Hvem er de belastede de srbare og de

Hvem er de belastede, de sårbare og de udsatte familier i dagens Danmark? Og hvordan er børnene i disse familier stillet med hensyn til chancen for at få et godt liv og risikoen for at få alvorlige sociale problemer? Morten Ejrnæs Lektor i teorier om sociale problemer ved Aalborg Universitet Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 1

Oplæg ved Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 Tak for sidst Det var spændende at holde oplæg for jer. Jeg fik både indtryk af jeres interesse og ønske om at spørge nærmere til resultaterne og deres relevans for socialt arbejde Her kommer den powerpointpræsentation (incl. nogle slides, som jeg ikke fik vist), som jeg anvendte ved oplægget. Denne powerpointpræsentation er kun til brug for deltagere i faglig delicatesse den 18/11 På de to første 2 sider er der nogle bemærkninger, der skal sikre, at mine pointer med kritikken af begrebet social arv forstås rigtigt. Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 2

• Arv af problemer er en myte. Chanceulighed er en realitet Social arv forstås almindeligvis som arv sociale problemer Mine kritiske bemærkninger om social arv går kun på social arv forstået som ”arv af sociale problemer” eller overførsel af sociale problemer fra forældre til børn. Det er denne form for arv, jeg mener, er en undtagelse. Forældrenes uddannelsesniveau og erhvervsmæssige placering i samfundet harf derimod stadig stor betydning for hvilket uddannelsesniveau, børnene får. Man kan således godt tale om, at ”arv af relativt uddannelsesniveau” er en hovedtendens. Jeg fortrækker dog at tale om ”chanceulighed”, fordi man så undgår at forveksle de meget forskellige fænomener: ”arv af relativt uddannelsesniveau” med ”arv af sociale problemer”. Arv af uddannelsesniveau er nemlig noget ganske andet end arv af sociale problemer. Meget uklarhed omkring bruges af social arv stammer fra, at begrebet bruges om to så forskellige samfundsmæssige fænomener. • Den fejlagtige opfattelse, at børn har stor chance for at arve deres forældres problemer, er meget udbredt. Det er ikke primært socialarbejderne, der har eller skaber de overdrevne risikovurderinger Jeg har kun undersøgt udbredelsen fejlagtige opfattelser blandt socialarbejdere, men mediediskursen og mindre undersøgelser blandt nye studerende tyder på, at samme opfattelse findes blandt almindelige mennesker. Min kritik retter sig ikke primært mod, at mange socialarbejdere har denne opfattelse. Den retter sig nok så meget mod de mange politikere, der ukritisk anvender dette begreb, mod forskere, der fremlægger og tilrettelægger undersøgelsesresultater således, at man kan få indtryk af, at det er meget almindeligt, at børn arver forældres problemer, og endelig mod medier og undervisere, som videreformidler denne opfattelse. Den sociale arv er en ideel fjende (en meget bekvem syndebuk), der kan henvises til for at forklare samfundsproblemer, som i i virkeligheden ofte er skabt af strukturelle forhold (arbejdsløshed, fattigdom m. v. ). Derfor er begrebet social arv så populært. Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 3

• Alle børn, der her og nu omsorgssvigtes, skal hjælpes og så tidligt som muligt. Den fremførte kritik er ikke et argument for at undlade støtte, hjælp og kontrol, når der er behov for det. Min kritik af begrebet social arv skal absolut ikke forstås således, at jeg synes, at der ikke skal sættes ind med hjælp, støtte og evt. kontrol over for familier, hvor belastningerne betyder, at børnene mistrives eller lider overlast, fx i familier, hvor forældrene ikke kan yde tilstrækkelig omsorg for deres børn på grund af alkoholisme eller stofmisbrug. Her skal der selvfølgelig sættes ind med hjælp og støtte lige så snart det er konstateret, at der er behov for hjælp. Men udgangspunktet skal være beskrivelsen og analysen af de konkrete belastninger, der bevirker, at barnet ikke trives her og nu. Det skal ikke være myten om at det er almindeligt, at børn ”arver” forældrenes problemer, der bliver afgørende for om der interveneres og hvordan. Tankefiguren social arv – forestillingen om arv af forældres problemer – er både forkert og skadelig. Den fører til forkert prioritering af forebyggende tiltag. Den er stigmatiserende, fordi den fører til lave forventninger til de udsatte børn men også deres forældre, og den er endelig ikke handlingsanvisende. Denne for socialt arbejde meget vigtige indsigt fører altså imidlertid hverken til den konklusion, at børnene har det godt i familier, der her og nu er belastede af problemer som fx forældrenes misbrug og kriminalitet, eller den konklusion, at disse familier ikke skal hjælpes og støttes – tværtimod. De skal støttes og så tidligt som muligt. Men begrebet social arv hjælper ikke til at skabe dialog mellem forældre og socialrådgivere, og det hjælper heller ikke at give god støtte og vejledning • Hovedkonklusionerne fremlægges kort. Dokumentationen og analyserne findes i publikationerne Den detaljerede dokumentation, analyse og fremlæggelse af konklusioner for de i oplægget fremsatte synspunkter fremlægges i Social opdrift – social arv og en kortfattet redegørelse i Ejrnæs, M. (2010): Det ved vi om social arv, Lp-serien, Dafolo. Se i øvrigt litteraturlisten på sidste slide. Morten Ejrnæs 19. 11. 2016 Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 4

Disposition: 1. Myter om social arv og andre ”enfaktorforklaringer” 2. Social arv i to forskellige hovedbetydninger: 3. Professionelles anvendelse af begrebet social arv 4. Alternative begreber: risiko og livschancer Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 5

1. Myter om social arv og andre enfaktorforklaringer som årsag til alvorlige sociale problemer ’Kontanthjælpsforældre får kontanthjælpsbørn’ Overskrift på Tænketanken Krakas Analyse 5/12 2012 Konklusioner: • Der er et tydeligt element af social arv i kontanthjælpen. Omkring 40 pct. af de unge kontanthjælpsmodtagere 18 og 24 år har forældre, som også selv har modtaget kontanthjælp. Der er fire gange så mange som hos de unge, der ikke er på kontanthjælp. • Andelen er særligt høj blandt indvandrere og efterkommere. I denne gruppe af kontanthjælpsmodtagere, er det op mod 7 ud af 10, hvis forældre som også selv har modtaget ydelsen. Avisomtale: Berlingske 05. 11. 12 med interview med forsker og ekspert på området: • Tallene bekræfter det, som forskningen har vist i årtier: At den sociale arv er mest massiv i toppen og i bunden af samfundet, hvor den sociale mobilitet er så godt som fraværende. Mine beregninger på baggrund af de samme registeroplysninger viser: • 21 % af unge med forældre, der har været på kontanthjælp kommer selv til at modtage kontanthjælp Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 6

Overskrift, der understøtter myten Avisen. DK 26. feb. 2013 • Unge bliver født til kontanthjælp • Kommer du fra et hjem med problemer er chancen for at havne på kontanthjælp stor, viser ny kortlægning af unge kontanthjælpsmodtagere • Kontanthjælp går i arv, viser stor kortlægning af 51. 000 unge Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 7

Tabellen med realitet fra samme undersøgelse, der demonterer myten om social arv Analysen fra AE-rådet, som overskriften i Avisen. dk bygger på Kilde: Baadsgaard, Mikkel: Hver 5. ung med svag hjemmebaggrund er på kontanthjælp, AE-rådets analyse 26. 02. 2013 http: //www. ae. dk/files/AE_hver-5 -ung-med-svag-hjemmebaggrund-er-paa-kontanthjaelp. pdf Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 8

Tabellen med realitet, der demonterer myten om social arv som ophobning af risikofaktorer Kilde: Baadsgaard, Mikkel: Hver 5. ung med svag hjemmebaggrund er på kontanthjælp, AE-rådets analyse 26. 02. 2013 http: //www. ae. dk/files/AE_hver-5 -ung-med-svag-hjemmebaggrund-er-paa-kontanthjaelp. pdf Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 9

Forskningsmæssig og socialfaglig anvendelse af begrebet • Begrebet anvendes af politikere • Begrebet anvendes af forskere • Begrebet anvendes af undervisere på professionshøjskoler mv. • Begrebet anvendes af socialarbejdere, pædagoger, lærere, sundhedsplejersker og socialrådgivere • Begrebet anvendes af borgere Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 10

Forskellige betydninger af begrebet den sociale arv Social arv er et meget upræcist begreb. Det er således uklart: - Hvad der arves? - Fra hvem der arves? - Hvordan eller hvorfor der arves? (Hvilke faktorer eller processer er afgørende for hvordan arven foregår? Hvilken teori forklarer arven? ) Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 11

2. Social arv i to forskellige hovedbetydninger: • Social arv = tendens til at børnene bliver på nogenlunde samme relative uddannelsesnivea – Realitet – Bedre betegnelse strukturelt betinget ”chanceulighed”. Forskellige former for kapitalbesiddelse er vigtig Uddannelse (kulturel kapital), penge (økonomisk kapital) og netværk (social kapital). • Social arv = ”overførsel af sociale problemer fra forældre til børn” – Myte. Det er ikke en hovedtendens, at børns sociale problemer overføres til børnene – Mere retvisende. Der er forhøjet risiko for pådrage sig sociale problemer. Bedre udtryk: Resiliens er udbredt også blandt socialt udsatte Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 12

Chanceulighed = realitet (Social arv af relativt uddannelsesniveau = realitet) Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 13

Social arv i traditionel social arvs-forskning Social arv som myte Først præsenteres nogle konklusioner fra traditionel forskning/undersøgelser af social arv ved hjælp af registerdata vedr. alle børn født 1966. Dernæst fremlægges resultater af alternative undersøgelser vedr. risiko målt på flere måder på grundlag af samme datamateriale Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 14

Risiko – realiteter – forskning og forskningsformidling Et eks. På forskningsformidling om risiko, der understøtter den fejlagtige social arvs-opfattelse Kilde: Vidensopsamling om social arv 2003 ”Baseret på Socialforskningsinstituttets forløbsundersøgelse af børn født i 1966 kan det bl. a. konstateres at: … • Risikoen for selvdestruktiv adfærd (narkomani, selvmordsforsøg) er mellem 2 og 3 gange større for børn af misbrugere. • Risikoen for selvdestruktiv adfærd (narkomani, selvmordsforsøg) er dobbelt så stor for børn af forældre med mentale lidelser. • Risikoen for selvdestruktiv adfærd (narkomani, selvmordsforsøg) er 10 gange større for børn, der har været udsat for vold i deres barndom. Budskabet med disse faktuelle oplysninger er, at der er meget langsigtede konsekvenser for børns liv og levevilkår af at være vokset op med de sociale belastninger, der er undersøgt i dette kapitel. ” (Vidensopsamling 2003 s. 39 – 40) Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 15

Alternativ opgørelse: sandsynligheden for at pådrage sig sociale problemer på grundlag af de samme data. Sammenhæng mellem far eller mor ramt af min. ét egentligt problem og den unges problemer. (Unge i 1966 -årgangen) B&U Problemramt B&U Ikke problemramt Unge i alt ung: Ung ramt af min. ung: Ung ikke ramt af ét problem* problemer Problemfamilie: Enten far el. mor ramt af problemer** 1203 (30%) 8% 14651 (18%) 92 % 15854 (19%) 100 % Ikke Problemfamilie: Hverken far el. mor ramt af problemer 2851 (70%) 4% 66060 (82%) 96 % 68911 (81%) 100 % Unge i alt 4054 (100%) 5% 80711 (100%) 95 % 84765 (100%) 100 % p<0, 0001. RR = 1, 83. OR = 1, 90. Absolut risiko (positiv prediktiv værdi) 7, 6%. Præventiv gennemslagskraft 13, 5%. Kilde: Egne kørsler hos Danmarks Statistik på data fra registerundersøgelsen. *6 typer registrerede problemer: død, psykiske lidelser, voldskriminalitet, narkotikamisbrug, selvmord og selvmordsforsøg samt sædelighedsforbrydelser ** 5 typer registrerede problemer: psykiske lidelser, alkohol- og narkotikamisbrug, alvorlig kriminalitet, ”mavesår”, selvmord og selvmordsforsøg (Kilde: Nørrung, Per: Social arv – regel eller undtagelse s. 43 I: Ejrnæs m. fl. Social opdrift – social arv 2006 Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 16

3. Professionelles anvendelse af begrebet social arv • Begrebet social arv er populært – 85% af socialarbejderne anvender begrebet social arv • Social arv anføres som årsag – Store andele (60% - 70%) af medarbejderne anfører social arv som årsag, når der i en case er oplysninger om forældrenes problemer (i deres egen barndom) • Risikoopfattelserne er overdrevne – 24% har en opfattelse af, at der er 50% sandsynlighed eller mere for at en får en voldsdom i alderen 13 – 27 år, hvis faderen har en voldsdom. Den korrekte procent var ifølge registerundersøgelsen 15%. • Der er meget stor spredning i risikovurderingen Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 17

Anvendelsen af begrebet Social arv og andre enfaktorforklaringer i forskning og i socialt arbejde Konsekvenser med betydning for socialt arbejde i forhold til enkeltindivider og grupper (den professionelles møde med den unge og forældrene): • Stempling Stigmatisering og mulig selvopfyldende profeti – Dæmonisering – Ansvarsfratagelse Konsekvenser forebyggelse af kriminalitet på samfundsplan, kommuneplan og skoleplan: • Vildledende i forhold til opprioritering af indsatser, der retter sig mod snævre risikogrupper Konklusion: Social arv er en skadelig myte • Overdrevne og usikre risikovurderinger • Manglende forskningsmæssig dokumentation og teoriløshed • Opvækst i kontanthjælpsfamilie, ghettoopvækst eller kultur er lignende skadelige enfaktorforklaringer Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 18

4. Chance og risiko inden for socialforskning som alternativ til social arv • Chance dvs. sandsynligheden for at opnå det gode liv (et liv med gode materielle forhold og højt uddannelsesniveau) • Risiko dvs. sandsynlighed for at alvorlige sociale problemer, blive syg eller dø. Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 19

Livschance • Weber introducerede allerede for mere end 80 år siden begrebet livschancer som en betegnelse for menneskers muligheder for i det fremtidige livsforløb at opnå det gode liv. • Allardt formulerede i 1977 et begreb om velfærd som tilfredsstillelse af behov med hensyn til at have (materiel velstand) at elske (netværk) og at være (status og selvudfoldelse) • Erik Jørgen Hansen introducerede begrebet chanceulighed i mobilitetsforskningen for at påvise de ulige chancer for at opnå velfærd i form af uddannelse i det danske samfund. • Livschancer kan således opfattes som sandsynligheden for at kunne leve et godt liv materielt, socialt og psykisk Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 20

Risiko bruges forholdsvis konsekvent om sandsynlighed for en fremtidig negativ begivenhed • Mijøvidenskab • Klimatologi • Lægevidenskab (Epidemiologi). Risikoen for at pådrage sig sygdomme og risikoen for at behandlingen har vbivirkninger • Paradoks at socialforskningen ikke anvender risikobegrebet til belysning af sandsynligheden for at pådrage sig sociale problemer og sandsynligheden for, at der opstår uønskede bivirkninger af foranstaltningerne Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 21

Chance og risiko – begreber, der indfanger både lovmæssighed og tilfældighed i den fremtidige udvikling • Chance og risiko – relevante for samfundsforskere, der forsøger at afdække udviklingstendenser, – relevante for praktikere, der arbejder med mennesker for hvem livschance og risiko er eksistentielle realiteter. • På det pædagogiske, sociale og sundhedsmæssige område er det vigtigt at have begreber og teorier, der tydeliggør livsomstændighedernes betydning for mennesker med hensyn til såvel deres aktuelle velfærd og problemer som deres fremtidsudsigter. • Inden for det sociale område må socialrådgivere må være opmærksomme på klienternes øjeblikkelige økonomiske, sociale og helbredsmæssige situation for at kunne yde den nødvendige støtte, men den stigende interesse for at forebygge sociale og sundhedsmæssige problemer betyder imidlertid også, at praktikerne må være opmærksomme på udsigterne for den fremtidige situation. • For borgerne/klienterne er det vigtigt at have saglige og gode begreber Begreberne chance og risiko muliggør dialog med individer og familier om fremtidsudsigter? ? ? Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 22

Hvorfor er myten så populær? – et forsøg på forklaring • Fra den gode fjende: ”narkotikaen” til den næsten ideelle fjende ”negativ social arv” • Christie og Bruun skriver om den ”gode fjende” • [D]et velegnede samfundsproblem er ett hvor ingen forsvarer de angrepne, hvor angriperne får ære af kampen, hvor krigsomkostningerne i særlig grad bæres av svake grupper, og hvor majoritetens livsførsel ikke forstyrres. Ekseptionelt ideel som motstander er det samfundsproblem som dessutom kan opfattes som forklaring på andre uønskede tilstande ungdomsproblem, fattigdom og kriminalitet – en forklaring som yterligere lar både maktcentra og det store flertall i fred ved å gjøre det mindre presserende å gå løs på de andre og farligere samfunnsproblemene ”(Christie og Bruhn 1996: 18). Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 23

Hvordan kan vi bruge vores viden? I såvel professionelt som frivilligt socialt arbejde • Gør forskningen i risikofaktorer og resiliens mere anvendelsesorienteret • Styrk den brede forebyggelse • Styrk fagligheden blandt de professionelle, der møder børn og unge – bedre redskaber til at lave realistiske risikovurderinger – teorier til at forstå den unikke situation • Giv professionelle mulighed for at anlægge et helhedssyn på det enkelte individ, hvor der kan tages højde for både det unikke og tilfældigheder • Anvend ikke snæver forebyggelse uden at overveje om stigmatisering kan skabe selvopfyldende profetier • Giv frivillige mulighed for at møde udsatte borgere med optimisme og tro på, at mennesker har styrke, at resiliens er et Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 24 meget udbredt fænomen

Litteratur: • Christoffersen, Mogens Nygaard, Peter Skov Olsen, Katrine Schødt Vammen, Sarah Sander Nielsen, Jacob Brauner og Mette Lausten (2011): Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge - Risiko- og beskyttelsesfaktorer, SFI • Ejrnæs, Morten (2015): Risiko, risikofaktorer og resiliens I: (Erlandsen, T. , Rosendal, N. , Langager, S. og Petersen, E( red. ): Udsatte børn og unge, Hans Reitzels Forlag, Latvia (s. 4758). • Ejrnæs, M. (2010): Det ved vi om social arv, Lp-serien, Dafolo • Ejrnæs, Morten (2008). : Pædagoger, forskere og diskursen om social arv. I: Tidsskrift for Socialpædagogik. 2008 ; nr. 21, juni. Vejlø Print: s. 6 -13 • Ejrnæs, Morten, Gabrielsen, Gorm og Nørrung 2007, Per: Social opdrift – social arv, 2. udgave, Akademisk Forlag • Ploug, Niels (red. ) 2003: Vidensopsamling om social arv, Udarbejdet af forskere med tilknytning til forskningsprogrammet om social arv, Socialforskningsinstituttet Faglig delicatesse 18 -11 -2016 Mødrehjælpsdøgnet den 18/11 2016 25