Implementering af Retning og rammer for studie og

Implementering af Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Disposition • Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske rammer i PSH. • Den overordnede proces, nogle centrale pointer i ”Retning og rammer for studie- og karrierevejledning og aktuel status • Linedans mellem forventninger • Implementeringsprocessen • Kontrol i det stille, når magt bliver en del af en implementeringsproces • Udfordringer & dilemmaer i den fremtidige proces 2

Begrundelser for et fælles afsæt. . • I VIA findes ingen fælles beskrivelse af studie- og karrierevejledning • I PSH har studievejledning været lokalt forankret med lokale funktionsbeskrivelser, lokale historikker og kulturer for indhold, vilkår, omfang og varetagelse (15 uddannelsessteder). • Bekendtgørelsens krav om uddannelsesniveau er langt fra realiseret alle steder og organiseringen har været fuldstændig op til det enkelte uddannelsessted. • Det betyder, at studievejledning som begreb, ikke kan bruges som fællesnævner VIA for en profession eller en praksis, men snarere peger i retningen af en måde at forstå en indsats på. • Vejledning som et lokalt og vejledningsprivat anliggende? • Tilfredshedsundersøgelser – undersøgelse af kvalitet i vejledning • Hvad kan disse undersøgelser bruges til af VIA, af studerende og at vejlederen? 3

Får VIA øje på alt det, lokale studievejledere kan? 4

Kommissorium for udarbejdelse af fælles kvalitetskriterier og retningslinjer for studievejledning i PSH • 1)Udarbejdelse af fælles kvalitetskriterier og retningslinjer for studievejledning i PSH • 2) Udarbejdelse af forslag til kvalificering af samspillet mellem studievejledning, studie-administration og undervisning, herunder afklaring af snitflader og samarbejdsområder • 3) Udarbejdelse af forslag til vejledende vilkår og rammer for studievejledning i PSH • 4) Udarbejdelse af kvalitetskrav til studievejledernes kompetencer (fx i forhold til ansættelse af nye studievejledere) og afdækning af kompetenceudviklingsbehov for nuværende studievejledere 5

Den overordnede proces • Bottom-up proces med top-down bevågenhed, stigende interesse og behov… • Samskabelse som afsæt for processen • Forskellige ledelsesforståelser og forventninger til ledelse i spil • At arbejde med struktur, kultur og processer i en polycentrisk forståelse 21 -02 -2021 Fra lokale til fælles Retning og Rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC af Hanna Mølgaard og Charlotte Troelsen 6

Centrale pointer i ”Retning og rammer. . ” • Mål: • Øget gennemførelse – fastholdelse og rekruttering • Professionalisering • Etiske principper for studie- og karrierevejledning • Kompetenceudvikling • Organisering • Handleplan 21 -02 -2021 Fra lokale til fælles Retning og Rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC af Hanna Mølgaard og Charlotte Troelsen 7

Aktuel status Vi er godt i gang med implementeringsprocessen, men ”Ting tar tid”… Fx: Kravet om kvalitetskriterier og synlighed på hjemmesider Kompetenceudvikling Ny organisering Systematisk evaluering 21 -02 -2021 Fra lokale til fælles Retning og Rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC af Hanna Mølgaard og Charlotte Troelsen 8

Linedansen mellem forventninger • EVA-rapport om professionsuddannelsen som jo netop påpegede, at udviklingspunktet generelt for vejledningsindsatserne var udformningen af målbare og dermed evaluerebare mål. Her ramte EVA endnu en Achilleshæl nemlig evaluering. Stort set ingen evaluerer deres vejledningspraksis systematisk. • ”…jeg vil ikke sige uigennemtænkt eller ureflekteret, for det tror jeg faktisk ikke at den har været, men i al fald. . . hvor vi lidt misser det der med, at når vi ikke får det ekspliciteret og får det italesat, og det bliver meget lokalt forankret, så misser vi også nogle gange blikket for, hvad er det langsigtede mål for, hvad vi laver…og hvad de langsigtede missioner og idealer også sådan noget, og så bliver det sådan meget tilfældigt nogle gange. . . Det som foregår. ” (Studie- og karrierevejleder, 2012) 9

Linedansen mellem forventninger • Så det vil sige, at studievejledningen sådan skal tænkes sammen med den måde, vi i øvrigt arbejder med læring og undervisning på. Det synes jeg er vigtigt, og det er fordi, at vores studie jo bliver at…altså det at være studerende, det udvikler sig jo. Det er jo ikke bare at modtage undervisning, det er jo at arbejde selvstændigt med en hel masse forskellige læringsaktiviteter. Og tit skal man jo selv være aktiv, man kan ikke bare læne sig tilbage og vente på, at nogen kommer og stiller krav, så derfor skal studievejledningen jo understøtte det. Understøtte den slags ”studerende”, som kan det. Ellers kan man simpelthen ikke fungere på sådan et sted. ” (Uddannelseschef, 2012) • En udbredt forståelse af vejledning på professionsuddannelserne, nemlig at studievejledning er tæt forbundet med studiemetodiske og læringsunderstøttende 10

Studerendes bevægelse på tværs af kontekster fritidsliv undervisningsd el Egen studietid familieliv Kilde: Buus, Albæk & Troelsen, FOU projekt, VIA 2009 -2012 arbejdsliv 11

Linedansen mellem forventninger…. • ”[…]en der kan tilbyde den der rådgivning og vejledning – også når det rækker ud over studiet. […] Men måske være lidt mere tydelig omkring, at studievejledningen godt må være for andet end studiet, for jeg har i al fald i mange år, gået med den der tanke, at studievejledningen kun var til sådan noget om uddannelse, men jeg kan jo godt gå til studievejlederen uden at det har noget med studiet at gøre. . . at det også har noget med min familie eller mine venner…altså. . ” (Studerende, Gruppe interview med pædagogstuderende, 2012) • Vejledning er lang fra kun for de fagligsvage studerende. – for hvordan identificeres de frafaldstruede? • Drop out VS Push out… 12

Linedansen mellem forventninger. . • De studerende beskriver en vejledningsindsats, som rækker ud over fag og læringsprocesser, men fokuser på behovet for en vejledning, hvor man kan reflektere over uddannelsesvalg, motivation, uddrop mv. altså for den studerende store, næsten eksistentielle spørgsmål, som overskrider uddannelsessfæren og træder ind i en privatsfære • Livsvejledning…. Og på den måde gør de studerendes behov op med en traditionel opfattelse af studievejledning, som udelukkende studie- og læringsunderstøttende og læner sig mere op ad den internationale definition af studie- og karrierevejledning…. • Peger på en moderne vejledningspraksis, som overskrider andre sfærer af den vejledningssøgendes liv end den rent faglige. Vejledtes personlige forhold er i stigende grad blevet relevant i vejledningsmæssige sammenhænge. 13

Hvilken studie- & karrierevejledni ng vil VIA kendes på? 14

En implementerings proces 21 -02 -2021 Fra lokale til fælles Retning og Rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC af Hanna Mølgaard og Charlotte Troelsen 15

Refleksioner over processen. . • . . En common sense forståelse af vejledning, som handler om at svaret på de problemer, som de studerende står med på studiet, er vejledning. • . . interne konflikter i netværket primært omhandlende organisering og professionalisering… • studievejledning er ofte et sammensurium af vejledningsfaglige og uddannelsesmæssige opgaver. . • Ikke fyldestgørende funktionsbeskrivelse – eller sammenlignelige vilkår for vejledning • Enighed om vejledningsfaglighed og etik skal i højsædet 16

Kontrol i det stille, når magt bliver en del af en implementeringsproces • Er studie- og karrierevejlederene de sande politikmagere. . ? • Politikken på papiret får liv og udmøntes til en konkret praksis. • Hvordan politikken udmøntes kommer an på vejlederne, ledelsen og de institutionelle rammer… • …. Og vejlederens personlige stil, adfærd samt coping strategier. . • Studie- og karrierevejlederne sidder - sammen med lederne - med nøglen i forhold til, om strategien føres ud i livet med succes eller om strategien bliver gemt og 17 glemt…

Kontrol i det stille, når magt bliver en del af en implementeringsproces i et netværk • Vores måder at forstå verden på skabes og opretholdes i sociale processer. Viden skabes i social interaktion, hvor man både opbygger fælles sandheder og kæmper om, hvad der er sandt og falsk (Fairclough) • Vi er fx enige om, at vi er vejledere, og hvad vejledningspraksis er for en størrelse. Og at vejledning skal funderes i etiske retningslinjer • Men vi er ikke enige om, hvordan den gode vejledning organiseres - skal det være en central eller en decentral vejledning? Eller om professionalisering er en nødvendighed! • For nogen er det ene ligeså utænkeligt, som det modsatte er for andre. 21 -02 -2021 Fra lokale til fælles Retning og Rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC af Hanna Mølgaard og Charlotte Troelsen 18

Ledelsens overvejelser over processen. . • ”Jamen, som det er nu, så er det drevet af et kæmpe engagement og en stor lokal autonomi, og det har nogle rigtig store kvaliteter. Fordi folk, som brænder for en sag, der yder. …eller de løser opgaverne på en rigtig god måde. Så hvis vi taber noget af det, hvis vi ligesom får gjort noget, som gør, at man taber engagement, så er vi ude af en forkert vej. Og det er jo risikoen. Det kan jo godt ske, hvis ikke vi tænker os grundigt om. Og det er derfor, at jeg lægger rigtig meget vægt på at involvere jer. Og jeg er rigtig glad for, at det er jer, som har skrevet det her. Og ligesom også er kommet med initiativet. Det er jo en god start. ” (Interview med uddannelseschef, 2012) 21 -02 -2021 Fra lokale til fælles Retning og Rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC af Hanna Mølgaard og Charlotte Troelsen 19

Studie og karrierevejledning i VIA …hvad nu? 21 -02 -2021 Fra lokale til fælles Retning og Rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC af Hanna Mølgaard og Charlotte Troelsen 20

Den gode vejledning • strategien kan ikke sikre den gode vejledning, men den kan sikre et mindste mål af kvalitet i vejledning VIA. Strategiens retningslinjer er nødvendige, men ikke tilstrækkelige betingelser for en god vejledning. De skaber retning for god vejledning – og de bidrager til færre tilfælde af dårlig vejledning. 21

Udfordringer • Hvilke snitflader kan tegnes mellem underviser(vejlednings)opgaver, studie- og karrierevejledernes opgaver, ledelsesopgaver og administrative opgaver? • Hvilke vejledningsopgaver kan med fordel ligge centralt i fx et karrierecenter (i campusregi) og hvordan kan man sikre sammenhæng med gennemførelsesvejledning, som ligger i uddannelserne? • Hvad er aktuelt de største udfordringer inden for studie- og karrierevejledningsområdet, som skal medtænkes i det fremadrettede arbejde? 22