Gr tanke til handling VIA University College Nr
- Slides: 19
Gør tanke til handling VIA University College Når familier i udsatte positioner hjælper Når udsatte familier skal hjælpe de professionelle ”Jeg synes ikke vi er en udsat familie. Vi er bare en familie der har nogle udfordringer, der sætter os i en udsat position”. 27. februar 2021 1
Et praksisforsknings- og udviklingsprojekt - samarbejde mellem VIA University College og Skive Kommune Projektets formål: • At give stemme til udsatte børn og forældre i de systemer, de møder for dermed bidrage til at styrke og kvalificere de indsatser, der tilbydes den enkelte familie. • At bringe børn og forældres oplevelser af og vurdering af effekten af den hjælp, de tilbydes i dagtilbuds-, skole- og socialforvaltningsregi systematisk ind i samarbejdet og tillægge deres vurdering vægt i beslutningerne om, hvordan den enkelte familie bedst støttes til at blive selvhjulpne og handlekraftige. • Det endelige produkt kan være noget helt konkret, som en manual for mødeledelse, forslag til forberedelse og efterbearbejdning af møder, dialogformer, feedbackmåder og -redskaber eller andet, der viser sig relevant at udvikle. 27. februar 2021 2
Kontakt til Skive kommune • Design Nedsættelse af styregruppe og arbejdsgruppe på baggrund af tidligere samarbejde Implementering • Teori og eksisterende viden • National og international viden og teori om borgerinddragelse, feedbackmetoder, anerkendelse • ”Familien i fokus” Fyraftensmøde for professionelle Afprøvning af konkrete ideér i møder mellem familien og professionelle • Forskningsspørgsmål 1. Hvad kendetegner ifølge de professionelle og de udsatte familier ”det gode møde”. Hvilke forskelle og ligheder bliver tydelige i deres udsagn? Dataanalyse • Åben kodning og efterfølgende tematisk analyse af interviews • Åben kodning af udsagn og ideér fra workshop til efterfølgende behandling i arbejdsgruppe Hvad skal være tilstede for, at de udsatte familier oplever sig hørt og oplever deres stemme tillagt værdi? 2. Hvordan kan vi sammen med familier og de professionelle, udvikle et samarbejdsredskab som systematisk kan bringe familiens stemme ind og give den værdi – baseret på erfaringer fra både familier og professionelle? Operationalisering/ Forskningsdesign datainsamlingsinstrumenter • Interviews optaget på diktafon • Aflytning af optagelser • Transskriptioner, som databehandles i Nvivo • Valg af cases • – r e t sam i e r eg i de r Semistrukturerede interviews med forældre og professionelle, som har erfaring i at afholde møder vedr. hjælp til børn 6 familier udvalgt af børne- og familieafdelingen ta rof k i l. K • 4 professionelle udvalgt af deltagere af arbejdsgruppen 27. februar 2021 3
Gør tanke til handling VIA University College Tematikker fra de afholdte interviews 2/27/2021 4
At vide hvem der tales om F: Jeg vil gerne lige have, at du (interviewer) ved hvem det er vi snakker om (viser et billede). Nu er der så mange der har været inde over (X) og de aner ikke hvordan barnet ser ud P: Så har jeg også en anden ting jeg tit tager med for, at det skal starte positivt, så har jeg enten en god historie eller noget deres børn har lavet, som jeg lige kan tage med op og vise et eller andet. Det tænker jeg faktisk tit på, hvis jeg synes den her der er lidt for mange negative ting, forstår du det? (…) Hvis børnene lige har lavet et eller andet godt. Så kan vi ligesom starte med: Prøv lige at se her hvad der skete i dag eller har en god historie jeg kan fortælle, for så slapper forældrene også mere af
At være anerkendt som forældre - med det kendskab man har som forældre F: Ja, også fordi jeg har ikke min – jeg er godt nok mor, men jeg har ikke den professionelle tilgang til tingene, og jeg har ikke den indsigt, den faglighed, som de har, deres uddannelse. Der er jeg stærkt underlegen. Men når det er sagt, så mener jeg stadigvæk, at min titel tæller.
At være skilt og være til samme møde F: Det har nogen gange været svært, fordi min eks har været der, og dét har udgjort, at det, jeg siger kan blive modtaget negativt i den anden ende, og der med udgøre et problem på hjemmefronten (……) Og jeg vil sige, at det sidste møde jeg have, hvor min eks ikke var tilstedeværende, var langt det bedste, for mig, hvor jeg ligesom følte, at jeg kunne give slip, også fordi min eks ikke har samme indsigt og samme tilgang og ikke ser de samme problematikker.
At føle sig tryg før man skal til møde F: Ja altså, jeg vidste ikke, jeg vidste hvem der skulle deltage, men der var så en ekstra og alene dét gjorde, at man sådan tænkte ”Nå, så er der en til”. Og det har jeg også oplevet ved et tidligere møde, hvor man egentlig tror at man har et møde med én person, og så viser det sig, at man har et møde med to personer. I: Hvor lang tid før mødes I med forældrene inden I skal til det formelle møde? P: Ja det er meget forskelligt. Nogle gange kommer man jo bare lige til og henter dem og så får man lige snakket lidt om det og nogle gange er det jo dagen før, man er nødt til at tage der ud og sige, når vi nu kommer i morgen, så så´en og så´en. Det er meget forskelligt alt efter, hvad det er for en familie man har med at gøre I: Er det familierne der siger: Jeg vil gerne have du kommer dagen før og forklare mig det eller er det noget I finder ud af? P: Det er typisk noget vi snakker med dem om, har du brug for vi snakker det her igennem?
De fysiske rammer og tid F: Nej, det har ikke den store betydning for mig, om der er kaffe eller ej, om der er stearinlys eller en god stol at sidde i. Det er ikke det, der er fokus for mig. Jeg vil gerne have et sted at sidde ned, mens man snakker, for det kan være…. . altså de møder varer jo ofte en time, og de kan sikkert også vare længere end det, så der skal da være et bord og en stol, tænker jeg. Og så skal der være noget it-udstyr, så man kan skrive et referat. Men altså, kaffe, the og blomster eller lys på bordene, det er ikke det, der får mig til at række hænderne op og sige ”nu er vi på vej den rigtige vej”. P: Jeg må sige når der er mange (i eksemplet taler vi om 16 deltagere, red. ), så kan man altid mærke at der sidder nogen som er tidspresset. Der sidder nogen og bare kigger på klokken, lægen han skal tilbage, når der er så mange fagfolk, så kan man godt mærke at tiden det er en vigtig faktor. Det synes jeg bare, det kan godt smitte af på sådan nogle møder. Ikke fordi … hvis man har aftalt en time, så er det også min holdning at så er det en time, men man kan jo bare mærke hvis alle skal lidt til orde at man kan godt føle et tidspres
De professionelles samarbejde F: Jamen jeg synes ikke de…. nu kan du se…. . altså skolen eller ja, nogle af lærerne virker egentlig til godt at ville lytte og til godt at kunne se det, vi kommer med. Men så snart der så sidder en af dem fra kommunen eller skolepsykologen eller anden, så siger de sådan…. ”ja det, sådan kan vi ikke se det”. Nåh okay, jamen så er det jo ikke sådan fordi (…. ) Jeg har det ligesom om, de har en lidt tvetydig holdning engang imellem. At de egentlig godt vil give os ret, men så snart der så kommer en anden, ”nej, så går vi lige med derovre” fordi så er det ligesom om, at så sparer vi lidt penge der. Det er sådan lidt den følelse jeg sidder med engang imellem i hvert fald. P: Man kender de mennesker (de andre fagprofessionelle) man går til møder med og det betyder også rigtig meget. At man kan være afslappet i forhold til dem. . (…. ) Det er som professionel man kender dem og man har samarbejdet med dem og når man har været i faget i mange år, så kender man jo hinanden. Så bliver det ikke sådan noget opstillet noget, så kan man jo godt sig til en anden fagprofessionel; Er det noget du kan ordne? Det tror jeg også at det må være dejligt forældrene, fordi at de føler … fordi det bliver lidt mere omsorgsfuldt, hvis man kender hinanden på fornavn, stadigvæk … at de kan høre, ved I hvad, det vil vi lige prøve at snakke videre om. Man kan godt høre på stemmerne, om man er dus med hinanden og om man har været vant til at samarbejde 27. februar 2021 10
Mødedeltagerne: Antallet af mødedeltagere/mange professionelle F: Jamen altså, når man kommer ind i sådan en situation, så danner man sig jo først et overblik over, hvem det er, der sidder der, og der føler man sig måske lidt outnumbered i forhold til professionelle (…) man tænker umiddelbart over: ”hvem hører på mig” i denne her… fordi det var jo kommunens folk, der sad omkring det bord. Og jeg havde ikke nogen rådgiver, altså ligesom på min side, som jeg måske havde hyret til at lytte på mig, så derfor virkede det sådan lidt intimiderende F: Jeg var på et tidspunkt til et møde, hvor jeg som forældre var alene til møde, og hvor der sad alle de her professionelle omkring bordet, der sad 1, 2, 3, 4. og så føler man sig nok sådan lidt udfordret i forhold til dem, der sidder dér, med deres professionelle – fagprofessionelle viden. P: For at have et godt møde så skal man passe på, jeg ved godt det er populært at have rigtig mange omkring barnet, men jeg har også oplevet at det er mange, når vi sidder sådan en rigtig flok. (…) Det var ikke alle sammen der bød ind med noget, men de sad egentlig bare og var med på en lytter og det tænkte jeg på, det synes jeg ikke var i orden overfor forældrene, at vi sidder sådan en kødrand
Mødedeltagerne: Det professionelle sprog F: Ja for alt de sidder og siger, altså det er jo professionelt sprog, jeg skal jo have det skåret ud i pap og det er bare sådan det er. Altså jeg forstår mig ikke på alt der. Det er jo som at høre lægesnak
At føle sig lyttet til F: Ja vi sidder sammen i en rundkreds og fortæller hvem hinanden er og så starter (mødelederen) ud med at spørge os alle sammen, så vi lige som har noget taletid alle sammen. Men når det så kommer til mig, så er det sgu’ som om jeg bliver afbrudt hele tiden. Altså at jeg ikke får lov til at snakke færdig. . at jeg ikke bliver hørt. . og det irriterer mig, det er sgu’ lige meget hvor højt jeg råber. Det har bare gjort at, jamen efterhånden så klapper jeg sgu’ bare i (…) Jeg går også til samtale ved min læge og som min familie også kan se, jeg er begyndt at få nogle meget slemme vredesudbrud og det. . jeg er bange for hvis det bliver ved sådan at jeg ikke kan få lov til at snakke at det er det der sker, (…) Det hjælper jo heller ikke rigtig noget at jeg ikke siger noget, men jeg gider bare ikke hele tiden at sidde og blive afbrudt, når det faktisk er min tur til at snakke og jeg så ikke får lov til at snakke.
Workshop – idélaboratorium og fremtidsværksted 2/27/2021 14
Metoder Idestafet Storyboard 2/27/2021 15
Outcome af workshoppen Konkrete idéer: 1. At have et billede af barnet liggende midt på bordet under mødet 2. At have et ”båthorn”, hvis de professionelle bliver for faglige i deres sprog 3. At have et korps af forældre, som har prøvet at holde møder med professionelle, som kan bistå og rådgive ”nye” forældre forud for og evt. under et møde. 4. At referater fra mødet er velskrevet og giver et retvisende og uddybende billede af mødets indhold. 5. At have en ”målmand”, hvis opgave det er at sikre, at de mål der sættes er realistiske, at målene prioriteres, og at der aftales en tydelig plan for opfølgning. 6. Forældregrupper til erfaringsudveksling, så man ikke oplever sig alene med sit/sine problemer. Respons fra mødedeltagerne: • Forældre erfarer at de professionelle ”bliver mere menneskelige”. • Alle forældre skulle have mulighed for at deltage på sådan en workshop, for man føler sig virkelig inddraget. • ”Det er godt at opleve at det er os forældre, der er de professionelle”. • Professionelle erfarer at forældrene er gode til at sætte ord på, hvad der er svært og hvorfor og at komme med tydelige og konkrete bud på idéer til løsninger. 27. februar 2021 16
Hvad skete der så? • De konkrete ideer blev præsenteret for styregruppen. • Styregruppen nikkede til tre idéer: • At have et billede af barnet liggende midt på bordet under mødet • At have et ”båthorn”, hvis de professionelle bliver for faglige i deres sprog • At have en ”målmand”, hvis opgave det er at sikre, at de mål der sættes er realistiske, at målene prioriteres, og at der aftales en tydelig plan for opfølgning. • Idéerne blev kvalificeret og ”finpudset” i arbejdsgruppen. 27. februar 2021 17
Hvad skal der nu ske? • Der arbejdes i kommunen på, om de udvalgte idéer skal afprøves til konkrete møder 27. februar 2021 18
Vores vigtigste ”fund” • Workshop som metode til inddragelse og samskabelse • Forældres interesse i at blive inddraget og spurgt i et ligeværdigt samarbejde • Spørgsmål? 27. februar 2021 19
- Tanke känsla beteende triangel
- Kognitiva scheman…
- Kognitioner
- Milliy til va adabiy til dars ishlanma
- Tanke
- Lun de tanke
- Fra bekymring til handling
- 詹景裕
- Decimo quinta estacion via crucis
- La via negativa
- Las 14 estaciones
- Sistema piramidal y extrapiramidal
- Palavras convergentes
- Edward via college of osteopathic medicine auburn
- Asd college college readiness program
- Early college high school at midland college
- Tourism definition
- Stranmillis university college
- Norwegian police university college
- Lincoln memorial university college of veterinary medicine