FUGT OG BYGNINGER FUGTKILDER Fugt i indeluft Kondens
FUGT OG BYGNINGER
FUGTKILDER: • Fugt i indeluft – Kondens – Diffusion – Konvektion
FUGTKILDER: • Fugt transport: – Via materialer – Vind – Kapillarsugning – Materialers fugtligevægt
FUGT I INDELUFT: • Ved en given temperatur kan luften kun indeholde en begrænset mængde vanddamp • Jo højere temperatur desto mere vanddamp kan luften indeholde.
FUGT I INDELUFT: Kilde: SBI-Anvisning 224
FUGT I INDELUFT: • Det aktuelle indhold af vanddamp i luften beskrives som ”relativ luftfugtighed” eksempel: O°C RF = 100% 4, 5 g/m³ 20°C RF = 100% 17, 3 g/m³ 20°C RF = 50% 8, 65 g/m³ Hæves temperaturen til 25º C, vil den relative luftfugtighed falde til ca. 38 % RF. Hvis temperaturen sænkes til 15º C, vil den relative luftfugtighed stige til ca. 67 % RF.
FUGT I INDELUFT: Kilde: SBI-Anvisning 224
FUGT I INDELUFT • Sænkes temperaturen til 100 % RF, når man til • Sænkes temperaturen yderligere, udskilles vand • Kilde: SBI-Anvisning 224
FUGT I INDELUFT • Vi isolerer vores huse for at opretholde en behagelig temperatur indendørs om vinteren
FUGT I INDELUFT • Vi skaber kunstigt sommerklima i vores opholdsbygninger. Kilde: Isover
FUGT I INDELUFT • Højere temperaturer indendørs, skaber et højere vanddamptryk inde i forhold til ude. Kilde: SBI-Anvisning 224
FUGT I INDELUFT • Luftens maksimale vanddampindhold og dermed de mættede vanddamps partialtryk stiger kraftigt med temperaturen. Kompendiet side 12
FUGT I INDELUFT • Når vi tapper koldt vand af vandhanen i køkkenet, vil der efter nogen tid dannes dug på det kolde metal.
KONDENS I BYGNINGER • Hvis vi har områder i vore bygninger som er dårligt isoleret, opstår de såkaldte kuldebroer • Ved 20 °C og RF på 50%, Er dugpunktstemp. ca. 9 °C
KONDENS I BYGNINGER • Man bør ikke have uopvarmet rum i huset/lejligheden i fyringssæsonen.
KONDENS I BYGNINGER • Temperaturen ude: 5 ºC R. F. 90 %. 6 g/m³ • Lukker vi den luft ind i bygningen, og opvarmer den til 20º C vil den relative luftfugtighed falde til ca. 35 % • Selv om det regner uden for – er det en god ide at lufte ud!
KONDENS I BYGNINGER • Ved hjælp af et infra- rødt termometer og damptryksdiagram side 15 – kan man afslører kuldebroer
VI TILFØRER VAND I VORE HUSE • 1 familie på 4 personer tilfører luften ca. 10 liter vand pr. døgn! • Vanddampen skal ventileres ud af huset
KAPILLARSUGNING Kilde: Isover
DIFFUSION • Vanddampdiffusionsmodstand er en materialeegenskab der beskriver et materiales gennemtrængelighed overfor vanddamp. • Betegnes også som Zværdi
Z-VÆRDI • En bygningsdels modstand mod vanddampdiffusion, tolkes som den trykforskel i Pa, der skal virke i 1 s på 1 m² for at drive 1 kg vanddamp igennem bygningsdelen 1 Pa = 1 N ≈ 100 gram (fladetryk/m²) Kilde: Rockwool
Z-VÆRDI • Materialer har forskellige Z-værdier • På godkendte byggematerialer er Zværdien opgivet på tekniske datablade
Z-VÆRDI Eksempler: Z-værdi Aluminiumfolie 5000 Hygrodiode 100 PE-folie, 0, 20 500 Asfaltpap, 2, 5 kg/m² 1700 Gipsplader, 13 mm 0, 4 Glas ∞ Letbeton 1, 5 Metaller ∞ Mineraluld, 100 mm let 0, 6 Tegl, 100 mm 5, 0 Plastmaling 2, 5 Alkydoliemaling 15 silikatmaling 1, 0
Z-VÆRDI • OSB-plader (Top 4 Egger) 0, 044 l/s-m² – Primes og klæbes eller tapes sammen • PE-Folie 0, 198 l/s-m² • Intello+ Vario 0, 052 l/s-m² • Beton 0, 0 l/s-m²
Z-VÆRDI • Den varme luft vil søge ud mod den kolde luft • Hvis der ikke er dampspærre på isolerings varme side, vil der kondenser vand inde i væggen • Dampspærre skal være 10 gange så tæt som vindspærre Tegning lånt fra Rockwool 20°C 0 °C RF 50% 8, 65 g/m³ RF 90% 4, 36 g/m³ Ved ca. 8 °C kan luften maks. indeholde 8, 3 g/m³ - dvs. dugpunktet er overskredet
Z-VÆRDI • Dampspærren søger altså for, at der ikke opstår skadelig fugtophobning i væggen • Den vanddampmængde vi tilfører indeklimaet skal ventileres på en kontrolleret måde Kilde: Rockwool
RUMKLIMAKLASSER • Rumklimaklasse 1 – Tørre lagerhaller • Rumklimaklasse 2 – Boliger, kontorer, skoler, industribygninger mm • Rumklimaklasse 3 – Svømmehaller, fugtig industri, bade- og omklædningsrum • Rumklimaklasser
RUMKLIMAKLASSER • I rumklimaklasse 2 må dampspærren maks. Lægges 1/3 ind i isoleringslaget
KONVEKTION • Af varmetekniske hensyn er det vigtigt at huse bygges tætte
KONVEKTION • Tæthed er også vigtig for at hindre skadelig fugtophobning af vore konstruktioner
KONVEKTION • Forholdet mellem konvektion og diffusion – Beregningen viser hvor meget fugt der om vinteren pr. døgn transporteres gennem loftet i et værelse i et enfamiliehus.
FEJL VEDR. DAMPSPÆRRE
FEJL VEDR. DAMPSPÆRRE
FEJL VEDR. DAMPSPÆRRE
FEJL VEDR. DAMPSPÆRRE
FEJL VEDR. DAMPSPÆRRE
FEJL VEDR. DAMPSPÆRRE
FEJL VEDR. DAMPSPÆRRE
LUFTTÆT IKKE DAMPTÆT • Del af væg i ”passivhus” – Vindspærre 12 mm OSB – Dampspærre 12 mm OSB – Egentlig dampspærre – massiv trævæg
Opgave nr. 9 Stribgårdvej 14. 5500 Middelfart. Side 128 Udfør en energibesparelse via www. byggeriogenergi. dk beregner. Huset er på 141 m² opført i 1994. Årligt gasforbrug: 1650 m³ a’ 9, 32 kr. Tag: Betonsten. Ydervæge: 61 m² Tegl/tegl med 125 mm isolering. 36 m² Tegl/letbeton med 125 mm isolering. Gulv: 75 mm A- pladebats 10 MN/m² Antal m² vinduer 2 lags termoruder mod: Syd: 19, 48 m². Vest: 6, 89 m² + 2 m² plade dør. Nord: 4 m² +2 m²dør med 0, 95 m² termorude. Øst: 7, 44 m² Varmekilde: Gasfyr årgang 1994. Isolering loft: 200 mm. Heraf er 33, 8 m² ført til kip Gulvvarme i 29 m². Vunder hvilken energiløsning i vil vælge med hensyntagen til arkitekturen. Husets placering på grund, i forhold til nord, findes på www. ois. dk
- Slides: 41