Hukommelse Oplg for SprogKoordinatorgruppen d 30 05 2007

Hukommelse Oplæg for Sprog-Koordinator-gruppen d. 30. 05. 2007

Opmærksomhed hukommelsens første trin n ”Vær opmærksom!” – Betyder det, at man skal koncentrere sig? – Betyder det, at man skal vågne op? – Betyder det, at man skal fokusere på noget bestemt? Alle tre betydninger giver mening! n Man snakker om fokuseret opmærksomhed = selektiv opmærksomhed n Man snakker om delt opmærksomhed n

Fokuseret opmærksomhed Cocktail-party-fænomenet n Fokuseret opmærksomhed virker som et filter n Men det er kompliceret – hvad sker der, hvis man hører sit eget navn nævnt af nogle andre, mens man taler med en person? n Vi kan reagere fysisk på noget vi ikke rigtig har hørt! n

Fokuseret visuel opmærksomhed Man kan sammenligne fokuseret visuel opmærksomhed med et spotlys på en scene. Alt inden for et forholdsvis lille område ses tydeligt – men vi kan se mere! n Distraktorer. Hvis vi leder efter en pige med langt, rødt hår, så er en pige med rødt (men kort) hår mere distraherende end en blond eller mørk pige! Hvad med baggrunden for denne tekst? n

Delt opmærksomhed Man kan sige, at der er en bestemt mængde opmærksomhed til rådighed, som man kan fordele på forskellige ting. Hvis tingene er automatiserede kan man lave flere ting. n Den holder nok ikke helt… MEN det er sikkert, at øvelse gør mester! n Automatiserede handlinger glemmes let! n

DSM-IV : Skandinavien: Deficits in Attention, Motor function, and Perception ICD-10 : Attention Deficit Hyperactivity Disorder Hyper. Kinetic Disorder Gade

Og så over til Hukommelsen Opmærksomheden kan som nævnt ses som hukommelsens første trin!

Hukommelse n Gennem tiden har der været forskellige teorier: John Locke: ”Tabula rasa” – den blanke tavle. Andre har lagt mere vægt på medfødte evner. n Hukommelsen er med os over alt – Cykle, dufte, ord, ansigter, finde vej, osv. n Hukommelse er ikke én ting, men må opdeles for at give mening.

William James (1890) The principles of psychology * * Primær hukommelse Sekundær hukommelse Primær hukommelse: den vedvarende bevidsthed Sekundær hukommelse: den ”rigtige” hukommelse Gade

En bog og et eksempel Anders Gade har skrevet en bog, der er blevet grundbog på alle universiteterne, når vi snakker om neuropsykologi. n Udgivet på Frydenlund n Findes i bogklubudgave n

Hukommelse Oplæsning af eksempel fra Gade: s. 210 n … og et andet eksempel s. 211 n n Stadieteorien har domineret de seneste 30 år. – Sensorisk hukommelse (ét sekund) – Korttidshukommelse (6 -7 enheder – op til ét minut) – Langtidshukommelse

Hukommelse Stadie teorien kritiseres for at give en for mekanisk forklaring af korttidshukommelsen, og for at undervurdere betydningen af kognitiv bearbejdning af informationerne, i forhold til hvor godt de lagres i langtidshukommelsen. n Der findes eksempler på at korttidshukommelsen er beskadiget, men at langtidshukommelsen fungerer! n

Hukommelse Fra kun at tale om ”Korttidshukommelse” er det nu almindeligt at tale om ”arbejdshukommelse” n Forskellen kan illustreres med ”Cifferspændvidde-delprøven” fra WISC n Langtidshukommelsen opdeles i en ”deklarativ hukommelse” og en ”procedural hukommelse” n

Hukommelse ”Deklarativ hukommelse”: Vi ved at…. n ”Procedural hukommelse”: Vi ved, hvordan… (Denne hukommelse er vi i reglen ikke bevidste om) n ”Episodisk hukommelse”: Oplæs s. 224 n n ”Semantisk hukommelse”: Vores mere almene viden om hvordan verden er indrettet og hænger sammen ordforråd n

Arbejdshukommelse Antagelse: specielt knyttet til frontallapperne Hvad bruges den til ? Central styreenhed ”centrale eksekutivfunktion” Gade

Reys komplekse figur Gade

Er dette en hukommelsestest? 1) Sig så mange dyrenavne, som du kan, på ét minut 2) Sig så mange ord, som begynder på bogstavet S, som du kan, på ét minut …. Det var en afledning (3 minutter); - tegn figuren en gang mere, nu efter hukommelsen Gade

HUKOMMELSESKODNING Man husker som regel en begivenhed 1) når den opleves med udelt opmærksomhed , og 2) når opmærksomheden er rettet mod betydningen af denne begivenhed 3) når begivenheden vedrører én selv 4) når begivenheden berører emotionelt Gade

Hukommelse og genkaldelse Vi tager et eksempel: Hvad var det for et kunstværk, som gav stor diskussion før 50 -årsdagen for d. 5. maj? n Kan vi huske det i fri genkaldelse? 1. stikord: Kunstværket skulle følge kysten fra Skagen til den tyske grænse n 2. stikord: Var det indpakning af tyske bunkers? , Var det en laser-stråle? Eller var det en ballon-installation? n Det vi anvendte her var et ”Cue” – et stikord!

Hukommelse genkaldelse n Nogen gange kommer vi i tanke om ting, når vi er i en bestemt situation: Kontekstafhængig hukommelse n Nogen gange har vi det lige på tungen Det kan være meget frustrerende. Vi oplever det som et hul i hukommelsen, men et ”aktivt” hul, der kan afvise forkerte svarforsøg. Vi har fat i noget, men ikke helt nok til en genkaldelse!

Hukommelse og Opmærksomhed Problemer med hukommelse (og opmærksomhed) giver vanskeligheder med at følge den almindelige undervisning og kommunikation. n Hvis kommunikationen går hen over hovedet på et barn, så stiger risikoen for uro! n Barnets tro på egne evner og på eget værd har en tendens til at falde!!!!! n

En ny spændende bog Oddbjørn By vil nogen kende fra TV Demonstrerede at han kunne huske rækkefølgen på 52 kort. ”Norsk Mester” i hukommelse

Oddbjørn By’s strategi n Oddbjørn By definerer hukommelsens grundpiller: – Observation (Hvis du er opmærksom husker du bedre) – Association (strategien er at ting er lette at huske mens tal er sværere – man kan så forbinde tal til en ting, så bliver det lettere) – Visualisering (At skabe billeder hjælper hukommelsen) – Stadfæstelse (Du skal have styr på, hvor du gemmer/lagrer din viden)

Oddbjørn By’s strategi Oddbjørn By har en særlig strategi, idet han prøver at sammenkæde dét han skal huske til noget han har i langtidshukommelsen. n Det kunne være en fast rute med 10 punkter, nummereret fra 1 til 10. n Ved at knytte ting man skal huske til et punkt på ruten kædes tingen til noget i langtidshukommelsen. n

Hukommelse Man ved, at hvis man ”arbejder” med indholdet af det, der skal huskes, så lagres informationerne bedre. n Det hjælper at gentage dét man skal huske n Det hjælper at huske billeder – gerne med bevægelse n Det hjælper meget mere, at man forholder sig til indholdet af det, man skal huske. n

En tredje bog Udgivet i 2005 n Har et kapitel om træning af børns hukommelse n Alt er på lager – vi skal bare finde det! n Oplæs om Anthony Hopkins s. 118 n n Og så en lille test…

En visuel hukommelsesopgave

Hukommelse og opmærksomhed Det kan trænes! n Der er udviklet et program: ”Hukommelses- og Opmærksomhedstræning” kaldet HOT n – Udgives af Dansk Psykologisk Forlag – Til målgruppen: 8 til 16 år (to versioner 8 -12 og 13 -16) – Et program – ikke for psykologer men for pædagoger og lærere – Programmet varer 20 uger – 30 min. pr. dag (elev og ”træner”)

Mere HOT – HOT-materialet består af Manual til vejlederen n Instruktionsbog til ”træner” n Opgaver og dagbogsblade til eleven n – Hvad træner HOT? Visuel og verbal hukommelse n Fokuseret og delt opmærksomhed n Fastholdelse af koncentration n Strategier til opgaveløsning – 3. 000 danske kroner n

Eksempel på træning af arbejdshukommelsen Robo. Memo er et relativt nyt interaktivt træningsprogram, udviklet i Sverige n www. cogmed. com n 30 -45 min. pr. dag – 5 dage pr. uge i 5 uger n Tilknyttet coach n Internet-tilbagemelding n 7. 000 svenske kroner n

Et andet eksempel Styrkelse af frontallappernes funktion n Neuro-feedback n Købes på timebasis (dyrt) n n Der kommer givetvis en masse ting i disse boldgader i fremtiden

Til allersidst