Hjertekarsygdomme Med vgt p forhjet blodtryk blodprop i

Hjerte-karsygdomme Med vægt på forhøjet blodtryk, blodprop i hjertet og forhøjet kolesterol

Læringsmål • • Viden om hjerte-kar-sygdomme Viden om virkningen af medicin til behandling af hjerte-kar-sygdomme Viden om medicinens bivirkninger, og hvad man kan gøre for at forebygge og lindre bivirkninger Kunne bistå borgere i sikker brug af lægemidler Kunne støtte borgeren i at opdage tegn på eller utilstrækkelig behandling af hjerte-kar-sygdomme Kunne støtte borgeren i at handle i forhold til observationerne Kunne deltage i en dialog med sundhedsprofessionelle om borgerens hjerte-kar-sygdomme og behandling heraf Være bevidst om helbredstilstandens betydning for livskvalitet, herunder betydningen af at hjerte-kar-sygdomme er behandlet tilstrækkeligt og KRAM-faktorernes indflydelse herpå Juni 2015 2

Hvad skal vi tale om? • Forhøjet blodtryk, blodprop i hjertet, forhøjet kolesterol • Medicin til hjerte-kar-sygdomme • Tjek på beboernes medicin • KRAM-faktorernes betydning • De vigtigste pointer Juni 2015 3

Forventninger • Hvilke forventninger har du til undervisningen i dag? • På en skala fra 1 til 10: Hvor meget viden og erfaring har du indenfor emnet? • Hvad er særlig vigtigt for dig at lære noget om? • Hvordan skal du fremover bruge det, du lærer i dag? • Hvis du har konkrete spørgsmål til dagens emne, kan du skrive dem ned. Så tager vi det op undervejs. Juni 2015 4

Udvalgte hjerte-kar-sygdomme • Forhøjet blodtryk (hypertension) • Blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt) • Forhøjet kolesterol (hyperkolesterolæmi) Juni 2015 5

Animation - Kredsløbet • http: //www. pharmakon. dk/skal/moduler/bostedsprojekt/animati oner/animationer. html Juni 2015 6

Forhøjet blodtryk • Forhøjet blodtryk ses hos omkring 20 % af den danske befolkning Hyppigheden stiger med alderen • Forhøjet blodtryk kan fx skyldes livsstilsfaktorer, anden sygdom eller bivirkninger fra medicin • En blodtryksmåling består af 2 tal, fx 140/90 mm. Hg: • det høje tal = det systoliske blodtryk: • trykket i blodkarret, når hjertet trækker sig sammen • det lave tal = det diastoliske blodtryk: • trykket i blodkarret, når hjertet slapper af Juni 2015 7

Grad af hypertension Systolisk (mm. Hg) Diastolisk (mm. Hg) Ikke hypertension 140 og 90 Mild hypertension (Grad 1) 140 -159 og/eller 90 -99 Moderat hypertension (Grad 2) 160 -179 og/eller 100 -109 Svær hypertension (Grad 3) 180 og/eller 110 Isoleret systolisk blodtryk > 140 og < 90 Kilde: Dansk Hypertensionsselskab Juni 2015 8

Symptomer på forhøjet blodtryk Først når blodtrykket er meget forhøjet, opstår typisk symptomer, fx: • hovedpine • næseblod • synsforstyrrelser • træthed • svimmelhed • søvnbesvær Juni 2015 9

Blodprop i hjertet • Blodprop i hjertet opstår pga. kolesterolaflejringer i kranspulsårerne → revner på indersiden af pulsårerne → dannelse af ”blodpropper”, der sætter sig fast i de indsnævrede pulsårer • Symptomer kan fx være øget åndenød og træthed ved anstrengelse, smerter i brystet og venstre arm og angst • Især hos ældre ses psykisk uro, forvirring og sløret bevidsthed • Blodprop i hjertet kan også komme uden varsel Juni 2015 10

Forhøjet kolesterol • For højt kolesterol er ikke en sygdom i sig selv, men en tilstand, der giver øget risiko for, at man udvikler åreforkalkning • Skyldes oftest en fed kost, men kan også være medfødt • Kolesterol kan måles både som totalkolesterol, HDL-kolesterol og LDL -kolesterol • Ingen symptomer i sig selv, men kan vise sig senere som åreforkalkning Juni 2015 11

Medicin til hjerte-kar-sygdomme

Hvilke lægemidler mod hjerte-karsygdomme får jeres beboere? • Tænk på de beboere, hvis medicin du er med til at håndtere • Skriv navnet på det eller de lægemidler mod hjerte-karsygdomme, som de får Juni 2015 13

Medicin til forhøjet blodtryk

Medicin til forhøjet blodtryk • Vanddrivende medicin • Calciumantagonister • ACE-hæmmere • Angiotensin-II-receptorantagonister • Betablokkere • Kombinationsbehandling Juni 2015 15

Vandrivende medicin

Vanddrivende medicin Virkning • Øger nyrernes udskillelse af salte – først og fremmest natrium • Salt binder vand og trækker derfor vand ud af kroppen, herved falder blodtrykket • Under langtidsbehandling er mængden af urin normal, men kroppens totale vandindhold er nedsat Juni 2015 17

Animation - nyrerne • http: //www. pharmakon. dk/skal/moduler/bostedsprojekt/animati oner/animationer. html Juni 2015 18

Vanddrivende medicin Almindelige bivirkninger: • træthed • kvalme, opkastning • for højt/lavt kalium, natrium og klor • forhøjet blodsukker • forhøjet mængde af urat i blodet • hovedpine, svimmelhed • dehydrering • forhøjet kolesterol Juni 2015 19

Godt at vide om vanddrivende medicin • Når man tager vanddrivende medicin, bør man drikke normalt, svarende til 1½ - 2 liter væske dagligt • Der kan gå op til 14 dage, før virkningen er slået helt igennem • Koncentrationen af salte i blodet bør kontrolleres mindst en gang om året • Ved pludseligt ophør med vanddrivende behandling kan ses væskeophobning og vægtøgning • Forvirring og sløvhed kan være tegn på ubalance i kroppens salte • Hvis beboeren er generet af at skulle tisse ofte, kan man tale med lægen om at ændre i medicinen eller dosis Juni 2015 20

Vær opmærksom på • om beboeren får tjekket saltbalancen mindst en gang om året • øget risiko for bivirkning af lithium ved samtidig behandling med vanddrivende medicin • nedsat effekt af den vanddrivende behandling kan fx skyldes: • brug af smertestillende medicin af NSAID-typen • medicinen ikke bliver taget regelmæssigt • dosis ikke længere er høj nok • to slags vanddrivende medicin kan kombineres, men øger risikoen for ubalance i kroppens salte • om dosis er for høj, og beboeren derfor har for lavt blodtryk • svimmelhed og evt. besvimelse, når man rejser sig/sætter sig op Juni 2015 21

Calciumantagonister

Calciumantagonister - virkning • Direkte udvidelse af blodkarrene, så den perifere modstand falder • Bidrager til blodtryksfald Juni 2015 23

Calciumantagonister Bivirkninger: • hævede ankler • hovedpine • træthed og svimmelhed • forstoppelse • ansigtsrødme med varmefølelse, hjertebanken • hududslæt Juni 2015 24

Godt at vide om calciumantagonister • Alle calciumantagonister er depotmedicin • Matrixen i nogle depottabletter udskilles i tabletlignende form med afføringen • Forholdsregler ved perikum og grapefrugtjuice • Hvis ikke andet er aftalt, anbefales det, at medicinen tages om morgenen Juni 2015 25

Vær opmærksom på • hovedpine, træthed og svimmelhed ses ofte i starten af behandlingen. Det går som regel over • calciumantagonister kan give hævede ankler • tal med lægen - vanddrivende medicin virker ikke på hævelsen • verapamil giver hyppigt forstoppelse • husk fiberrig kost, fx tilskud af HUSK Juni 2015 26

ACE-hæmmere og angiotensin-IIreceptorantagonister

ACE-hæmmere og angiotensin-IIreceptorantagonister Hvad kan behandles: • forhøjet blodtryk • visse former for hjertesvigt Dosering: • følsomheden for medicinen er individuel • derfor startes en behandling med en lav dosis, som gradvist justeres op, til den ønskede effekt er nået Juni 2015 28

ACE-hæmmere og angiotensin II receptorantagonister Bivirkninger: • tør irritationshoste (hos 5 - 20 %). Gælder kun ACE-hæmmere • kraftigt blodtryksfald - svimmelhed • for højt kalium i blodet • mave-tarm-gener • hovedpine • udslæt • smagsforstyrrelser Juni 2015 29

Godt at vide • ACE-hæmmere kan give svimmelhed i starten af behandlingen • Ved generende hoste kontaktes lægen med henblik på at skifte medicinen. Hostemedicin virker ikke • Hvis tunge, gane eller svælg hæver, skal en læge straks kontaktes, da det kan være en alvorlig overfølsomhedsreaktion • Forhøjet kalium viser sig fx ved forvirring, kraftesløshed og talebesvær. Kontakt straks læge Juni 2015 30

Vær opmærksom på • om saltbalancen måles hvert år • at lithium øger risikoen for bivirkninger/forgiftning af lithium • om beboeren bruger smertestillende medicin i håndkøb, som lægen ikke kender til Juni 2015 31

Betablokkere

Betablokkere - virkning • Hæmmer det automatiske (autonome) nervesystem, der bl. a. har betydning for hjerte og lunger • Herved nedsættes bl. a. hjertefrekvensen samtidig med, at tendensen til ekstraslag hæmmes Juni 2015 33

Betablokkere Hyppigste bivirkninger: • træthed og svimmelhed • muskeltræthed • kolde hænder og fødder • kvalme og tendens til diaré • søvnforstyrrelser, mareridt og depression Juni 2015 34

Godt at vide • Medicinen må ikke stoppes brat, men aftrappes over 1– 2 uger • Hvis medicinen giver mange bivirkninger, kontaktes lægen med henblik på af skifte til anden medicin Juni 2015 35

Vær opmærksom på • at betablokkere kan forværre astma • at betablokkere hos diabetikere kan sløre symptomerne på lavt blodsukker, fx svedudbrud, rysten og hjertebanken Juni 2015 36

Øvelse • Mål hinandens blodtryk • Mål på begge arme • Mål igen, hvis forskellen er mere end 10 mm. Hg Juni 2015 37

Case

Case – Henning 55 år • Henning får Centyl med Kaliumklorid (vanddrivende) forhøjet blodtryk • Fordi Henning har haft problemer med for lavt kalium, har han desuden fået Kaleorid (kaliumtilskud) • For 2 uger siden supplerede lægen blodtryksbehandlingen med Captopril (ACE-hæmmer), fordi Hennings blodtryk var steget • Nu virker Henning tiltagende konfus og klager desuden over, at han hoster og føler sig mat • • • Hvad gør du som kontaktperson? Hvordan kommunikerer du med lægen om Hennings symptomer? Brug ISBAR som redskab Juni 2015 39

Hennings medicinskema (uddrag) Indikation Præparat Kl 8 Kl 12 Forhøjet blodtryk Centyl med kaliumklorid 1 Kaliumtilskud Kaleorid 2 Forhøjet blodtryk Captopril 25 mg 1 Forebyggende Hjertemagnyl 75 mg 1 Forhøjet kolesterol Simvastatin 40 mg Kl 17 Kl 22 1 1 Juni 2015 40

Case – spørgsmål at diskutere • Hvordan skal vi observere effekten af medicinen hos beboeren – hvad skal vi konkret se efter? • Hvad skal vi registrere? • Hvor ofte og i hvor lang tid skal vi registrere? • Hvad skal der til, for at vi igen kontakter lægen – og hvornår? Juni 2015 41

ISBAR • ISBAR er et værktøj til at sikre, at man har alle de nødvendige oplysninger, inden man kontakter behandleren • Brug af ISBAR er med til at sikre god mundtlig kommunikation mellem botilbud og læge • ISBAR står for: • • • Identifikation Situation Baggrund Analyse Råd Juni 2015 42

ISBAR-tjekliste Forbered dig, inden du ringer: • • Vurder beboerens situation Overvej, hvem det er relevant at kontakte Læs de nyeste notater i journalen/omsorgssystemet Hav relevante oplysninger klare som fx: • • temperatur, vejrtrækning, puls, blodtryk bevidsthedsniveau medicinliste nuværende pleje og bistand Juni 2015 43

ISBAR-tjekliste (blok) • Identifikation: • Situation: • Baggrund: • Analyse: • Råd: Dit navn, funktion, institution/afdeling Jeg ringer, fordi – beskriv. Jeg har observeret følgende ændringer i funktionsniveau eller helbredstilstand (temperatur, vejrtrækning, puls osv. ) Kort præsentation af beboerens situation (tiltag indtil nu, sygdomshistorie) Giv din vurdering af problemet. (evt. usikkerhed om, hvad problemet er. Beboerens situation er ændret, vi må gøre noget) Giv eller bed om råd. Hvad skal vi gøre? Hvad vil du foreslå? Hvad skal jeg observere og vurdere? Hvem gør hvad? Hvornår tales vi ved igen? Juni 2015 44

ISBAR Eksempel på udfyldelse/brug • I: Mit navn er Thea. Jeg er pædagog på Hjulebækhjemmet. Jeg ringer angående Henning, 011259 -9999. Han bor her på Hjulebækhjemmet. Henning har for højt blodtryk • S: Jeg ringer, fordi Henning er blevet noget konfus. Desuden klager han over, at han hoster og føler sig mat • B: Henning får Centyl med Kaliumklorid og Kalerorid. For 14 dage siden var hans blodtryk højt, så han fik ordineret Captopril oveni • A: Jeg er usikker på, om hans utilpashed og hoste skyldes hans nye medicin • R: Hvad vil du råde os til at gøre? Hvornår skal vi evt. tales ved igen? Juni 2015 45

Medicin til blodprop i hjertet: blodfortyndende medicin

Typer af blodfortyndende medicin Blodpladehæmmende medicin Acetylsalicylsyre (ASA) Hjertemagnyl, Hjerdyl, Hjertemin, Magnyl Clopidogrel Plavix, Grepid, Cloriocard Dipyridamol Persantin, Persantin Retard, Asasantin Blodfortyndende medicin Warfarin Marevan, Warfarin Dabigatranetexilat Rivaroxaban Pradaxa Xarelto Phenprocoumon Marcoumar Juni 2015 47

Blodfortyndende medicin • Anvendes efter en blodprop, hjerneblødning, ved kunstige hjerteklapper, hjertesvigt, hjertekramper • Hæmmer blodets evne til at størkne • Blodets størkningsevne følges løbende gennem blodprøve Juni 2015 48

Bivirkninger Type blodfortyndende medicin Bivirkninger Marevan Blødningstendens Acetylsalicylsyre (ASA) Halsbrand, mavesmerter, sure opstød, tendens til blødninger, kvalme, opkastning, diaré, hovedpine, søvnløshed, nældefeber Dipyridamol Hovedpine, kvalme, opkast, diaré, svimmelhed, hjertekrampe, muskelsmerter, udslæt Clopidogrel / prasugrel Fordøjelsesbesvær, mavesmerter, diaré, blødninger, blodansamlinger Juni 2015 49

Godt at vide om blodfortyndende medicin • • INR-værdien er et mål for blodets evne til at størkne Der er ikke langt fra virkning til overdosering ved warfarin • Skal helst tages hver dag på samme tidspunkt for at undgå udsving i blodets koncentration ASA kan købes i håndkøb, men bør kun tages efter aftale med lægen ASA kan forstærke virkningen af anden blodfortyndende medicin ASA bør ikke gives i doser over 75 mg Persantin kapsler skal synkes hele Virkningen af Warfarin kan øges af mange former for madvarer og medicin i håndkøb • • • kontrol af INR Juni 2015 50

Vær opmærksom på • • • blødninger, fx fra næse, tandkød og blå mærker om beboeren falder og fx slår hovedet om beboeren har mørk afføring eller kaster blod op om beboeren tager håndkøbsmedicin, kosttilskud eller naturlægemidler, uden at lægen er informeret om beboeren får målt INR ved brug af blodfortyndende medicin om beboeren tager sin medicin rigtigt om beboeren skal opereres, kontakt i så fald lægen, og hør, om den blodfortyndende behandling skal pauseres at fortælle tandlægen, at beboeren får blodfortyndende medicin om medicinen virker dårlige end tidligere Juni 2015 51

Medicin til forhøjet kolesterol: statiner

Kolesterol er vigtigt for at danne: • visse hormoner • galde • D-vitamin • Kroppen danner selv det kolesterol, den skal bruge Juni 2015 53

Mål for kolesterolsænkende behandling Mål for voksne uden hjerte-kar-sygdom: • LDL kolesterol < 3, 0 mmol/l Mål for hjerte-kar-syge og diabetikere • LDL-kolesterol < 1, 8 mmol/l Kilde: Den nationale kardiologiske behandlingsvejledning. Dyslipidæmi. Erik Berg Schmidt et al. Sidst opdateret 17. 5. 2013. Dansk Cardiologisk Selskab, www. cardio. dk Juni 2015 54

Statiner Virkning • Hæmmer kroppens produktion af kolesterol, så mængden af LDL-kolesterol i blodet falder Juni 2015 55

Statiner - bivirkninger • Alvorlige (sjældne): • uforklarlige muskelsmerter med utilpashed eller feber Juni 2015 56

Godt at vide • Grapefrugtjuice i større mængder kan øge virkningen • Tages om aftenen 57

Vær opmærksom på • Statiner kan påvirke leveren. Tjek af levertal i starten af behandlingen og derefter hvert halve år • Muskelsmerter kan være tegn på en alvorlig bivirkning → kontakt læge 58 Juni 2015

Tjek på beboernes medicin Formål og brug i hverdagen • Få overblik over, hvad beboeren bruger af medicin • Få indarbejdet en systematik i overvejelserne om beboernes medicin • Inddrag beboernes forhold til deres medicin • Sæt fokus på de vigtigste mulige problemstillinger ved medicinen • Støtte til at reflektere over og reagere hensigtsmæssigt på eventuelle problemer opstået ved behandlingen Juni 2015 59

Tjek på beboernes medicin Indsamling af informationer • Udvælg en af jeres beboere, som får medicin mod hjerte-karsygdom • Udskriv beboerens medicinliste, og udpeg de lægemidler, som du mener, er relateret til hjerte-kar-sygdom • Udfyld ud fra en snak med beboeren, gennemgang af jeres optegnelser om beboeren og/eller ud fra dit kendskab til beboeren redskabets side 2 om beboerens erfaringer, brug af og forhold til sin medicin, samt afsnittet på side 5 -6 om Tjek på medicin mod forhøjet blodtryk; tjek på medicin mod forhøjet kolesterol; og tjek på medicin, der forebygger blodpropper. Du skal kun udfylde disse afsnit – også selvom beboeren får andre slags medicin Juni 2015 60

Tjek på beboernes medicin Brug af informationerne • Hvad bliver du opmærksom på ved denne beboers medicin? • Hvilke problemer kan beboerens brug af medicin medføre? • Hvad kan du gøre ved de problemer, du er blevet opmærksom på? Juni 2015 61

Observation og dokumentation • Udvælg de 3 vigtigste observationspunkter for beboere, der får medicin mod hjerte-kar-sygdomme. • Hvordan sikrer I, at alle medarbejdere er opmærksomme på disse observationspunkter? • Hvad og hvordan vil I dokumentere observationerne? Juni 2015 62

Laminerede ark • De næste to dias er beregnet til, at I kan skrive dem ud og bruge dem til at huske de vigtige informationer om medicinen til hjerte-kar-sygdomme • Diskuter, hvordan I kan forestille jer at bruge arkene i hverdagen: • • • Hvem skal bruge dem? Hvor skal de placeres, og hvorfor lige der? Hvilken gavn skal de gøre? Juni 2015 63

Blodtrykssænkende medicin Der findes mange forskellige typer blodtrykssænkende lægemidler, som kan give mange forskellige former for bivirkninger. I listen her er nævnt nogle af de symptomer man skal være opmærksom på, og som kan føre til lægehenvisning Særlige forhold og gode råd • For meget kalium i blodet kan gøre beboeren konfus og give kraftesløshed • For lidt kalium i blodet kan give beboeren appetitløshed, kvalme og svimmelhed • Hævede ankler, hvis det opstår i forbindelse med at personen får blodtrykssænkende lægemidler • Svimmelhed • Vedvarende hoste, som ikke kommer i forbindelse med en øvre luftvejsinfektion • Symptomer på depression, mareridtsagtige drømme m. m.

Faktorer, der påvirker virkningen af warfarin Faktor Virkning Alkohol (> 3 genstande pr. dag) ↑ Feber ↑ Diaré ↑ Nedsat fødeindtagelse ↑ Tranebærsaft ↑ Grapefrugt ↑ Juni 2015 65

Sundhed og forebyggelse

KRAM-faktorer De livsstilsændringer, der forebygger hjerte-kar-sygdomme, omtales ofte som KRAM • • K for kostomlægning R for rygestop A for alkoholbegrænsning M for motion Juni 2015 67

Hjerte-kar-sygdomme og KRAMfaktorer Kost Overvægt og fedme øger risikoen for type 2 -diabetes, hjertekar-sygdomme, slagtilfælde (apopleksi) og forhøjet blodtryk BMI bør ikke være større end 24 -25 Livvidde: kvinder højst 88 cm, mænd højst 102 cm Rygning Øger risikoen for blodpropper i hjerte og hjerne, hjerneblødning og kredsløbsforstyrrelser Øget risiko for bugfedt (æbleform) Alkohol Højt alkoholforbrug gennem længere tid øger risikoen for hjerneblødning, hjerterytmeforstyrrelser, forhøjet blodtryk Motion Mindst 30 minutters motion dagligt reducerer risikoen for hjertesygdom og død med mindst 30 % Juni 2015 68

KRAM på botilbud? • Fokus på mad og måltider - handleplan for mad og måltider for borgere med særlige behov? • Tobakspolitik - røgfri miljøer? Tilbud om rygestop? • Alkoholpolitik - differentierede alkoholbehandlingstilbud? • Indarbejdet fysisk aktivitet - fysisk aktivitet tilpasset borgere med særlige forudsætninger og behov? • Systematisk tidlig opsporing? Juni 2015 69

Ønsker personer med psykisk sygdom at ændre livsstil? Landsdækkende tal viser, at : • psykisk syge har lige så stor interesse for at have en sundere livsstil som resten af befolkningen • vil gerne spise sundere • 62, 2 % af personerne med psykiske lidelser vil gerne spise sundere sammenlignet med 56, 4 % af baggrundsbefolkningen • vil gerne holde op med at ryge • 68, 3 % af personerne med psykiske lidelser vil gerne holde op med at ryge sammenlignet med 74, 5 % af baggrundsbefolkningen • vil gerne være mere fysisk aktive • 68, 7% af personerne med psykiske lidelser vil gerne være mere fysisk aktive sammenlignet med 72, 2 % af baggrundsbefolkningen Kilde: http: //www. vidensraad. dk/sites/default/files/kort_om_psykisk_sygdom_og_livsstil. pdf Juni 2015 70

Livskvalitet og hjerte-kar Diskuter fx KRAM-faktorer, medicinhåndtering og observationer af jeres beboere Noget kan diskuteres nu – andet ”tages med hjem” • Hvilke sundhedsudfordringer er de største og vigtigste at få gjort noget ved? • Hvilke risikofaktorer er I allerede godt i gang med? • Hvilke risikofaktorer og målgrupper er der behov for at arbejde med? • Hvordan skal sundhedstilstanden hos jeres beboere være om et år? Juni 2015 71

Refleksion • Hvad tænker I om den medicinske behandling nu efter fagligt input? • Har I nogle beboere i tankerne, som kan få bedre hjælp af jer nu? • Giver gennemgangen anledning til ændring af din praksis? Juni 2015 72

Det vigtigste • Skriv de to ting ned i logbogen, du har hørt i dag, som du synes er vigtigst • Fortæl det til din sidemand, og begrund, hvorfor det er vigtigt Juni 2015 73

Forslag til aktivitet efter undervisningen I kan tage følgende problemstillinger op: • Hvordan kan vi sikre os, at der bliver taget relevante målinger på beboere med hjerte-kar-sygdomme med relevante mellemrum? • Hvad skal vi gøre, hvis målingerne viser tegn på ubalance? Juni 2015 74

Tak for i dag! Hold dig orienteret på www. isikrehænder. dk

Medicin til åreforkalkning

Åreforkalkning – Arteriosklerose Åreforkalkning medfører iltmangel i hjertemusklen (iskæmi) Kolesterol Pharmakon 2008 Juni 2015 77

Medicin mod åreforkalkning/ iskæmiske hjerte-kar- sygdomme Medicingruppe Virkning Nitrater Udvider kroppens blodkar og kranspulsårerne → nedsætter hjertets arbejde og behov for ilt Statiner Hæmmer dannelse af kolesterol Blodfortyndende Hæmmer blodpladernes tendens til at klæbe til karvæggen og til at klumpe sig sammen (blodfortyndende) • forebygger dannelsen af blodpropper • hindrer væksten af blodpropper • øger nedbrydningen af blodpropper Juni 2015 78

Medicin til hjertesmerter/ hjertekramper: nitrater

Hvad er hjertekramper? Hjertekramper (angina pectoris) er nedsat blodforsyning til hjertemusklen pga. åreforkalkning Symptomer: • åndenød ved anstrengelse • øget træthed ved anstrengelse • smerte i brystet og venstre arm • angst • vejrtrækningsbesvær Anfald kan udløses: • af fysisk aktivitet • af psykisk anspændelse • ved kuldepåvirkning • ved måltider • om natten Juni 2015 80

Nitrater Virkning: • udvider kroppens blodkar og kranspulsårerne • nedsætter hjertets arbejde og behov for ilt Anvendelse: • forebygger og afhjælper hjertekramper Juni 2015 81

Nitrater – lægemiddelformer Ved anfald Forebyggende behandling • Resoribletter • Mundspray • • Tabletter Depottabletter Depotkapsler Depotplastre Juni 2015 82

Nitrater Bivirkninger: • pulserende hovedpine og rødme i ansigtet • kvalme og irritation af mundslimhinden ved anfaldsbehandlingen • svimmelhed, især ved store doser – vær opmærksom på faldtendens Særlige forhold: • nitratfri periode på mindst 8 timer i døgnet • risiko for aftagende virkning Juni 2015 83

Godt at vide • Nitroglycerin fås i håndkøb, men skal kun tages efter aftale med lægen • Nitroglycerin skal opbevares i originalemballage, og udløbsdatoen må ikke overskrides • Mundspray anbefales ved tør mund • Sluges en resoriblet, og virker den ikke → tag en ny • En nitratfri pause i døgnet er vigtig – men spar ikke på anfaldsmedicinen, hvis der er behov Juni 2015 84

Vær opmærksom på • Kontakt lægen, hvis: • de hurtigtvirkende nitrater ikke rigtig virker længere • beboerens forbrug af hurtigtvirkende nitrater stiger • beboeren har flere anfald, længere anfald, stærkere smerter ved anfald eller anfald ved mindre belastning end tidligere • beboeren er mere træt, forvirret eller bevidsthedssløret end normalt – kan være tegn på forværring af sygdommen Juni 2015 85

Referencer • • www. medicin. dk www. irf. dk www. hjerteforeningen. dk Psykisk sygdom og ændringer i livsstil http: //www. vidensraad. dk/sites/default/files/vidensraad_psykis k-sygdom_digital_1. pdf • Materialet er udarbejdet for I sikre hænder af Pharmakon Juni 2015 86