Hvad er en stat Der eksisterer en stat

  • Slides: 18
Download presentation
Hvad er en stat?

Hvad er en stat?

Der eksisterer en stat men uenighed om (s. 7) • Oprindelse • Karakter •

Der eksisterer en stat men uenighed om (s. 7) • Oprindelse • Karakter • Formål

Uenigheden udspiller sig i forhold til spøgsmålet om statens indblanding i økonomiske forhold og

Uenigheden udspiller sig i forhold til spøgsmålet om statens indblanding i økonomiske forhold og i privatlivet (skema s. 8)

Organisatorisk definitioner • Et sæt selvstændige institutioner adskilt fra den private sfære • Staten

Organisatorisk definitioner • Et sæt selvstændige institutioner adskilt fra den private sfære • Staten er suveræn inden for dens territorium, dvs. den højeste autoritet • Statens suverænitet er uafhængig af personer • Statens personale er primært ansat som bureaukrati • Kan opkræve skatter for at finansiere dens aktiviteter

Funktionelle definitioner • En rækker institutioner, der udfører bestemte formål – ikke nødvendigvis nogen

Funktionelle definitioner • En rækker institutioner, der udfører bestemte formål – ikke nødvendigvis nogen organisatorisk adskillelse mellem privat og offentlig sfære • Staten er defineret ved sine konsekvenser – orden, stabilitet

Disposition 1. Hvad er pluralisme 2. Pluralismens vigtigste bidrag til forståelsen af staten 3.

Disposition 1. Hvad er pluralisme 2. Pluralismens vigtigste bidrag til forståelsen af staten 3. Hvornår opstår den moderne politiske pluralisme 4. Gennemgang af kapitlet • historiske forudsætninger • metodiske antagelser • hvad skaber politik 5. Opsummering

Hvad er pluralisme “recognizes the existence of diversity in social, institutional and ideological practices,

Hvad er pluralisme “recognizes the existence of diversity in social, institutional and ideological practices, and values that diversity” (p. 13).

Hovedpointer • 1. Staten forstås som et åbent system, hvor forskellige interesser og grupper

Hovedpointer • 1. Staten forstås som et åbent system, hvor forskellige interesser og grupper konkurrerer om indflydelse på lige fod • 2. Forståelsen af interessegruppers legitime funktion som bidragende med stabilitet til staten • 3. Forestilling om flerhed af overlappende loyaliteter og identiteter – ingen central eller homogen dominans. Folk er medlemmer af flere forskellige grupper og foreninger • 4. Fokus på vælgeradfærd og vælgeranalyser

Hvornår • 1920’erne – særligt den filosofisk eller normative politiske pluralisme med kulturelt fokus.

Hvornår • 1920’erne – særligt den filosofisk eller normative politiske pluralisme med kulturelt fokus. • 1950’erne – den metodiske pluralisme, fokus på den moderne ”politiske system” med interessegrupper og vælgeradfærd.

Oprindelse/historie • John Locke – magtdelingslære; kritik af absolutismen. • Montesquieu – magtadskillelse; feudal

Oprindelse/historie • John Locke – magtdelingslære; kritik af absolutismen. • Montesquieu – magtadskillelse; feudal balance med mere end blot en enkelt kilde til autoritet. • Federalist Papers – checks and balances • Tocqueville – kritik af individualisme til fordel for sociale grupper og civile bånd som udviklende for samfundet. Politisk kultur. Civil samfund.

Fokus • Grupper og gruppeinteresser - ikke individer • Diversitet og institutionel spredning af

Fokus • Grupper og gruppeinteresser - ikke individer • Diversitet og institutionel spredning af magten • Social heterogenitet (ikke bare institutionel og politisk) • Mulig konflikt mellem den rolle grupper skal have som enten beskyttende eller udviklende • Fokus på interessegrupper som legitime og velartikulerede udtryk for mangfoldighed i komplekse samfund

Metode • Den nye politiske videnskab • Kritik af tidligere tiders mytologiske og abstrakte

Metode • Den nye politiske videnskab • Kritik af tidligere tiders mytologiske og abstrakte forståelse af staten • adfærd afslører politiske præferencer ”it becomes impossible for people to be mistaken about their interest” (p. 19)

 • Samfundet bliver i takt med modernisering stadig mere differentieret men hænger stadig

• Samfundet bliver i takt med modernisering stadig mere differentieret men hænger stadig sammen

Input politics To teorier om vælgeren • Vælgere dårligt informerede om politik (problemet med

Input politics To teorier om vælgeren • Vælgere dårligt informerede om politik (problemet med hyperpolitisering) • Median-vælger teorien

Interessegrupper • Kun valg meget sjældent • Høj grad legitimitet • Responsive

Interessegrupper • Kun valg meget sjældent • Høj grad legitimitet • Responsive

Demokratisk o medlemskredsens størrelse (potentiel voting power) o Grad af mobilisering/dækningsgrad inden for et

Demokratisk o medlemskredsens størrelse (potentiel voting power) o Grad af mobilisering/dækningsgrad inden for et specifikt område o Intensiteten af præference-tilkendegivelse afspejler stigende legitimitet