Inklusion Hvad fremmer og hindrer Susan Tetler Professor

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu. dk Susan Tetler, DPU, AU 1

Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering Inkludering ER i stedet en grundlæggende værdi, kultur eller måde at være i klasserummet på Så hvad karakteriserer inkluderende læringsmiljøer … og hvordan skabe gode vilkår for udvikling af dem? ? ? Susan Tetler, DPU, AU 2

Hvad inkludering så indebærer Inklusion kan således IKKE have mål, der indbefatter succes, hvis en bestemt procentandel af elever er placeret i almene klasser (fx 96%) Inklusion må i stedet ses som et ultimativt mål OG dermed en udviklingsretning Inkludering … som en aldrig afsluttet udviklingsproces. Susan Tetler, DPU, AU 3

Absurd at skulle forholde sig til, om man er for eller imod inkludering Det er IKKE et aktuelt relevant spørgsmål, hvorvidt man er for eller imod inkludering. Alle internationale konventioner er klare i mælet. MEN det er et aktuelt relevant spørgsmål, hvorvidt de lokale vilkår er tilstrækkelige for at kunne udvikle inkluderende læringsmiljøer, så alle elever bliver så dygtige, de kan, og så de trives, uanset hvem de er, og hvor de kommer fra. Set i et pædagogisk pragmatisk perspektiv giver det mere mening at fokusere på vilkårene for, at inkluderende processer kan finde sted. Susan Tetler, DPU, AU 4

Inkluderet … på hvilke vilkår? Susan Tetler, DPU, AU 5

Aktiv deltagelse / Delagtighed I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter Tilhørsforhold – Delagtighed > < På tålt ophold og tilskuer til det sociale liv (Usynlighedskappen) For at være delagtig behøves: v En oplevelse af at være med v At aktivt agere i situationen v Forudsætninger for delagtighed i den konkrete sammenhæng Susan Tetler, DPU, AU 6

Inklusion som et fælles projekt Vi behøver at mure mange teglvægge, men samtidig forstå at det er en katedral vi bygger – sammen Susan Tetler, DPU, AU 7

Inklusionsberedskab på flere niveauer q På et nationalt niveau n q På et kommunalt niveau n n n q n Udvikling af en inkluderende læringskultur og valg af strategier En skoleledelse og et ‘Ressourcecenter’ som understøtter I det enkelte læringsfællesskab n n n q Kommunal udviklingsplan som ramme for indsatsen Inklusionsfremmende styringsmodeller Kompetenceudviklingsprogrammer På et institutionsniveau n q Understøttende indsatser (bl. a. viden om, hvad der virker) Udvikling af differentieret undervisning Forståelse hos forældregruppen Det enkelte lærerteams samarbejdskompetencer I forhold til det enkelte barn n Forpligtende skole/hjem Susan samarbejde Tetler, DPU, AU 8

Centrale videntemaer Et fælles skoletilbud – den tredje vej a) Kommunens organisation, ledelse og styring b) Specialiserede kompetencer og viden Den lærende og videndelende organisation c) Skoleledelse d) Samarbejdet om inkluderende pædagogik Inkluderende pædagogik e) Undervisningsdifferentiering og læringsmiljø f) Konflikter og uro i klassen g) Elevperspektiver og -udvikling h) Forældre som ressource Specialundervisning og støtte i) Støtte til elever med særlige behov j) Inkluderende perspektiver. Susan i segregerede undervisningstilbud Tetler, DPU, AU 9

Et inklusionsberedskab i læringsfællesskabet q En inkluderende pædagogik i læringsfællesskabet n n n Social inklusion / ‘Faglig’ inklusion Differentieret undervisning / fokus på det faglige Inkluderende klasse- og læringsledelse q Viden om, hvor og hvem man kan hente råd og sparring fra q Metoder, redskaber og procedurer q Teamets samlede inklusionskompetencer … og samarbejde Susan Tetler, DPU, AU 10

Byggesten til ‘god’ inkluderende praksis ‘støttende indsatser’ q Et relationelt/kontekstuelt perspektiv til forståelse af elevers komplicerede læringssituationer q At integrere støtten i læringsfællesskabets aktiviteter q Fra andenregulering til selvregulering q Opbygning af et positivt selvbillede q Brug af feed forward og feed back - Forstærkning og respons q Brug af IT-kompenserende hjælpemidler Susan Tetler, DPU, AU 11

Udvikling af positivt selvbillede (fagligt og personligt) I hvilken grad man lærer og udvikler positive selvbilleder n Et sekundært handicap: Den onde cirkel Skolens perspektiv n n n Vi må som pædagogisk professionelle formå at møde børnene, så de selv får mod på at deltage i ’nye’ sammenhænge Vi må bestræbe os på at få blik for et barns potentialer Vi må bestræbe os på at sammentænke skolens kundskabsorienterede dimension og den sociale dimension, så de understøtter hinanden Susan Tetler, DPU, AU 12

Byggesten til ‘god’ inkluderende praksis ‘i et elevperspektiv’ q Stilladsering / nærmeste udviklingszone q Fælles situationsdefinition / mestring af sociale situationer q Brug af kammeratstøtte og stilladsering q Elever som modeller for hinanden / peer support q At styrke elevernes indflydelse på egne læringsprocesser q Rum/nicher for aktiv deltagelse, bidrag og samarbejdsrelationer 13 Susan Tetler, DPU, AU

Byggesten til ‘god’ inkluderende praksis ‘i et fagligt/didaktisk perspektiv’ q ’Bredt tænkte’ kollegialt konsultative funktioner / sparring q Tydelig struktur, mål og italesættelse af faglige pointer q Elevplaner (som grundlag for pædagogisk praksis) q Forskelligheder accepteres – og ses helst som positivt q At differentiere mål, indhold, materialer, metoder og tid q At udnytte IKT’ens varierede muligheder (digitale platforme) Susan Tetler, DPU, AU 14

Princippet om undervisningsdifferentiering n n n Undervisningsdifferentiering forstås i projektet som et bærende pædagogisk princip, som må ses i tæt sammenhæng med inklusionsbegrebet og som en del af lærerens samlede didaktiske kompetence. Inklusion i skolen handler om at skabe differentierede muligheder for deltagelse i de faglige og sociale fællesskaber, som udgør rammen om den enkelte elevs læring og trivsel i skolen Med princippet om undervisningsdifferentiering pointeres elevernes forskellighed inden for rammerne af klassens fællesskab. Susan Tetler, DPU, AU 15

Projekt ‘Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov’ WWW. inklusionsudvikling. dk/uvd http: //konferencer. au. dk/undervisningsdifferentie ring/praesentationer-og-oplaeg/ Susan Tetler, DPU, AU 16

Inkluderende klasse- og læringsledelse Ø Ø Set i et organisatorisk perspektiv q Er kollegial sparring og supervision en del af skolens kultur? Set i et (fag)didaktisk perspektiv Ø Hvordan arbejdes der med undervisningsdifferentiering og holddannelse? Set i et relationelt perspektiv Ø Hvordan er kommunikationen til og om eleverne? Set i et teknisk/færdighedsperspektiv Ø Hvilke regler og rutiner er der på skolen, i teamet, hos den enkelte lærer? (Mette Molbæk 2015) Susan Tetler, DPU, AU 17

Det inkluderende klasseværelse Op til 8 forskellige læringszoner Susan Tetler, DPU, AU 18

Vi hylder mangfoldigheden, men hvor langt rækker tolerancen egentlig? n. Fremmedh ed n. Anderledesh ed n. Forskellighe d n. Afvigel se n. Mangfoldighed Eller er det bare svært at løse opgaven pædagogisk? Susan Tetler, DPU, AU 19

Et grundlæggende dilemma Risikoen for at usynliggøre at nogle børn har særlige behov … og altid vil have det, uanset hvor ideelle vilkårene er i den almene virksomhed OG Risikoen for at sætte en stigmatiseringsproces i gang, når særligt tilrettelagte (kompensatoriske) indsatser sættes i værk Susan Tetler, DPU, AU 20

Muligheder og faldgruber q Overføring af flere børn til almenområdet n n n q Politisk beslutning Besparelser ’Det går nok helt af sig selv’ Metodeudvikling Reform af specialundervisningen Systematisk arbejde i et flerårigt perspektiv n n n Samarbejdsprojekt Udviklingsressourcer Kompetenceudviklingsforløb Værdigrundlag OG metodeudvikling Fælles anliggende og derfor reform af almenområdet Susan Tetler, DPU, AU 21

Faldgruberne q q At nogle børns særlige behov usynliggøres … og ikke bliver mødt med en kvalificeret indsats At de tilførte ressourcer ikke bliver ’øremærkede’ til en inkluderende indsats … men blot ’fylder huller’ At der ikke foregår et systematisk, målrettet, differentieret kompetenceløft, men bliver til korte metodekurser til alle At skolens medarbejdere ikke oplever ejerskab til opgaven Susan Tetler, DPU, AU 22

Udfordringer q Forældrenes inddragelse som medaktører q Elevernes inddragelse som medaktører q Vejleder- og sparringfunktionen q Undervisningsmæssig/faglig inklusion q q Kompetenceudviklingsforløb i inkluderende klasse- og læringsledelse At (over)leve med. Susan dilemmaerne Tetler, DPU, AU 23

Inkludering som pædagogisk pragmatisk princip Selv den længste (inklusions)rejse begynder med det første skridt. Tak for jeres opmærksomhed Susan Tetler, DPU, AU 24