Hvorfor er valgsystemer interessante De pvirker bl a

Hvorfor er valgsystemer interessante? De påvirker bl. a. *Hvilke valgmuligheder vælgerne har *Incitamenterne til at stemme *Om vælgerne kan stemme oprigtigt eller skal stemme strategisk *Om der er en retfærdig fordeling af mandaterne *Hvordan minoriteterne er repræsenteret *Hvor mange partier, der er i partisystemet *De enkelte partiers enhed (interne disciplin) *Konkurrencen og samarbejdet mellem partierne *Regeringsdannelsen og regeringsstabiliteten 1

Valgsystemer 2

Valg: Hvornår og til hvad? Til hvilke institutioner? • Nationalt: Parlament, præsident, evt. andre offentlige embeder (politi, retsvæsen) • Subnationalt: Region, kommuner, provinser • Europæisk: Europa-Parlamentet Ikke-institutionelle valg: Folkeafstemning • Om ”store” spørgsmål (fx grundlovsændringer) eller i ”tvær-politiske” sager (EU, moralspørgsmål) Hvornår? • Faste intervaller (fx Norge, Sverige, Schweiz) og typisk i præsidentielle systemer • Maksimumperioder, men ikke minimumperioder • - Normen: Regeringen har prærogativ og dermed opstår strategiske hensyn m. h. t. timing og valg 3

4

Adgang til stemmesedlen Hvilke partier/kandidater har ”ret” til at opstille? Hvilke krav skal opfyldes: • Repræsentation i folkevalgt forsamling • Underskrifter • Afgift eller depositum Sekundære krav • Hvordan, hvornår… Lande med særligt høje krav: Japan, USA. 5

Krav for at kunne deltage i valgene • I demokratisk lande kan man ikke uden videre stille op til valgene • Der kan være krav om, at et vist antal underskrifter – se næste figur (USA: ca. 1, 1, mill. ) • Der kan også være krav om et ”opstillingsgebyr” – se næstfølgende figur for priserne for at stille op i alle kredse 6

7

8

Deltagelsen ved valg • Der er generelt tale om en faldende tendens, men der er stor variation mellem landene • Er det et problem, hvis ikke alle deltager? • - demokratisk er et repræsentativt fremmøde afgørende for valget • - er der også en ”indre værdi” af fremmødet? • To ”direkte” faktorer af betydning for fremmødet: • 1) Obligatorisk deltagelse • - hvad taler for og imod? • 2) ”Omkostninger” ved deltagelse • - registrering og praktisk adgang til stemmeafgivning 9

Hvem stemmer? • Almindelig stemmeret for mænd fra 1. verdenskrig og for kvinder fra anden verdenskrig. Normalt 18års valgret. Nu har enkelte lande (Østrig) og (tyske) delstater 16 år. • I Europa udarbejdes valglister over stemmeberettigede af myndighederne i modsætning til i USA, hvor man skal registrere sig selv. • Stemmeprocenterne normalt på 70 -85 % i Europa. • Tvungen stemmeafgivning i visse lande (så 90 %). 10

Hvad betyder noget for fremmødet? • Politisk kultur • - har nogle befolkninger en mere deltagende kultur end andre • Er valget til en vigtig politisk institution – kommune, parlament, Europa-Parlament… • Frekvens af valgene: - fx lav valgdeltagelse i Schweiz • Konkurrence og afgørende valg • - information og interesse kan motivere til fremmøde (opfattelse af, at det har betydning) • - påvirker partiernes incitament til at mobilisere vælgerne • Valgsystemets betydning for deltagelse – kommer senere 11

Tre karakteristika ved valgsystemet • 1) Valgsystemets størrelse • - antal valgkredse og mandater i hver • - et eller flere kreds-niveauer • 2) Formel fordeling af mandater • - flertal, kvote eller divisor-metode – ofte en kombination på forskellige trin (jf. det danske valgsystem) • 3) Stemmesedlens struktur • - en eller flere stemmer, åben/ lukket, prioritering mv. 12

Duvergers lov/hypotese • Duvergers lov: Flertalsvalg fører til topartisystemer. • Duvergers hypotese: Forholdstalsvalg fører til flerpartisystemer. • Duvergers lov og hypotese holder m. h. t. det brede budskab: • Vælgernes frihed til at vælge mellem partier bliver begrænset af valginstitutioner, og Duverger har en teori om institutionelle begrænsninger m. h. t. valg- og partisystemer. • Disse institutionelle begrænsninger er både af mekanisk (direkte) og psykologisk (undgå stemmespild) karakter. • Men der er tale om begrænsninger, som ikke udelukker undtagelser (Grækenland, Spanien – forholdstalsvalg, men topartisystemer og Canada og Indien - flertalsvalg, men flerpartisystemer). 13

Maurice Duverger 14

Flertalssystemer - baggrund • Dominerende valgsystem i hele 1800 -tallet. • I rendyrket form i dag i Europa: kun Storbritannien og Frankrig. • Simpelt system: landet inddeles i valgkredse, der hver vælger én og kun én repræsentant til parlamentet. ”Først over gærdet”. 15

Flertalssystemer - fortsat • • Det enkle flertalssystem (plurality) 1) Valgkredse: ét mandat i hver kreds 2) Formel: flertal (ikke absolut) 3) Stemmesedlens struktur: ét valg • Andre flertalssystemer • - alternative vote: Australien • - stemmeseddel: prioriteret • To afstemningsrunder • - Frankrig: Hvis der ikke er absolut flertal i første runde • - tærskel for at komme fra første til anden runde: parlamentsvalg: 12, 5 %. Præsident: top to. 16

Flertalssystemets fordele og ulemper • 1) Reducerer antal partier: elektorale vs. parlamentære • - Den psykologiske vs. den mekaniske effekt: incitamenter til strategisk adfærd hos politikere og vælgere • 2) Retfærdighed i fordelingen • - Disproportionalitet i stemme/pladsfordeling • - Eksklusion af minoriteter (ikke repræsentativ) • • 3) Repræsentation: handlekraft og ansvarlighed - Peger mod enkelt-parti regeringer (stabilitet, funktion) - Øger ansvarlighed hos partierne (stemmes ind eller ud) - Bedre repræsentation af enkelte kredse (parti vs. kandidat) 17

Forholdstalsvalgsystemer - baggrund • Baggrunden var utilfredshed med konsekvenserne af flertalsvalg i enkeltmandskredse – bl. a. for visse politiske nøglepartier. • Førte til, at flere og flere lande gik over til en form for proportional repræsentation i slutningen af 1800 -tallet og begyndelsen af 1900 -tallet. • Skyldtes bl. a. udvidelsen af valgretten, som truede konservative og liberale partier i en række lande. 18

Forholdstalsvalg – modeller - fortsat • 1) anvendt formel til fordeling af mandater: d’Hondts metode (fordel for store partier), Sainte-Laguë, modificeret Sainte- Laguë (lille fordel for store partier). • 2) distriktsstørrelsen: store distrikter giver størst proportionalitet (Holland fx én stor valgkreds). System med tillægsmandater retter op på proportionaliteten (Danmark 20 %, Norge 11 % af alle mandater er tillægsmandater). • 3) blandingssystemerne (bl. a. Tyskland): man kan vælges direkte via direkte valg i valgkredsen eller via valget på nationalt plan, hvor en række ”nationale” mandater skal sikre proportionalitet (to stemmesedler: en til valgkredskryds og en til partilistekryds). • 4) spærregrænser: modellen er normalt, at partierne skal have 2 til 5 % af stemmerne på nationalt plan (enkelte tilfælde på valgkredsplan). Eller de skal mindste vinde et kredsmandat p. g. a. regional styrke. 19

Første- og andenstemme i Tyskland 20

D’Hondt metoden – kredsmandater i danske storkredse 21

Modificeret Sainte-Laguë metoden – 40 tillægsmandater 22

Hare kvote metoden – overordnede mandatfordeling mellem partierne 23

Forholdstalsvalgliste: Åben eller lukket? • Hvad betyder en åben liste? • - Vælgerne bestemmer, hvem der bliver valgt ind • - Kandidater fra samme parti bliver konkurrenter • Hvad betyder en lukket liste? • - Partierne bestemmer, hvem der bliver valgt ind • Mellem-varianter: graden af ”åbenhed” • - Hvad betyder det for partierne? • - Magtfordeling i partiet • - Partidisciplinen (enhedsaktør? ) 24

Forholdstalssystemer – fordele og ulemper • • • Fordele: - Afspejling af borgernes præferencer - Oprigtige præferencer - Nemt at finde et parti, der passer - Nemt for nye partier at komme ind, dvs. fleksibelt over tid - Repræsentation af minoriteter • • • Ulemper: - Problemer med fragmentering - Evt. manglende identificerbarhed af regering/opposition - Evt. manglende sammenhæng mellem valg og regering - Evt. mindre handlekraftigt og stabilt 25

Opsamling • • Flertalsvalgsystemer - Fremmer klare vindere, reducerer fragmentering - Faciliterer ”ansvarlighed” (synlighed) - Inducerer konkurrence om midten • Men • - Høje barrierer for s. v. a. repræsentation (monopoler/ eksklusion) • • Forholdstalsvalgsystemer - Tillader ”oprigtighed” i valg og stimulerer vælgermobilisering - Faciliterer repræsentation af alle synspunkter (afspejling) - Gør nye partiers indtræden lettere • Men • - Vanskeligere at identificere ansvarlige og konsekvenser af valg • - Tillader ideologisk polarisering 26