Gr tanke til handling VIA University College Vidensflow

Gør tanke til handling VIA University College Vidensflow i VIA? - et projekt under VIAs strategiske pulje/rektoratet Jens H. Lund, lektor ph. d. LU og Virkningsfuld praksis, EVU Jens-Ole Jensen, Docent, Kultur og pædagogik, PSH

Hovedbudskaber – Forskningsbaseringen af uddannelserne er et spørgsmål om gensidighed mellem de to arenaer - Begge arenaer kan agere som modtager/afsender – Forbindelsen mellem forskning og uddannelse er flerdimensionel (materiel, aktør og org. mæssig) – Forbindelserne må ses i lyset af videnspraksis i skolen – Forbindelsesarbejdet i professionshøjskolerne kan især styrkes gennem øget systematisk organisatorisk understøttelse, udvikling af kvalitetskriterier, kvalitativ forskning i forbindelserne

Problemstilling og design Hvordan skabes der synergi mellem uddannelsesinstitutioners forskningsaktiviteter og de studerendes uddannelse og hvilke forskningsog udviklingsdesigns kan fremme forskningsbaseringen af VIAs uddannelser? Design 1. fase: Litteraturstudier – ca. 80 kilder udvalgt til fuldlæsning 2. fase: Interviews – telefoninterview og forskningsinterview 3. fase: Survey – alle undervisere, forskere og udd. ledere 4. fase: Analyse, formidling – primo 2018, artikel og surveyrapport link: https: //www. ucviden. dk/portal/da/publications/vidensflow-i -via(5 f 648 d 6 c-b 87 b-4944 -a 5 c 3 -ec 06 e 3 b 4 e 39 f). html - Løbende sparring fra flg. gruppe: De fire hovedområder, ledelse, undervisere, forskere

Konturer af foreløbige fund pba. litt. studier og interview • Nexus bør anskues i en situationel optik – den er disciplin/fagafhængig – videnssyn, traditioner mm er forskellige og forventninger og forestillinger, strategier og tiltag i forhold til evt. fremme af nexus bør være sensitiv i forhold hertil. • Det situationelle aspekt er blevet understreget gennem survey: organisering af Fo. U og fordeling af ressourcer mm. er ganske forskellige i de forskellige hovedområder – sammenligninger kan vanskeligt foretages. • Arbejdet med nexus indebærer en samtidig dobbeltoptik – blikket bør både rettes mod uddannelses-og forskningsarenaen og anskues som et gensidigt samspil herimellem.

Healey/Griffiths, inspiration til hvorledes udd. arena kan orientere sig mod forskning Healey, M. (2005). Linking Research and Teaching to Benefit Student Learning. Journal of Geography in Higher Education, 29(2), 183– 201. https: //doi. org/10. 1080/03098260500130387 Studerende som deltagere Indhold Processer Studerende som tilskuere

Den gensidige optik

Afsender-modtager positioner 1 Forskningsarenaen som afsender? Indtænk uddannelsen som målgruppe og genstandsfelt gennem hele forskningsprocessen og ikke blot til sidst i forbindelse med formidlingen: § § § I fastlæggelse af tematik og problemstilling i det enkelte forskningsprojekt og i forhold til den proces og det design, som forskningsprocessen rammesættes af samt i formidlingen af forskningsresultaterne 2. Uddannelsesarenaen som afsender? § ved på systematisk vis at identificere og formidle mulige forskningstemaer til forskningsarenaen. § kan etablere sig som løbende kritisk-konstruktiv iagttager og ’kommentator’ på såvel forskningsprocesser som de mere færdige resultater fra forskningsarenaen. 3. Forskningsarenaen som modtager? § Forskningsarenaen kan i fastlæggelse af tematikker på et forsknings-kritisk grundlag ’gøre sig lydhør’, over for de temaer og problemstillinger, der rører sig i uddannelsesarenaen. § Forskningsarenaen kan drøfte valg af design og forskningsprocesser i lyset af spørgsmålet om, hvorvidt disse er lydhøre og involverende i forhold til uddannelsesarenaen. § I formidlingen kan forskningsarenaen fx orientere sig mod uddannelsens formidlingsaktiviteter og -produkter fx bacheloropgaver.

Konturer af fund, fortsat…. Det foreløbige arbejde har frembragt en tredelt analytisk tilgang til nexus: • Modellen informerer i høj grad struktur i survey.

Konturer af fund fortsat…… Tre-dobbelt optik Nexus i VIAs professionsuddannelser kan ikke ses isoleret fra, hvorledes viden og forskningsviden og-processer er en integreret del af den professionspraksis, som uddannelsen retter sig mod. Denne tematik rejses også i enkelte af forskningsartiklerne, der i øvrigt hovedsageligt tager afsæt i kandidatniveau. ”Profesjonsutdanningene må i større grad enn disiplinfag (f. eks. historie, sosiologi, filosofi og fysikk) begrunnes ut fra de spesifikke kompetansebehovene som yrkesfeltet krever. Det er de praktiske arbeidssituasjonene, oppgavene og problemløsningen i yrkespraksisen, som bidrar til integrasjonen av de ulike komponentene. Det er altså i praksisutøvelsen at de ulike faglige emnene, samlet sett, konstituerer profesjonskunnskapen. Forskningsbasert profesjonsutdanning kan derfor også vurderes ut fra yrkespraksisens karakter og kunnskapsbehovet i profesjonsutøvelsen. ” (Vågan, A. , & Havnes, A. (2013). Forskningsbasert barnehagelærerutdanning Norsk Pedagogisk Tidsskrift, 97, 292– 303. )

Videnomsætningen kan ske udadtil praktiker-miljøer, fx institutioner eller kommuner, men skal også ske indadtil uddannelserne. Den sidste del er det væsentligste argument for etablering af Fo. U-aktiviteter på professionshøjskolerne (EVA, maj 2017: 17)

To forskellige typer videnspraksis i uddannelse og skolens praksis Vidensorientering i LU (? ) Uddannelsesforsk ning, Generaliseret empirisk Grundfagllig – pæddid. Viden - teoretisk/filosofisk Lokal viden Systematisk/usyste matisk Skolens praksis for vidensanvendelse Uddannelsesforsk ning, Generaliseret empirisk Grundfagllig – pæddid. viden Lokal viden Systematisk/ usystematisk

Forskningsbaseret implementering Link: https: //www. ucviden. dk/portal/da/persons/jens-h-lund(3 e 87 a 924 -43 ca-4 da 7 -a 770 -06 f 7 a 487 b 24 a)/publications. html

Min didaktik rummer læreprocesser, hvor de studerende opsøger og anvender forskningsviden

Min didaktik rummer, at de studerende indgår i undersøgende og F&U-lignende processer

Materiel – et eksempel: Jeg inddrager litteratur fra VIAs egne F&Uaktiviteter i min undervisning.

Aktør – et eksempel: Jeg inviterer kolleger, der deltager i VIAs forsknings- og udviklingsaktiviteter ind i min undervisning

Organisatorisk – et eksempel: Jeg har fået information om VIAs egen F&U ved deltagelse i formelle fora, hvilket har haft indflydelse på min undervisning (med formelle fora menes fx medarbejdermøder, konferencer eller kompetenceudviklingsdage).