HISTORISK OM FOBYEN Fra middelalderen til i dag

HISTORISK OM FO-BYEN - Fra middelalderen til i dag

FO-BYEN FO-byen, som den har set ud siden 2009. Et bygningskompleks, der tager udgangspunkt i den gamle pigeskole i Christiansgade/Vester Alle, samt nogle ældre bygninger mellem Christiansgade og Frederiksgade.

Herskinds gård På billedet ses den gamle bygning på adressen Frederiksgade 79, som udgør en del af FO-byen. Bygningen er også kendt som Herskindsgård, efter den århusianske købmand og grosserer, Michael Herskind. Den blev opført i 1850, og tjente dengang som købmandsgård.

”Ny Missionshotel” I 1907 etableredes ”Ny Missionshotel” af Carl Nielsen på adressen Frederiksgade 79. Hotellet var et af flere missionshoteller i Aarhus. Det dannede blandt andet ramme om Aarhus Afholdsforenings møder, hvis mål var at ”arbejde henimod drikkeondets udryddelse”. Hotellet bestod frem til 1978, hvorefter det tjente som stadsingeniørens kontor, og siden som kontor for Aarhus Skolevæsen.

Pigeskolen i Christiansgade Billedet er fra 1947, og viser skolen set fra Vester Allé. Opført af arkitekt Carl Harild omkring år 1900. I slutningen af det 19. århundrede var Aarhus i vækst i kraft af den øgede tilflytning til byerne, hvilket skyldtes den voksende industrialisering. Som resultat af dette, sås også en øget mangel på elevpladser på byens skoler. Skolen blev grundlagt som et resultat af den øgede tilflytning til Aarhus i slutningen af det 19. århundrede.

7. a, 1913 I årene omkring skolens opførelse var piger og drenge opdelt i pige- og drengeskoler. Manglen var størst på skolepladser til piger, og derfor var det netop en pigeskole, der blev opført i Christiansgade.

En moderne skole anno 1900 Plantegning af skolen i Christiansgade fra 1929. Skolen var opført efter datidens moderne principper, og var derfor designet med en midterkorridor, med klasseværelser på begge sider, fordelt på to etager. De store vinduer gav et godt lysindfald, og gode muligheder for udluftning. Husets tage var bl. a. indrettet som bibliotek og fysiklokale, mens der i kælderetagen var indrettet en stor gymnastiksal samt et stort skolekøkken.

Skolens facade set fra Christiansgade Billede fra 1929. I stueetagen er vinduerne udformet med en bue, mens de på 1. etage er firkantede. I den yderste ende mod Vester Allé er vinduerne forstørret ind mod de store sale, for at sikre et tilsvarende større lysindfald.

Inspektørboligen I skolens gård, ud mod Vester Allé, blev der opført en overlærerbolig i samme stil som skolen.

Skolegården På legepladsen i skolegården mente man blot, at der var behov for et stort halvtag, samt et passende antal ”retirader” (toiletter). Drikkekummen på billedet blev opført som en del af den beskedent indrettede skolegård.

Afskærmning fra Frederiksgade Få år efter skolens opførelse fandt man det nødvendigt at opføre en betonmur som afskærmning mod Frederiksgade. Officielt for at afskærme mod regnvandet fra Frederiksgadebygninger ne. Uofficielt var det snarere for at forhindre skolepigerne i at forvilde sig ud i Frederiksgades ”byliv”. Siden er dog på ny blevet åbnet op mod Frederiksgade. Billedet er fra 1907.

Skolen lukker I årene efter krigen faldt elevtallene drastisk, som følge af et stigende udbud af boliger i byens periferi. Derfor besluttede man i 1952 at optage drenge på skolen. Dette standsede dog ikke det faldende elevtal, og i 1962 var man nødt til at lukke skolen, som nu blev erstattet af den nyligt opførte Frydenlundskole. Siden blev bygningerne anvendt af Århus Købmandsskole. I 2005 blev bygningerne i Vester Allé købt af FOAarhus, og blev omdøbt til ”Folkeoplysningens Hus”, som det i dag kan læses på gavlen mod Vester Allé.

Frimurerlogen I 1907 påbegyndtes opførelsen af et nyt palæ ved siden af Christiansgadeskolen, som skulle huse Frimurerordenen i Aarhus. Under opførelsen af bygningen blev man opmærksom på, at der tidligere havde været bebyggelse på grunden. Udgravningen af skeletter vidnede om, at der førhen havde været et kloster på adressen.

Karmeliterklosteret og kirkegården Siden Frimurerlogens opførelse og frem til i dag, er der fortsat blevet gravet i området omkring FO-byen. Senest var det i forbindelse med opførelsen af FO-Aarhus’ nye bygning i baggården i Frederiksgade 78. Her fandt man yderligere rester af et bygningsværk, som tyder på, at der har ligget et kloster. Klosteret mener man har tilhørt Karmeliterordenen, som var en katolsk munkeorden, som vandt indpas i 1400 -tallets Danmark. Klosteret er dateret tilbage til ca. 1460’erne, og er formentligt sat ud af drift omkring 1536 i forbindelse med, at Danmark blev protestantisk.

Handelsskole Notits fra Erhvervsarkivet i Aarhus: 11. febr. 1960: Indenrigsministeriets samtykke til at kommunen overdrager Christiansgades Skoles grund og bygninger m. v. ekskl. inventar til Århus Handelsstandsforening for en samlet købesum af 1 million kroner.

Købmandsskolen Den tidligere inspektør Hans Peter Skøtt husker det således: Vi renoverede Vester Alle fra top til tå. Pludselig dukkede en håndværker op på mit kontor på 1. sal i overlærerbygningen. De var i gang med at pille de usunde asbestlofter ned i "salen", der dengang rummede 2 klasselokaler (oprindeligt var det jo gymnastiksal, der også omfattede kælderlokalerne nedenunder). Den svedige "loftsnedbryder" bad mig komme med over i hovedbygningen, hvor de havde fundet "noget" oven over asbestpladerne. Det var det utroligt flotte originale loft, med de håndmalede motiver. Hvor blev vi glade!

Skeletter i FObyen Under udgravningerne af FO-Aarhus’ baggård har man fundet ca. 150 skeletter. Derudover mener man, at der på klosterets samlede område har været ca. 400 grave. Blandt skeletterne fandtes også mange børn og spædbørn, hvilket man ellers ikke finder så tit, idet børn ikke blev begravet så dybt som voksne, og derfor gik til hurtigere. På billedet ses skeletterne af en kvinde samt to børn.

Byporten i Frederiksgade Opført i 1824. Byens porte var forhadte, da de bremsede den frie passage gennem byen. Når portene var lukkede, var man enten spærret inde eller ude. Samtidig fungerede byporten som en afgrænsning for, hvor det var tilladt at handle. Det skulle foregå i området indenfor porten. Ved slutningen af år 1851 var samtlige byporte revet ned, med undtagelse af byporten i Frederiksgade, som først blev revet ned seks år senere.

Henrik Schandorff Ejeren, af den store gård på hjørnet mellem Frederiksgade og det der i dag hedder Sønder Allé, hed Henrik Schandorff. I 1854 annoncerede han, at han ønskede at udleje en del af sin grund, mellem Fredensgade og Frederiksgade. Samtidig ville han selv finansiere udgifter til anlægning af nye veje på grunden. Køberen var den unge Søren Frich, som startede som selvstændig fabrikant på stedet. I de følgende år var der en betydelig interesse for Schandorffs grunde, og hans annonce må siges at have sat gang i udviklingen i Østergade såvel som Søndergade.

Maritza var en berygtet danserestaurant i Aarhus, som befandt sig i baggården til Frederiksgade 76, eller det som i dag udgør FO-Aarhus’ administrations-bygning. I stueetagen var der restaurant og dansegulv, i det som i dag fungerer som storrumskontor i FO-byen. På førstesalen lå den ”letlevende” bar, Den Blaa Fugl. Der havde tidligere befundet sig natteliv på adressen, dog af mere ukendt karakter. Maritza åbnede i maj 1941, som etablissement indrettet med restaurant, dans og levende musik.

”Det glade Århus’ mødested” Maritza var skabt, ejet og ledet af G. Gravholt, det var en af de finere restauranter, og var et af de mest besøgte forlystelsessteder i byen. Stedet var indrettet i ungarsk sigøjnerstil med egetræsborde og papmachestaffage, og kunne servere for op til 1000 mennesker samtidig. Den 22. februar 1945 blev stedet udsat for Schalburgtage*, og efter sigende skulle dette have medvirket til at øge stedets popularitet. I 1991 lukker Maritza. *Ordet Schalburgtage (efter Schalburgkorpset) var det folkelige navn for den terror el. sabotage som blev udført af tyskerne, som hævn over danske modstandsaktioner.

FO-byen tager form Siden er der igen åbnet op ud til Frederiksgade, og FO-byen har indrettet sig med moderne kontorfaciliteter i en af de gamle mellembygninger (blå pil).

Hvis du vil vide mere… www. fo-byen. dk