Hvordan fr jeg 12 Lene Tanggaard cand psych

Hvordan får jeg 12? Lene Tanggaard, cand. psych. , Ph. d. , Rektor, Designskolen Kolding og Professor, Aalborg Universitet

FÆNOMENET ‘ 12 -TALSPIGER’ Perfektheds- eller præstationsorientering. Flere undersøgelser peger på, at det især er pigerne, der oplever stress og pres. Skolerne, pigerne, samfundet samt karaktererne gives skylden. Hvordan kan vi udfordre den ‘tynde’ og individualiserede fortælling?

ET BUD PÅ EN 3. VEJ 1) Psykologiske løsninger på et strukturelt problem (Mind-set) 2) Strukturløsninger (justeringer af karakterskalaen) 3) Nytænkning af evaluering mod mere kontekst/dannelse

OM EVALUERING OG UNDERVISNING Evaluering er vigtigere end undervisning (Boud & Falchikov, 2007) “Assessment, rather than teaching, has a major influence on students’ learning (Ibid. , p. 1)

STIGENDE POLITISK FOKUS PÅ EVALUERING Politisk: Summative evalueringer i uddannelsessystemet fremmes – resultatorienterede målinger, kontrolog kvalitetssikring, tilfredsmålinger. Sociale programmer evalueres i stigende grad (puljemidler, projektstyring af det offentlige)

FORSKNINGSMÆSSIGT FOKUS 1) Relationer mellem læring og evaluering samt konsekvenser af evalueringspraksis (Boud, 2007, Kvale, 2007, Tanggaard & Elmholdt, 2008) 2) ‘Alignment’: Didaktisk sammentænkning af undervisning og evaluering (Biggs, 2005).

INDLÆRINGSPSYKOLOGI OG EVALUERING Virksomme, evidensbaserede principper vedr. evaluering og læring 1. Feed-back – jo tydeligere, jo bedre 2. Måltransparens 3. Reel værdi af det lærte (egenværdi eller ‘indre’ motivation)

SPØRGSMÅL Hvor meget tid bruger lærere på at administrere eksamen, og hvor meget tid bruger de på at fremme elevers læring via evalueringer i praksis? “Learning takes the subordinate position in official writings about assessment” (Boud, 2007, p. 17)

MOD LÆRINGSFREMMENDE EVALUERING Fra: Ensidigt fokus på karakterer, kontrol og selektion. Til: Flere kontektuelt forankrede vurderinger af personers kerne- og realkompetencer. Kræver nye værktøjer til vurdering af personers bidrag i en praksis (praksisevaluering, selvevaluering, portefølje, skudsmål etc. ). Kræver bevægelse fra en test til en evalueringskultur (Birenbaum, 1996).

LÆRINGSKULTU R I PRAKSIS „Jeg tror, at det handler meget om de rammer, man skaber. At der er den tryghed, der skal til, for at folk føler, at det er o. k. at stille spørgsmål og få forklaret tingene på det niveau, som man nu en gang er på. Vi gør meget ud af, at man skal kunne stille spørgsmål uden at føle sig dum“.

EVALUERING OG UNDERVISNINGSTILRET TELÆGGELSE Evaluering skal være mindre hyppig og mere betydningsfuld Evaluering skal fokusere mindre på enheder og aktører (elever, lærere og skoler), og mere på metoder, tiltag, organiseringsformer, virkemidler Frihed til læreren/skolen/professionen er ikke det samme. Metoder, teorier, evaluering skal kultiveres gennem drøftelse. Pædagogiske teorier skal spille en større rolle i evalueringsarbejdet, herunder i udpegning af relevante succeskriterier Eksperimentet som arbejdsform og som mentalitet skal have en renaissance. Eksperimenter skal evalueres, og man skal forklare, hvad man fik ud af dem Lærerne skal øve sig i at forklare udadtil, hvad de har gang i. Her skal de bruge evaluering. Metodefrihed suppleret med metodeansvarlighed (Dahler-Larsen, oplæg 2018).

Mine bud på en innovativ evalueringspraksis henter sin specifikke inspiration i det, Dahler. Larsen (2008, p. 161 ff) kalder antikriteriologi – der helt kort sagt angår evaluering og vurdering af kvalitet på basis af den drømmekraft, der er udviklet inden for givne praksisfelter af feltets egne aktører.

Antikriteriologisk vurdering er baseret på udøvelsen af mådehold, fortolkning og drømmekraft i konkrete praksisser. Den søger, hvis vi skal bruge Vattimos ord: ”at være overbevisende på en måde, der ikke foregiver at være gyldig fra et ’universelt’ synspunkt” (Vattimo, 1999, p. 42).

HVAD KAN MAN GØRE? • Lærere, undervisere og studerende kan som hinandens venlige filosoffer søge at skærpe dømmekraftens udvikling, og fremme det nyskabende inden for feltet – også i en eksamens- og kontrolsituation.

UDFORDRINGER OG MULIGHDER Paradoks – Nemmere og billigere at ændre forventningskonstruktionen end at ændre selve produktet. Flygtige kvalitetsmålinger mens langvarigt engagement og sansen for håndværk forsvinder. Der skal skabes tid til de innovative tiltag, der peger på nye veje for kvalitet i uddannelse. Skulle vi genindføre skudsmål?