INKLUDERENDE FLLESSKABER i brns liv leg og lring

INKLUDERENDE FÆLLESSKABER i børns liv, leg og læring DANSK PÆDAGOGISK FORUM Forårskonferencen 30. - 31. Maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen www. inklusionsakademiet. dk

Indhold 1. Inklusion som begreb - status og udfordringer 2. Pædagogers arbejde med inklusion – pointer fra en evaluering 3. Fællesskaber – børns egne og de voksenstyrede Pause 4. Et børneperspektiv på fællesskaber 5. Pædagogroller 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 2

INKLUSION ANNO 2018 1. En samfunds-vision Inklusion er en samfundsvision om, at alle borgere skal have lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til hverdagslivets fællesskaber. Målet er at skabe lige livschancer. 2. Et pædagogisk mål Inklusion er et fagligt målperspektiv om at skabe lige adgang til de livsarenaer, hvor livschancer fordeles. Det sker gennem deltagelse i fællesskaber med mulighed for at tilegne sig personlige, sociale og faglige kompetencer. Målet er at udvikle livsduelighed og mindske eksklusion. 3. Et pædagogisk middel (metode) Inklusion er ikke bare et pædagogisk mål i sig selv. Det er også et middel til – og forudsætning for - at skabe bedre trivsel, læring, udvikling og livsduelighed 4. En pædagogisk proces Inklusion er en dynamisk proces uden slutmål, hvor der arbejdes med børnenes sociale positioner og roller i forskellige typer af fællesskaber for at udvikle deltagernes erfaringer med at opretholde og vedligeholde fællesskaber. Pædagogens opgave er at rammesætte pædagogiske situationer, der muliggør alles deltagelse. 5. En pædagogisk praksis En inkluderende pædagogisk praksis er kendetegnet ved et udvidet relationsarbejde med fokus på: • Et individuelt perspektiv - fokus på barnets personlige forudsætninger for deltagelse • Et relationelt perspektiv - fokus på relationen mellem pædagog og barn; pædagog og gruppen af børn samt det indbyrdes samspil mellem børnene. • Et socialt kontekst perspektiv - fokus på at rammesætte sociale kontekster som fællesskaber 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 3

INKLUSION -et fagligt begreb under permanent udvikling • • Et flertydigt begreb, der er til konstant forhandling En ny måde at iagttage forholdet mellem individ og fællesskab (at tilhøre et fællesskab får øget betydning) Hvad er et fællesskab? Netværk, venskaber (to-som-heder) Giver nye betydninger til klassiske pædagogiske begreber: fællesskab, udsathed, læring, deltagelse, relationer, trivsel, livsduelighed Opløser grænser mellem almen-, special- og socialpædagogik (børn og unge med særlige behov har behov for inkluderende fællesskaber som alle andre børn) Øget fokus på børneperspektivet (børn som inklusionens hovedaktører) Øget fokus på pædagogrollen: rammesætter af fællesskaber, differentierede fællesskaber. 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 4

DISKURSER OM INKLUSION Med inspiration fra: Pedersen, O. K. (2011): Konkurrencestaten. FASER MÅLGRUPPE MÅLPERSPEKTIV FØRSTE FASE Tilstedeværelse i almene grupper -fra special- til almenområde -individuel rettighed ‘børn med særlige behov’ Fysisk inklusion (passiv) -inklusion i institutionen -system-perspektiv ANDEN FASE Deltagelse og adgang -fra individ til fællesskab -udsathed og eksklusion ‘børn i deltagelsesvanskeligheder’ Social inklusion (aktiv) -inklusion i børnefællesskaber -socialt miljø-perspektiv TREDJE FASE Læring og trivsel -fra deltagelse til læring -inklusion som middel (udbytte) ‘børn med uudnyttede resurser’ Psykisk inklusion (oplevet) -inklusion i læringsfællesskaber -børne/elev-perspektiv Salamanca-erklæring 1994 Dagtilbudslov 2007 Lov om specialundervisning (2012) Skolereform 2013 Konkurrence-samfund 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 5

HVORNÅR ER BARNET INKLUDERET? Indikatorer på individ-niveau Brønsted & Madsen, Inklusionsakademiet 2016 FYSISK INKLUSION • Barnet har adgang til en eller flere forskellige børnegrupper med mulighed for at deltage og kommunikere (fysisk tilstedeværelse) SOCIAL INKLUSION • • Barnet deltager i børns selvorganiserede fællesskaber, hvor der er gensidighed i de sociale relationer med muligheder for at forhandle roller og positioner. Barnet deltager i pædagogisk tilrettelagte og målstyrede aktiviteter og bidrager til individuelle og fælles opgaver på anerkendte måder LÆRINGSMÆSSIG INKLUSION • Barnets deltagelse skaber et læringsudbytte, der medvirker til social, faglig og personlig udvikling PSYKISK INKLUSION • Barnets egen oplevelse af sin deltagelse, trivsel og læring. Her skabes positive selvbilleder, der udvikler selvtillid, selvrespekt og selvværd. NB: Skal sammenholdes med indikatorer på organisationsniveau 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 6

Inklusion i dagtilbud – en undersøgelse af det pædagogiske arbejde med inklusion i fem dagtilbud i Glostrup Kommune Charlotte Brønsted & Bent Madsen, Inklusionsakademiet 2016 • Fem dagtilbud, heraf to med specialgrupper • Interview af pædagoger, specialpædagoger, ledere og forældre • Deltagerobservation og refleksionsmøde • Hvordan forstås inklusion? Hvad lægges der vægt på? • Hvordan arbejdes med inklusion? 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 7

TO INKLUSIONS-SPOR Bent Madsen & Charlotte Brønsted: Undersøgelse af inklusion i dagtilbud. Glostrup Kommune 2016 Undersøgelse af inklusion i udvalgte dagtilbud peger på to parallelle spor i pædagogers inklusionsforståelse: • Inkluderende pædagogik handler om at skabe rammer, der bedst muligt imødegår hver enkelt barns behov. Et fællesskab er udtryk for summen af alle børns forskellige behov (pædagogens opgave at skabe rummelighed) • Inkluderende pædagogik handler om at muliggøre deltagelse i noget fælles, så der dannes betydningsfulde relationer mellem børnene (pædagogens opgave at etablere samspil for indbyrdes læring) 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 8

To inklusionsforståelser ”Vi arbejder med hver vores lille gruppe, som skifter fra dag til dag, hvor vi laver noget forskelligt. Vi skal kunne se alle børn og følge deres udvikling, så vi kan støtte hvor der er et behov. Det kræver at vi deler viden med hinanden om børnene. Ser du det samme som jeg? Og så kan vi lave om på aktiviteter og grupper, der passer til det enkelte barns behov. Det er at have tid til fordybelse med barnet, så det lærer mere og kan mere. Det er inklusionsarbejdet. ” (Pædagog i daginstitution)) Inklusion handler om ”at få tidligt øje på de marginaliseringsprocesser, som involverer flere aktører (barn, personale, forældre), så eksklusion og egentlige børnesager kan undgås” (Leder af daginstitution) 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 9

Inklusion i ord – inklusion i praksis ”Der er meget stor forskel på at snakke om inklusion teoretisk, for det kan vi godt blive enige om, men så kan det se vidt forskellig ud i praksis” (Brønsted og Madsen 2016: 11) De forskellige forståelser kan eksistere side om side, når • inklusionsarbejdet ikke evalueres systematisk • der ikke er udpeget kriterier/opmærksomhedspunkter for vellykket inklusion • fællesskaber ikke ser ud til at være et generelt og dominerende omdrejningspunkt for inklusion. Der er et stort potentiale i forhold til at udvikle blikket for børnefællesskabers betydning 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 10

TEGN PÅ INKLUSION Bent Madsen & Charlotte Brønsted: Undersøgelse af inklusion i dagtilbud. Glostrup Kommune 2016 Trivsel – et ikke nærmere defineret begreb • Glædes-signaler: lyst til deltagelse, nysgerrighed, åben for tilbud, social involvering • Glade børn lærer bedst – men hvad lærer de? Det inkluderende børnemiljø: harmonisk og selvbærende med pædagogen på sidelinjen Det konfliktfyldte fællesskab: et læringspotentiale med pædagogen som faglig autoritet Kompetencer til inklusion: selvhjulpenhed, robusthed, kontakt-aktiv, rolle-opfinder (overgangssituationer kræver særlige kompetencer ) 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 11

INKLUSION LYKKES -når der arbejdes på flere niveauer samtidigt Bent Madsen & Charlotte Brønsted: Undersøgelse af inklusion i dagtilbud. Glostrup Kommune 2016 Den fællesskabende pædagog -samler en gruppe adspredte børn på udkig efter noget at involvere sig i og nogle at involvere sig med Pædagogen inkluderende position -opmærksomhed på børns interesse for hinanden, deres relationer og kontaktforsøg (kontaktbarhed) Børn og pædagoger på tværs -skabe nye rum for relationer og læring på tværs af stuer og grupper (specialgrupper) Børn lærer børn -fortæller hinanden om hvilke individuelle hensyn der skal vises og forhandler selv regler for deltagelse Samarbejdet med resursepersoner/inklusionsvejleder -inklusionsarbejdet forudsætter adgang til særlig viden – resursepersonens rolle skal bakkes op af lederen Læring i personalegruppen -hver stue bliver oplært til at hjælpe sig selv (en læringskultur). Videndelig er faglige samtaler i hverdagen. Inddragelse af forældre - pædagoger og forældre ser ikke det samme barn – afklaring af forventninger til hinandens ansvar 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 12

FÆLLESSKABER Voksenstyrede fællesskaber Børns egne fællesskaber 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 13

https: //www. youtube. com/watch? v=KWUi Gd. Ms. Nec Hvad er et fællesskab? (Forskellige aldersgrupper/personer forklarer) 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 14

Perspektiver på fællesskaber • ”I et fællesskab er man sammen …. man er sammen om noget” • ”I et fællesskab får man noget og man yder noget” • ”I et fællesskab kan man stole på hinanden, også når det er træls” • ”I et fællesskab regner man med mit bidrag” • ”Det er vigtigt at kunne føle sig som en del af et fællesskab” Hvad gør man i forhold til dem, som står udenfor fællesskaberne? • Man inviterer – med ord, krop og opmærksomhed PARVIS DIALOG: Med hvilke ord vil I beskrive et inkluderende børne-fællesskab? Med hvilke ord vil I beskrive et ekskluderende børnefællesskab? 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 15

Sociale processer i fællesskaber -spørgsmål til overvejelse • Fællesskaber kan udvikles. Hvad er fællesskabers udviklingsdynamikker? • Fællesskaber er altid fællesskaber om noget. Hvad er det fælles tredje? • Alle fællesskaber rummer inklusions- og eksklusions-processer. Hvornår er man inde og ude? • Fællesskaber holdes sammen af sociale hierarkier og dominans-relationer. Skifter børnene positioner fra situation til situation? • Man kan også deltage ved ikke at deltage (iagttagende deltagelse). Hvornår er man deltager? • Et fællesskab betyder noget forskelligt for hver enkelt deltager. Hvilken personlig betydning har deltagelsen for den enkelte? • Fællesskaber har forskellige tolerancer for individuelle forskelligheder. Hvor stor forskellighed i personlige forudsætninger kan et fællesskab rumme? 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 16

HVAD ER ET LÆRINGSFÆLLESSKAB? Alle former for deltagelse i et fællesskab er forbundet med læring - både tilsigtet læring og utilsigtet medlæring (et socialt læringsbegreb) Deltagerne lærer noget om: • • • Sig selv - Hvem er jeg? (identitet) De andre - Hvem er de andre? (den sociale verden) Det indhold man er sammen om og tilegner sig viden om: det fælles tredje, faget, aktiviteten, et virkeligheds-udsnit (den objektive verden) Læringsfællesskaber skal rammesættes med et lærings-perspektiv • • Voksen-styrede fællesskaber – børnestyrede fællesskaber Pligt-fællesskaber med ansvar for alle – lyst-fællesskaber med ansvar for de udvalgte Interessefællesskaber om fagligt indhold – relations-fællesskaber mellem børnene Homogene fællesskaber (enshed) – heterogene fællesskaber (forskellighed) Hvilke kriterier lægger I oftest til grund når I danner børnegrupper? Hvilke forskellige former for læring finder sted? 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 17

Potentialer for læring i børnegruppen Svinth, L. (2012): Childrens collaborative encouters in pre-school Bakspejlet, EVA 2014 • Sally og Emilie sidder og tegner og følger hinandens arbejde. ”Jeg synes, det, du laver, er pænt, ” siger Sally og følger med øjnene, hvordan Emilie farver med en gul tusch. ”Vil du gerne have, jeg gør det samme på din tegning? ” spørger Emilie. ”Mmm…, ” svarer Sally bekræftende og giver Emilie sin tegning. ”Emilie hjælper mig, ” siger hun til pædagogen, der kommer forbi. Pædagogen svarer med: "Ja, det kan jeg se. " Få sekunder efter beder pædagogen de to piger lave hver deres tegning. Emilie og Sally fortsætter deres arbejde hver for sig. Efter kort tid forlader først den ene så den anden bordet. De finder hurtigt nogle at lege med. • Det er frokost – børnene sidder ved bordet og har fået hver sin rosinpakke. En pædagog sidder sammen med dem. Marie kæmper med at åbne sin pakke, og forsøger at få pædagogens opmærksomhed ved at vifte med pakken hen i retning af pædagogen. Men uden held. Ved siden af sidder Mikkeline. Hun har for længst fået åbnet sin og sidder og spiser rosiner, mens hun stille betragter Maries forgæves kamp med sin pakke. Lidt efter bryder Marie i gråd. Pædagogen ser hende og skynder sig at åbne Maries pakke. 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 18

Potentialer for læring i børnegruppen Svinth, L. (2012): Childrens collaborative encouters in pre-school (Bakspejlet, EVA 2014) HVAD DER UNDRER EN FORSKER ‘Det viste sig, at de voksne kun sjældent opfordrede børnene til at samarbejde og hjælpe hinanden. Når børnene på eget initiativ spontant samarbejdede, blev det kun sjældent betragtet som en ressource, ’ fortæller daginstitutionsforsker Lone Svinth. ‘Dels bliver de voksne blæksprætter, der har travlt med at hjælpe alle. Dels bliver børnene ikke bevidste om at se sig selv og hinanden som resurser’ ‘Det overraskede mig faktisk, at der var så meget voksenstyring og så lidt fokus på, hvordan børnene selv kunne bidrage til fællesskabet. Jeg oplevede, at man var mest optaget af, at børnene skulle lære noget af en voksen. ’ • • • Hvordan arbejder I med at give børn erfaringer med at hjælpe hinanden og vise socialt ansvar? Giv eksempler på situationer, hvor børn hjælper, støtter og inddrager hinanden? Hvad var din rolle? 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 19

PAUSE 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 20

BØRNEPERSPEKTIVET - børn som deltagere 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 21

Børns perspektiver på hinanden Borgunn Ytterhus (2003): Socialt samvær mellem børn. Børn orienterer sig mod hinanden - opmærksomheden er rettet mod: • Hvem vil lege? Hvor skal vi lege? Hvad skal vi lege? • Kriterier for deltagelse: At kunne være en rolle, der tilfører legen noget til gavn for alle deltagere • Synlig anderledeshed hos andre børn er ikke et eksklusionskriterium ’De mærkelige børn’ er børnenes egen karakteristik af andre børn: • der handler uforudsigelig • der ikke kommunikerer om deres handlinger og intentioner 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 22

BØRN SOM DELTAGERE - et børneperspektiv (Højholt, C. 2001; Kousholt, D. 2011) At SE MED barnet (ikke på barnet) BØRNEPERSPEKTIVETS OPMÆRKSOMHED: • Hvad retter barnet sin opmærksomhed mod i en bestemt situation? • Hvad er deltagelsesmåderne? (motorisk, sprogligt, socialt, emotionelt) • Hvem er de andre deltagere? Og hvad gør de? • Hvordan er børnene medskabere af hinandens handlemuligheder? • Hvordan støtter jeg barnet i at udvide dets deltagelsesmuligheder? 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 23

Fællesskaber og positioner • Børn indgår i fællesskaber med hinanden via positioner • Positionen har betydning for hvilken indflydelse man har i fællesskabet • Barnets position i et fællesskab er udtryk for, hvor det ‘står og stilles’ • At lege kan også ses som en indbyrdes positionering 31. maj(2009) 2018 DCUM ”Relationer blandt. Charlotte & Bent Madsen Hviid børn og. Brønsted børnefællesskaber” 24

Ikke alle elefanter bydes op Danmarks Evalueringsinstitut (2009): Bakspejlet, 26. 10. 09 A. Løfdahl, Karlstad Universitet Sociale børnelege som "En elefant kom marcherende" kan bekræfte den sociale orden i en børnegruppe - stik imod hensigten om at legen skal være inkluderende • • Børnene valgte gentagne gange de børn de plejede at lege med - det var de samme børn der ikke blev valgt. Dette på trods af at pædagogen gjorde børnene opmærksomme på at ”alle skulle være med”, og opfordrede børnene til at vælge børn, de ikke plejede at lege med. Legen var med til at fastholde nogle børn i en position af at være dem man ikke leger med. Deres ekskluderede position i børnegruppen blev bekræftet og forstærket. Man kan ikke planlægge en aktivitet udelukkende ud fra pædagogens perspektiv • • Pædagogen skal kende den sociale struktur ser ud, når de tilrettelægger aktiviteter Pædagogen skal bruge mere tid på at interagere med børnene i deres egen leg frem for at arrangere lege med intentionen om at alle skal være lige. Når pædagogen ikke er involveret i legen, vil den skabe mere og mere marginaliserede børn. Når pædagogen interagerer med børnene i en legesituation frem for at give ordrer ”husk nu at lade Lars være med”, kan hun ændre børnenes værdier indefra og på den måde arbejde med børnenes egne forståelser af egen og andres sociale positioner. 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 25

Vil du ud, ud eller ud? Vogt & Ryel: Foranderlige fortællinger. Fredensborg 2014 En pædagog fortæller: Ved samlingen på stuen vil Viktor ikke sidde stille og bliver ved med at prikke til de andre børn. En dreng rækker hånden op for at fortælle om vulkaner. Viktor afbryder drengen og vil også fortælle. Jeg beder Viktor om at række hånden op og vente til det bliver hans tur. Han rækker hånden op, men taber hurtigt tålmodigheden og laver ansigter til en af pigerne. Dette er en typisk samling, hvor han forstyrrer de andre børn. Jeg er ved at løbe tør for løsninger og tænker at de andre børn måske kan hjælpe til med forslag. Jeg spørger: ‘Hvis vi skal hjælpe Viktor med hvordan man skal opføre sig til samling, hvad kunne vi så gøre? ’ Børnenes fingre ryger i vejret. Én siger: ‘Vi kan sende ham uden for. ’ En anden siger: ‘Han skal sætte sig ud i garderoben. ’ En tredje, at han ikke får lov til at være med i samling. Nu rækker Viktor selv fingeren i vejret: ‘I kunne sige at jeg skal gå ud og komme ind igen efter samling. ’ En af de store piger siger: ‘Han kunne også sidde hos dig, så du kan hjælpe ham. ’ Viktor kommer over til mig og sidder, og de næste tre minutter af samlingen går nogenlunde. Bagefter tænker jeg over børnenes forslag. Vi har jo brugt dem alle. Kun et barns forslag var af inkluderende karakter. 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 26

INKLUSIONENS ETISKE DILEMMA Særlig støtte – BARNET – ligeværdig deltager REFLEKSIONS-SPØRGSMÅL Hvordan er det muligt at udpege og beskrive et barn med særlige behov og give det særlig støtte uden at det ‘særliggøres’ eller stigmatiseres i andre børns og fagpersoners øjne? www. inklusionsakademiet. dk Charlotte Brønsted & Bent Madsen 27

PÆDAGOG-ROLLER 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 28

PÆDAGOGENS ROLLER Bent Madsen & Charlotte Brønsted: Undersøgelse af inklusion i dagtilbud. Glostrup Kommune 2016 Pædagogen som rammesætter • Tydelige rammer for fællesskabet og aktiviteten: Hvad er det fælles? • Tydelige spilleregler: Sætte ord på hvad barnet gør, de andre gør og hvad man selv gør Pædagogen som medspiller • Ledsagende og faciliterende (børnestyret erfaringsdannelse) • Indgribende og instruerende (voksenstyret læring) • Proaktiv og foregribende (at være på forkant) • Iagttagende og lærende (faglig læring) Pædagogen som beskytter • Forudse overbelastninger ‘at ekskludere for at inkludere’ Pædagogen i inkluderende og ikke-inkluderende positioner • At være ‘kontaktbar’ og formidler af kontaktrelationer eller være ‘ude af drift’ for det enkelte barn. Pædagogen som brobygger mellem to verdener • Institutions-kultur og familie-kultur. Partnerskab. 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 29

Pædagogroller og børns trivsel A. B. Koch i Gravesen, red. (2016) 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 30

Børn som beings eller becomings ”Being”: Barnet som social aktør Pædagogisk opgave at skabe motiverede, lærevillige børn, som trives i samspil med andre børn – en børnecentreret og legebaseret hverdag ”Becoming”: Barnet på vej til at ‘blive-til-noget’ Pædagogisk opgave at stimulere individuelle evner og kompetencer (formelle og målbare) Koch i Gravesen, red. (2016) 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 31

Legedialoger…. . eller undervisning? En pædagog og et barn sidder på gulvet og leger sammen. Barnet er ivrigt ved at opbygge og befolke en zoologisk have med figurer, hvor aber, elefanter og andre vilde dyr hænger i træerne. Barnet tager fat i en stor krokodille-dukke, åbner det enorme gab og brøler faretruende. Pæd: Og ved du så, hvor krokodillen bor henne? En pædagogs refleksioner efter et forløb, der skulle udvikle legedialoger: ”Man tror, man lytter til børnenes leg. Men det er…jeg gjorde i hver fald ikke. Og jeg vil sige, at jeg har stadig ikke lært det. Det er en læreproces…. ” P. Hviid i Børn & Unge 2011, nr. 12 og i Gravesen, red. (2016) 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 32

I vuggestuen Ved eftermiddagsfrugten leges der, at frugten er is, og det er BITTEN (voksen), der har fundet på det. Mens børnene får delt frugt ud, spørger BITTEN, ’vil du have en pære-is eller en æble-is? ’ Børnene griner og ser ud til at synes, at det er vældig sjovt med den ’anderledes frugt’. Der er ekstra mange smaskelyde, mens børnene spiser deres frugt med stort velbehag. Anders (2, 4 år), der sidder ved siden af Andreas, (1, 9 år) begynder at ae Andreas i håret. Andreas kigger på Anders et øjeblik og begynder at ryste sit hår, så Anders ikke kan ae ham. SUSANNE (voksen) siger henvendt til Anders, ’lad Andreas være, nu spiser vi lige frugt’. Anders tager sin hånd til sig, men Andreas ryster stadig sit hoved, så håret flyver rundt om hovedet på ham. Anders kigger på Andreas og begynder også at ryste sit hoved, mens han siger en brølelyd. Flere af børnene ved bordet begynder at ryste hovedet, så håret fyger rundt. De griner. BITTEN griner også og siger ’så nu er vi vist til rockkoncert… , ’ og så ryster BITTEN også hovedet. Både børn og voksne sidder et øjeblik og ryster hovederne, mens der grines og brøles. Bagefter spises frugten færdig C. Munch (2017: 44) 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 33

Om at tage barnets perspektiv ”To piger leger i en dukkekrog. Den ene pige sidder og venter på at den anden skal servere te. Hun mangler en bakke til at servere på. Hun ser et puslespil, der kan bruges og tømmer alle brikkerne ud på gulvet. En pædagog kommer forbi og skælder pigen ud: ’Kan du så rydde brikkerne op i æsken igen!’ Det gør hun så. Da pædagogen er væk vælter hun igen brikkerne ud af æsken. Pædagogen vender tilbage og skælder ud igen. Pigen samler brikkerne op for anden gang. Først tredje gang lykkes det for pigen at tømme brikkerne ud uden at pædagogen ser det. Så arrangerer hun hurtigt to kopper med te og skynder sig over til veninden, der har ventet tålmodigt i pudehjørnet” Rapport fra daginstitutionen Dragen, Gentofte Kommune (2004) 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 34

• Børns fællesskaber eller børns fællesskabelse? Børn er ikke bare sammen, de er sammen om noget • Potentialet for udvikling og læring ligger i få fat på dét, de giver mening for børnene 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 35

Didaktiske guidelines #1 Gå på opdagelse i børnenes engagementer – hvad er de optaget af? #2 Hav blik børnenes indbyrdes positionering. Giv mulighed for at alle børn kan afprøve ‘bestemme’positioner og kigge-på-positioner Lyt til og få øje på den læring, der foregår mellem børnene. Hvilke processer er frugtbare og hvilke bør undgås? Øv jer i legedialoger, der har fat i legens mening for børnene. Det giver jer en position i legen Inspirér legene – vis fx den nære verden frem for børnene og anskaf rekvisitter der giver mulighed for rollelege. #3 #4 #5 #6 #7 #8 #9 # 10 31. maj 2018 Giv tid til processer og tilpas aktiviteter til ”børnetid” Indtag selv en inkluderende position - vær kontaktbar og opmærksom på børnenes indbyrdes kontaktforsøg Vær rammesætter om børnenes fællesskaber, så de kan danne venskaber Dan makkerskab med kollega (fra anden stue) og iagttag hinandens leg med børnene og reflektér det efterfølgende. Skriv evt. praksisfortælling (evalueringskultur) Afprivatiser jeres viden og del den med kolleger så opgaven bliver fælles Charlotte Brønsted & Bent Madsen 36

Den medspillende pædagog Inklusionsvejleder i dagtilbud, Glostrup Kommune, 2016 ”Nogle gange har vi voksne en forestilling om hvordan man er med i fællesskabet, men for børnene er det måske noget helt andet. Nogle gange skal man ikke være aktivt deltagende, nogle gange kan man sidde ved siden af. Er du med? Ja, jeg er lige postbuddet der sidder og skriver noget. Altså at komme ind i den der børneverden. Vi har eksempler på børn som har udfordringer, fx med sprog, som faktisk mindsker de udfordringer, når de er en del af et fællesskab, fordi de har nogle venner” Brønsted og Madsen 2016: 21 31. maj 2018 Charlotte Brønsted & Bent Madsen 37