Grn Vkst og Vandplaner virkemidler og konsekvenser for

  • Slides: 24
Download presentation
Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk

Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA gruppe 2. 2. 2011

Indhold • Udgangspunkt (23 vandplaner) • De enkelte virkemidler og omkostninger • Lokal implementering

Indhold • Udgangspunkt (23 vandplaner) • De enkelte virkemidler og omkostninger • Lokal implementering

Opdeling af marine vandområder efter vidensniveau (usikkerhed): V 1 -områder (10%) V 2 -områder

Opdeling af marine vandområder efter vidensniveau (usikkerhed): V 1 -områder (10%) V 2 -områder (20%) V 3 -områder (30%) De 10. 000 tons fra ny model hentes i V 1 og V 2 - samlet reduktion over 19. 000 tons ?

Efterafgrøder ü FOI og DJF antager få sædskifteændringer og jævn placering i DK ü

Efterafgrøder ü FOI og DJF antager få sædskifteændringer og jævn placering i DK ü DMU angiver at der er plads til flere efterafgrøder (250 -500. 000 ha) ü Andel stiger fra 10/14% op til et gennemsnit på ca. 22%. (maks. 37%) (V 1+V 2 er 70% af det samlede areal) ü Arealet med yderligere 24% efterafgrøder er ca. 6% af arealet (Jylland). Areal med yderligere 0 -5% er noget større. ü Stor geografisk forskellighed

Limfjord Sydfyn Lillebælt

Limfjord Sydfyn Lillebælt

Reduktion i 1. vandplan 18 16 N Reduktion (%) 14 12 10 8 6

Reduktion i 1. vandplan 18 16 N Reduktion (%) 14 12 10 8 6 4 2 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24

Omkostninger ved Grøn Vækst (mio. kr. ) Virkemiddel Areal Tons N Tons P Kr.

Omkostninger ved Grøn Vækst (mio. kr. ) Virkemiddel Areal Tons N Tons P Kr. / kg N Årlige omk. (mio. kr. ) 50. 000 700 30 21 Nye efterafgrøder 140. 000 2. 000 30 59 Ingen jordbearbejdning 110. 000 740 1 1 15. 000 230 4 1 Efterafgrøder (grønne marker) Omlægning af græs Omlægning af normsystemet N-kvotemodel I alt 18 1. 008 2. 200. 000 0? 10. 000 14. 670 36 18 (360? ) 442

Virkemidler i Grøn Vækst - 2 Virkemiddel Vådområder P-ådale Areal Tons N 10. 000

Virkemidler i Grøn Vækst - 2 Virkemiddel Vådområder P-ådale Areal Tons N 10. 000 1. 100 3. 000 Biogas Randzoner Grødeskæring Energiafgrøder I alt Kr/kg N Årlige omk. (kr. ) 50 (144) 55 30 300* (500) 9 65 53. 400 2. 561 160 43 110 -- -- -- 400 18. 796 Bem: Vådområder er udregnet over 20 år * kr/kg P Tons P 208 616

Nye efterafgrøder ü DJF og FOI antager oprindeligt få sædskifteændringer og jævn placering i

Nye efterafgrøder ü DJF og FOI antager oprindeligt få sædskifteændringer og jævn placering i DK ü DMU angiver at der er plads til flere efterafgrøder (250 -500. 000 ha) ü Andel stiger nu fra 10/14% op til et gennemsnit på ca. 19%. (maks. 34%) ü Arealet med yderligere 15 -20% omfatter Limfjorden og opland til Ringkøbing Fjord. Areal med yderligere 0 -5% er Århus bugt, Horsens Fjord m. fl. ü I nogle husdyrgodkendelser er der krav om fx 7% efterafgrøder (eget valg).

Efterafgrøder

Efterafgrøder

Efterafgrøder – Økonomi ü Etablering af efterafgrøder : 330 kr. pr. ha (ikke effekt

Efterafgrøder – Økonomi ü Etablering af efterafgrøder : 330 kr. pr. ha (ikke effekt på udbytte) ü Tab på ved etablering på lerjord er baseret på budgetkalkuler 07 -09 hvor tab er 800 kr. (100 – 1. 500 kr. pr. ha) ü Vårbyg indgår i Vestjylland med 50% og i Østjylland med 24%. ü Bedrifter med husdyr har behov for foderenheder (køb ekstra foderbyg/hvede).

Mellemafgrøder m. m. ü Mellemafgrøder koster direkte mere end efterafgrøder (2 ha for 1

Mellemafgrøder m. m. ü Mellemafgrøder koster direkte mere end efterafgrøder (2 ha for 1 ha efterafgrøde). ü Omkostning 650 – 750 kr. pr. ha mellemafgrøde. (1. 300 – 1. 400 kr. pr. ha) ü Lavere udbytte og gødningsmæssig værdi ? ü Salg af N-kvote 56/85 kg N pr. ha efterafgrøde koster 500 - 1. 000 kr. pr. ha. ü Leje efterafgrøde areal hos andre. Efterafgrødeareal < vårbygareal i opland ü Omkostningen behøver ikke at blive mere end 800 - 1. 400 kr. pr. ha.

Randzoner og udtagning - reduktion i indkomst ü Dækningsbidrag 1 (minus variable omkostninger) ü

Randzoner og udtagning - reduktion i indkomst ü Dækningsbidrag 1 (minus variable omkostninger) ü Dækningsbidrag 1, 5 (DB 1 minus 50% af maskinomkostningerne). ü Dækningsbidrag II (DB minus alle maskinomkostninger) ü Kompensation er sat til 2. 600 kr. pr. ha

Udtagning og reduktion i indkomst ü Indkomst (DBII) i budgetkalkuler 20072009 er 600 -900

Udtagning og reduktion i indkomst ü Indkomst (DBII) i budgetkalkuler 20072009 er 600 -900 Kr. pr. ha for sandjord og 2 -3. 000 kr. pr. ha for lerjord. Maskinomkostninger er mellem 3 -4. 000 kr. pr. ha. ü Dækningsbidrag II i regnskab på kornarealer på heltidsbedrifter er i 2008 opgjort til 83 Kr. pr. ha (negativ jordrente) ü Gns. forpagtningsafgift er ca. 4. 000 kr. pr. ha incl. enkeltbetalingsstøtte (2. 300).

Grødeskæring ü Arealpåvirkning ca. 30. 000 ha udover 10 meter randzoner ü Model er

Grødeskæring ü Arealpåvirkning ca. 30. 000 ha udover 10 meter randzoner ü Model er komplicerede ü Screening så de billigste tages først og der opnås erfaringer. Lokal vurdering af indsats. ü Kompensation baseret på gennemsnitligt tab. Areal udpeges på kort.

Implementering af VRD i EU ü Stort set alle har aftalt 1 perioder planer

Implementering af VRD i EU ü Stort set alle har aftalt 1 perioder planer men udmøntning mangler. ü England når fra 25 til 35% målopfyldelse i 1 plan periode. ü Irland bruger 1. periode til Nitratdirektiv og planlægning af 2. planperiode ü Holland gør en indsats for vandkvalitet, men relativ lille påvirkning på landbrug. ü Tyskland indikere regulering på basis af Noverskud på bedriftsniveau, men det konkrete mangler.

Harmonikrav 85% 65% 50%

Harmonikrav 85% 65% 50%

Ringkøbing Fjord analyse - Marginal jordrente og husdyrtæthed

Ringkøbing Fjord analyse - Marginal jordrente og husdyrtæthed

Ringkøbing Fjord analyse 2

Ringkøbing Fjord analyse 2

KONKLUSION ü Ved flere efterafgrøder så er der andre muligheder end flere vårafgrøder ü

KONKLUSION ü Ved flere efterafgrøder så er der andre muligheder end flere vårafgrøder ü Tab ved udtagning vurderes forskelligt bl. a. fordi der anvendes forskellig DB (DBII eller DB 1, 5) ü Ved randzoner og afgrødeskæring indregner FOI kompensation. ü Reduktion af yderligere 10. 000 tons N vil koste mere pr. kg N end tidligere regulering, men omfang er meget usikkert. Vurderinger af alternative virkemidler er undervejs. ü Der arbejdes fortsat i mange undergrupper, hvor også Videncenter for Landbrug deltager. ü Der mangler en samlet bedriftsorienteret analyse af GV’s effekter omfattende både N, P, NH 3, pesticider og CO 2 på casebedrifter. Det efterspørges ikke politisk.

Se mere på www. foi. dk

Se mere på www. foi. dk

Case analyse (kr. /ha) (228 ha, Sjælland) BL Virkemiddel BL Kr. pr. ha FOI

Case analyse (kr. /ha) (228 ha, Sjælland) BL Virkemiddel BL Kr. pr. ha FOI Ialt Kr. pr. ha I alt 335 22. 613 330 22. 275 Tab af vinterafgrøder (68 ha) 1. 500 101. 250 0 -1. 000 0 -67. 500 Randzoner (0, 7 ha) 6. 000 4. 310 2. 000 1. 400 - 2. 600 - 1. 820 Efterafgrøder (68 ha) - Kompensation (0, 7 ha) Opgravning (2, 6 ha) Ingen jordbearbejdning I alt 6. 000 15. 787 -- -- 300 6. 000 100 2. 000 149. 960 23. 85591. 355

Case analyse (kr. /ha) (228 ha Sjælland) BL Virkemiddel Sædskifte betinget tab Red. Vedligehold

Case analyse (kr. /ha) (228 ha Sjælland) BL Virkemiddel Sædskifte betinget tab Red. Vedligehold vandløb (10 ha) BL Kr. pr. ha I alt før N-reg og pest. N-regulering m. m. I alt FOI Ialt Kr. pr. ha I alt 500 112. 500 0 -100 0 -22. 500 6. 000 60. 000 1. 5002. 000 1520. 000 -2. 600 -26. 000 32 7. 200 Kompensation (10 ha) Nedsat N-kvote (4 kg N/ha) FOI 200 45. 060 1. 611 367. 520 90 -504 20. 055 – 115. 055 552 125. 806 -- 2. 447 557. 991 --