Hvad er forskellen mellem skoler med lille og

Hvad er forskellen mellem skoler med lille og stor forekomst af adfærdsproblemer på ungdomstrinnet? - resultater fra LP-modellen i et mixed methods studie Strukturer og relationer – de unge i dagens skole Odense 10. marts 2010

Problemstilling og valg af skoler • Hvilke organisatoriske og kontekstuelle kendetegn har skoler og klasserum, hvor det er lille forekomst af adfærdsproblemer med hensyn til omfang, hyppighed og grad af alvorlighed? • Udgangspunktet for valg af skoler er et kvantitativt datamateriale med 78 skoler. Informanter er kontaktlærere og elever. • Det er valgt 3 skoler med få adfærdsproblemer og 3 med store adfærdsproblemer ud fra følgende kriterier: § Omganget af elevvurderet problemadferd § Uro i undervisningen samt udagerende adfærd blandt eleverne § Elevernes motivation og arbejdsindsats samt sociale kompetence REDIGERES I TOPP-/BUNNTEKST

Metode i den kvalitative undersøgelse • Klasserumsobservationer - struktureret observationsskema (kvantitative registreringer) - ustrukturerede notater på åbent skema (kvalitative beskrivelser) - totalt 108 undervisningstimer, 18 pr. skole - 84 observationsskemaer • Interview af skoleledere og lærere - semistruktureret interviewguide - totalt 30 lærere og 6 skoleledere - skoleniveau og klasseniveau • Validitet (metodetriangulering, forforståelse, god begrebsvaliditet)

Andel elever med adfærdsproblemer (%) A B C X Y Z ADHD 1, 4 2, 1 0, 0 3, 1 2, 1 7, 7 Adfærdsprob. 2, 6 3, 5 0, 0 6, 3 8, 5 2, 6 Sum 4, 0 5, 6 0, 0 9, 4 10, 6 10, 3 REDIGERES I TOPP-/BUNNTEKST

Gennemsnitsresultater nationale prøver (Norge) Fag Skole A, B og C Skole X, Y og Z Engelsk 2, 57 2, 27 Læsning 2, 70 2, 60 Matematik 2, 57 2, 37 REDIGERES I TOPP-/BUNNTEKST

Andel elever med specialundervisning (%) Specialund. A B C X Y Z 5, 9 5, 1 2, 9 19, 6 5, 3 7, 7 REDIGERES I TOPP-/BUNNTEKST

Andre ligheder og forskelle mellem skolene • I skolene A, B og C defineres 10, 3 % af elevene til at have en vanskelighed eller diagnose • I skolene X, Y og Z defineres 23, 0 % af elevene til at have en vanskelighed eller diagnose • Andelen af elever med minoritetssproglig bagrund er relativt ens i de to skoletyper • Den sosioøkonomiske baggrunnen for elevene er noget lavere i skolene X, Y og Z. Men det er skole B, som er mest belastet. REDIGERES I TOPP-/BUNNTEKST

Observation af undervisningstimer • ”Karakterer” mellom 1 -6 - gennemsnit minusskoler: 3, 7 - gennemsnit plusskoler: 4, 7 • Inddeling i svage (1 -3) og solide (4 -6) timer • Totalt 76 % solide timer, 24 % svage timer A B C X Y Z Svage timer 29 % 18 % 0% 43 % 29 % Solide timer 71 % 82 % 100 % 57 % 71 %

Solide og svage timer; beskrivelse og kendetegn Svage timer Solide timer Klasseledelse og relationer - Svag ledelse - Utydelige beskedder - Dårlig relation lærer - elev Klasseledelse og relationer - Gode relationer og autoritativ ledelse - Mange positive tilbagemeldinger - Høje forventninger til elevene - Tydelige grænser og håndhævelse af regler Organisering og arbejdsmåder - Svag fagdidaktisk kompetance - Læreren er ikke til stede - Ikke planlagt undervisning - Megen forflyttelse af elever Organisering og arbeidsmåter - Alle elever er aktive - Lærere har overblik over situationen - God variasjon og høje forventninger - Undervisningsdifferientring indenfor fællesskabet Lærings- og undervisningshæmmende adferd - Passive elever - Elever som er urolige og vandrer rundt - Skænderier mellem lærer og elever - Udagerende adfærd Lærings- og undervisningshæmmende adfærd - Fravær af problemadfærd - Positiv og rar stemning

Eksempel på en solid og en svag time: • Skole A og skole X A Nogen er passive X 3 Nogen er i gang med andre aktiviteter 1 15 Elever bevæger sig ud og ind klassene 6 9 Elever går rundt 6 14 Lærer bevæger sig ud og ind af klasserne 3 5 Der skældes ud 2 7 Der gives konkret besked (om elevadfærd) 2 6 Negative diskusioner mellem lærer og elev/elever 2

Kvalitative fund: Klasseledelse, relationer og syn på elever • • • Tydelig klasseledelse Engatieret og motiveret undervisning Gode relationer lærer-elev og elev-elev Positivt elevsyn Forståelse af adfærdsproblemer Vi har vældig fokus på, at elevene skal lære, og at de skal få positive tilbagemeldinger. Vi er gode til alltid at nævne, hvad der kan gøres bedre. Vi kan være ganske påholdende nogen ganger. (Lærer, skole C) Jeg er ikke optaget af diagnoser i det hele taget, det er mig fundstændigt ligegyldigt. Jeg er optaget af sammenhængen, sådan må det ses. Det tror jeg de fleste her er indeforstået med nu. Vi må se på tingene i et helhedsperspektiv. (Skoleleder, skole B) REDIGERES I TOPP-/BUNNTEKST

Organisering, arbejdsmåder og undervisning • Lærerstyret kollektiv undervisning – elevaktive, individorienterede arbejdsmåder • Omfattende varieret organisering af elevgrupperinger og arbejdsmåder • Bevægelse, uro og støj, andre aktiviteter end læring Meget skiften af aktiviteter og placeringer i klasserummet. Det er vanskeligt for eleverne at komme ind i klassefælleskabet. Klassen er kun samlet 4 timer om ugen, ellers er de spredt ud. De er sammen når de spiser, 3 dage i ugen. Det er for mange skift. REDIGERES I TOPP-/BUNNTEKST

Skolekultur og ledelse • • • Strategier og handlingsplaner Regler og regelhåndhævelse Samarbejde skole – hjem Skoleleder som virksomhedsleder Skolekultur § Professionelle lærere § Frihed – tillid – forpligtelse § Pædagogisk reflektion Jeg vil gentage dette med, at lærerne har stor frihed, men loyaliteten i lærerkollegiet er udtalt. Vi ønsker at være en ja-skole, derfor har vi ikke så mange regler. (Skoleleder, skole C) REDIGERES I TOPP-/BUNNTEKST

Opsummering, elev- og skolefaktorer • Antallet elever i skolene er relativt ens i de to grupper af skoler • Der er i stor grad samme geografiske spredning • Andelen af minoritetssproglige er ens • Den socioøkonomiske baggrund til elevene er svagt højere i skolene med få adfærdsproblemer. REDIGERES I TOPP-/BUNNTEKST

Opsummering, skoleinterne betingelser • • Plusskoler Anvender styringsdokumenter Tydelig skoleledelse med tillid til lærerne Ser elevene i en kontekstuel sammenhæng Lidt organisatorisk diff. , stabile elevgrupper Tydelig ledelse af undervisningen Gode relationer mellem elever og lærer og mellem elever Forventinger, ros og tydelige grænser REDIGERES I TOPP-/BUNNTEKST • • • Minusskoler Mere uklare styringsdokumenter Både tydelig og utydelig skoleledelse Problemene i skolen tilhører elevene (individperspektiv) Meget organisatorisk diff, specialunderv. , niveaugrupper, aldersintegration ol. Noget utydelig klasseledelse og arbejdsmåder, som gør det vanskeligt at lede Mindre gode relationer mellem elever og mellem elev og lærer

Konklusioner • Plusskolene har få adfærdsproblemer, godt læringsutbytte, lidt specialundervisning og god arbejdsindsats. Disse positive resultater ser ud til at have en klar sammenhæng med ledelse, organisering, læringsmiljø, klasseledelse og undervisning i disse skoler. • I plusskolene ser det ud til, at rammene på skoleniveau gør det noget enklere at fungere, både for lærere og elever • Men der er ingen entydig og kausal sammenhæng mellem skolenivau og klasseniveau. Det findes også godt fungerende lærere og elever i skolene med omfattende atfærdsproblemer. REDIGERES I TOPP-/BUNNTEKST