Gr tanke til handling VIA University College Projekt

Gør tanke til handling VIA University College Projekt ‘Fagligheder i spil? ’ - På Bakkeskolen - det handler om hvordan eksterne krav omsættes og implementeres på organisationsniveau (den enkelte skole) med viden – hvilken viden? Jens H. Lund, Lektor ph. d. , Steen Juul Hansen, Docent VIA

Aktuel debat: Brinkmann: ”Ståsteder” Et værdibaseret filter Et surt nej? Et ukritisk JA? Projekt fagligheder i spil I spændingsfeltet mellem det politiske og det faglige svar – en professionsstrategi

At skelne mellem interventionsviden og implementeringsviden Roland, P. og Westergård, E. (red. ), (2015): Implementering – Å omsette teorier, aktiviteter og strukturer i praksis. Universitetsforlaget, Norge Interventions’viden’ Hvad? § Evalueringsresultat? § Metoder – fx evalueringsmetoder? § Lovkrav § Lokale/kommuna -le/statslige tiltag Praksis Implementeringsviden Hvordan?

Delprocesser og forudsætninger Initiering – den indledende fase • • Proces, der leder frem til beslutning om deltagelse i ændring Skabe klarhed og forståelse for ændringen (hvad/interventionen) Planer for implementeringsproces – ditto hvordan HVORFOR ? Med hvilke faglige begrundelser? Beslutning • Hvem beslutter hvad, hvordan? Forudsætningsanalyser • Hvilke parametre er relevante at beskrive i eksisterende praksis mhp. at vurdere evt. behov for støtte? - kompetencer? - rammer/ressourcer? - processer – arbejdsgange? - andet? Kapacitetsopbygning • Tilvejebringelse af de nødvendige forudsætninger Implementering • • • Konkrete tiltag med interventionen- ‘vi gør det’ Løbende evaluering 2 -4 årig proces Forankring og vedligeholdelse • Raffinering/videreudvikling/rutinisering • • Rekursivitet

Implementeringsfaglighed? ? Jens H. Lund, Lektor ph. d. , Steen Juul Hansen, Docent, VIA

Implementeringsfaglighed? - lidt baggrund ? • • • Lund, Jens H. , Hansen, S. J. og Madsen, P. H. (2016) Implementeringsfaglighed. I antologien ”Veje til professionel udvikling - i læreruddannelse og lærerarbejde”, Hedegaard, K. M. og Frederiksen, L. L. (red. ), Klim Ph. d. afhandling: Lund, Jens H. (2012) Nye styringsformer i folkeskolen - en videnssociologisk og fænomenologiskbaseret undersøgelse af læreres meningsdannelse af elevplanenet i suborganisatoriskperspektiv. Ph. d afhandling: Hansen S. J (2009) Bureaukrati, faglige metoder eller tommelfingerregler. Institutionelt pres og strategiske valg på døgninstitutioner, daginstitutioner og folkeskoler Ahrenkiel, A. m. fl. (2012): Daginstitutionen til hverdag – den upåagtede faglighed, Frydenlund Ahrenkiel, A. m. fl. (2012 a): Daginstitutionsarbejdeog pædagogisk faglighed, Frydenlund Schmidt, C. (2013): Vidensudveksling og daginstitutionsarbejde sat på manual. I antologien ”Kampen om daginstitutionen”, Krejsler, J. B. , Ahrenkiehl, A. & Schmidt, C.

Focus

Problemstilling – hvad har vi set efter? – Hvilke organisatoriske praksisformer – mødeformer og indhold, ’dagsordener’, processer etc. – kan sikre og fremme, at det pædagogiske personales vidensmæssige grundfagligheder kommer i spil og bliver centrale mødet i med eksterne krav og udformningenaf ændret og evt. ny pædagogisk-didaktiskpraksis?

Videnstyper Type Art / kendetegn ‘Funktion’ 1. Empirisk Systematisk generaliseret dekontekstuel Inspirere – kalder på ‘kontekstualisering’ ‘oversættelse’ til lokal situation Empirisk Mere ell. mindre systematisk Stærkt knyttet til den enkelte skole/lærer/elever etc. baseret på/knytter sig til traditioner, erfaringer, rutiner såvel som mere lokal systematisk udviklet viden (fx via test etc. ) Kan beskrive konkrete situationer – grundlag for handling Teoretisk, filosofisk Leverer kriterier og dermed grundlag for Global evidens: 2. Lokal ’evidens’ 3. Grundfagligheder: potentiel kritik Kan skabe systematik, distance, perspektiver, grundlagsdiskussioner, præcisere, udvide optikker, sikre professionsfaglighed Pædagogisk grundfaglighed Retter sig mod spørgsmålet om barnets dannelse, skolens formål og delkategorierne: Dannelsesideal, menneskesyn – elev/børnesyn, samfundssyn, skolesyn, etik og værdier samt videnssyn Didaktisk grundfaglighed Retter sig mod undervisning og læring Og delkategorierne: Mål, indhold, metoder, evaluering, læreprocesser, elevforudsætninger og potentialer samt rammefaktorer

Videnstyper Global viden – tilbyder perspektiver/inspiration - Uddannelsesforskningen - Empirisk - Generaliseret - dekontekstuel Lokal viden – tilbyder konkret ‘handleviden’ - erfaringer, traditioner - Kontekst bundet - ‘empirisk’ - Systematisk/usystematisk Grundfagligheder – tilbyder kriterier - Pædagogik/didaktik - Teoretisk/filosofisk - Værdier, dannelsesidealer - Principper for go kvalitet 04 -03 -2021 10

Generelt billede Lokal viden Global viden Grundfagligheder 04 -03 -2021 11

Foreløbige resultater Den usystematiske lokale viden er næsten totalt dominerende Hvis grundfaglighederne kommer i spil sker det tilfældigt Grundfaglighederne kan ofte optræde i sproglig forklædning: udtrykkes gennem hverdagssprog og ikke gennem fagsprog. Vi ser også eksempler på, at faglig argumentation fra lærerne faktisk ikke ses som sådan af dem selv. Global viden – uddannelsesforskningen inviteres sjældent ind –der er ingen systematiske praksisser på området Driften mod rutinisering (Berger/Luckmann) er en dominerende kraft i omsætningen af ekstern pres MEN: meget tyder også på At der ikke er tale om at ny viden skal komme til stede – grundfaglighederne ér allerede til sted i vidt omfang Små og enkle tiltag har tilsyneladende stor virkning

Tænketeknologi – ramme for aktioner Udefra / oppefra ? ‘Organisationsgrænse’ Vil ? Skal ? • • • Sag Problem Opgave Kan ? ved ? Gør ? Indefra/nedefra ? 14

De tre skoler i Toronto Skole Fokus Eksempler på strategier Dr. Eric Jackmann Institute of Child Study Laboratory School Pædagogiskdidaktisk viden som organisatorisk omdrejningspunkt - en ekstrem case - Flere af de ansatte lærere og pædagoger har en ph. d. -Alle lærere og pædagoger på skolen har én eller anden form forskningspraksis i sin hverdag; enten selv eller i samarbejde med forskere. De publicerer og deltager i konferencer etc. med deres forskning etc. - Organisatoriske møder har viden og vidensudvikling i centrum - lærere fra andre skoler er på kortere eller længerevarende studieophold på skolen. Secord Primary School Didaktisk planlægning - Obligatorisk George Webster Elementary School Kollegial kompetenceudvikling - møder er i høj grad kompetenceudviklingsorienteret: De ledes af en lærer og der gives sparring af en coachuddannet kollega. - Lederen holder månedlige møder med teamcoaches, hvor der lægges vægt på anvendelsen af såvel pædagogisk-didaktisk viden som global og lokal viden. Fælles skabelon på skolen for undervisningsplanlægning udviklet af ledelsen. - Skabelonen har placeret pædagogiske værdier centralt