Gr tanke til handling VIA University College Projekt

Gør tanke til handling VIA University College Projekt ‘Fagligheder i spil? ’ - det handler om hvordan eksterne krav omsættes og implementeres på organisationsniveau (den enkelte skole) med viden – hvilken viden? Jens H. Lund, Lektor ph. d. , Steen Juul Hansen, Docent VIA

Gør tanke til handling VIA University College Rosenvangskolen, 5. nov. 2016 Pædagogisk dag Program 1. Intro og ego præs. 2. Aktuelle perspektiver 3. Implementeringsforskning 4. Projektet Fagligheder i spil 5. En lille øvelse 6. Plenum

Et par afsæt – En grundlæggende bekymring for lærer- og pædagogprofessionen – Et bud på en professionsstrategi: se, brug og skab sprækker i handlerummet – et buttom up perspektiv – Kvalitative studier = processer og mekanismer og ikke udbredelse 3

Aktuel debat: Brinkmann: ”Ståsteder” Et værdibaseret filter Et surt nej? Et ukritisk JA? Projekt ‘Fagligheder i spil’ I spændingsfeltet mellem det politiske og det faglige svar – en professionsstrategi

Et andet aktuelt indlæg: Hermann: ”Kampen om dannelsen” En ny-professionel tilgang Pædagogisk konservativ position ‘Frihed til dannelse’ Projekt ‘Fagligheder i spil’ I spændingsfeltet mellem det politiske og det faglige svar – en professionsstrategi Politisk-adm. position ‘Nødvendighe der’

At skelne mellem interventionsviden og implementeringsviden Roland, P. og Westergård, E. (red. ), (2015): Implementering – Å omsette teorier, aktiviteter og strukturer i praksis. Universitetsforlaget, Norge Interventions’viden’ Hvad? § Evalueringsresultat? § Metoder – fx evalueringsmetoder? § Lovkrav § Lokale/kommunale/statslige tiltag Praksis Implementeringsviden Hvordan?

Delprocesser og forudsætninger Initiering – den indledende fase • • Proces, der leder frem til beslutning om deltagelse i ændring Skabe klarhed og forståelse for ændringen (hvad/interventionen) Planer for implementeringsproces – ditto hvordan HVORFOR ? Med hvilke faglige begrundelser? Beslutning • Hvem beslutter hvad, hvordan? Forudsætningsanalyser • Hvilke parametre er relevante at beskrive i eksisterende praksis mhp. at vurdere evt. behov for støtte? - kompetencer? - rammer/ressourcer? - processer – arbejdsgange? - andet? Kapacitetsopbygning • Tilvejebringelse af de nødvendige forudsætninger Implementering • • • Konkrete tiltag med interventionen- ‘vi gør det’ Løbende evaluering 2 -4 årig proces Forankring og vedligeholdelse • Raffinering/videreudvikling/rutinisering • • Rekursivitet

Projekt ‘Fagligheder i spil’ – et forsøg på at udvikle Implementeringsfaglighed ? ? Jens H. Lund, Lektor ph. d. , Steen Juul Hansen, Docent, VIA

Implementeringsfaglighed? - lidt baggrund ? • • • Lund, Jens H. , Hansen, S. J. og Madsen, P. H. (2016) Implementeringsfaglighed. I antologien ”Veje til professionel udvikling - i læreruddannelse og lærerarbejde”, Hedegaard, K. M. og Frederiksen, L. L. (red. ), Klim Ph. d. afhandling: Lund, Jens H. (2012) Nye styringsformer i folkeskolen - en videnssociologisk og fænomenologiskbaseret undersøgelse af læreres meningsdannelse af elevplanenet i suborganisatoriskperspektiv. Ph. d afhandling: Hansen S. J (2009) Bureaukrati, faglige metoder eller tommelfingerregler. Institutionelt pres og strategiske valg på døgninstitutioner, daginstitutioner og folkeskoler Ahrenkiel, A. m. fl. (2012): Daginstitutionen til hverdag – den upåagtede faglighed, Frydenlund Ahrenkiel, A. m. fl. (2012 a): Daginstitutionsarbejdeog pædagogisk faglighed, Frydenlund Schmidt, C. (2013): Vidensudveksling og daginstitutionsarbejde sat på manual. I antologien ”Kampen om daginstitutionen”, Krejsler, J. B. , Ahrenkiehl, A. & Schmidt, C.

Focus

Problemstilling – Hvilke organisatoriske praksisformer – mødeformer og indhold, ’dagsordener’, processer etc. – kan sikre og fremme, at det pædagogiske personales vidensmæssige grundfagligheder kommer i spil og bliver centrale mødet i med eksterne krav og udformningenaf ændret og evt. ny pædagogisk-didaktiskpraksis?

Videnstyper Type Art / kendetegn ‘Funktion’ 1. Empirisk Systematisk generaliseret dekontekstuel Empirisk Mere ell. mindre systematisk Stærkt knyttet til den enkelte skole/lærer/elever etc. baseret på/knytter sig til traditioner, erfaringer, rutiner såvel som mere lokal systematisk udviklet viden (fx via test etc. ) Teoretisk, filosofisk Inspirere – kalder på ‘kontekstualisering’ ‘oversættelse’ til lokal situation Global evidens: 2. Lokal ’evidens’ 3. Grundfagligheder: Pædagogisk grundfaglighed Retter sig mod spørgsmålet om barnets dannelse, skolens formål og delkategorierne: Dannelsesideal, menneskesyn – elev/børnesyn, samfundssyn, skolesyn, etik og værdier samt videnssyn Didaktisk grundfaglighed Retter sig mod undervisning og læring Og delkategorierne: Mål, indhold, metoder, evaluering, læreprocesser, elevforudsætninger og potentialer samt rammefaktorer Kan beskrive konkrete situationer – grundlag for handling Leverer kriterier og dermed grundlag for potentiel kritik Kan skabe systematik, distance, perspektiver, grundlagsdiskussioner, præcisere, udvide optikker, sikre professionsfaglighed

Videnstyper Global viden – tilbyder perspektiver/inspiration - Uddannelsesforskningen - Empirisk - Generaliseret - dekontekstuel Lokal viden – tilbyder konkret ‘handleviden’ - erfaringer, traditioner - Kontekst bundet - ‘empirisk’ - Systematisk/usystematisk Grundfagligheder – tilbyder kriterier - Pædagogik/didaktik - Teoretisk/filosofisk - Værdier, dannelsesidealer - Principper for go kvalitet

Generelt billede Lokal viden Global viden Grundfagligheder 14

Foreløbige resultater Den usystematiske lokale viden er næsten totalt dominerende Hvis grundfaglighederne kommer i spil sker det tilfældigt Grundfaglighederne kan ofte optræde i sproglig forklædning: udtrykkes gennem hverdagssprog og ikke gennem fagsprog. Vi ser også eksempler på, at faglig argumentation fra lærerne faktisk ikke ses som sådan af dem selv. Global viden – uddannelsesforskningen inviteres sjældent ind –der er ingen systematiske praksisser på området Driften mod rutinisering (Berger/Luckmann) er en dominerende kraft i omsætningen af ekstern pres MEN: meget tyder også på At der ikke er tale om at ny viden skal komme til stede – grundfaglighederne ér allerede til sted i vidt omfang Små og enkle tiltag har tilsyneladende stor virkning

Vilde problemer – videnstyper – og det professionelle skøn Grundfaglig viden – teoretisk filosofisk viden • Pædagogiskdidaktisk Vilde problemer Lokal viden - Empirisk • Systematisk ell. • usystematisk Global viden - Empirisk • Dekontekstuel

Tænketeknologi – ramme for aktioner Udefra / oppefra ? ‘Organisationsgrænse’ Vil ? Skal ? • • • Sag Problem Opgave Kan ? ved ? Gør ? Indefra/nedefra ? 18

De tre skoler i Toronto Skole Fokus Eksempler på strategier Dr. Eric Jackmann Institute of Child Study Laboratory School Pædagogiskdidaktisk viden som organisatorisk omdrejningspunkt - en ekstrem case - Flere af de ansatte lærere og pædagoger har en ph. d. -Alle lærere og pædagoger på skolen har én eller anden form forskningspraksis i sin hverdag; enten selv eller i samarbejde med forskere. De publicerer og deltager i konferencer etc. med deres forskning etc. - Organisatoriske møder har viden og vidensudvikling i centrum - lærere fra andre skoler er på kortere eller længerevarende studieophold på skolen. Secord Primary School Didaktisk planlægning - Obligatorisk Fælles skabelon på skolen for undervisningsplanlægning udviklet af ledelsen. - Skabelonen har placeret pædagogiske værdier centralt George Webster Elementary School Kollegial kompetenceudvikling - møder er i høj grad kompetenceudviklingsorienteret: De ledes af en lærer og der gives sparring af en coachuddannet kollega. - Lederen holder månedlige møder med teamcoaches, hvor der lægges vægt på anvendelsen af såvel pædagogisk-didaktisk viden som global og lokal viden.