Fup eller fakta Mloversigter arbejdsopgaver til undervisningsforlb plus

Fup eller fakta? Måloversigter, arbejdsopgaver til undervisningsforløb plus noter Teknologiforståelse i dansk - 9 klasse. Fagudvikler: Tina Hejsel

Fup eller fakta - Forløbets fokus: Dette forløb handler om troværdighed og misinformationer i fake news. - Hvordan kan nogle tekster kan manipulere, overbevise og vildlede os? Hvilke farer der kan være forbundet med fake news og meningsdannelse i det offentlige rum? Hvordan kan vi gennemskue fake news?

Faglige mål for elever Oparbejdelse af digital myndiggørelse Kommunikation - Eleven kan vurdere egne og andres digitale artefakter i forhold til artefaktets komposition Eleven kan kritisk reflektere over digitale artefakters betydning for individ og samfund Eleven kan på baggrund af kritisk analyse og vurdering udvikle konkrete forslag til redesign af digitale artefakter og de situationer artefaktet indgår i Eleven har viden om digitale artefakters betydning for individ og samfund Konkretiserede læringsmål ● ● Eleven kan gennemskue teksters troværdighed Eleven kan kritisk reflektere over teksters afsender-modtagerforhold Eleven fa r viden om teksters brugssituation og intentionalitet, og kan herfra foretage en konsekvensvurdering Elever kan sætte læste tekster i relation til aktuelle problemstillinger om fake news

CENTRALE TEKNOLOGIFAGLIGE BEGREBER FORKLARING Strukturering kan i denne sammenhæng forstås som, hvordan tekster er opstillet ift. læsbarhed/transparens, modificerbarhed og modularitet. Digitale tekster og artefakter bliver hurtigt forholdsvis komplekse, og det er umuligt at overskue alle detaljer på en gang. Det er derfor vigtigt at opdele teksten i mindre dele, der hver især kan overskues og forstås som et hele. Via analyse af strukturer opdager man på sigt et genkendeligt mønster. Modellering Begrebs- og tekstmodellering i forbindelse med analytiske aktiviteter, der har til formål at give forståelse af et problemfelt/en bestemt teksttype. Remix Når man tager dele fra forskellige udgivelser/tekster, og sætter dem sammen på ny måde, der skaber et nyt udtryk/en ny udgave/en anden version (alla remediering). Redesign omhandler design af en alternativ løsning på baggrund af forudgående analyser og vurderinger. Når vi i danskfaget redesigner en tekst, kan vi tage udgangspunkt i en kendt tekst og fx ændre på dennes form – altså en remediering af teksten. Konsolidering At ”lægge til” eller ”samle sammen”, og på den baggrund skabe en ny tekst. At styrke og sikre en ny holdbarhed. Brugssituation betegner en situation, hvori et igitalt artefakt (her en digital tekst) ruges. En brugssituation omfatter personer og de fysiske omgivelser, men også den kultur og de omstændigheder, der har betydning for brugen af teksten. Dekomponering betegner opdeling/nedbrydning af et hele i dele – det modsatte afaggregering. Ift. danskfaget: at man bryder en tekst ned i mindre dele/modaliteter via en analyse.

Oversigt over forløbets tre dele: 1) Analyse og kendskab til aktuelle tekster – her fokus på fake news og fuphistorier (Reception af tekster og fokus på brugssituation (herunder konsekvensanalyser)) 2) Remix og modellering af digitale nyhedstekster (Manipulation med tekster og dekomponering af tekster) 3) Egenproduktion og ”udgivelse” af falsk nyhed (Design, produktion og formidling af tekster samt fokus på argumentation) Blok 1 (3 -4 lektioner): Blok 2 (3 -4 lektioner): Blok 3 (4 -5 lektioner): Hvad er fake news? Hvordan er en fake nyhed bygget op? Remixing og modellering med fake news Produktion af egen nyhedshistorie + vurdering/evaluering Brug af digitalt værktøj: Landbot. it

Lektion 1 - 4

Hvad er Fake news? Fake news er falske nyhedsprodukter, der foregiver at være sande, og som bevidst vildleder modtageren. Typisk drejer det sig om artikler på nettet, der på overfladen ligner rigtige artikler, og som foregiver at berette om noget, der virkelig er sket, men som ikke er det. En artikel eller et andet tv-/medieindslag kan dog ikke kaldes fake news udelukkende, på baggrund af en forkert oplysning, det afhænger af, om fejlen er begået med vilje for at vildlede modtageren (Kilde: T. May m. fl. (2018). Fake News, s. 24. Dansklærerforeningen. ). Fupnyheder - eller fake news - er historier, der klæder sig ud som nyheder, men som reelt ikke er det (Kilde: C. Mehlsen m. fl. (2019). Like, s. 127. Digital uddannelse).

“DER ER KAMP OM OPMÆRKSOMHEDEN” Fuphistorier/Fupnyheder Konspirationsteorier Sociale medier Framing Modtager/afsender FAKE NEWS Rygter Informationskvalitet

Hvad er Fake news? Her finder I en video fra Sofaskolen (2020), hvor de fortæller om fake news: https: //www. youtube. com/watch? v=Lp. Hv-mae. Fk. U&t=872 s (Tid ca. 35 min. )

Hvor møder vi fake news? Dialogspørgsmål: 1) Har du prøvet at læse fuphistorier? 2) Hvor læste du dem henne (analogt/digitalt), og hvad handlede de om? 3) Blev du fuppet, eller kunne du gennemskue historierne? Hvorfor? Hvor møder vi fake news? Hjemmesider Sociale medier “Sladderblade” …. Opgave: Find selv tre eksempler på falske nyheder, og gør listen længere og færdig.

Hvordan argumenterer Fake news? Tag et kig nærmere på de eksempler på fake news, som I selv har fundet, eller brug disse to eksempler: 1) Ekstra Bladet: Løkke troppede op på rektors kontor (Link: https: //ekstrabladet. dk/nyheder/politik/danskpolitik/loekke-troppede-op-paa-rektors-kontor-solrun-fyret-som-laerer/7128604) 2) Onlineposten. dk: 9. klasses elev dømt for vold efter karamelkast (se link i noter) Opgave - TO DO: - Lav en liste: Hvilke tekstdele består historien af (billede, tekst, overskrift, layout, grafik, logo/brand, hyperlinks…)? - Lav en argumentationskæde: Hvordan argumenterer teksterne for det de gerne vil have frem i lyset? (se næste slide) - Sammenlign: Er der fællesnævnere/noget der går igen mellem de forskellige tekster? Bruger teksterne en fælles struktur?

Argumentationskæder i tekster 1) 2) 3) 4) Påstand (afsenders centrale budskab) Belæg for påstand (Hvilke begrundelse støtter påstanden? ) Hjemmel/sammenhæng (Er der sammenhæng mellem påstand og begrundelser? ) Rygdækning (Kan man være kritisk over for sammenhængen mellem påstand og begrundelser? Noget der styrker eller gør begrundelserne svage? ) 5) Gendrivelse (Rejser teksten selv modargumenter mod sammenhængen mellem påstande og begrundelser, som kommenteres i teksten for at understrege belæggets kraft? ) Kæden kan gentages igen, hvis teksten har flere påstande eller begrundelser. OBS! Understøttes tekstens argumentation med billeder, links, faktabokse eller andet, så kan de også indgå i argumentationskæden.

Få styr på argumenternes sandhedsværdi…. Lav et faktatjek på nogle af tekstens argumenter. Jo længere sandheden nærmer sig zone 3, jo større er graden af misinformation. Spørgeramme - TJEK TEKSTEN: ● ● Faktatjek (kildekritik) 1) Dato - er det en gammel dato? Er det en realistisk dato? 2) Afsender/ nyhedskilde Hvem er afsender? Tjek webadresse, og søg evt. på nettet om info. 3) Tjek andre medier for samme historie 4) Nævnes der personer i teksten? Googl dem. Fejl i teksten (layout, skriftsprog, brug af fx. billeder). Hvordan er teksten sat op? Er der stavefejl? Overdrivelse (sprogbrug, relevans, satire, skjult reklame) Propaganda (vildlede og forvirre modtager, manipulation)

Spil om fake news ● Et led i at oparbejde en konsekvensvurdering af fake news ● Indsigt i ”hvor nemt” det er at producere og sprede fake news Link til online-spil: https: //www. getbadnews. com/#intro

Lektion 5 - 8

Analyse og dekomponering af tekst Tekst: Bitcoin Code I skal analysere teksten ud fra spørgerammen og de tre zoner, som I kender fra tidligere slides. Hav især fokus på tekstens dele og tekstens argumentation (Se næste slide) Link til tekst: https: //web. archive. org/web/20180807110159/http: //top-topic. co/Den-danske-regering-er-rystet-over-opdagelsenaf-dette-NYE-undergrundsbanksystem/

Brug programmet Landbot til analyse I Landbot-programmet indskriver i jeres analyse og kommentarer. Via dette program får I et overblik over tekstens dele, strukturer og funktioner. Tag screenshots af teksten og kommenter i boksene i landbot. → http: //landbot. io Se evt. eksempel og fremgangsmåde i denne ressource: https: //docs. google. com/document/d/19 SCJBOd 6 T 1 u 306 i. B 7 qp_n. PXrc. Ezis. Uqh. Gz 6 Orr. Wc. Qig/edit

Fælles opsamling på Bitcoin Code tekst Hvordan ser jeres Landbot-analyser ud af samme tekst? (sammenlign og hold øje med afvigelser) I hvilken grad er I kommet frem til den samme struktur? Hvilke tesktdele er centrale for teksten? Hvilke argumentationskæder har teksten? Hvilke intentioner har teksten/afsender? Hvilke konsekvenser skaber denne tekst?

Lektion 5 -8: Hvilke konsekvenser skaber fake news? Her ser I et indlæg på FB lavet af Rikke Hauge. Hun skriver et åbent brev til Meteorologisk Institut omkring bekymringer ift. luftforurening: Link til indlæg her: https: //www. facebook. com/rikke. hauge. 92/posts/102175 67304188373 Brevet indeholder samtidig en underskriftindsamling af flere hundrede danskere, men bygger det brev på sande facts? Se her et faktatjek af Rikkes indlæg på FB: https: //www. mm. dk/tjekdet/artikel/bekymrede-danskere-flystriber

Lektion 5 -8: Hvilke konsekvenser skaber Fake news? Ift. Coronasygdommen spredte der sig farlige rygter på sociale medier i Iran…. Link til artikel: https: //www. berlingske. dk/internationalt/de-troede-det-var-en-coronakur. -nu-er-hundredvis-dode-af-at-drikke

Spredning af fake news Hvor møder vi fake news og fuphistorier? Hvilke intentioner har de forskellige afsendere og historier? Hvordan spredes historierne rundt i verden? Hvem bruger fake news? Hvordan påvirker de falske historier os… - Negativt? - Positivt?

Lektion 9 - 12

Lav din egen fuphistorie! Opgave til elever: I skal nu selv sammensætte og forfatte en falsk nyhed. I ma gerne tage udgangspunkt i en aktuel nyhed, eller en historie I har arbejdet med, og fordreje dennes indhold. I ma ogsa gerne lave jeres helt egen nyhedshistorie – husk dog den skal være realistisk. To Do: Brug Landbot-teknologien til planlægning af jeres nyhedshistorie (arbejd her med hvilke dele teksten skal indeholde, eksempler pa mundtlige eller skriftlige tekststykker som skal indga i den færdige tekst osv. ). Skriv derefter jeres tekst i et selvvalgt program (ex. pages, word, eller ma ske I har adgang til skoletube, hvor der findes flere programmer til opsætning af multimodale tekster). Vær opmærksom pa tekstens layout, intentionalitet, informationskvalitet og relevans. I arbejder enten parvis eller i mindre grupper. I skal til sidst fremlægge jeres tekst pa klassens fælles ”redaktionsmøde”, hvor I fa r feedback inden en endelig ”udgivelse”. På næste slide kan I se forskellige brugssituationer, som I kan lave jeres fuphistorie udfra. I må selvfølgelig også gern eselv finde på et emne/historie : -)

Forskellige brugssituationer til fuphistorier. . . Man kunne skrive en fuphistorie om, at… - Trump kommer til Danmark. Det danske landshold i fodbold er blevet fyret. Danmark skal ikke længere have et landshold. Klimadebat: Hver familie i Danmark må kun have 1 bil fra år 2022. Dronningen abdicerer: Kronprins Frederik tiltræder tronen og bliver regent sommeren 2021. I Danmark bliver det ulovligt at bruge Snapchat. Der bygges en ny Titanic 2. Tænk over hvem I skriver til og hvorfor? Hvad skal jeres historie bruges til og af hvem? Hvad er formålet med jeres fuphistorie?

Redaktionsmøde Dagsorden til redaktionsmødet: - Velkomst - Redaktør oplister krav og forventninger - Gennemgang af artikler og repons her til - Ny deadline for endelig aflevering af artikel - Evt. Hver gruppe fremlægger deres falske historie og I giver hinanden feedback ud fra følgende kriterier: - Hvad gør teksten troværdig? Hvordan er tekstens afsender-/modtagerforhold? Er det i balance? Hvad er intentionen med teksten? Hvem skal “fuppes” og hvorfor? Hvordan kan teksten have konsekvenser for andre? (Positivt/ negativt? ) I hvilken grad er teksten er realistisk, og matcher et aktuelt emne fra vores samfund? Du som lærer er ansvarshavende redaktør, så du har ret til at påtale, hvad der skal ændres i teksterne inden udgivelse.

Udgivelse I kan udgive jeres tekster digitalt eller analogt. I kan få jeres forældre til at læse teksterne, invitere jeres parallelklasse på rundtur, mindre elever…. For at synliggøre at det er falske historier det drejer sig om, bør I også lave en liste med opmærksomhedspunkter til andre, som ikke har kendskab til fake news. (se næste slide)

Afrunding: Gode råd ift. fuphistorier Hvad skal man være opmærksom på ift fake news? Hvad kan afsløre fake news? Opgave: Formuler gode råd til andre (mindre/ældre end jer selv). To do: Lav en liste med gode råd til andre, som skal til at lære at gennemskue fake news. Vælg en målgruppe. Skal listen være til mindre elever/søskende, jeres forældre, bedsteforældre eller venner som måske ikke har samme viden som jer?

Fordybelsesområder til prøven Lav i fællesskab en liste over relevante fordybelsesområder til den mundtlige prøve, som tager afsæt i temaet omkring fake news og fuphistorier.