Grundbog til DANSK i grundforlbet Dansk i grundforlbet
Grundbog til DANSK i grundforløbet Dansk i grundforløbet
Orientering til læreren Denne Power. Point er tænkt som lærerens redskab til at præsentere formålet med og de faglige mål for grundforløbet samt at orientere om, hvilket kernestof eleverne skal igennem. Power. Pointen består desuden af en moduloversigt samt et slide pr. undervisningsmodul, således at læreren ved det enkelte moduls begyndelse kan præsentere modulets læringsmål og indhold. Modulplanerne følger bogens struktur, men den enkelte lærer kan naturligvis frit bytte rundt på modulerne. Bogens kapitel 11 er ikke tænkt som et traditionelt modul, men rummer forslag til tre skriftlige afleveringsopgaver, som eleverne kan besvare individuelt. Der er ikke angivet fordybelsestid ved den enkelte opgave - det afhænger naturligvis af, hvordan skriftlighed og fordybelsestid planlægges på den enkelte skole. Modulplanerne her er underkastet en ret stram tidsplan. Enkelte af bogens kapitler kan derfor med fordeles over to undervisningsmoduler. Det gælder kapitel 4 “Overtalelse og manipulation”, kapitel 9 “Motiver og tema og kapitel 10 “Oplevelse, analyse og fortolkning”. Opgaverne til de enkelte kapitler kan desuden frit vælges til eller fra. Som forberedelse til de enkelte moduler forventes det, at eleverne har læst den teoretiske del af kapitlet, mens teksterne i tilknytning til opgaverne læses i modulet i forbindelse med arbejdet med opgaverne. Sidste slide i denne Power. Point indeholder korte beskrivelser af enkelte CL-øvelser, som kan anvendes som icebreaker og til gennemgang af lektien.
Grundforløbet i dansk ❖ Formål med grundforløbet ❖ ❖ At præsentere danskfaget som et fag, der giver mulighed for oplevelse, selvstændig tænkning og kreativ udfoldelse At introducere centrale danskfaglige begreber som grundlag for danskundervisningen i studieretningsforløbet At vække elevernes interesse for at beskæftige sig med danskfaglige problemstillinger Faglige mål for grundforløbet ❖ At kunne udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt og multimodalt ❖ holde korte oplæg, argumentere for et synspunkt, indgå i faglige diskussioner ❖ redegøre, analysere, fortolke og vurdere mundtligt og skriftligt ❖ At opnå indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund ❖ At kunne analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i forskellige medier ❖ At kunne forholde sig selvstændigt til forskellige typer af tekster
Grundforløbet i dansk ❖ ❖ ❖ Kernestof ❖ Dansksprogede tekster - primært fra perioden efter 2000 ❖ Litterær analyse og fortolkning, herunder forskellige litterære metoder ❖ Sproglig analyse og fortolkning, herunder retorisk analyse ❖ Kreative, produktive og refleksive arbejdsprocesser, herunder remediering Omfang af fagligt stof ❖ 55 sider lærebogsstof ❖ 28 sider fakta-, fiktions- og blandingsgenrer It ❖ ❖ Anvendes i udarbejdelsen af skriftlige, mundtlige og multimodale produktioner med fokus på faglig formidling Anvendes i kreative og innovative opgaveløsninger
Plan for grundforløbet Modul Fokus Læringsmål Materiale Aktivitet 1 Fakta og fiktion Skelne mellem fakta og fiktion samt indsigt i blandingsgenrernes udbredelse og funktion i det globaliserede samfund Kapitel 1: Faktatekster Opgave A, B og/ og fiktionstekter eller C 2 Genrer Viden om, at genrebegrebet er dynamisk; overblik over fakta-, fiktionsog blandingsgenrer; genreforventningens betydning for tekstoplevelsen Kapitel 2: Genrer og genreforventninger 3 Ord og tekst Indblik i, at sprog skaber verden, og at ord skifter betydning og tillægges Opgave A, B og/ Kapitel 3: Ord og tekst betydning alt efter anvendelsesmåde og kontekst eller C 4 -5 Overtalelse Genkende appelformerne og de virkemidler, der understøtter disse; forstå hvordan appelformerne påvirker kommunikationen 6 Sproglig karakteristik Metode til karakteristik af stilen i en tekst; forståelse af, hvordan tekstens Kapitel 5: Sproglig særlige stil opstår, og hvad karakteristikken af stilen kan bruges til karakteristik 7 Realplan og billedplan Genkende billedsprog; forståelse af, hvordan billedsprog opstår, og hvordan det anvendes i henholdsvis fakta, fiktion og blandingsgenrerne Kapitel 6: Realplan og Opgave A, B og/ billedplan eller C 8 Forfatter og fortæller Genkende fortællersynsvinkel og skelne mellem forskellige fortællertyper i fiktionstekster; fortællerens betydning for oplevelsen af teksten Kapitel 7: Forfatter og fortæller 9 Rækkefølge Viden om kompositionsprincipper; kompositionsanalyse af fakta, fiktion og blandingsgenrer Kapitel 8: Rækkefølge Opgave A, B og/ og spænding eller C 10 -11 Motiver og tema Viden om motiver, tema og holdning; forståelse af sammenhængen mellem motiver, tema og tekstens holdning Kapitel 9: Motiver og tema 12 -13 Analyse og fortolkning Kende den hermeneutiske spiral og forskellige læsemetoder; viden om analyse, fortolkning, perspektivering som faser i mødet med teksten Kapitel 10: Oplevelse, Opgave A, B og/ analyse og fortolkning eller C 14 Opsamling Overblik over viden tilegnet i grundforløbet; forståelse af danskfagets kernestof og centrale metoder Kapitel 1 -10 Skriftlig formidling Forstå vigtigheden af sproglig korrekthed; kende forskellige skrivekompentencer og skrivningens tolv bud Kapitel 11: Skriftlig formidling Kapitel 4: Overtalelse og manipulation Opgave A, B og/ eller C Opgave A, B og/ eller C Opgave 1, 2 og 3
Modul 1: Fakta og fiktion ❖ ❖ Læringsmål ❖ At kunne skelne mellem fakta og fiktion ❖ At opnå indsigt i blandingsgenrernes udbredelse og funktion i det globaliserede samfund Kernestof ❖ ❖ Blandingsformer mellem fakta og fiktion: Autofiktion, “autentisk” fakta, traditionel og fiktionaliseret selvbiografi Materiale ❖ Kapitel 1: “Fakta og fiktion” Tidsplan Indhold 1 10 min Klasse: Begrebsafklaring (fakta, fiktion, blandingsformater) 2 15 min Grupper/klasse: Opgave A 3 35 min Grupper/klasse: Opgave B 4 20 min Individuelt/parvis: Opgave C 5 10 min Klasse: Diskussion om begreberne “autofiktion”, “autentisk fakta” og “fiktionaliseret selvbiografi”
Modul 2: Genrer ❖ Læringsmål ❖ ❖ ❖ At få et overblik over forskellige fakta-, fiktions- og blandingsgenrer Kernestof ❖ ❖ At opnå forståelse af, at genrebegrebet er dynamisk, og at læserens genreforventning har stor betydning for oplevelsen af en tekst Anvendelse af typiske faktagenrer i fiktionstekster: Dødsannonce, ansøgning, opskrift og højttalermeddelelser Materiale ❖ Kapitel 2: “Genrer og genreforventninger” Tidsplan Indhold 1 10 min Klasse: Gennemgang og diskussion af genreskemaet side 21 2 15 min Grupper: Opgave A 3 30 min Parvis/klasse: Opgave B 4 25 min Grupper/klasse: Opgave C 5 10 min Klasse: Diskussion af begrebet “genrehybrid” og betydningen af læserens genreforventninger
Modul 3: Ord og tekst ❖ Læringsmål ❖ ❖ ❖ At opnå forståelse af, at ord skaber vores verden, og at den måde, vi bruger ordene på, derfor er med til at farve vores forståelse af verden Kernestof ❖ ❖ At opnå forståelse af, at ord skifter betydning og tillægges betydning alt efter anvendelse og kontekst Teksters anvendelse af ordenes “denotative” og “konnotative” betydning, “plus- og minusord”, “objektivt og subjektivt ordvalg” og forskellige semantiske felter - med fokus ordvalgets betydning for tekstens indhold Materiale ❖ Kapitel 3: “Ord og tekst” Tidsplan Indhold 1 10 min Klasse: Gennemgang af objektivt og subjektivt ordvalg (øvelse side 30) samt semantiske felter i teksterne af Carsten Jensen, Sven Hassel og Halfdan Rasmussen side 28 og 29 2 20 min Grupper/klasse: Opgave B 3 30 min Individuelt/parvis: Opgave C 4 20 min Grupper: Opgave A 5 10 min Klasse: Diskussion om anvendelse af subjektivt, støjende og stødende ordvalg på de sociale medier
Modul 4 -5: Overtalelse ❖ ❖ Læringsmål ❖ At opnå forståelse af, hvordan afsenderens brug af appelformerne etos, logos og patos påvirker modtageren ❖ At opnå viden om, hvilke sproglige og argumentatoriske virkemidler der understøtter de forskellige appelformer Kernestof ❖ ❖ Argumentations- og diskursanalyse samt analyse af appelformerne Materiale ❖ Kapitel 4: “Overtalelse og manipulation” Tidsplan Indhold 1 10 min Klasse: Gennemgang af appelformerne (skema side 38 -41) - fx via CL-øvelsen ‘Begrebsbingo’ 2 20 min Grupper: Opgave A 3 40 min Grupper/klasse: Opgave C 4 15 min Grupper: Igangsætning af opgave B (fortsætter i næste modul, som afrundes med en diskussion om appelformerne og andre argumentationskneb) 5 5 min Klasse: Opsamling
Modul 6: Sproglig karakteristik ❖ ❖ Læringsmål ❖ At opnå forståelse af, hvilke elementer der har indvirkning på mundtlig, skriftlig og multimodal kommunikation ❖ At opnå forståelse af, hvad man forstår ved stilen i en tekst, og hvordan en teksts særlige stil opstår ❖ At opnå indsigt i, at formålet med sproglig karakteristik er at give en vurdering af de sproglige virkemidlers virkning på læseren Kernestof ❖ ❖ Stilistiske virkemidler - hvordan de opstår, og hvordan de virker Materiale ❖ Kapitel 5: “Sproglig karakteristik” Tidsplan Indhold 1 10 min Klasse: Begrebsafklaring - fx CL-øvelsen: ‘Quiz og byt’ 2 10 min Grupper: Opgave A 3 30 min Parvis/klasse: Opgave B 4 35 min Parvis/klasse: Opgave C 5 5 min Klasse: Diskussion af, hvad der er formålet med sproglig karakteristik
Modul 7: Realplan og billedplan ❖ Læringsmål ❖ ❖ Kernestof ❖ ❖ At opnå forståelse af, hvordan billedsprog opstår, og hvorfor man anvender billedsprog i henholdsvis fakta- og fiktionstekster Kendskab til begreberne “realplan” og “billedplan”, “kognitive metaforer” samt forskellige billedsproglige Materiale ❖ Kapitel 6: “Realplan og billedplan” Tidsplan Indhold 1 10 min Klasse: Gennemgang af skema side 60 - find flere eksempler til skemaet 2 20 min Parvis/klasse: Opgave B -> Gennemgang af realplan og billedplan på klassen 3 25 min Grupper: Opgave A 4 35 min Grupper: Opgave C (der samles op på øvelsen i næste modul) figurer
Modul 8: Forfatter og fortæller ❖ Læringsmål ❖ ❖ ❖ At opnå kendskab til forskellige typer af fortællere og deres aktivitet og vidensniveau i teksten Kernestof ❖ ❖ At opnå viden om fortællerinstansen i fiktionstekster samt forståelse af, hvilken betydning fortællerens aktivitet har for læserens forventning til og forståelse af en tekst Forskellige typer af fortællere Materiale ❖ Kapitel 7: “Forfatter og fortæller” Tidsplan Indhold 1 10 min Klasse: Gennemgang af forskellige fortællertyper (figur side 70) - evt. CL-øvelse om begreber 2 20 min Grupper: Opgave A 3 25 min Parvis/klasse: Opgave B 4 30 min Parvis/klasse: Opgave C 5 5 min Klasse: Diskussion af fortællerens betydning for teksten
Modul 9: Rækkefølge ❖ ❖ Læringsmål ❖ At opnå forståelse af, hvilken betydning tekstens komposition har for læserens opfattelse af tekstens indhold og holdning ❖ At opnå forståelse af, hvordan fortælleren i fakta- og fiktionstekster gennem kompositionen styrer læserens behov for afklaring Kernestof ❖ ❖ Begrebet komposition i fakta- og fiktionstekster Materiale ❖ Kapitel 8: “Rækkefølge og spænding” Tidsplan Indhold 1 5 min Klasse: Begrebsafklaring 2 15 min Grupper: Opgave A 3 30 min Parvis: Opgave B 4 30 min Grupper: Opgave C 5 10 min Klasse: Diskussion af kompositionens betydning for oplevelsen af en tekst
Modul 10 -11: Motiver og tema ❖ ❖ Læringsmål ❖ At opnå forståelse af sammenhængen mellem motiver og tema i en tekst og tekstens overordnede holdning ❖ At opnå viden om, at en tekst kun kan have ét tema, men ofte flere motiver ❖ At indøve en metode til at udpege motiver og tema i en tekst Kernestof ❖ ❖ Motiv og tema, holdning og budskab Materiale ❖ Kapitel 9: “Motiver og tema” Tidsplan Indhold 1 10 min Klasse: Analyse af billedet side 85 til gennemgang af de begreber, der omtales i kapitlet 2 10 min Grupper: Opgave A 3 50 min Grupper/klasse: Opgave B 4 100 min Grupper: Igangsætning af opgave C (fortsættes i næste modul - sammenfattes i en diskussion om forholdet mellem holdning, budskab og tekstens tendens) 5 5 min Klasse: Opsamling
Modul 12 -13: Analyse og fortolkning ❖ ❖ ❖ Læringsmål ❖ At opnå forståelse af de forskellige faser i læserens møde med og forståelse af en tekst ❖ At opnå forståelse af, at fortolkning af en tekst er en aktiv proces, der foregår i interaktionen mellem læser og tekst ❖ At opnå kendskab til forskellige læsemetoder - fortolkning afhænger af det perspektiv, der lægges på teksten Kernestof ❖ Den hermeneutiske spiral som grundlæggende metode i danskfaget og de øvrige humanistiske fag ❖ De tre perspektiver i dansk - litterært, sprogligt og mediemæssigt Materiale ❖ Kapitel 10: “Oplevelse, analyse og fortolkning” Tidsplan Indhold 1 10 min Klasse: Gennemgang af den hermeneutiske spiral side 95 og de forskellige læsemetoder s. 96 2 20 min Grupper: Opgave A 3 55 min Grupper: Opgave C (fremlægges i næste modul) 4 90 min Grupper: Opgave B (igangsættes i næste modul) 5 5 min Klasse: Opsamling
Skriftlig formidling ❖ ❖ Læringsmål ❖ At opnå øvelse i at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst skriftligt ❖ At beherske skriftsprogets normer for korrekthed, og forstå, hvad sproglig korrekthed betyder formidlingen ❖ At anvende skriftlige fremstillingsformer (redegøre, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed Kernestof ❖ ❖ Produktivt arbejde med skriftlig udtryksfærdighed Materiale ❖ Kapitel 11: “Skriftlig formidling” Omfang Indhold 1 1 side Opgave 1: Indlæg til klassens blog om en oplevelse i forbindelse med mødet med gymnasiet 2 1, 5 sider Opgave 2: Redegørelse for synspunkterne i en tekst og karakteristik af tekstens formidling af synspunkterne 3 2 sider Opgave 3: Analyse af en litterær tekst
Ideer til CL-øvelser ❖ Begrebsbingo: Formål - at læse lektien grundigt og tjekke sin viden ❖ ❖ Læreren (eller et par elever) holder et oplæg om dagens lektie, og eleverne krydser af, når deres begreber nævnes. Vinderen er den, som først får fuld plade, og som altså har udvalgt de mest centrale begreber. Margretheskålen: Formål - at tjekke viden ❖ Hver elev skriver tre forskellige begreber på tre stykker papir. Sedlerne samles i en skål. ❖ Klassen deles op i firemandshold, der konkurrerer om, hvem der er bedst til at gætte, hvad der står på sedlerne. Første runde (45 sekunder pr. elev) ❖ En elev fra hold 1 trækker en seddel og forsøger at forklare, hvad der står på sedlen uden at bruge ord eller dele af ord fra sedlen i sin forklaring. Hvis holdet gætter rigtigt, tager eleven en ny seddel. Hvis eleven ikke kan forklare begrebet, lægges sedlen tilbage i skålen, og eleven tager en ny. Når tiden er gået, går turen til hold 2. Sådan skifter holdene, indtil der ikke er flere sedler tilbage i skålen. ❖ Hvert hold tæller sedlerne og får ét point for hver seddel. Quiz og byt: Formål - at tjekke sin forståelse af stoffet ❖ Eleven skriver som en del af lektien et begreb eller et spørgsmål til dagens lektie på et stykke papir. ❖ Eleverne finder sammen to og to, den ene læser sit spørgsmål/begreb op, og den anden svarer på spørgsmålet eller forklarer, hvad begrebet dækker over. ❖ ❖ Eleven laver som en del af lektien en bingoplade med de mest centrale begreber fra dagens lektie. Læreren fastsætter antallet af begreber på bingopladen. ❖ Ved korrekt svar bytter eleverne begreber og finder nye partnere. Anden runde (30 sekunder pr. elev) ❖ Speeddating: Formål - at udpege det vigtige i teksten ❖ ❖ Eleven vælge som en del af lektien tre sætninger fra dagens lektie, som er vigtige forståelsen af emnet. Eleverne sidder to og to over for hinanden og skal ‘speeddate’ i to minutter om betydningen af de valgte sætninger fra lektien. ❖ Efter to minutter rykker alle rundt, så alle har en ny makker at ‘speeddate’ med i yderligere to minutter. ❖ Antal runder bestemmes af læreren. I anden runde må eleven kun sige ét ord (‘øh’ er også et ord). Ellers foregår det på samme måde som i første runde. Denne gang starter hold 3. Tredje runde (30 sekunder pr. elev) ❖ I tredje runde må eleven kun mime ordet. Denne gang starter hold 5. ❖ Det samlede resultat gøres op efter tre runder.
- Slides: 17