Hvad er en stat Der eksisterer en stat
- Slides: 18
Hvad er en stat?
Der eksisterer en stat men uenighed om (s. 7) • Oprindelse • Karakter • Formål
Uenigheden udspiller sig i forhold til spøgsmålet om statens indblanding i økonomiske forhold og i privatlivet (skema s. 8)
Organisatorisk definitioner • Et sæt selvstændige institutioner adskilt fra den private sfære • Staten er suveræn inden for dens territorium, dvs. den højeste autoritet • Statens suverænitet er uafhængig af personer • Statens personale er primært ansat som bureaukrati • Kan opkræve skatter for at finansiere dens aktiviteter
Funktionelle definitioner • En rækker institutioner, der udfører bestemte formål – ikke nødvendigvis nogen organisatorisk adskillelse mellem privat og offentlig sfære • Staten er defineret ved sine konsekvenser – orden, stabilitet
Disposition 1. Hvad er pluralisme 2. Pluralismens vigtigste bidrag til forståelsen af staten 3. Hvornår opstår den moderne politiske pluralisme 4. Gennemgang af kapitlet • historiske forudsætninger • metodiske antagelser • hvad skaber politik 5. Opsummering
Hvad er pluralisme “recognizes the existence of diversity in social, institutional and ideological practices, and values that diversity” (p. 13).
Hovedpointer • 1. Staten forstås som et åbent system, hvor forskellige interesser og grupper konkurrerer om indflydelse på lige fod • 2. Forståelsen af interessegruppers legitime funktion som bidragende med stabilitet til staten • 3. Forestilling om flerhed af overlappende loyaliteter og identiteter – ingen central eller homogen dominans. Folk er medlemmer af flere forskellige grupper og foreninger • 4. Fokus på vælgeradfærd og vælgeranalyser
Hvornår • 1920’erne – særligt den filosofisk eller normative politiske pluralisme med kulturelt fokus. • 1950’erne – den metodiske pluralisme, fokus på den moderne ”politiske system” med interessegrupper og vælgeradfærd.
Oprindelse/historie • John Locke – magtdelingslære; kritik af absolutismen. • Montesquieu – magtadskillelse; feudal balance med mere end blot en enkelt kilde til autoritet. • Federalist Papers – checks and balances • Tocqueville – kritik af individualisme til fordel for sociale grupper og civile bånd som udviklende for samfundet. Politisk kultur. Civil samfund.
Fokus • Grupper og gruppeinteresser - ikke individer • Diversitet og institutionel spredning af magten • Social heterogenitet (ikke bare institutionel og politisk) • Mulig konflikt mellem den rolle grupper skal have som enten beskyttende eller udviklende • Fokus på interessegrupper som legitime og velartikulerede udtryk for mangfoldighed i komplekse samfund
Metode • Den nye politiske videnskab • Kritik af tidligere tiders mytologiske og abstrakte forståelse af staten • adfærd afslører politiske præferencer ”it becomes impossible for people to be mistaken about their interest” (p. 19)
• Samfundet bliver i takt med modernisering stadig mere differentieret men hænger stadig sammen
Input politics To teorier om vælgeren • Vælgere dårligt informerede om politik (problemet med hyperpolitisering) • Median-vælger teorien
Interessegrupper • Kun valg meget sjældent • Høj grad legitimitet • Responsive
Demokratisk o medlemskredsens størrelse (potentiel voting power) o Grad af mobilisering/dækningsgrad inden for et specifikt område o Intensiteten af præference-tilkendegivelse afspejler stigende legitimitet
- Danskerne findes i mange modeller tekst
- Soft cap vs hard cap
- Kommer dho på eksamensbevis
- Erste tag der woche
- Der seele heimat ist der sinn
- Das ist der daumen der pflückt die pflaumen
- At eternity's gate painting
- Lippenbremse
- Ezekiel 25 17 der pfad der gerechten
- Wer ist der gründer der modernen türkei
- Kryptografie
- Aufbau burg
- Der gott der stadt bild
- Gegenstand der arbeitspsychologie
- Jak se stát pediatrem
- Statkey lock
- Stat 134
- Testing of hypothesis
- Lt