Hvad interviewene lrte mig om holdninger Jacob Thgersen

Hvad interviewene lærte mig om holdninger… Jacob Thøgersen jacob@note-to-self. dk

Holdninger og sprog - prolog ”In writing this book, we have not […] put our thoughts down on paper. What we have put down on paper are little dark marks, a copy of which you are now looking at. As for our thoughts, they remain where they always were, inside our brains. ” Dan Sperber & Deirdre Wilson. 1986. Relevance. Communication and Cognition, Oxford: Blackwell: ‘Communication’: 1.

Holdninger og interviews (konklusion) 1. Holdninger er (positive eller negative) reaktioner på et holdningsobjekt. 2. Interviewet er en sproglig interaktion (i modsætning til fx et eksperiment med observation af fysiske reaktioner). – – Holdningsobjektet er et sprogligt udtryk Holdningssvaret (”holdningen”) er et sproglige udtryk 3. Sproglige udtryk i en sproglig interaktion er det vi normalt kalder ”samtale”, og holdninger der udtrykkes i et interview bør derfor analyseres som ytringer i en samtale. 4. Bl. a. bør man være opmærksom på hvordan spørgsmål og svar formuleres, og ikke bare registrere hvad de ”betyder”.

Holdningsinterview og sprog Interviewet er en samtale som ikke vil være samtale. Det er parasitisk på samtalen og udnytter informantens kendskab til: • • • Spørgsmål-svar-sekvenser – Opfølgningsspørgsmål Turtagningsmønstre – Pause for at elicitere uddybninger – Feedback-markører Talehandlinger

Holdningsinterview og sprog Interviewet er en samtale som ikke vil være samtale. 1. Det vil undersøge informanten (ikke interaktionen). Derfor tilsidesættes kontekstens betydning forståelsen: • • • Den sociale – hvem taler til hvem? Den fysiske – hvor er de? Den sproglige kontekst – hvad der lige er blevet talt om? Den retoriske – hvad er de to talendes formål med samtalen? …

Den sociale, den sproglige og den fysiske kontekst Scenario 1: Interviewer: 28, mand, universitetsstuderende. Informant: 40, mand, ingeniør, mellemleder i en international ingeniørvirksomhed. Lokalitet: Informantens kontor. Scenario 2: Interviewer: 28, mand, fra Storkøbenhavn, universitetsstuderende. Informant: 60, mand, ufaglært lagerarbejder i dansk virksomhed. Lokalitet: Ledelsens mødelokale på informantens arbejdsplads. Spørgsmålet: ”Hvor enig er du i at der bruges alt for mange engelske ord i dansk? ”

Den retoriske kontekst Spørgsmålet: Hvor enig er du i at de mennesker i Verden der ikke har engelsk som modersmål, bør lære sig engelsk som internationalt sprog? Hvis man bor i en lerhytte i Afrika, altså, så er der bare så mange ting der kommer før at lære at kommunikere på engelsk. […] Altså jeg synes virkelig folk skal beholde deres sprog, fordi at øh sprog er totalt lig med de enkelte landes kultur, ikke. Men jeg synes det er ret vigtigt, trods alt, at kunne kommunikere med andre mennesker, og derfor hvis man kommer fra en eller anden vanvittig lille nation og taler et sindssygt absurd sprog, så er det ret hensigtsmæssigt at kunne for eksempel tale engelsk, ikke. [2; 61. 35] = ’Helt enig’?

Den retoriske kontekst Spørgsmålet: Hvilken holdning har du til sproglig purisme? Det kommer meget an på ud fra hvilket synspunkt. Hvis det er ud fra sådan en nationalistisk synsvinkel så synes jeg nok det er meget negativt, ikke. (Interviewer: Mm - og hvis det er ud fra en demokratisk? ). Så synes jeg det er noget andet. Det er nok det der ligger i det. Ja, hvis det er et ønske om at flest muligt skal inddrages, så synes jeg det er fint, hvis det er ud fra nogle forestillinger om noget ægte særegent dansk som man skal beskytte, så får jeg lidt kvalme af det, ikke. Ja det er simpelthen nok det. (Interviewer: Men er det ikke svært at se forskel? ). Uhyre svært. Det [er] derfor det er så svært at forholde sig til de her ting, ikke, og man bliver så vaklende i det altså [28; 83. 00]. = ’Overvejende negativ’?

Holdningsinterview og sprog Interviewet er en samtale som ikke vil være samtale. 2. Det opfatter informanten som en rationel svarmaskine snarere end en pragmatisk sprogbruger. Det tilsidesætter den pragmatiske fortolkning af spørgsmålene, og informanten som aktiv fortolker af spørgsmålene og spørgsmålssituationen.

Et eksempel ”Nogle af mine elever afleverede da deres opgaver til tiden” = ”alle eleverne afleverede deres opgaver til tiden”? = ”ikke alle eleverne afleverede deres opgaver til tiden”? = ”siger ikke noget om om alle eleverne afleverede deres opgaver til tiden”?

Et eksempel ”Nogle af mine elever afleverede da deres opgaver til tiden” = ”alle eleverne afleverede deres opgaver til tiden” (falsk) = ”ikke alle eleverne afleverede deres opgaver til tiden” (pragmatisk sandsynligt) = ”siger ikke noget om om alle eleverne afleverede deres opgaver til tiden” (logisk korrekt)

Pragmatisk læsning af spørgsmålene 3. 5) Den internordiske kommunikation bør foregå på norsk, dansk eller svensk? 3. 6) Det er helt i orden og bare en fordel at den internordiske kommunikation foregår på engelsk? Jamen altså bør? Jeg er fløjtende ligeglad, bare man forstår hinanden. Så nej, altså det må man selvom, vil jeg sige. Det handler om at vi skal forstå hinanden korrekt. Og hvis ikke man gør det så må man bruge noget andet […] Altså det er ikke et must for mig at når vi taler sammen at vi så skal – bruger vores – nordiske sprog. ”Det er helt i orden og bare en fordel at den internordiske kommunikation foregår på engelsk” (oplæst). Det er i orden, ikke, men jeg synes heller ikke den skal gøre det hele tiden. Man kan lige så godt bruge det sprog man nu har – nemmest ved at udtrykke sig med. Men hvis det er engelsk der – er bedst og nemmest, så synes jeg man skal gøre det – selvfølgelig [26; 23. 27].

Ét forslag til en udvej • Se på informanternes lokale (mis)forståelse af spørgsmålene. – Informanterne fortolker spørgsmålene sådan at de bliver relevante for dem i den aktuelle kontekst. – Deres fejllæsninger fortæller måske hvad de finder relevant. – Misforståelser bliver dermed data og ikke støj • Se på deres retorisk konstruerede argumenter for holdninger i stedet for holdninger. – (Hvilket ofte hænger sammen med deres (mis)forståelser af spørgsmålene)

Argumenter for engelsk • Engelsk som default-fremmesprog Uanset hvor du tager [hen] i verden, der taler du engelsk - så er der altid nogle der kan - gøre et eller andet. Og så kan du komme videre [30; 17. 05]. Hvor stort er arabisk? Arabisk, det spiller en meget stor rolle som internationalt sprog. […] Der bor mange mennesker i den arabiske verden, og jeg tror det de færreste af dem der er rigtigt gode til engelsk [19; 11. 20]. Alle de arabiske lande jeg har været i, der snakker de fantastisk godt engelsk. Så jeg vil sige at den - kommer ikke til at – spille… De er jo alle sammen engelske stater så…[25; 17. 18].

Argumenter for engelsk • Engelsk som et tegn på modernitet (hvor mange engelske ord i Sverige? ) Svenskerne er også meget internationale i forhold til - nordmændene - i al almindelighed, synes jeg. De har jo de der store konglomerater -kæmpestore firmaer over hele banden, og de - snakker jo alle sammen engelsk [32; 44. 00]. De er ikke så internationale - i den retning. […] de vil have det mere i svensk oversættelse [25; 49. 35]. Jeg tror de er lidt mere - konservative sådan i den retning. […] Jeg tror de vil - gøre det for at holde fast i deres – svenske [26; 45. 25].

Argumenter for engelsk • Engelsk som et tegn på modernitet (hvor mange engelske ord i kirken? ) Kirken - der er ikke et eneste. (15 sekunders pause) Altså det er så konservativt som det næsten kan være, synes jeg [26; 30. 37]. Kirke - ingen tror jeg fordi […] den er så gammel og så forankret [1; 27. 20]. Det må være meget lavt - for jeg synes de snakker meget kedeligt - næsten for kedeligt mange af præsterne [46; 18. 30].

5 bagkloge råd om standardiserede interviews 1. Test spørgsmålene på en sammenlignelig målgruppe. • Forbereder én på (interessante) misforståelserne

5 bagkloge råd om standardiserede interviews 2. Stil ikke spørgsmål med snedige detailformuleringer. • Vi spørger om ”internordisk” (i modsætning til ”interskandinavisk”). En stor del af mine informanter læste ”international”, resten skelner ikke mellem Norden og Skandinavien.

5 bagkloge råd om standardiserede interviews 3. Hvis målgruppen er ”almindelige” mennesker, må der ikke være et spørgsmål som vi ikke ville stille grønthandleren eller taxachaufføren ansigt til ansigt. • Det tragiske ved standardiserede interviews er jo at man faktisk får svar, også selvom folk ikke forstår spørgsmålet eller misforstår det totalt. Det er op til en selv at sortere de misforståede svar fra.

5 bagkloge råd om standardiserede interviews 4. Overvej den ”pragmatiske” såvel som den ”logiske” læsning af spørgsmålene, og den ”bogstavelige” såvel som den ”underforståede”. • • Vi har spørgsmålet ”det er helt i orden og bare en fordel at den internordiske kommunikation foregår på engelsk”. Det kan det godt være uden at det betyder at man er fortaler for det. Vi spørger: ”[Nogle] engelske ord er med til at gøre dansk til et rigere og mere udtryksfuldt sprog. Og får svar ala ” 1 ord mere, er 1 ord rigere”.

5 bagkloge råd om standardiserede interviews 5. Overvej hvordan spørgsmålene danner kontekst for hinanden og dermed ændrer hinandens betydning. 1. 2. – • ”Den internordiske kommunikation bør foregå på dansk, norsk eller svensk” følges af ”Det er helt i orden og bare en fordel at den internordiske kommunikation foregår på engelsk” Andet spørgsmål læses som oftest i forhold til første spørgsmål, så ”det er bedst hvis det foregår på skandinavisk, men hvis nu man ikke forstår hinanden, så er det da en fordel at…” Ligeledes bliver mange spørgsmål der ikke oprindeligt handlede om engelsk, omfortolket til at handle om engelsk fordi interviewets overordnede emne er engelsk.

Holdninger og sprog - konklusion “All experiments involving verbal communication with participants are affected by the way in which they understand what they are told. When an experimenter’s expectations do not measure up with a participant’s comprehension, this can have major consequences. In the psychology of reasoning in particular, experiments typically involve not one but two levels of verbal communication from experimenter to participants: verbal instructions on how to perform the task and the task itself consist partly or wholly of verbal material. Experimenters (who are usually focused on rates of correct responses) often take it for granted that instructions and the verbal material are understood as intended, but this need not be the case. What happens if the instructions or text for a reasoning problem are not understood as intended? The performance of participants may fail to meet the experimenters’ criteria of success because they have, in fact, performed a task different from the one intended. Their pragmatic comprehension processes may be functioning quite properly, and so may their reasoning processes, and yet their responses may seem mistaken to the experimenter. This is enough to give some plausibility to the claim that participants’ apparent irrationality in reasoning tasks is linked to misconstruals or reconstruals of the task rather than to their reasoning incompetencies. ” Ira A. Noveck & Dan Sperber (eds. ). 2004. Experimental Pragmatics, London: Palgrave: ’Introduction’: 12 -13.

Holdninger og sprog - konklusion • – – Måske er det ikke holdningsinterviews jeg har talt om? Måske er det en form for eksperimentel (socio-)semantik eller (socio-)pragmatik? Nemlig: ”Hvordan forstår denne gruppe af informanter (med bestemte sociale kendetegn) denne sproglige formulering? ” ”Hvordan får denne gruppe af informanter (med bestemte sociale kendetegn) denne sproglige formulering til at blive relevant i den aktuelle kontekst? ”