdier Kulturer At skabe et fortolkningssystem At etablere analytisk referenceramme Reduktion af etnocentrisme Grupper Evne til at de-centrere, antage ’insider’-perspektiv, empati At være åben, tolerant og fleksibel Gruppeprocesser Formidling mellem kulturer Individuel interaktion At kombinere viden, færdigheder og holdninger – og handle i interkulturel praksis Kritisk kulturel bevidsthed om egne værdier Refleksion over egne handlinger Fortolkning af dokumenter og oplevelser

Niveauer i kulturel kompetence n Monokulturelt niveau ¨ Tolkning og handling ud fra egenkulturel referenceramme n Interkulturelt niveau ¨ Betydelig viden om involverede kulturer ¨ ’mellem’ kulturer n Transkulturelt niveau ¨ Internationale samarbejdsstandarder som referenceramme ¨ ’over’ kulturer

Interkulturel læring

Eksempler på tilrettelæggelse af kulturlæring n Kulturlæring gennem tandem-learning (Woodin / Byram) ¨ Hvad n karakteriserer metoden? Kulturlæring som transformativ læring (Whalley / Mezirow) ¨ Hvad karakteriserer metoden?

Kulturlæring under studieophold? Gruppearbejde Er der tegn på usikkerhed / angst m. m. ? Er der tegn på at mening/betydning uddrages af situation/kontekst? Er der tegn på scripts, fordomme og/eller stereotyper, attribution? Med udgangspunkt i Byram’s 5 savoirs: n Er der i interviewet tegn på tilstedeværelse af en eller flere savoirs? – Hvis ja, hvilke? n Er der i interviewet tegn på at læring / udvikling har fundet sted? – Hvis ja, inden for hvilke områder/savoirs? Ses der tegn på mono-, inter- eller transkulturel kompetence? – Hvis ja, hvilke?