Insitu Realear mlinger p hreapparater i to prisklasser

In-situ Real-ear målinger på høreapparater i to prisklasser

Baggrund • Hvordan faldt interessen på emnet? • Hvorfor belyse dette emne? • Hvad kan jeg få ud af dette projekt?

Formål • Problemformuleringen: Formålet med dette projekt er at beskrive fire typer høreapparater på baggrund af Real-ear målinger.

Belysning af problemstillingen • Problemstillingen vil blive belyst ved at udføre forskellige Real-ear målinger af apparaterne. Der er i alt tale om fire typer apparater fra to forskellige producenter. I projektet indgår der et high-end apparat og et økonomiapparat fra hver producent. Høreapparaterne vil blive tilpasset til et standardiseret audiogram. Alle apparater bliver tilpasset med producenternes eget rationale, da det er disse rationaler, jeg ønsker at belyse. Målingerne af apparaterne udføres med en åben og en lukket prop. Rationalet NAL-NL 2 vil være referencen under alle målinger. Real-ear målingerne bliver foretaget mens høreapparaterne sidder på en KEMAR mannequin. Målingerne udføres efter en bestemt protokol, protokol ver. 5. 2. Denne protokol er udviklet i forbindelse med projektet Better Hearing Rehabilitation, også kaldt BEAR-projektet. • Beskrivelse af høreapparaterne går ud på at analysere frekvensresponset. Hvordan forstærker høreapparaterne lyden? Arbejdes der ud fra en loudness normalization, en loudness equalization, eller en mellemting? Arbejder høreapparaterne med syllabisk kompression eller gør de ikke? Disse er nogle af de spørgsmål, som vil blive brugt til beskrivelsen af apparaterne. I første omgang vil høreapparaterne blive beskrevet enkeltvis og analyseret. Herefter vil målingerne med åben og lukket prop blive sammenlignet. Til sidst vil høreapparaternes resultater blive sammenlignet på tværs. De målte percentiler vil også blive analyseret. • Kort beskrivelse af belysningen

Litteratur • Essentielle bøger omkring audiologi • Artikler

Teori • Kompressorer • Tilpasningsrationaler og target • Real-ear målinger • Percentiler

Apparatur De anvendt høreapparater:

Apparatur

Apparatur • Det anvendte høretab – N 3 • Det anvendte testsignal - ISTS Historien bag ovennævnte

Metode og opstilling • Hvorfor har jeg valgt REM frem for HIT altså: Hearing instrument test-målinger.

Måleopstillingen

Metode

Metode • Signalet afspilles i 30 sekunder i alt. (10 sekunder uden måling) • 30% og 99% percentilerne

Resultater

Resultater

Resultater

Resultater

Konklusion for gain-graferne Jeg kan konkludere, at jeg ud fra mine forstærkningskurver kan fortælle noget om, hvert høreapparat forstærker inputlyden, afhængigt af om det er en lav, moderat eller høj lyd. Dog skal der tages højde for målmiljøet. Jeg har fortaget målingerne i et stille miljø. Graferne ville sandsynligvis se anderledes ud, hvis høreapparaterne f. eks. Var åvirket af støj (for at aktivere en mulig støjreduktionsalgoritmen) under målingen. Ud fra min resultater kan jeg ved at sammenligne de fem producenter, som jeg har undersøgt i dette projekt, , at en producent ikke holder sig til en måde at forstærke på. Kigger man f. eks. Udelukkende på graferne for P 1 og sammenligner dem, kan man se, at producenten generelt gør brug af LN ved åbne tilpasninger, med undtagelse ved ca. 2 k. Hz, hvor man kan se elementer af LE. Ved lukkede tilpasninger arbejder producenten ud fra LE, hvis vi ser bort fra de lave frekvenser. Dette gælder også på tværs af producentens prispunkter. Det modsatte billede ses for P 2 high end mellem graferne for lukket og åben tilpasning. Her kan det konkluderes, at P 2 ved åben tilpasning gør brug af LE (foruden de lave frekvenser), mens der ved lukket tilpasning gøres brug af LN. Det kan også konkluderes, at alle producenter på nær producent C fra BEAR-rapporten, har et toppunkt mellem 2 og 4 k. Hz, som ifølge (Mc 2) er blandt de vigtigste frekvenser for at forstå tale. Samtidig har de to producenter, jeg har anvendt i dette projekt, en top omkring 6 k. Hz, muligvis for at forstærke de højfrekvente konsonanter. For BEARapparaterne ses denne top ved åbne tilpasninger, og for alle tre producenter, ved omkring 8 k. Hz. 82 Det kan også konkluderes, at der ikke er væsentlige forskelle mellem P 1 og P 2 på forstærkningsgraferne, afhængigt af prispunkterne. Derfor har jeg muligvis ikke beskrevet høreapparaterne til fulde.

Resultater

Konklusion Ud fra resultaterne af percentilerne, kan det konkluderes, at der generelt anvendes en hurtigere kompressor ved lave og høje lydinput, mens man anvender en langsommere kompressor ved moderate lydinput. Dette skyldes muligvis, at man ønsker at fremhæve envelopen i talen og dermed forbedre taleforståligheden. For flere apparater ligner 55 -percentilet og 65 percentilet hinanden. Jeg kan desuden også konkludere, at der ved åbne tilpasninger gøres brug af en langsommere kompression ved moderate input end ved lave og høje lydinput, mens der for lukkede tilpasninger anvendes en langsommere kompression ved lave lydinput end ved moderate og høje input. Det kan være begrundet med, at producenten ikke ønsker, at outputtet skal overstige UCL ved lukkede Tilpasninger. Overordnet set kan det konkluderes, at jeg hår formået at beskrive de fire høreapparater gennem REM. Jeg kan fortælle om høreapparaternes forstærkning, hvilken forstærkningsfilosofi de arbejder ud fra og om apparaterne gør brug af hurtig kompressor, langsom kompresser eller en mellemting. Som det blev nævnt i slutningen af diskussionen, vil jeg ikke antage, at mine resultater er med til at give os det fulde billede af høreapparaterne. Et forslag til, hvordan man kan danne sig det fulde billede af apparaterne, bliver beskrevet i perspektiveringen.

Perspektivering • Hvordan kan dette projekt bruges? • Hvordan kan dette projekt forbedres?

Spørgsmål? Tak for Jeres opmærksomhed