Grubletegninger Stoffers egenskaber Center for Lring i Natur

Grubletegninger Stoffers egenskaber *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Balloner Opfølgning Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere. Selv hvis vi bruger en meget følsom vægt, og vi vejer ballonen før og efter den pustes op, er det svært at måle en vægtændring. I stedet for at bruge en normal vægt, kan man bruge en balancevægt. Læg to lige store oppustede balloner på hver side af balancevægten. I kan sætte et stykke tape på en af ballonerne. Derefter kan I forsigtigt stikke hul på ballonen gennem tapen. Hvad sker der, når luften slippes ud? Kan I forklare det? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Balloner Ideer En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt? Det er nærliggende at tro, at luft ikke vejer noget. Ligesom alle andre stoffer består luft af partikler. Partiklerne er meget små, men de har stadig en masse. Hvis luft vejer noget, så må ballonen veje mere, når ballonen er oppustet. Jo mere luft den indeholder, jo mere vil den veje. *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Snemand Opfølgning Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere. I kan undersøge dette ved at bruge sne eller is. Modelsnemænd kan laves ved at fryse vand i en vandflaske eller mælkekarton. Hvad kan I bruge som frakke? Hvordan vil I afgøre om frakken har en effekt? Kan I komme på andre faktorer, som har betydning for isolationsevnen? F. eks. tekstil, farve og tykkelse af frakken. *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Snemand Ideer En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt? Vi bruger frakker for at holde varmen, det er derfor nærliggende at tro, at frakken vil holde snemanden varm og derved få den til at smelte hurtigere. Faktisk fungerer frakken som isolering. Frakken nedsætter varmeoverførsel begge veje. Frakken holder en person varm, hvorimod den forhindrer snemanden i at blive varmere. Andre faktorer som lufttemperatur og valg af tekstil har også betydning for, hvor hurtigt snemanden smelter. Hvordan kan I bruge denne viden i forbindelse med opvarmning og isolering af huse, og dermed spare energi og penge? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Jord Opfølgning Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere. I kan måle, hvor lang tid det tager at få en mængde vand til at løbe igennem forskellige jordtyper. Se på jordpartiklerne i en lup, og beskriv dem. Trænger alt vandet igennem hver jordtype? Undersøg om størrelsen af partiklerne påvirker mængden af vand jorden kan holde på, og hvor hurtigt denne mængde vand løber igennem? Hvad sker der, hvis I bruger våd eller tør jord? Har mængden af sten, blade, kviste osv. betydning for, hvor hurtigt vand trænger igennem jorden? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Jord Ideer En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt? Hvor hurtigt vandet løber igennem jorden afhænger af størrelsen på jordpartikler og lufthuller. Sandkorn er større end lerpartikler. Det betyder, at sandjorden vil have større lufthuller, og derfor vil vandet trænge hurtigere igennem. Lerpartiklerne i jorden sænker vandets hastighed. En jordbund med en stor andel af lerpartikler vil være fugtig i længere tid, da lerpartiklerne hjælper jorden med at holde på vandet. Hvilken konsekvens har det for en gård med leret jord og en gård med sandet jord? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Væsker Opfølgning Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere. I kan undersøge figurernes udsagn ved at bruge en stereolup eller et forstørrelsesglas. Sand- og saltkorn er små enheder med fast volumen og form. Hvilke andre materialer kan I undersøge? Vælg nogen som er indlysende som f. eks. træ og vand. Vælg andre som ikke er så indlysende f. eks. gel, skum og sand. Er der nogle som ikke passer ikke ind i definitionerne af et fast stof, væsker eller en gas? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Væsker Ideer En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt? Hvad kendetegner en væske? Normalt siger man, at en væskes rumfang er konstant, men formen kan ændres. Det betyder, at væsker vil forme sig efter beholderen. Modellervoks virker lidt som væsker. Modellervoksen beholder sin form indtil noget eller nogen ændrer den. Faste stoffer som f. eks. sand eller salt tager form efter deres beholder, men de er ikke væsker. Hvis I ser på sand eller salt i lup, kan I se, at det er små korn. Disse korn ændrer ikke form som væsker gør. Hvert korn er et fast stof. Flødeskum er en blanding af væske og luft. Det kan være flydende eller fast, alt efter hvor meget luft det indeholder, derfor er det sværere at kategorisere. Lav en skala med faste stoffer i den ene ende og gasser i den anden. Hvor på skalaen vil I placere de materialer, I har undersøgt? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Sodavand Opfølgning Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere. Ved at bruge en meget følsom vægt og veje sodavanden før og efter låget er skruet af, kan I observere, hvad der sker. Husk at låget skal vejes med. I kan også bruge en balancevægt. Sæt en sodavandsflaske på hver side af vægten, og sørg for at den er i balance (brug en dåse, hvis den lettere kan balancere). Skrue forsigtigt låget af, så der ikke spildes noget sodavand. Det tager lang tid, før al gassen er sluppet ud (I kan evt. bruge vat eller Vita Wrap til at formindske fordampning, dermed bliver undersøgelsen mere præcis). Hvordan vil I sikre jer, at alt gassen er sluppet ud? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Sodavand Ideer En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt? Det er nærliggende at tro, at gas ikke vejer noget. Når låget skrues af slipper kuldioxiden ud. Ligesom alle andre stoffer består kuldioxid også af partikler. Partiklerne er meget små, men de vejer noget. Fordi denne gas vejer noget, så vil sodavanden blive lettere, når kuldioxiden er sluppet ud. Kan I finde gassens volumen i sodavanden, hvis 1 gram kuldioxid har en volumen på omkring 50 ml? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Tepotte Opfølgning Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere. I kan undersøge udsagnene ved at bruge forskellige typer tepotter fyldt med kogende vand. Pas på det kogende vand. Må, l hvor hurtigt temperaturen aftager, ved hjælp af et termometer eller en datalogger. Hvad tror I påvirker afkølingshastigheden? I kan også lave et forsøg ved at bruge andre beholdere fyldt med kogende vand. Hvilke materialer er bedst til at holde på varmen? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Tepotte Ideer En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt? Hvor hurtigt energi afgives til omgivelserne afhænger af de forskellige materialer. Ligeledes har tepottens tykkelse indflydelse på energitabet. En tykkere tepotte vil være en bedre isolator. Metal er effektive varmeledere, så tepotten af metal vil hurtigere køle ned. Også mørke farver og matte overflader taber energi hurtigere. Det er vanskeligt præcist at forudsige hvorledes forholdet mellem de forskellige faktorer påvirker isoleringsevnen. Hvilken type tepotte holder teen varm i længst tid? Hvorfor mon nogle folk bruger tehætter? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Kogende vand Opfølgning Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere. I kan undersøge dette ved at bruge gryder eller andre egnede beholdere. I kan sammenligne, hvor hurtigt forskellige mængder vand koger. Hvad sker der, hvis I opvarmer vandet ved højere effekt på komfuret? Tror I andre væsker opvarmes til kogepunktet på samme tid, f. eks. saltvand eller mælk? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Kogende vand Ideer En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt? Det er nærliggende at tro, at en mindre mængde vand vil koge ved lavere temperaturer end større mængder. Det kræver mindre energi at opvarme en lille mængde vand, derfor koger det hurtigere. Den temperatur, som vand koger ved, er præcis den samme i den lille og i den store gryde. Har det nogen betydning for, hvordan I koger grøntsager derhjemme? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Ubåd Opfølgning Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere. I kan undersøge hvor meget faste stoffer, væsker og gasser kan komprimeres. I kan måle et stofs volumen og derefter sætte det under tryk (f. eks. i en stor sprøjte). Derefter aflæses volumet igen, for at se om det er ændret. Ændres faste stoffer, væsker og gasser i samme omfang? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Ubåd Ideer En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt? Normalt kan faste stoffer og væsker ikke komprimeres særlig meget, hvorimod gasser komprimeres meget lettere. Det skyldes, at partiklerne i faste stoffer og væsker er placeret så tæt, at de ikke kan komme meget tættere sammen. I gasser er der mere plads mellem partiklerne, derfor er det muligt at presse partiklerne tættere sammen. Kan I finde eksempler på, hvor komprimeret luft anvendes? Hvad tror I der vil ske med faste stoffer, væsker og gassers volumen, hvis I ændrer temperaturen? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Når vand koger Opfølgning Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere. Det er svært at undersøge, hvad boblerne er lavet af. I kan indsamle den opstigende gas fra det kogende vand. Hvordan kan I undersøge om det er vand, hydrogen, ilt eller luft? Af sikkerhedsgrunde må disse forsøg kun laves sammen med en voksen. Brug en ren gryde og vand fra hanen. Hvad er damp lavet af? Er det samme som boblerne er lavet af? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Når vand koger Ideer En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt? Det er nærliggende at tro, at væsker koger i overfladen, fordi det er der, vi kan se tegn på, at det koger. Faktisk koger vandet i bunden af gryden, da det er der opvarmningen foregår. Når vandet koger omdanner det sig til gas. Boblerne er altså vand på gasform. Selvom vand er lavet af brint og ilt, er det ikke brint og ilt der splittes ad, men vandmolekylerne, der bevæger sig fra hinanden. At splitte brint og ilt kræver energi. Kan I lave denne proces i laboratoriet? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Røræg Opfølgning Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere. I kan lave røræg og undersøge, om æggehviden og æggeblommen kan adskilles igen? Prøv forsigtigt at opvarme æggehviden og æggeblommen hver for sig. Hvad sker der? Hvilke definitioner er der på grundstoffer, kemiske forbindelser og kemiske blandinger? Kan I finde ud af hvilke kemiske forbindelser, der findes i et æg? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Røræg Ideer En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt? Et grundstof er et stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer. En kemisk forbindelse er 2 eller flere grundstoffer bundet sammen. En kemisk blanding er 2 eller flere grundstoffer eller 2 eller flere kemiske forbindelser kombineret. Æg er ikke kun er lavet af ét grundstof. Æg er en sammensætning af kemiske forbindelser og kemiske blandinger, der ændres under opvarmning. Det er en irreversibel ændring. Hvilke andre irreversible ændringer kan I finde i et køkken? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Heliumballon Opfølgning Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere. I kan undersøge dette ved at bruge heliumballoner. Hvad vil der ske, hvis I lader noget af gassen slippe ud? Hvad sker der, når I opvarmer og nedkøler ballonerne? Hvordan vil I afgøre, hvor godt ballonerne svæver? I kan bruge noget let, f. eks. klips, for at afgøre, hvor meget den kan løfte. *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Heliumballon Ideer En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt? For de fleste er det lettere at forstå, at noget kan flyde i vand end at noget kan flyde i luft. Vi bruger ofte begrebet ”at svæve” i stedet for ”at flyde”, når vi taler om luft. Helium er let i forhold til luft. Det samme volumen af helium vejer mindre end det samme volumen luft. Massefylden er mindre for helium. Dvs. heliumballonen vil svæve (flyde) i luft. Når ballonen opvarmes øges volumet, og massefylden bliver endnu mindre. Det betyder, at den samme mængde gas fylder mere, mens dens massefylde formindskes, dermed vil den flyde bedre. Det modsatte sker, hvis ballonen puttes i en fryser. Kan I forklare, hvordan en varmluftballon virker? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Bjerge Opfølgning Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere. I kan bruge opslagsværker og internettet som hjælp til at finde ud af om udsagnene passer. Har I egne erfaringer med dette? I kan måske komme på modeller analogier som kan hjælpe jer med at forklare, hvad der sker. Kan I forudsige, hvad der ville ske, hvis alle udsagnene er korrekte? Hvordan er atmosfæren opbygget? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Bjerge Ideer En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt? Luftpartikler forandrer hverken størrelse eller form selvom temperaturen eller højden over havet ændrer sig. Men der er færre partikler i luften jo højere man kommer op, og derfor falder trykket i højderne. Selvom partiklerne bevæger sig, er de tiltrukket af jordens tyngdekraft. Derfor vil der være flere partikler tættere på jorden. Jordens atmosfære findes i et relativt smalt bælte rundt om jordens overflade. Kan I forklare, hvorfor bjergbestigere, som bestiger Mount Everest, har behov for at tage ilt med sig? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed