Hvad eretetbillede Hvad er et billede Af Peter

Hvad eretetbillede? Hvad er et billede Af Peter Widell AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 1 Peter Widell

Vi vil få at se, at der overordnet findes fire typer af billeder: (A) Billeder som er unikke konstruktioner (B) Billeder som er (defekte) eksemplarer af en art (C) Billeder som er brugt til at referere med (D) Billeder som er symboler (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 2 Peter Widell

At indse, at der er disse og kun disse fire muligheder, er samtidig at indse, at man har taget fejl inden for det tyvende århundredes to mest toneangivende billedteorier, hvor man henholdsvis mener, at: (1) Billeder er illusioner (Ernst Gombrich: Art and Illusion, 1960) (2) Billeder er tegn (Nelson Goodman: Languages of Art, 1969)) Jeg vil vise, hvorfor og i hvilken forstand det er meningsfuldt at tale om billeder i betydningerne (A)-(D), og hvorfor Gombrichs og Goodmans billedopfattelser i (1) og (2) er forkerte. (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 3 Peter Widell

(A) Billeder som unikke konstruktioner Et udvidet billedbegreb Naturform og artefakt (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 4 Peter Widell

(A) Billeder som unikke konstruktioner Et udvidet billedbegreb Naturform og artefakt Ikke repræsentativ (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 5 Peter Widell

(A) Billeder som unikke konstruktioner Et udvidet billedbegreb Naturform og artefakt Ikke repræsentativ Mål i sig selv (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 6 Peter Widell

(A) Billeder som unikke konstruktioner Et udvidet billedbegreb Naturform og artefakt WHAT YOU SEE IS WHAT YOU SEE Frank Stella Ikke repræsentativ Mål i sig selv Ramme (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 7 Peter Widell

(B) Billeder som (defekte) eksemplarer af en art Hvor mange piger er der? (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 8 Peter Widell

(B) Billeder som (defekte) eksemplarer af en art Hvor mange piger er der? Original og (defekt) kopi (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 9 Peter Widell

(B) Billeder som (defekte) eksemplarer af en art Hvor mange piger er der? Original og (defekt) kopi Repræsentativ? (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 10 Peter Widell

(B) Billeder som (defekte) eksemplarer af en art Hvor mange piger er der? Original og (defekt) kopi Repræsentativ? Realisme - Arbitraritet (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 11 Peter Widell

(B) Billeder som (defekte) eksemplarer af en art Hvor mange piger er der? Original og (defekt) kopi Repræsentativ? Realisme - Arbitraritet Ikke-eksisterende originaler? (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 12 Peter Widell

(B) Billeder som (defekte) eksemplarer af en art Original og (defekt) kopi Repræsentativ? Realisme - Arbitraritet Ikke-eksisterende originaler? Trompe l’oeil (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 13 Peter Widell

(B) Billeder som (defekte) eksemplarer af en art Original og (defekt) kopi Repræsentativ? Realisme - Arbitraritet Ikke-eksisterende originaler? Trompe l’oeil Tegninger (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 14 Peter Widell

(B) Billeder som (defekte) eksemplarer af en art Original og kopi Repræsentativ Realisme - Arbitraritet Ikke-eksisterende originaler? Trompe l’oeil Tegninger - kort (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 15 Peter Widell

(B) Billeder som (defekte) eksemplarer af en art Original og kopi Repræsentativ? Realisme - Arbitraritet Ikke-eksisterende originaler? Trompe l’oeil Original eller kopi? Tegninger - kort (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 16 Peter Widell

(C) Billeder som billeder af eksemplarer Reference (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 17 Peter Widell

(C) Billeder som billeder af eksemplarer Reference Billeder og beskrivelser (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 18 Peter Widell

(C) Billeder som billeder af eksemplarer Reference Billeder og beskrivelser Fiktiv reference (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 19 Peter Widell

(C) Billeder som billeder af eksemplarer Reference Billeder og beskrivelser Fiktiv reference Reference til fiktive størrelser (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 20 Peter Widell

(D) Billeder som symboler Piktogrammer (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 21 Peter Widell

(D) Billeder som symboler Piktogrammer Kontekst (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 22 Peter Widell

(D) Billeder som symboler Piktogrammer Kontekst (Faste) symboler (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 23 Peter Widell

(D) Billeder som symboler Piktogrammer Kontekst (Faste) symboler Realisme - kollage -brud forvrængning (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 24 Peter Widell

(D) Billeder som symboler Piktogrammer Kontekst (Faste) symboler Realisme –kollage -brud forvrængning Billedmetaforer Metafor og metonymi (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut to billeder som dækker hinanden (metafor) vs et billede indfældet i et andet (metonymi) – se de røde cirkler 25 Peter Widell

Sammenfatning af (A) – (D): (A) Billeder som rene konstruktioner Ikke-repræsentationel (abstrakt kunst) (B) Billeder som (defekte) eksemplarer af en art Repræsentationel (realistisk kunst) (C) Billeder brugt til reference Referentiel (portrætkunst) (D) Billeder som symboler Inferentiel (symbolkunst) (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 26 Peter Widell

Sammenfatning af (A) – (D): Repræsentaton som lighed (B) Billeder som eksemplarer af en art Repræsentationel (realistisk kunst) Simpel ontologi: billeder er af samme verden som det, de afbilder; billeder er som oftest defekte eksemplarer (kopier) (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 27 Peter Widell

Gombrich og Goodman Billeder er konstruktioner, der skaber et indtryk hos beskueren af den genstand, den afbilder (dobbelt ontologi) (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 28 Peter Widell

Gombrich (A) Billeder som rene konstruktioner (B) Billeder som repræsentationer Billeder er konstruktioner, der skaber et indtryk hos beskueren af den genstand, den afbilder (dobbelt ontologi) (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 29 Peter Widell

Gombrich: ”Det mål en kunstner søger med selvkritisk vedholdenhed er … en psykologisk effekt ” – Billedet er ”et illusionsskabende instrument” Billeder er instrumenter, der via hypotesedannelse hos beskueren giver ham illusionen om den genstand, billedet forestiller ”Illusion om Bevægelse” (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 30 Peter Widell

Gombrich: ”Det mål en kunstner søger med selvkritisk vedholdenhed er … en psykologisk effekt ” – Billedet er ”et illusionsskabende instrument” Billeder er instrumenter, der via hypotesedannelse hos beskueren giver ham illusionen om den genstand, billedet forestiller Illusion om genstand Penselstrøg skaber (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 31 Peter Widell

Gombrich: Projektionisme Billeder er instrumenter, der via hypotesedannelse hos beskueren giver ham illusionen om den genstand, billedet forestiller Illusion om genstand Penselstrøg skaber (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 32 Peter Widell

Gombrich: Billeder er instrumenter, der via hypotesedannelse hos beskueren giver ham illusionen om den genstand, billedet forestiller Illusion om genstand Penselstrøg skaber AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 33 Peter Widell

Gombrich: Billeder er instrumenter, der via hypotesedannelse hos beskueren giver ham illusionen om den genstand, billedet forestiller Illusion om perspektiv Perspektivisk konstruktion skaber (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 34 Peter Widell

Kritik af Gombrich: Er et billede en illusion som Gombrich hævder? Det, vi normalt betegner som illusioner er sådan noget som spejlbilleder og bøjede stokke i vand. Ser jeg et spejlbillede eller en bøjet stok i vand, ser jeg noget, jeg tror er virkelighed, men ikke er det. Er billeder at sammenligne med sådanne illusioner? (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 35 Peter Widell

Kritik af illusionsopfattelsen Kritik af Gombrich: Det, der karakteriserer sådanne illusioner, er: 1. 2. 3. 4. at de er sjældent forekommende at de kun fungerer, så længe vi tror, de er virkelige at de kun fungerer som illusioner i kontrast til virkeligheden at de let lader sig opløse (vi kan blot tage stokken op) Det betyder, at tesen om, at vi ser verden gennem en historisk given projektion, næppe er holdbar: Verden, som vi ser den, er ikke et sjældent forekommende fænomen, den kontrasterer ikke med noget, som skulle være den egentlige virkelighed, og den lader sig ikke let opløse. Men heller ikke tesen om, at specielt billeder er illusioner synes holdbar. Det, vi ser i billedet, er ikke sjældent forekommende; ganske vist forekommer det, vi ser, som kontrast til penselstrøgene, men det er ikke penselstrøgene, vi ser, og billedet lader sig ikke let opløse i dem. (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 36 Peter Widell

Kritik af Gombrich: Grunden til at det, vi ser i billeder, ikke er sjældent og ikke let lader sig opløse i de penselstrøg, der findes på lærredet, er, at det i virkeligheden er lige så reelt som penselstrøgene. Billedet er ikke kun penselstrøgene på lærredet. Det er også de lysstråler, som rammer betragterens øje; men de er lige så reelle som penselstrøgene, og er de samme som, hvis vi havde stået over for et ”virkeligt” eksemplar af det, vi ser i billedet. Den relevante lighed, når vi ser et motiv i et billede, er med andre ord objektiv: En bil og et billede af en bil giver os samme synsindtryk. Billedet af bilen er med andre ord ikke nogen psykologisk modifikation af bilen. Det kræver ingen psykologisk tilvænning at se et billede. Et billede af en bil er en bils synsindtryk alene. Derfor er et billede af en bil en defekt bil. Men den er ikke desto mindre lige så reel som de ikke-defekte eksemplarer af bilen. Derfor er illusionsteorien forkert, lighedsteorien korrekt. (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 37 Peter Widell

Goodman (A) Billeder som rene konstruktioner (B) Billeder som repræsentationer Billeder er symboler (= tegn) underlagt givne (sociale) koder – realisme er altid den konservativt valgte kode (C) Billeder brugt til reference (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 38 Peter Widell

Goodman ”Et billede som repræsenterer en genstand refererer til det og specielt denoterer det (i kraft af et sæt konventioner, der korrelerer symboler med denotata)” ”Kvinde ved vindue” Billeder er symboler (= tegn) underlagt givne (sociale) koder – realisme er altid den konservativt valgte kode ’Kvinde ved vindue’ (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 39 Peter Widell

Goodman ”Beskrivelser adskiller sig fra billeder ikke ved at være mere arbitrære, men ved at tilhøre et artikuleret snarere end tæt skema … lighed forsvinder som et kriterium for repræsentation” ”Kvinde ved vindue” Billeder er symboler (= tegn) underlagt givne (sociale) koder – realisme er altid den konservativt valgte kode ’Kvinde ved vindue’ (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 40 Peter Widell

Kritik af symbolopfattelsen Kritik af Goodman Symbolopfattelsen indeholder et gran af sandhed. Det er rigtigt, at billeder kan bruges som tegn – som udtryk, der henviser til noget andet. For det første i den forstand, at man arbitrært kan udnævne et billede til at stå for et eller andet: Hvor korrelationen er helt igennem sproglig (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 41 Peter Widell

Kritik af Goodman Men også i den mere raffinerede forstand, hvor et billede i større eller mindre grad kan give information om referenten: talesituation ”Dette er Hitler” (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 42 Peter Widell

Kritik af Goodman I ingen af tilfældene vil billedet qua billede dog være i stand til at afbilde det pågældende objekt. Afbildningen skal etableres ved sproglig konvention. Først da vil vi være i stand til at hente information om fx Hitler ud af billedet: ”Hitler er en mand med overskæg og håret ned i panden”. Goodmans grundlæggende fejl består i ikke at holde et billede i betydning (B) – billede som (defekte) eksemplarer - ude fra et billede i betydning (C) – billede brugt til reference (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 43 Peter Widell

Konklusion: Jeg har ud fra antagelsen af fire distinkte sammenhænge, hvori vi taler om billeder, søgt at tilbagevise Gombrich og Goodman: Gombrich har ikke ret i, at billeder er illusioner: Billeder er ganske vist normalt – og især som to-dimensionelle fremtrædelser – defekte eksemplarer af de genstande, de afbilder. Det er nøjagtigt de samme lyspåvirkninger, vi modtager, når vi står over for en bil og et billede af en bil. Billeder er konstruktioner, men ikke kun konstruktioner. Det er også eksemplar er af den art, billedet afbilder. Biler og billeder af biler er af samme ontologiske kategori. Goodman har ikke ret i , at billeder er (tegn): Billeder kan ganske vist benyttes som tegn. Men dertil skal de først være billeder. Der er ikke korrelationen mellem tegn og billeder skaber billedet. Det er det forhold, at det er af samme ontologiske art som det, billedet afbilder. (A) unikke konstruktioner (B) (defekte) eksemplarer (C) referencebrug (D) symboler AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 44 Peter Widell

Tak for opmærksomheden AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 45 Peter Widell

Hvad er et billede? – Referencer: – Gibson, James J. (1950) The Perception of the Visual World. Boston: Houghton-Mifflin. Gombrich, Ernst Hans (1960) Art and Illusion. London: Phaidon Press. Goodman, Nelson (1969) The Languages of Art. Oxford: Oxford University Press. Hyman, John (2006) The Objective Eye: Colour, Form and Reality in the Theory of Art. Chicago: University of Chicago Press. Rollins, Mark (1989) Mental Imagery: On the Limits of Cognitive Science. London: Yale University Press. – – AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 46 Peter Widell