Historie og samfundsfag p tvrs Onsdag den 17

  • Slides: 34
Download presentation
Historie og samfundsfag på tværs Onsdag den 17. november 2004, kl. 13: 30 -

Historie og samfundsfag på tværs Onsdag den 17. november 2004, kl. 13: 30 - 16: 30 v/ Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs

Opslag: Med udgangspunkt i bl. a. trinmål og vejledende læseplan drøftes muligheder og begrænsninger

Opslag: Med udgangspunkt i bl. a. trinmål og vejledende læseplan drøftes muligheder og begrænsninger for tværgående samarbejde mellem fagene historie og samfundsfag i 8. og 9. klasse - og med henblik på den obligatoriske projektopgave. Konkrete eksempler præsenteres og drøftes. Forslag til dagsorden üFælles Mål üSammenhænge mellem samfundsfag og historie üEksempel på tværgående forløb 8. kl. üDen obligatoriske projektopgave – elementer af den üEksempel på overordnet emnet ”Holocaust” Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 2

Fælles-Mål-projektet: üUændret: Fagformål (bindende) üNyt: Signalement af faget üUændret: Slutmål for fagene (bindende) üNyt:

Fælles-Mål-projektet: üUændret: Fagformål (bindende) üNyt: Signalement af faget üUændret: Slutmål for fagene (bindende) üNyt: Trinmål (bindende – ”konvertering” fra delmål i UVM) üNyt: Beskrivelser üNyt/omskrevet: læseplan (vejledende – lok. skolemyndighed) ünyt/omskrevet: vejledning Implementering: August 2004 Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 3

Formål: Samfundsfag l l l Historie … udvikler lyst og evne til at forstå

Formål: Samfundsfag l l l Historie … udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv … aktiv medleven i et demokratisk samfund. … historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere…. … på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen …udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger. l l l … historiebevidsthed og identitet … aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. . … indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne… forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. … overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder … indsigt i kontinuitet og forandring. …indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 4

CKF: Samfundsfag l l Historie Menneske og stat Menneske og samfund Menneske og kultur

CKF: Samfundsfag l l Historie Menneske og stat Menneske og samfund Menneske og kultur Menneske og natur l l l Historie i fortid og nutid Tid og rum Fortolkning og formidling Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 5

Forsøg på en model? üHistorie i fortid og nutid üTid og rum üFortolkning og

Forsøg på en model? üHistorie i fortid og nutid üTid og rum üFortolkning og formidling Er den nu så god? Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 6

Ideer til tværgående emner – 8. kl. Emne (arbejdstitel): Langt højere bjerge … =>

Ideer til tværgående emner – 8. kl. Emne (arbejdstitel): Langt højere bjerge … => Danmark i verden Fokuspunkter: absolut neutral nationalstat => international aktør International politik – økonomi – globalisering – globale værdier? – ven/fjendebilleder Ex på trinmål samf. übeskrive de store linier i EU's historie og opbygning ükende til Danmarks placering i Norden, EU, FN og NATO Ex på trinmål hist. ükende baggrund for og udvikling af EU, NATO og FN üfortælle om baggrunden for legitimering af magt og ret …og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 7

Emne: Vi mødes og ændres Kulturpåvirkninger og –transformation üGlobaliserede medier üIndvandring Samfundsfag: ükende til

Emne: Vi mødes og ændres Kulturpåvirkninger og –transformation üGlobaliserede medier üIndvandring Samfundsfag: ükende til det globale medieudbud ügive eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for religioner og normer Historie üforklare om årsager til og følger af emigration, immigration og mobilitet ütidstypiske problemløsninger i relation til handel over grænser og menneskerettigheder Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 8

Den obligatoriske projektopgave Bekendtgørelsen [udkast] § 1. På 9. klassetrin udarbejder eleverne enkeltvis eller

Den obligatoriske projektopgave Bekendtgørelsen [udkast] § 1. På 9. klassetrin udarbejder eleverne enkeltvis eller gruppevis som en del af undervisningen en obligatorisk projektopgave, der i væsentligt omfang inddrager emner fra både samfundsfag og historie. Stk. 2. Arbejdet med projektopgaven skal videreudvikle projektarbejdsformen og give eleven mulighed for at få en bredere vurdering af sit arbejde med et tværgående emne med problemstilling. Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 9

… en del af undervisningen (obligatorisk) Timetal beregnes som en årsnorm i klokketimer –

… en del af undervisningen (obligatorisk) Timetal beregnes som en årsnorm i klokketimer – dvs. ressourcer til arbejdet med projektopgaven Ex: historie 30 timer (svarer til 40 lektioner), Samfundsfag 60 timer (svarer til 80 lektioner) üat klassens eller klassetrinnets lærere lader dele af deres undervisning bidrage til projektopgaveforløbet üat lærerne gennem deres daglige undervisning inddrager relevante dele af deres fags indhold i forhold til det overordnede emne og de delemner med problemstilling, som indgår i projektopgaveforløbet. Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 10

… inddrager emner fra både samfundsfag og historie ü Emner = indhold og fremgangsmåder,

… inddrager emner fra både samfundsfag og historie ü Emner = indhold og fremgangsmåder, dvs. kundskaber og færdigheder fra de to fag inddrages ü aspekter af trinmål til de involverede fag ”opfyldes” gennem arbejdet med projektopgaven ü Vægtningen af de involverede fag kan være forskellig (dvs. ikke 50% samfundsfag, 25% historie og 25% andre fag) ü Det overordnede emne: 1) så bredt, at det inspirerer til, at eleverne kan inddrage forskellige faglige indfaldsvinkler i deres projektopgaver. 2) så præcist og velafgrænset, at eleverne oplever, at der er indholdsmæssig sammenhæng mellem de enkelte projektopgaver, Jens Aage Poulsen - Historie og som udarbejdes på klassen eller klassetrinnet. samfundsfag på tværs 11

… videreudvikle projektarbejdsformen På 9. klassetrin må det således forventes, at eleverne har færdigheder

… videreudvikle projektarbejdsformen På 9. klassetrin må det således forventes, at eleverne har færdigheder i: üat indkredse og formulere et fagligt emne üat stille spørgsmål og at formulere, hvad der kunne være væsentligt at undersøge i arbejdet üat bruge en problemstilling som retningsgivende for planlægning og gennemførelse af arbejdet üat arbejde selvstændigt, undersøgende, systematisk og målrettet üat samarbejde med henblik på at skabe viden üat kunne analysere og vurdere det anvendte materiale, arbejdsprocessen og resultatet. üat kunne formidle den viden, der er et resultat af arbejdet Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 12

… et tværgående emne med problemstilling üTværgående emner med problemstillinger (§ 5 stk 1)

… et tværgående emne med problemstilling üTværgående emner med problemstillinger (§ 5 stk 1) üOverordnet emne => delemner med problemstilling üProblemstillingen afgør hvilke fags ”indhold”, der mest hensigtsmæssigt kan bidrage til projektopgaven. Udfordringen: problemorienterede arbejdsformer må styrkes Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 13

… videreudvikle projektarbejdsformen ex historie Indkredsning af delemne ü… uddrage og formidle et begrundet

… videreudvikle projektarbejdsformen ex historie Indkredsning af delemne ü… uddrage og formidle et begrundet valg af kerneindhold (trinmål efter Udarbejdelse af üstille spørgsmål, der kan uddybe forståelsen … (trinmål efter 4. klasse) problemstilling üFormulere enkle historiske problemstillinger (trinmål efter 6. klasse) ürelevante historiske spørgsmål üFormulere historiske problemstillinger … (trinmål efter 8. klasse) Valg og brug af fremgangsmåde r üUndersøgelser og sammenligninger …(1. forløb) Valg og brug af kilder og materialer üAnvende relevante informationskilder … (trinmål efter 6. klasse) Valg og brug af udtryksform üVisualisere fremtidsscenarier (1. forløb) Formidling üEtablere historiske scenarier … (trinmål efter 6. klasse) üAnalyse af samfundsforandringer … (2. forløb) üForholde sig kritisk til samfunds brug af historiske symboler og fortællinger ü… bedømme forskellige informationskilder (2. forløb) üdiskutere forskellige værdier og argumentere for (trinmål efter 8. klasse) üSkabe fortællinger … (trinmål efter 4. klasse) üFormulere historiske fortællinger … (trinmål efter 6. klasse) Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 14

… videreudvikle projektarbejdsformen ex samfundsfag Indkredsning af delemne üanalysere, fortolke og vurdere væsentlige samfundsproblemer

… videreudvikle projektarbejdsformen ex samfundsfag Indkredsning af delemne üanalysere, fortolke og vurdere væsentlige samfundsproblemer og Udarbejdelse af problemstilling üformulere faglige spørgsmål og udbygge dem til Valg og brug af fremgangsmåder Anvende samfundsfaglige begreber anvende samfundsfaglige undersøgelsesmetodikker Valg og brug af kilder og materialer Iagttage, diskutere og vurdere andres tolkninger Søge, tolke og forholde sig kritisk til forskellige kundskabskilder Valg og brug af udtryksform üInddrage illustrative og kreative virkemidler Formidling ü… fx drama og elektroniske medier som led i fremlæggelser af deres historiske forudsætninger problemformuleringer projekter Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 15

Elementer af projektarbejdsformen (alle fag) Fuldt projektarbejdsforløb Projektuge i 9. Klasse Hensigtsmæssigt at gennemføre

Elementer af projektarbejdsformen (alle fag) Fuldt projektarbejdsforløb Projektuge i 9. Klasse Hensigtsmæssigt at gennemføre mindst ét projektforløb i 8. Klasse. Afgrænset projektarbejde Afgrænset projektorienteret undervisning => projektorienterede læreprocesser Miniprojekter i et fag/tværgående emner i en klasse – en årgang Formidling/præsentation af opbygget viden med brug af medier (opslagstavle, klassens web-site etc. ) Forberedende I et fag/tværgående emner i en klasse – en årgang Gruppearbejde – selvstændig bearbejdelse af informationer – stille spørgsmål til et fænomen – organisere sin arbejdsproces – forholde sig til en ”offentlighed” -formidling/præsentation af opbygget viden – at arbejde handlingsorienteret Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 16

Krav til overordnet emne l l l Angive et undersøgelsesfelt – et indhold, der

Krav til overordnet emne l l l Angive et undersøgelsesfelt – et indhold, der kan undersøges ud fra forskellige typer af spørgsmål ”Rumme” faglige stofområder, der kan undersøges kvalificeret ved hjælp af begreber, metoder og materialer, som eleverne kan håndtere Lægge op til relevante fremgangsmåder og produkter Lægge op til at indhold og fremgangsmåder i væsentligt omfang hentes fra både samf. og hist. Optimale muligheder/udfordringer for alle elever • Måde at arbejde, undersøge, eksperimentere, anvende materialer på • Erhverve sig og skabe viden og indsigt på • At fremstille produktet på • At fremlægge på Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 17

Delemne – enkelte projektopg l l Delemnerne tilsammen belyse centrale aspekter af det overordnede

Delemne – enkelte projektopg l l Delemnerne tilsammen belyse centrale aspekter af det overordnede emne, ex overordnet emne: Vold som middel og sprog => delemner ex: • • • Tortur Terrorisme Magtmidler Vold mod børn Krig Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 18

Eksempel på overordnet emne: Vold som middel og sprog Eksempler fra trinmål efter 9.

Eksempel på overordnet emne: Vold som middel og sprog Eksempler fra trinmål efter 9. klasse: Samfundsfag Eksempler fra trinmål efter 9. klasse: Dansk Historie üGive eksempler på, hvordan bruge og gøre rede for sproget som middel til üBeskrive det internationale samfunds Eksempler fra trinmål efter 9. klasse: gruppetilhørsforhold danner konfliktløsning, overtalelse, underholdning, håndtering af krigsforbrydelser Kristendomskundskab grundlaget for det enkelte argumentation, manipulation, formidling af viden samt üDrøfte eksempler på nyhedsmediers üdiskutere og forholde sig til udvalgte almene menneskes normer og værdier sprogets poetiske funktion vurderinger af aktuelle begivenheder tilværelsesspørgsmål üKende til det globale medieudbud vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i og redegøre for, hvordan de er bundet ü forholde sig til forskellige menneskesyn üKende forskellige kulturer, deres andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer fra til den tid, vi lever i ü forholde sig til sammenhænge mellem forskellige værdier og normer forskellige tider ü Formulere historiske normer, etikker og bagvedliggende værdier Eksempler fra trinmål efter 8. klasse: Geografi üGive eksempler på forskellige fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre problemstillinger som udgangspunkt ügive udtryk for og samtale om egen og andres ükende til fremmede kulturers levevis og relatere dem til kulturmøder og tage udgangspunkt i udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som for projektarbejde livsforståelse værdier og normer i eget samfund de værdier, der ligger til grund for analytisk forståelse üTage stilling til pålideligheden af ü diskutere og forholde sig til håndteringen af ü give eksempler på, at grænsedragning, religioner og normer søge information på forskellige måder og i forskellige kildemateriale kulturmøder befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer üGive eksempler på, hvordan medier samt vælge den informationskilde, der er mest üForholde sig kritisk til samfunds brug kan være årsag til konflikter hverdagen i forskellige typer af hensigtsmæssig. af historiske symboler og fortællinger ükende til politiske, militære og økonomiske samarbejder samfund præges af globalisering. mellem lande og deres rolle i forbindelse med konfliktløsning. Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 19

Projektopgaven: fælles emne ”Holocaust – folkedrab - menneskerettigheder Holocaust - folkedrab l l Betydning

Projektopgaven: fælles emne ”Holocaust – folkedrab - menneskerettigheder Holocaust - folkedrab l l Betydning - holocaust: brændoffer (gr. Holos: hel, kaustos: brændt) – især om nazisternes folkemord – men også om andre. Genocide: (polske jurist Raphael Lemkin) græsk og latin, hvor genos betyder folk/race/stamme og cide mord Rwanda Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 20

Projektopgaven: fælles emne ”Holocaust – folkedrab - menneskerettigheder Definition på folkemord Ifølge FN-konventionen om

Projektopgaven: fælles emne ”Holocaust – folkedrab - menneskerettigheder Definition på folkemord Ifølge FN-konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab defineres folkedrab (på dansk bruger vi både begreberne folkemord og folkedrab) som de handlinger ". . . der begås i den hensigt helt eller delvis at ødelægge en national, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan: a) at dræbe medlemmer af gruppen, b) at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade, c) med fortsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse, d) at gennemføre forholdsregler, der tildigter at hindre fødsler indenfor gruppen, e) med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe. " Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 21

Projektopgaven: fælles emne ”Holocaust – folkedrab - menneskerettigheder Begrundelser i undervisningen l l l

Projektopgaven: fælles emne ”Holocaust – folkedrab - menneskerettigheder Begrundelser i undervisningen l l l Historie Trinmål – læseplan og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder Muligheder og forhindringer for at løse globale konflikter og skabe en international retsorden, fx via FN, hjælpeorganisationer og krigsforbryderdomstole. beskrive det internationale samfunds håndtering af krigsforbrydelser l l l l Auschwitz-dag 27. Jan. 2003 Samfundsfag Trinmål – læseplan. . internationale konflikter og deres baggrund med henblik på at kunne gøre rede for og analysere disse konflikter … grupper og fællesskaber give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes normer og værdier forskellige etniske grupper, herunder normer og værdier racisme og menneskerettigheder Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 22

Projektopgaven: fælles emne ”Holocaust – folkedrab - menneskerettigheder Eksempler fra det 20. årh. l

Projektopgaven: fælles emne ”Holocaust – folkedrab - menneskerettigheder Eksempler fra det 20. årh. l Osmannernes (tyrkernes) forsøg på at udrydde armenerne 1915 -17: 1, 5 mio. af 2 mio. armenere Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 23

Projektopgaven: fælles emne ”Holocaust – folkedrab - menneskerettigheder Sovjetunionen under Stalin l l 1920’erne

Projektopgaven: fælles emne ”Holocaust – folkedrab - menneskerettigheder Sovjetunionen under Stalin l l 1920’erne – 1953: ca. 20 mio. 1932 -33: hungersnød 1937 -38: Udryddelse af folkefjender 1945: Erobringen af Østpreussen Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 24

Projektopgaven: fælles emne ”Holocaust – folkedrab - menneskerettigheder Nazisterne - Tyskland l l l

Projektopgaven: fælles emne ”Holocaust – folkedrab - menneskerettigheder Nazisterne - Tyskland l l l 1935: Nürnberglovene 1938: Krystalnatten => forfølgelse 1941: ”den endelige løsning af det europæiske jødespørgsmål”. 6 mio. jøder (heraf 4 i kz- og tilintetgørelseslejre) Sigøjnere – slaviske folk – homoseksuelle – medlemmer af sekter (ex Jehovas vidner) Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 25

Projektopgaven: fælles emne ”Holocaust – folkedrab - menneskerettigheder Cambodia l De Røde Khmerers –

Projektopgaven: fælles emne ”Holocaust – folkedrab - menneskerettigheder Cambodia l De Røde Khmerers – Pol Pots kommunistiske revolution fra 19751979 kostede ca. 1, 7 millioner menneskeliv ud af ca. 8 mio Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 26

Projektopgaven: fælles emne ”Holocaust – folkedrab - menneskerettigheder Bosnien l 1992 -95: 250. 000

Projektopgaven: fælles emne ”Holocaust – folkedrab - menneskerettigheder Bosnien l 1992 -95: 250. 000 menneskeliv. Massakrer, voldtægter, tvangsfordrivelser, koncentrationslejre og tortur blev under krigen en del af hverdagen for den bosniske befolkning 1995: Over 7. 000 bosniske muslimer mistede livet under massakren ved Srebrenica – markering af massegrav Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 27

Projektopgaven: fælles emne ”Holocaust – folkedrab - menneskerettigheder Rwanda - Sudan l l 1994:

Projektopgaven: fælles emne ”Holocaust – folkedrab - menneskerettigheder Rwanda - Sudan l l 1994: Hutuernes drab på ca. 800. 000 tutsier 2004: Sudan - Dafur Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 28

Projektopgaven: fælles emne ”Holocaust – folkedrab - menneskerettigheder Holocaust – folkedrab materialer l l

Projektopgaven: fælles emne ”Holocaust – folkedrab - menneskerettigheder Holocaust – folkedrab materialer l l Folkedrab – og international ansvarlighed, 2003 (undervisningsavis: www. undervisningsavisen. dk) - litteratur - opgaver links m. m. http: //folkedrab. dk/ Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 29

Projektopgaven: fælles emne ”Holocaust – folkedrab - menneskerettigheder Menneskets ondskab l l Sejrherrernes ”lyst”

Projektopgaven: fælles emne ”Holocaust – folkedrab - menneskerettigheder Menneskets ondskab l l Sejrherrernes ”lyst” til at ydmyge og torturerer de besejrede Lydighed: • • l Irma Grese (nazi-torturbøddel): Det var fores pligt at udrydde antisociale elementer for at sikre Tysklands fremtid Stanley Milgrams forsøg – Auschwitz-Birkenau: 6. 000 mennesker om dagen ”Din nabos søn” – Grækenland Hannah Arendt – Eichmann ikke et uhyre – blot en lydig embedsmand Afstanden mellem gerningsmand og offer – psykologisk distance – fjendebilleder – sociale sammenhold • Treblikas kommandant Franz Stangl – ydmygelse af fangerne: ”For at forberede dem, der skulle udføre planen i praksis. For at gøre det muligt for dem at gøre, hvad de gjorde. ” Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 30

Projektopgaven – en særlig form for et projektarbejde l l l Problemorientering • Problemstilling:

Projektopgaven – en særlig form for et projektarbejde l l l Problemorientering • Problemstilling: sæt af åbne spørgsmål – må ”vækkes” Produktorientering • Udtryk/dokumentation for væsentlige aspekter af projektarbejdet Deltagerstyring • Elevernes rolle – lærerens rolle Tværfaglighed • Tværgående emner både historie og samfundsfag Eksemplarisk • ”overførselsværdi” Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 31

Arbejdet med projektopgaven (1) l l l Lærerens som vejleder • Aktiv, opsøgende, motiverende

Arbejdet med projektopgaven (1) l l l Lærerens som vejleder • Aktiv, opsøgende, motiverende Vejen mod problemstillingen • • God problemstilling – ejerskab Vejledning Kategorier af spørgsmål • • Data- eller faktaspørgsmål Forklarings- og fortolkningsspørgsmål Vurderingsspørgsmål Handlingsspørgsmål Problemstilling og afgrænsning af delemne Andre indgange? Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 32

Arbejdet med projektopgaven (2) l l l Godkendelser Logbog Projektugen Informationssøgning og –bearbejdelse Vidensskabelse

Arbejdet med projektopgaven (2) l l l Godkendelser Logbog Projektugen Informationssøgning og –bearbejdelse Vidensskabelse Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 33

Eksempel l l Overordnet emne: ”Vold som middel og sprog” Delemne: Tortur Udspil til

Eksempel l l Overordnet emne: ”Vold som middel og sprog” Delemne: Tortur Udspil til spørgsmål: • Hvornår brugte man tortur første gang – og hvordan er tortur blevet udviklet? Bearbejdning: • Hvilke grunde var der til, at de fleste vestlige stater forbød tortur i 1800 - • tallet? Hvorfor anvender man stadig tortur, når det har været forbudt i mange år? Jens Aage Poulsen - Historie og samfundsfag på tværs 34