Funktionsevne ernring immobilisering og faldtendens Forebyggelse og rehabilitering

Funktionsevne, ernæring, immobilisering og faldtendens Forebyggelse og rehabilitering Hold 1608

Dagens program • Mål (for faget forebyggelse og rehabilitering) • Funktionsevne; hvad, hvordan og hvorfor? • Daglig livsførelse – Aktivitet og ADL • Undersøgelsesredskaber, funktionstests og reservekapacitet • Immobilitet • Faldtendens • Ernæringstilstand

Mål 2. Forebyggelse og rehabilitering Avanceret: Eleven kan anvende viden om socialfaglig tilgang til at kunne vurdere borgeres/patienters fysiske, psykiske og sociale ressourcer og sikre kvalitet i det rehabiliterende arbejde. Ekspert: Eleven kan anvende viden om socialfaglig tilgang til at kunne vurdere og begrunde borgeres/patienters fysiske, psykiske og sociale ressourcer og sikre kvalitet i det rehabiliterende arbejde.

Vurdering af patientens funktionsevne Vi skal se på: • Forskellige forståelser af funktionsevne? • Hvad er ICF? • Hvordan kan jeg vurdere patientens funktionsevne? • Tests og undersøgelsesredskaber

Funktionsevne 3 måder at forstå funktionsevne: • Den (bio)medicinske forståelse • Fokus på sygdom, diagnoser. Fejlapparatsmodellen: man kan ”reparere” sygdom ligesom man reparer eks en bil. • Den sociale forståelse • Problemet er ikke det enkelte menneske med funktionsnedsættelse, men samfundets indretning. • Den bio-psyko-sociale forståelse • Fokus er både på sygdom, diagnoser, det sociale aspekt og psykologiske aspekter. Helhedsorienteret. I mål for faget stod : . . vurdere borgeres/patienters fysiske, psykiske og sociale ICF

Funktionsevne ICF Forebyggelse og rehabilitering s. 84

Funktionsevne • Funktionsevne kan variere (både eks. i løbet af et enkelt døgn, eller over længere perioder) • Behovet for velfærdsteknologi og andre kompenserende tiltag kan derfor variere

Funktionsevne • Tal sammen 2 -3 personer om hver enkelt komponent i ICF. • Hvad betyder begreberne? • Dukker der spørgsmål op? • Opsamling i plenum

Funktionsevne ICF • HVAD: Nu ved I hvad funktionsevne er, og hvad der er relevant at undersøge, når i vil kende funktionsevnen. • HVORDAN: Nu skal vi tale om hvordan funktionsevnen undersøges. • HVORFOR: Og hvorfor viden om borgerens funktionsevne er vigtig?

Hvorfor beskæftige sig med funktionsevne? • Viden om funktionsevne siger noget om en borger kan deltage i daglige aktiviteter og samfundsliv, og om der er brug for rehabilitering (og en genoptræningsplan). • I skal vide at der er forskellige opfattelser af hvad funktionsevne er, så I kan forstå hvad andre siger. • ICF kan være et ”fælles sprog”, der muliggør tværfagligt samarbejde.

Hvorfor beskæftige sig med funktionsevne? Tværfagligt samarbejdsproces en vigtig del af rehabilitering • Eks tværfaglig samarbejde ift. Viden om funktionsevne fra tests, observationer, dialog med borger, pårørende osv. Viden om regime, medicinpåvirkning der påvirker balance osv.

Aktivitet og daglig livsførelse Aktiviteter inddeles i: • ADL • Leg/fritidsaktiviteter • Arbejde Hver alder har nogle aktivitetsformer der fylder mere end andre (Leg, Arbejde, ADL). Forebyggelse og rehabilitering kap. 2

ADL • Hvad er det nu ADL står for? • Activities of daily living/almindelig daglig livsførelse • Hvilke kategorier underinddeles ADL i? • PADL (Physical activities of daily living) • IADL (Instrumental activities of daily living)

Undersøgelsesredskaber, hvorfor? • Overblik • Detaljer • For at kunne forstå og vurdere • For at kunne målsætte • For at kunne tilrettelægge specifikke aktiviteter der matcher klientens funktionsevne

Undersøgelsesredskaber ADL cirklen, modificeret COPM, Barthel Indeks • Vurderer patientens funktionsevne, fysisk psykisk og socialt, eller patientens opfattelse af funktionsevne. • Måler ADL-aktiviteter som patienten ikke kan udføre, men ikke hvorfor. • Derudover skal du huske: livshistorie, observationer, viden fra pårørende. (Kontekstuelle faktorer i ICF).

ADL-cirklen • Værktøj til at identificere og dokumentere ADL-færdigheder og problemer Delaktivitet Basisaktivitet

ADL- cirklen • Kan foregå ved observationer eller interview • Giver mulighed for at se ændringer i funktionsniveauet • Velegnet ved udskrivning fra hospital / ved første visitationsbesøg • Velegnet til evaluering

Modificeret COPM • Semistruktureret interview-redskab • Måler klientens egen opfattelse af hvor vigtig en aktivitet er, hvordan han/hun er i stand til at udføre aktiviteten, og hvor tilfreds han/hun er med dette. • Testen viser klientens egen opfattelse af funktionsniveau • Er god til at identificere behov og motivation for aktiviteter

Barthel indeks • Redskab til scoring af funktionsevne og behov for hjælp ved ADL- aktiviteterne: Spisning, forflytning fra seng til stol, personlig hygiejne, toiletbesøg, badning, mobilitet indendørs, tarmkontrol, blærekontrol. trappegang, påklædning, • Funktionsniveauet vurderes ud fra alle tilgængelige oplysninger: Observation, tværfaglig dialog, oplysninger fra personen, pårørende, primærsektor, egen læge, sygehus mm. • Velegnet til at måle forandringer. • Kun få områder måles, ikke tilstrækkeligt til et helt billede af mennesket.

Barthel 100 Ude af stand Væsentlig til at udføre hjælp er nødvendig Moderat hjælp er nødvendig Minimal hjælp er nødvendig Fuldstændig selvhjulpen Dato dato Personlig hygiejne 0 1 3 4 5 Tage bad 0 1 3 4 5 Spisning 0 2 5 8 10 Toiletbesøg 0 2 5 8 10 Trappegang 0 2 5 8 10 Påklædning 0 2 5 8 10 Tarmkontrol 0 2 5 8 10 Blærekontrol 0 2 5 8 10 Gangfunktion 0 3 8 12 15 Eller kørestol 0 1 3 4 5 Forflytning stol/seng 0 3 8 12 15 Total score

Hvorfor er det vigtigt med fysisk aktivitet? • Forebygger livsstilssygdomme • Forebygger stress • Forebygger muskel- og skeletlidelser • Forebygger psykiske lidelser • Forebygger osteoporose • Sænker blodtrykket hos folk med for højt BT • Kan kontrollere vægten • Øger livsglæde, selvtillid og social trivsel

Reservekapacitet • Reservekapacitet er overskud af fx muskelstyrke og kondition ift den aktivitet en person vil udføre. Overskud Fysiske krav som aktiviteten kræver Kilde: Forebyggelse og rehabilitering s. 68

Funktionstests • Timed Up and Go - TUG Muskelstyrken i UE. Udholdenhed i UE. Gående balance. • Tandem/Guralnik Stående balance. • Rejse-sætte-sig - STS Muskelstyrken i UE

Walk & Talk Gå en tur og snak om: Hvad har jeg lært indtil nu? Hvilken rolle har i som SSA? • Observere • Registrere • Måle • Men også mobilisere og arbejde aktiverende

Hvad har jeg nu lært? At anvende viden om socialfaglig tilgang til at kunne vurdere og begrunde borgeres/patienters fysiske, psykiske og sociale ressourcer for sikre kvalitet i det rehabiliterende arbejde.

Mål 5. Forebyggelse og rehabilitering Avanceret: Eleven kan anvende viden om sygdomsforebyggende tiltag til at kunne vejlede borgere/patienter om forebyggelse af immobilitet, faldtendens og ernæringstilstand. Ekspert: Eleven kan anvende viden om sygdomsforebyggende tiltag til målrettet at kunne vejlede borgere/patienter om forebyggelse af immobilitet, faldtendens og ernæringstilstand.

Definitioner: • Mobilitet Evnen til at bevæge sig • Immobilitet Hel eller delvis nedsat evne til at bevæge sig • Aktivitet Evnen til at handle og være virksom • Inaktivitet Mindre aktivitet i hverdagen end anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen

Aktivitet – anbefalinger for ældre • Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. • Mindst 2 gange om ugen skal der indgå aktiviteter af mindst 20 minutters varighed, som vedligeholder eller øger konditionen og muskel- og knoglestyrken. • Lav udstrækningsøvelser mindst 2 gange om ugen af mindst 10 minutters varighed for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed. Udfør desuden regelmæssigt øvelser for at vedligeholde eller øge balanceevnen. Kilde: Sundhedsstyrelsen. dk

Immobilitet • Årsager: Sygdom - i bevægeapparat - i hjerne og nervesystem - i kredsløbets funktion Også psykiske og sociale forhold spiller ind, som eks. mangel på motivation, eller krise og angst eks som reaktion på smerter, sygdom og aktivitetsproblemer. Husk at det er samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser der muliggør/umuliggør aktivitet

Inaktivitet • Årsager: - personens vaner, lyst og vilje - Omgivelser: fysiske, sociale mm. - Aktivitetens karakter og sværhedsgrad

Inaktivitet Aktiviteter opleves som meningsfulde når de matcher menneskets følelser, værdier, evner og behov:

Inaktivitet Aktivitetsudøvelse afhænger af muligheder og begrænsninger : - i forhold til selve aktiviteten - i forhold til menneskets fysiske, psykiske og sociale evner - i forhold til omgivelserne Forebyggelse og rehabilitering s. 46

Skrøbelighedens cirkel. Forebyggelse og rehabilitering s. 163, figur 10. 2.

Konsekvenser af immobilitet • Psykisk: Tab af kontrol og meningsfulde aktiviteter Understimulering af sanser Nedsat hukommelse Desorientering

Konsekvenser af immobilitet • Fysisk Bevægeapparat Kredsløb Respiration Mave-tarm funktion Hud Forebyggelse og rehabilitering s. 164, figur 103.

Hvordan kan du arbejde med forebyggelse af følger af immobilitet/inaktivitet på sygehuse, samt i kommunen? • Motivér og støt i ADL-aktiviteter • Brug omgivelserne og evt. pårørende/besøgende til f. eks at gå en tur osv. • Motiver til fysisk aktivitet, træningsøvelser mm. bl. a ved at dele jeres faglige viden. • Brug evt. skema til træningsøvelser og ADL- aktiviteter

Forebyggelse af følger af immobilitet/inaktivitet på sygehuse, samt i kommunen • Stillingsskifte • Lejring • Venepumpeøvelser • Massage • Passive bevægelser • Mobilisering

At arbejde aktiverende i somatiken: Hvorfor? • Fordi patienternes funktionsevne ofte falder i løbet af indlæggelsen • For at forebygge konsekvenserne af inaktivitet/immobilitet

Faldtendens

Vurdering af faldtendens Årsager til fald (omgivelserne): • Underlaget (eks løse tæpper) • Dårlig belysning • Uhensigtsmæssigt fodtøj • Trapper • Ernæring • Medicin • Alkohol OBS for interaktion af lægemidler: 20% af de ældre borgere får fem eller flere slags lægemidler samtidigt.

Vurdering af faldtendens Årsager til fald (hos borgeren) • Nedsat muskelstyrke • Nedsat bevægelighed • Nedsat balance • Nedsat syn • Nedsat reaktionstid • Svimmelhed • Sygdom (læs evt. mere i Somatisk sygdomslære, Farmakologi og Sygepleje bøgeren)

Faldtendens Statistisk set er der øget risiko for fald, hvis man er: • Kvinde • Ældre • Bor alene • Tidligere er faldet

Faldrisiko – hvorfor falder vi? Vi øver os! Kom op og skriv faktorer på tavlen:

Faldrisiko ADL-aktiviteter; eks gå på toilet på 1. sal Rejse til London Afholde litteraturklub Årsager til fald (hos borgeren) Nedsat muskelstyrke Nedsat bevægelighed Nedsat balance Nedsat syn Nedsat reaktionstid Svimmelhed En række sygdomme Årsager til fald (omgivelserne): Underlaget (eks løse tæpper) Dårlig belysning Uhensigtsmæssigt fodtøj Trapper Medicin Alkohol

Ernæringstilstanden Påvirker: • Helbredsprocessen • Energien • Muskelkraft/ydeevne (faldtendens) • Humør • Funktionsevnen

Ernæringstilstanden • Vægttab og funktionsevne Kilde: Forebyggelse og rehabilitering s. 95

Ernæringstilstanden De tre mest almindelige årsager til dårlig ernæringstilstand hos ældre: • Tygge- og synkeproblemer • Afhængighed af hjælp til at spise • Akut sygdom eller akut forværring af kronisk sygdom

Vurdering af ernæringstilstand • Observere • Veje • Måle BMI • Registrere indtag af væske og føde

Ernæringsvurdering Se skema til ernæringsvurdering på s. 97 i bogen ”Forebyggelse og rehabilitering”.

Ernæringsterapi/ernæringsbehandling Ting du kan gøre for at forbedre borgerens ernæringstilstand: • Afhjælpning af årsag til dårlig ernæringstilstand (eks. Tygge/synkeproblemer, behov for hjælp til at spise, akut sygdom, mm) • Mad og drikke målrettet den enkeltes behov • Fysisk aktivitet og træning • Vejning – en gang ugentligt

Kan jeg nu…? • …forklare, hvordan man vurderer borgeres/patienters fysiske, psykiske og sociale funktionsevne i forhold til daglig livsførelse herunder immobilitet, faldtendens og ernæringstilstand? • Forstår jeg begreberne? • Kan jeg forklare dem til min sidemand? • Kan jeg forklare hvad jeg skal bruge det til? • Er der viden jeg mangler?