Funktionel grammatik og informationsstruktur Ole Togeby professor dr

Funktionel grammatik og informationsstruktur Ole Togeby professor, dr. phil. Institut for Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Plan § I. Sprogets niveauer § Konceptuel, propositionel, informationel, interaktionel § II. Informationel mening i ytrede tegn § Den retoriske situations tid, sted og personer er forudsat § III. Tid, sted og person i den retoriske situation § Ingen situationel deiksis på skrift § IV. Deiksis i enkeltartikulerede tegnsystemer § Matematiske ligninger kan kun henvise generisk til sig selv § V. Deiksis i dobbeltartikulerede tegnsystemer § Dobbeltartikulerede tegn kan henvise deiktisk til sig selv AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 2 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

I. Sprogets niveauer § Tegn defineres ofte som en forbindelse mellem § form og mening § udtryk og indhold § signifiant og signifié § betegnende og betegnet AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 3 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Tegnets niveauer § Denne forbindelse findes på flere niveauer AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 4 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Tegnets form § Niveau: § Fonem eller grafem § Kommutationsprøve (Hjelmslev) § Morfem eller ord § De forskelle der gør (den samme) forskel (Bateson) § Sætning § Acceptabilitetsprøve, regelbundet genererbarhed (Chomsky) § Ytring (tekst) § Refleksiv intention, modsat kausalitet (Grice) § Handling § Direction of fit (Searle) AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 5 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 6 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Afgrænsning af formerne som typer § (1) fonemer eller bogstaver § (og ikke som dialektvariation, skriftsnit eller kursivering) § (2) leksikalske morfemer eller ord § (og ikke som synonymer og morfemvarianter) § (3) sætninger og udsagn § (og ikke som retorik og stil) § (4) som tekster tolket bogstaveligt § (og ikke som de er intenderet, med præsuppositioner og implikaturer, fx ironi § (5) som typer af sproglige handlinger § (og ikke som historisk unikke begivenheder) AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 7 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Abstraktion og typer § Når man afgrænser tegn på denne måde, er de § en teoretiskabstraktion § § § man ser bort fra varianter som skriftsnit, dialekt, stilart, budskabets relevans for modtagerne og handlingens konsekvenser. (Sproglige) tegn på alle niveauer defineres som typer (og ikke eksemplarer) nemlig som hhv. : fonem, morfem, sætning, ytring og handling AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 8 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Konceptuel mening § informationer om sagforholdet § situationstypen, state of affaires, § den fremstillede situation, § typer af emner (personer, ting og sager) § typer af forhold de står i til hinanden. § sprogvidenskabens leksikalske semantik § ordenes rødder (ikke endelser), semantiske morfemer § valensbestemte semantiske roller til prædikaterne § E-rolle: det der er (patient, genstand), § G-rolle: den der gør (agent), § H-rolle: den der har (experiencer, opleveren) AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 9 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Konceptuel mening med Jeg har taget epo. Jeg har selv købt det og selv foretaget de aktive handlinger forbundet med indtagelsen Bjarne Riis ved en pressekonference 2007 Konceptuel: Cykelrytter tager doping AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 10 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Propositionel mening § Relationen mellem den fremstillede situation og den virkelige verden. Konceptuelle sagforhold forankres gennem udsagnet til virkeligheden: 1) som situationer i tid og rum, 2) som mulige situationer, 3) som kontrafaktiske forhold, 4) som typer af sagforhold. § beskrives i syntaks og logik som udsagn med realitetsstatus (sandhedsværdi) § Ved ordenes endelser, grammatiske morfemer i en grammatisk acceptabel, ytret sætning. AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 11 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Propositionel mening med Jeg har taget epo. Jeg har selv købt det og selv foretaget de aktive handlinger forbundet med indtagelsen Bjarne Riis ved en pressekonference 2007 Konceptuel: Cykelrytter tager doping Propositionel: Jeg ( = Bjarne Riis) har faktisk gjort det (i 1996), og det var epo AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 12 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Informationel mening § Aspekter af den fremstillede situation som er relevante for tegntolkerne som budskab i den retoriske situation. § Informationers status afhænger af § informationens karakter: deiktisk, historisk, generisk eller fiktiv § tegntolkernes kendskab til og interesse i den. § Pragmatikken som beskriver komposition, informationsstruktur og relevansstruktur § Intonation og valg af syntaktiske strukturer og stilistiske varianter AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 13 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Informationel mening med Jeg har taget epo. Jeg har selv købt det og selv foretaget de aktive handlinger forbundet med indtagelsen Bjarne Riis ved en pressekonference 2007 Konceptuel: Cykelrytter tager doping Propositionel: Jeg (Bjarne Riis) gjorde det (i 1996), og det var epo Informationel: Det er faktisk sandt (selv om jeg tidligere har benægtet det) AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 14 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Interaktionel mening § Ytringens interaktionelle mening i forhold til tegntolkerne i den retoriske situation. § Sproglige handlinger, dvs. hvilken social handling en (skriftlig eller mundtlig) ytring tæller som i det sociale liv, og hvilke konsekvenser den bør have. § Pragmatikken og sprogfilosofien: Direction of fit § Konvention og sociale faktorer AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 15 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Interaktionel mening med Jeg har taget epo. Jeg har selv købt det og selv foretaget de aktive handlinger forbundet med indtagelsen Bjarne Riis ved en pressekonference 2007 Konceptuel: Cykelrytter tager doping Propositionel: Jeg (Bjarne Riis) gjorde det (i 1996), og det var epo Informationel: Det er faktisk sandt (selv om jeg tidligere har benægtet det) Interaktionel: Dette er en tilståelse, og jeg tager konsekvensen (men jeg sladrer ikke om andre) AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 16 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Fire typer af mening (indhold og relation) AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 17 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Metainformation i en løgmpodel AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 18 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 19 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

II. Informationel mening i ytrede tegn § Et kommunikativt tegn defineres som: § § en mærkbar og tydelig form der er initieret, produceret, transmitteret, distribueret og interpreteret § multimodalt § for at den for tegntolkere skal tælle som den samme information om en sag som for tegngiveren. AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 20 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Deiksis § Der er to måder hvorpå informationer om den retoriske situation kommer til tegntolkernes kendskab: § som forudsat situationel deiksis § situationen er manifest som multimodal form § som manifest konventionel deiksis § visse morfemer fra inventaret har konventionel deiksis: jeg, du, her, der, nu, om lidt, for lidt siden AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 21 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Forudsat situationel deiksis: Gestisk signal Propositionel mening: Jeg vil som cyklist dreje til højre om lidt. Kun informationen ‘dreje til højre’ er gjort manifest (ved at armen er rakt ud), for alle de andre informationer: ‘jeg’, ‘som cyklist’ og ‘vil om lidt’ er kendt deiktisk information for tegntolkerne (de andre trafikanter) og derfor ikke udtrykt manifest. AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 22 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Forudsat situationel deiksis: Termometer § Et termometer er et analogt og konventionelt måleapparattegn. Den propositionelle mening: På dette sted er temperaturen (på grund af kviksølvets udvidelse i varme) lige nu (hvor du aflæser termometret) 22 o (som angivet på den konventionelle skala). Men det er kun termometersøjlens længde (og skalaen) der er manifest, resten af informationerne er deiktisk kendte og derfor ikke udtrykt. AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 23 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Forudsat situationel deiksis: Sproglige tegn § Når den ene med et sprogligt tegn siger: § Gå! § er den propositionelle mening: § Jeg (der har en vis magt over dig) beordrer dig hermed til at forlade dette sted nu. AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 24 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 25 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

III. Tid, sted og person i den retoriske situation Den retoriske situation omfatter altid en 1. person, tegngiveren, en tegnform og en eller flere 2. personer, tegntolkere, og fem forskellige handlinger, processer eller faser, som kan foregå til forskellige tider og på forskellige steder. AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 26 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Fire typer af situationer Med hensyn til 1. og 2. personernes placering i tid og rum under de respektive faser er der fire forskellige typer af situationer: A. nærkommunika-tion (ansigt til ansigt), B. -C. blandede, D. fjernkommunikation AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 27 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Situationstype og deiksis § I situationerne A, B og C er der både mulighed for: § forudsat situationel deiksis § Konventionel deiksis for både tid, sted og person, § Jeg lover dig at komme (tilbage hertil). AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 28 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Situation Dog deiksis § Der kan i situationer af type D, skrift, på grund af den vilkårlige placering og forskydningen i både tid og sted ikke forekomme forudsat situationel tids- og stedsdeiksis. § Når den fremstillede situation involverer elementer fra den retoriske situation, må de nødvendigvis udtrykkes eksplicit, nemlig ved konventionelle deiktiske morfemer: jeg, du, her, der, nu osv. AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 29 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Konventionel deiksis i breve § Når man i D-situationer bruger sproglige deiktiske morfemer, giver det dog visse problemer fordi den retoriske situation er opdelt i tids- og faser. Man kan både finde at nutid betegner 1. P-produktionstid: § Jeg skriver til dig for at du skal vide, § og 2. P-interpretationstid: § Kære John! Når du får mit brev, læser du jeg skrev: “Kære John! Når. . . AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 30 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 31 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

IV. Deiksis i artikulerede tegnsystemer § Konventionelle tegn er artikulerede (inddelt i led modsat uartikulerede, holistiske, analoge tegn) § de har enten-eller-mening, § ikke mere-eller-mindre-mening, således som billeder og måleapparater har. § Det enkelte tegns form er et element i en begrænset mængde af tegn, et inventar § hvert element svarer til én afgrænset betydning, eller ét indholdselement – hvad der ikke gælder billeder. I talsystemet er der således cifrene 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, regnetegnene +, -, x, /, og lighedstegnet =. I astrologien er der 12 stjernetegn med hver deres betydning. AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 32 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Morfologiske regler § Morfologiske regler for hvordan man kan danne nye tegn ved at kombinere flere simple (morfem)tegn til et sammensat (ord)tegn, et kompositum, og hvilken mening der bliver resultatet. § § Talcifrene kombineres efter reglerne i 10 -talssystemet: 17 betyder én tier og syv enere 71 betyder syv tiere og én ener. Flercifrede tal svarer til sprogets ord, som også kan bestå af flere morfemer, fx bro-sten, spis-te. AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 33 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Syntaktiske regler § Matematiske ligninger er tegn af en højere orden, kombineret af taltegn ved hjælp af regnetegn, og kan, lige som sætninger, være sande eller falske: 19 + 6 = 25. § For stjernetegnene gælder ingen morfologiske eller syntaktiske regler. AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 34 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Syntaks i matematik § I ligningen § 19 + 6 = 25 § lighedstegnet svarer til et verbal, tallene til nominaler og plustegnet til en participialkonstruktion med betydningen ‘ 19 adderet til’. § Der ikke noget der svarer til præsensendelsen på det finitte verbal, som findes i det sproglige er lig med. AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 35 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Matematik er tautologier § Matematiske ligninger er ikke forankret til den retoriske situation, men har generisk tid, dvs. gælder til enhver tid fordi de gælder per definition. § Matematiske ligninger (der er korrekte) er så at sige tautologier. AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 36 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Paradokser og flertydighed § Paradokser og synonymi forekommer i artikulerede tegnsystemer, § Paradokser opstår i alle konventionelle tegnsystemer (dvs. i sprog, matematik og logik). Paradokser opstår når tegngiveren benægter en sætning hvori der henvises til et element i sætningen selv, fx: § Denne sætning er ikke sand § Epimenides siger at alle kretenser lyver. § Barberen i Sevilla er den mand i byen der barberer alle de mænd der ikke barberer sig selv. AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 37 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Synonymi § Synonymi (udsagnsord - verbum) kan man derimod godt have i enkeltartikulerede tegnsystemer: Der ville ikke være noget problem i at en mængde af to elementer både kunne skrives 2 og II. AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 38 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 39 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

V. Deiksis i dobbeltartikulerede tegnsystemer § Sproget har dobbeltartikulation. § Et inventar af morfemer som har hver deres betydning, og som kan kombineres efter morfologiske og syntaktiske regler til ord og sætninger: § sten, brosten, stenbro, han kastede med brosten § Et inventar af fonemer, dvs. typer af lydlige enheder med adskillende funktion, fx § b-fonemet og l-fonemet. § Ved konkatenation med andre fonemer udgør de morfemer, fx bo, lo AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 40 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Fonemer er ikke cifre § b-fonemet og l-fonemet findes ved kommutationsprøven. § Udskifter man b med l i den samme kontekst, giver det betydningsforskel: § by-ly, bo-lo. § Fonemerne og bogstaverne har ikke samme mening hver gang; § Forskellen i mening mellem by og ly er ikke den samme forskel som forskellen på bo og lo. § Nogle kombinationer af fonemer giver slet ikke mening, fx bø-lø. Der er ingen cifferkombinationer uden mening. AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 41 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Tale og skrift § Mindsteenhederne i skriften er grafemerne, dvs. bogstaverne, § Et grafem svarer i princippet til et fonem. § På dansk findes ca 40 fonemer, 28 bogstaver § Sproget er født hørbart, fonetisk, og siden noteret synligt, grafisk. § Matematik er født grafisk og siden læst op. § inventaret af grafiske cifre i ti-talssystemet, § 90 (ni tiere og nul enere) § de sproglige morfemer i 20 -talssystemet: § Halv-femte-sinde-tyve (4½ X 20) AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 42 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Konventionelle deiksismorfemer § Et meget begrænset antal konventionelt deiktiske morfemtegn, dvs. : § tegn der henviser til tider, steder og personer i den retoriske situation og altså skifter betydning afhængigt af på hvilket tidspunkt, på hvilket sted, af hvem og til hvem de er ytret. AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 43 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Konventionelt deiktisk tid, sted og person § Det drejer på dansk om: § morfemer om tid: nu, tempusendelserne -er og -ede eller -te, i morgen, om x tid, i går, for x tid siden; § om sted: her, der; og § om person: jeg (mig, min), du (dig, din), De (Dem, Deres), vi (os vores), I (jer jeres). § Konventionel deiksis findes kun i dobbeltartikulerede tegnsystemer AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 44 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Produktion af former og interpretation af mening § Ytringen af foner og grafer er produktion af former. § Ytringen af morfer og sætninger er både ytring af former, og skabelse af mening. § dvs. intersubjektiv mening om den fremstillede situation. AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 45 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Meningen med formerne kan henvise til ytringen af dem § Med meningen med morfemerne, ordene og sætningerne kan tegngiveren henvise tegntolkerne til selve ytringen af de former som sat sammen udgør morfemerne og sætningerne. § Hverken med matematiske eller logiske ligninger eller med noderne til en melodi, kan med det der svarer til morfemerne, ordene og sætningerne, henvise til den specifikke produktion af den grafiske figurer som udgør tallene og regnetegnene eller noderne og nodelinjerne. AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 46 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Dobbeltartikulerede tegn kan henvise til sig selv § Det vil ikke gøre ondt - nu - gjorde det vel? § Denne sætning er på 25 bogstaver. § En tandlæge kan som meningen af ordet nu henvise til det tidspunkt hvor hun udtaler fonemerne /n/ og /u/. § De opfattede ord denne sætning kan henvise til grafemerne /denne sætning er på 25 bogstaver/. AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 47 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Billeder har ingen deiktisk forankring § Billeder § dvs. rent analoge (holistiske, uartikulerede) tegn med vilkårlig placering af tegnformen, § er i sig selv ikke forankret til den retoriske situation; § Hvis billeder skal forankres, skal det ske ved konventionelle bogstaver i en titel på billedet, fx Tordenskjold, eller en signatur af kunstneren, fx. Balthazar Denner 1719 AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 48 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Gestus, skilte og måleapparater § Enkeltartikulerede tegn med en fast placering af tegnformen, fx gestus, skilte, måleapparater, forudsætter kendskab til de situationelt deiktiske tider, steder og personer: § gestus til 1. og 2. person, § skilte til 2. persons tid og sted, § måleapparater til det aktuelle tid og sted. AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 49 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Matematiske ligninger har ikke deiksis, men generisk betydning § Enkeltartikulerede tegn med vilkårlig placering, fx matematiske ligninger, § kan ikke forankres til den retoriske situation: 19 + 6 = 25 AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 50 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Tegntyper og deiksis AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 51 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016

Homonymi og polysemi Homonymi (hun så det - så-ede), og polysemi (på stolen - på en uge) findes kun ved dobbeltartikulerede tegn. Hvis morfemtegnet 5 både kunne betyde fem og seks, ville også 19 + 5 = 25 være en korrekt ligning. § Når man som i matematik kun har elementer fra et inventar at vælge blandt, kan man ikke henvise fra det ene til det andet. § § AARHUS UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Kultur 52 Ole Togeby: Funktionel grammatik og informationsstruktur 2016