Gr tanke til handling VIA University College Velfrdsstatens

  • Slides: 24
Download presentation
Gør tanke til handling VIA University College Velfærdsstatens opkomst Socialrådgiveruddannelsen Campus Holstebro RH 20

Gør tanke til handling VIA University College Velfærdsstatens opkomst Socialrådgiveruddannelsen Campus Holstebro RH 20 F-M 1+M 2 Samfundsfag Jesper Buchholdt Gjørup 22. oktober 2021 1

Dagsorden 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Målene med det hele Den

Dagsorden 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Målene med det hele Den store plan En gang til: hvad er en velfærdsstat? Velfærdstatens opkomst Politologiske forklaringer Historiske begivenheder Vigtige aktører Introduktion til dagens undervisning VIA UC Holstebro RH 19 S-M 1 Jesper Buchholdt Gjørup samfundsfag 20 -03 -2020 2

læringsmål ”Modulet har fokus på socialrådgivning i en samfundsmæssig og historisk sammenhæng. Der lægger

læringsmål ”Modulet har fokus på socialrådgivning i en samfundsmæssig og historisk sammenhæng. Der lægger vægt på velfærdsstatens politiske, økonomiske og juridiske rammesætning og dens betydning for professionens videns- og praksisgrundlag. Socialrådgiverprofessionens udvikling ses i et nationalt og internationalt perspektiv. ” – Teoretisk og empirisk viden om velfærdsstatens udvikling og opbygning – Socialpolitikkens udvikling i et historisk perspektiv – Beskrive og analysere sammenhæng mellem velfærdsstatslige rammer og professionens praksis VIA UC Holstebro RH 19 S-M 1 Jesper Buchholdt Gjørup samfundsfag 20 -03 -2020 3

Undervisningsrække om velfærdsstat og socialpolitik – – – – – 26. februar: Hvad er

Undervisningsrække om velfærdsstat og socialpolitik – – – – – 26. februar: Hvad er sociale problemer? Mødrehjælpen (Asger) 5. marts: Hvad er en velfærdsstat? (Jesper) 18. marts – hvad er socialpolitik (Jesper) 20. marts: Velfærdsstatens opkomst (Jesper) 29. april – socialpolitik og videnskabsteori (Jesper) 5. maj: Velfærdsstaten - typer og aktører (Jesper) 7. maj: Velfærdsstaten - fattigdom, ulighed og social arv (Jesper) 15. maj: Velfærdsstatens finansiering og kommunens rolle (Jesper) 28. maj: Konkurrencestaten (Asger) VIA UC Socialrådgiveruddannelsen Holstebro. RH 20 F Modul 1+2 samf. undervisning Jesper Buchholdt Gjørup den 5. marts 2020 4

De mange spørgsmål og dagens fokus – Hvad er en velfærdsstat - teoretisk set?

De mange spørgsmål og dagens fokus – Hvad er en velfærdsstat - teoretisk set? – – – – Hvordan defineres begrebet "velfærdstat" i litteraturen? Hvad er en stat? Hvad er velfærd? Hvad er forskellen på velfærdsstat og velfærdssamfund? hvad er forskellen på en velfærdsstat og en konkurrencestat? Hvilke andre teoretiske begreber er også relevante? – Hvad er vigtig empirisk viden om den danske velfærdsstat? – – – hvordan adskiller den danske velfærdsstat fra andre velfærdsstater? hvorfor og hvordan er Danmark blevet en velfærdsstat? hvordan har velfærdsstaten udviklet sig historisk set? – – Hvordan anvendes velfærdsstat-begrebet i den offentlige debat? Hvad er vigtig viden om den danske velfærdsstat? – – økonomisk politisk organisatorisk hvad er velfærdsstatens aktuelle udfordringer? hvad er velfærdsstatens styrker og svagheder? er velfærdsstaten i krise? Socialrådgiveren i forhold til velfærdsstaten VIA UC Socialrådgiveruddannelsen Holstebro. RH 20 F Modul 1+2 samf. undervisning Jesper Buchholdt Gjørup den 5. marts 2020 5

Hvad er det nu lige en velfærdsstat er? VIA UC Socialrådgiveruddannelsen Holstebro. RH 20

Hvad er det nu lige en velfærdsstat er? VIA UC Socialrådgiveruddannelsen Holstebro. RH 20 F Modul 1+2 samf. undervisning Jesper Buchholdt Gjørup den 5. marts 2020 6

Velfærdsstaten – Briggs’ definition fra 1961 “A ‘welfare state’ is a state in which

Velfærdsstaten – Briggs’ definition fra 1961 “A ‘welfare state’ is a state in which organized power is deliberately used (through politics and administration) in an effort to modify the play of market forces in at least three directions— first, by guaranteeing individuals and families a minimum income irrespective of the market value of their work or their property ; second, by narrowing the extent of insecurity by enabling individuals and families to meet certain "social contingencies" (for example, sickness, old age and unemployment) which lead other wise to individual and family crises ; and third, by ensuring that all citizens without distinction of status or class are offered the best standards available in relation to a certain agreed range of social services. ” (Briggs, A 1961: VIA UC Socialrådgiveruddannelsen Holstebro. RH 20 F Modul 1+2 samf. undervisning Jesper Buchholdt Gjørup den 5. marts 2020 Asa Briggs (Lord Briggs) (1921 -2016 ) Britisk historiker 7

Velfærdsstaten – Briggs’ definition fra 1961 –oversat af Carsten Jensen “En velfærdsstat er en

Velfærdsstaten – Briggs’ definition fra 1961 –oversat af Carsten Jensen “En velfærdsstat er en stat, hvor organiseret magt er anvendt (via den politiske proces og den offentlige administration) til at modificere markedskræfterne på i hvert fald tre måder: For det første ved at garantere individer og familier en minimumsindkomst uafhængigt af markedsværdien af deres arbejdskraft og ejendom. For det andet ved at reducere usikkerheden i forbindelse med en række sociale begivenheder såsom sygdom, alderdom og arbejdsløshed. For det tredje ved at befolkningen uden hensyn til social status bliver tilbudt adgang til en på forhånd Asa Briggs VIA UC Socialrådgiveruddannelsen Holstebro. RH 20 F Modul 1+2 samf. undervisning Jesper Buchholdt Gjørup den 5. marts 2020 8

Carsten Jensens definition på velfærdsstat En stat, hvor organiseret magt er anvendt til at

Carsten Jensens definition på velfærdsstat En stat, hvor organiseret magt er anvendt til at modificere markedskræfterne på to måder: 1. ved at garantere individer og familier en minimumsindkomst uafhængigt af markedsværdien af deres arbejdskraft og ejendom. 2. ved at reducere usikkerheden i forbindelse med en række sociale begivenheder såsom sygdom, alderdom og arbejdsløshed. (Jensen 2011: 17) VIA UC Socialrådgiveruddannelsen Holstebro. RH 20 F Modul 1+2 samf. undervisning Jesper Buchholdt Gjørup den 5. marts 2020 Carsten Jensen professor på Aarhus Universitet siden 9 2016

Institut for Statskundskabs definition VIA UC Socialrådgiveruddannelsen Holstebro. RH 20 F Modul 1+2 samf.

Institut for Statskundskabs definition VIA UC Socialrådgiveruddannelsen Holstebro. RH 20 F Modul 1+2 samf. undervisning Jesper Buchholdt Gjørup den 5. marts 2020 10

Velfærdsstatens opkomst Socialpolitik – indkomst og tryghed Serviceydelser – incl. andre politikområder: – Strukturelle

Velfærdsstatens opkomst Socialpolitik – indkomst og tryghed Serviceydelser – incl. andre politikområder: – Strukturelle forklaringer (hvorfor) – Årsagerne til velfærdsstaten – kausalanalyser –komparativ politik – Den historiske udvikling – beskrivelse af begivenheder (hvad skete der? ) – Aktørperspektivet på den historiske udvikling (hvem gjorde hvad? ) – – – – Arbejde Bolig Skolegang Uddannelsessystemet Sundhedsvæsen Infrastruktur Medborgerskab – rettigheder – frihed, lighed Økonomisk lighed/fordelingspolitik VIA UC Holstebro RH 19 S-M 1 Jesper Buchholdt Gjørup samfundsfag 20 -03 -2020 11

Politologiske teorier om velfærdsstatens opkomst Magtressource-teorien Stærk arbejderbevægelse – – – Stor velfærdsst at

Politologiske teorier om velfærdsstatens opkomst Magtressource-teorien Stærk arbejderbevægelse – – – Stor velfærdsst at Socialdemokratiske regeringer => omfordeling Proportional repræsentation => partipolitiske koalitioner Walter Korpi - og G. Esping-Andersen VIA UC Holstebro RH 19 S-M 1 Jesper Buchholdt Gjørup samfundsfag Varieties of Capitalism (Vo. C) Koordineret markedsøkonomi Velfærdsordninger (baseret på Jensen 2011) 20 -03 -2020 ) 12

”Forladte” teorier? Logic of industrialism Industrialisering Velfærds -stat marxisme Velfærdsstat Klassekamp – Wilensky &

”Forladte” teorier? Logic of industrialism Industrialisering Velfærds -stat marxisme Velfærdsstat Klassekamp – Wilensky & Lebeaux 1958 (baseret på Jensen 2011) VIA UC Holstebro RH 19 S-M 1 Jesper Buchholdt Gjørup samfundsfag 20 -03 -2020 13

Strukturelle årsager til velfærdsstatens opkomst demografi økonomi kultur politik Velfærdsstat VIA UC Holstebro RH

Strukturelle årsager til velfærdsstatens opkomst demografi økonomi kultur politik Velfærdsstat VIA UC Holstebro RH 19 S-M 1 Jesper Buchholdt Gjørup samfundsfag 20 -03 -2020 14

Middelalderens opgør med tiggeriet – ”Når epidemierne rasede [i middelalderen], gik det især hårdt

Middelalderens opgør med tiggeriet – ”Når epidemierne rasede [i middelalderen], gik det især hårdt ud over de fattige, og med en omvendt logik blev de fattige efterhånden anset for at være årsagen til sygdommene” – ”I stadig flere storbyer krævede man nu såkaldte fattigforsorgsreformer” – Juan Luis Vives mente, at ”fattigforsorgssystemet [måtte] bryde med den kirkelige almissetænkning og indeholde meget stærke krav om arbejde” – Christobal Perez Herrera analyserede de fattiges tilstand i Spanien og anbefalede ”indførelse af store, centrale fattiganstalter” Kilde: Sunesson 2011: 56 -58 VIA UC Holstebro RH 19 S-M 1 Jesper Buchholdt Gjørup samfundsfag 20 -03 -2020 15

Vigtige historiske begivenheder v Efter Reformationen i 1536: udstedelse af tiggertegn v Christian IV’s

Vigtige historiske begivenheder v Efter Reformationen i 1536: udstedelse af tiggertegn v Christian IV’s tugt- og børnehus i 1600 -tallet v Fattigforordninger om betlere 1708: forbud mod tiggeri: ”den statslige socialpolitiks fødsel” v ”Arbejderspørgsmålet” i sidste halvdel af 1800 -tallet: sygekasser mm v Lov om alderdomsunderstøttelse i 1891: ”værdigt trængende” v Steinckes kritik af det sociale hjælpesystem i 1912 og ”Fremtidens forsørgelsesvæsen” v Første verdenskrig og genforeningen førte til lov om invalideforsikring i 1921 v Socialreformen i 1933 v Ændringer i børneforsorgen i 1958: mindre tvang v I 1964 indføres Folkepension og et krav til kommunerne om daginstitutioner for børn v Socialreformen i 1970’erne: ”velfærdsstatens zenit” Kilde: Peder Bundesen 2016: 133 -168 22. oktober 2021 16

Andre vigtige historiske begivenheder med relevans for velfærdsstatens opkomst – Socialreformerne og/eller – Reformationen

Andre vigtige historiske begivenheder med relevans for velfærdsstatens opkomst – Socialreformerne og/eller – Reformationen - fra 1517 – Grundloven i 1849 – indførelse af demokratiet – Nederlaget i 1864 – tabet af hertugdømmerne – Systemskiftet 1901 – parlamentarismen – Grundlovsrevisionen 1920 – kvinder og fattige får stemmeret – Krakket på Wall Street 1929 og Socialdemokratiets valgsejr – 2. verdenskrig – og Danmarks besættelse 1940 -1945 – Danmarks indtræden i EF 1972 VIA UC Holstebro RH 19 S-M 1 Jesper Buchholdt Gjørup samfundsfag 20 -03 -2020 17

Opkomsten af begrebet velfærdsstat – ”op gennem halvtredserne stødte man stedse hyppigere på begrebet

Opkomsten af begrebet velfærdsstat – ”op gennem halvtredserne stødte man stedse hyppigere på begrebet velfærdsstat, eller velfærdssamfund. Heri lå en forestilling om, at såvel samfundet som helhed som dets individer skulle gives de bedste muligheder for at udvikle et bestandigt større mål af rigdom, og man kan finde forbindelseslinjer tilbage til 1800 -tallets fire store ismer: liberalismen, konservatismen, socialliberalismen og socialismen. Men rigtig nok på forskellig måde. Over og i intim sammenhæng med dette økonomisk funderede grundlag lå i velfærdstankerne desuden en opfattelse af, at staten burde blande sig aktivt i borgernes liv ved at anvise og garantere for gennemførelse af tiltag, der kunne fremme alle samfundsgruppers kollektive sociale interesser, især inden for de sociale, de sundhedsmæssige og de uddannelsesmæssige områder. ” Søren Hein Rasmussen 2011: 377 VIA UC Holstebro RH 19 S-M 1 Jesper Buchholdt Gjørup samfundsfag 20 -03 -2020 18

Udviklingen af det velfærdsstatslige projekt ”Fra 1960 gik udviklingen af det velfærdsstatslige projekt stærkt,

Udviklingen af det velfærdsstatslige projekt ”Fra 1960 gik udviklingen af det velfærdsstatslige projekt stærkt, især i årene 1965 -1976. Danmark fik et omfattende hospitalsvæsen. Danmark fik et fintmasket net af ordninger, der kunne yde sine indbyggere et vist mindstemål af økonomisk sikkerhed i tilfælde af sygdom og invaliditet. Danmark fik plejehjem for handicappede og syge. Danmark fik et uddannelsessystem, der i princippet gav alle mulighed for at uddanne sig så godt, som deres evner tillod. Danmark fik vuggestuer og børnehaver og fritidshjem og ungdomsklubber, hvor børnene fik mad og blev opdraget, mens Far, og i stigende grad også Mor, gik på arbejde og tjente familien rigere end nogensinde før i Danmarkshistorien. ” Søren Hein Rasmussen 2011: 379 VIA UC Holstebro RH 19 S-M 1 Jesper Buchholdt Gjørup samfundsfag 20 -03 -2020 19

Om politiske aktører i velfærdsstatens opbygning ”selv om Socialdemokratiet fik mest at skulle have

Om politiske aktører i velfærdsstatens opbygning ”selv om Socialdemokratiet fik mest at skulle have sagt under opbygningen af velfærdsstaten var de Radikale en vigtig partner, mellem 1957 og 1964 som regeringsdeltager sammen med Socialdemokratiet, og også Venstre og de Konservative deltog i mange af de politiske forlig” Søren Hein Rasmussen 2011: 378 VIA UC Holstebro RH 19 S-M 1 Jesper Buchholdt Gjørup samfundsfag 20 -03 -2020 20

Aktører i velfærdsstatens opkomst Kollektive aktører – Kommunerne – Kirkelige organisationer – Politiske partier,

Aktører i velfærdsstatens opkomst Kollektive aktører – Kommunerne – Kirkelige organisationer – Politiske partier, fx Venstre, De Radikale – ArbejderbevægelsenSocialdemokratiet – Staten – Folketinget og regeringen – Sociale klasser – Arbejdsmarkedets parter – Andre interesseorganisationer – Socialforskningsinstituttet – Internationale organisationer: FN og EF VIA UC Holstebro RH 19 S-M 1 Jesper Buchholdt Gjørup samfundsfag Personer – – – J. Chr. Rasmussen Hübertz Otto von Bismarck Louis Pio Jacob Br. Scavenius Estrup Thorvald Stauning K. K. Steincke Viggo Kampmann Jens Otto Krag Bent Rold Andersen Eva Gredal Anker Jørgensen 20 -03 -2020 21

Anvendt litteratur 1. Bundesen, P (2016): Sociale problemer og socialpolitik. 5. udgave. Syddansk Universitetsforlag

Anvendt litteratur 1. Bundesen, P (2016): Sociale problemer og socialpolitik. 5. udgave. Syddansk Universitetsforlag (kapitel 8 , side 133 -167) 2. Møller, IH (2016): De fire socialreformer. Kapitel 4 (side 93 -128) i: Møller, IH og Larsen, JE (red. ): Socialpolitik. 4. udgave. Hans Reitzels Forlag 2016 3. Jensen, C (2011): Velfærdstaten – en introduktion. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag 4. Rasmussen, SH (2011): Vækst og velfærd. Kapitel 23 i Poulsen, SBH (red. ) : Danmarks historie i grundtræk. Aarhus Universitetsforlag 2011 5. Sunesson, S (2014): Sociale og samfundsmæssige problemer. Kapitel 2 (side 55 -73) i: Anna Meeuvisse og Hans Swärd (red. ) Perspektiver på sociale problemer. Hans Reitzels Forlag 2014 6. https: //danmarkshistorien. dk/ Find flere historiske kilder på http: //socialtarbejde. pbworks. com VIA UC Holstebro RH 19 S-M 1 Jesper Buchholdt Gjørup samfundsfag 20 -03 -2020 22

Find flere kilder på http: //socialtarbejde. pbworks. com VIA UC Holstebro RH 19 S-M

Find flere kilder på http: //socialtarbejde. pbworks. com VIA UC Holstebro RH 19 S-M 1 Jesper Buchholdt Gjørup samfundsfag 20 -03 -2020 23

Fredagens undervisning 1. Skype-møde 2. Power points slideshow 3. Egne studier af vigtige begivenheder

Fredagens undervisning 1. Skype-møde 2. Power points slideshow 3. Egne studier af vigtige begivenheder baseret på diverse kilder: 1. 2. 3. 4. Iver Hornemann Møller og Carsten Jensen PP-slides Wiki tidslinje Danmarkshistorien. dk 4. Spørgsmål og svar i diskussionsforum 5. Skype-møde 6. Evaluering VIA UC Holstebro RH 19 S-M 1 Jesper Buchholdt Gjørup samfundsfag 20 -03 -2020 24