Frste Verdenskrig i Bosnien Kroatien og Serbien fra

Første Verdenskrig i Bosnien, Kroatien og Serbien – fra Jugoslaviske til nationale narrativer. Ismar Dedovic & Tea Sindbæk

Vejen til Verdenskrig – Sydøsteuropa 1878 -1914 • 1878: Kongressen i Berlin: Serbien bliver uafhængig; Bosnien-Hercegovina bliver Østrig. Ungarsk protektorat. • 1908: ”Anneksionskrisen” – Østrig-Ungarn annekterer formelt Bosnien-Hercegovina. • 1912 -1913: 1. og 2. Balkankrig Serbien, Montenegro, Bulgarien og Grækenland erobrer al osmannisk territorium på Balkan.

• Sammenspil mellem Balkanstaters interesser og Stormagternes interesser = sprængfarlig dynamik. • Østrig-Ungarn: Bekymring for stabilitet – føler sig truet af Serbien og Rusland (knytter bånd med Tyskland) – Ønsker at kue Serbien. • Rusland: Bekymring for stormagtsstatus; støtter i stigende grad Serbien; ønsker ekspansion på Balkan = konflikt med Østrig. Ungarn. • Serbien: Føler sig selvsikker efter 1912 -1913, men også udmattet. Ønsker ekspansion, men

Sarajevo, 28. juni 1914.

• Attentatet begået af Gavrilo Princip, medlem af gruppen Unge Bosnien (Mlada Bosna). • Mlada Bosna: En intellektuel, anarkistisk, revolutionær bevægelse, der ønskede oprettelsen af Jugoslavien. • Forbindelse til Beograd, dog uvist hvor afgørende dette var.

• • • 23. juli 1914: Østrig-Ungarsk ultimatum til Serbien. 25. juli 1914: Serbisk afvisning af ultimatum. 28. juli 1914: Østrig-Ungarsk krigserklæring mod Serbien. August 1914: Slaget om Cer: Østrig-Ungarsk nederlag. November-December 1914: Slaget om Kolubara: Østrig. Ungarsk nederlag. December 1915 -Januar 1916: Tysk-Østrigsk-Bulgarsk angreb mod Serbien – serbisk tilbagetrækning over Albanien. Evakuation til Korfu. Sommer/efterår 1916: Serbisk hær indsættes ved Thessaloniki. Sommer/efterår 1918: Serbisk gennembrud ved Thessaloniki befrielse af Serbien. 1. december 1918: Kongeriget Jugoslavien oprettes.

• Man kan godt ”erindre” noget man ikke selv har oplevet (protetisk erindring) • Erindring er ikke en individuel, men en kollektiv handling. • Samfund erindrer gennem ceremonier.

President of Serbia, Tomislav Nikolić lays down a wreath in Thessaloniki. (BLIC. rs) Mange står i gæld til Serbien og Serbien står i gæld til jer. Uden jer ville dette have været et fremmed land, fremmede sprog ville blive talt, fremmede sange ville blive sunget. Præsident Nikolić Večernje novosti (11. 2013)

”Første Verdenskrig er en ikkeeksisterende konflikt i Kroatien. Selv tidligere, da den stod klart i erindringen, var vi ikke opmærksomme på den. Efter det blev Jugoslavien skabt og efter 1990’erne anede vi ikke hvad vi skulle stille op med det. Vi vidste simpelthen ikke hvordan det problem skulle løses. Og når vi endelig arbejder med den krig, fokuserer vi kun på nogle snævre emner” Tvrtko Jakovina, historiker, Jutarnji list (26. 09. 2010)

”I løbet af juni 2014 vil der blive afholdt mange kulturelle begivenheder. Mestrene fra Tour de France vil være der, ligesom de olympiske mestre og mange kendte navne fra sporten, kulturen, berømte teatre… Det er alt sammen meget alvorligt. Dette er ikke en mindeceremoni. Det vil alt sammen være i kulturens ånd. Næste år vil Sarajevo være mødested for kulturer” Alija Behmen, tidligere borgmester i Sarajevo, Dnevni Avaz (05. 04. 2013)

Jugoslavisk baggrund: Fortællingen om den projugoslaviske serbiske hær. Avala, (outside Belgrade), Meštrović, 1938

”commemoration was a universal preoccupation after the 1914 -1918 war” Jay Winter, Sites of memory, sites of mourning, 1995 ”Den ukendte soldats kult” var en essentiel del af europæisk nationalisme George Mosse, Fallen soldiers, 1990

Skolebøger fra mellemkrigstiden 1: Serbien havde altid ønsket at befri sydslaverne i Østrig-Ungarn. 2: Wien brugte attentatet på Franz Ferdinand som påskud til at erklære Serbien krig selvom Beograd, ifølge fortællingen, intet havde med attentatet at gøre. 3: Østrig-Ungarn sendte en stor hær mod “tapre lille Serbien”, men denne blev gentagne gange slået tilbage af Serbiens “heroiske hær”. 4: I vinteren 1915 trækker den serbiske hær sig tilbage gennem Albanien I hvad der kaldes for “det serbiske Golgotha”. 5: Efter hvile på Korfu fremhæves den serbiske hærs heltemodige indsats ved Thessaloniki, der muliggjorde befrielsen af Serbien og resten af Jugoslavien I 1918. - Jugoslavisk orientering, men ingen overvejelser af forholdene for sydslavere i Østrig-Ungarn.

Det kommunistiske narrativ. ”De store kapitalistiske magters imperialistiske politik og den deraffølgende skabelse af militære blokke, førte til Første Verdenskrig. Den var i sin essens imperialistisk for den blev ført af Stormagterne for at undertrykke/besætte andre, særligt små, folk og for igen at dele verden […] Serbien og Montenegro forsvarede heroisk deres frihed” Šarlota Đuranović, Mirko Žeželj, Prošlost i sadašnjost 3. Udžbenik za VIII razred osnovne škole, Zagreb: Školska knjiga, 1974, p. 19

”Fra dette sted, på den 28. juni 1914. udtrykte Gavrilo Princip med sit skud folkets protest mod tyranniet og vore folks århundredelange stræben efter frihed” (Sarajevo, 1954)

=> Post-jugoslaviske narrativer

Serbisk narrativ: stadig heroisk dog nu uden Jugoslavien. På de dele af fronten hvor de serbiske hære angreb brød hele fjendens forsvarssystem sammen. Dette var både det største tab af liv og en af de mest episke begivenheder i det serbiske folks historie. Serbien var i krig i seks hele år. Hun gik ind i dem “med Guds nåde på sin side” og forsvarede efter bedste evne sin frihed og sin ære, for det meste alene. Hun kom ud af dem udmattet, økonomisk ruineret og med frygtelige menneskelige tab – mere end 55% af mænd mellem 17 og 60 døde som følge af krigen. Kosta Nikolić at al, Istorija 3/4 za III i IV razred gimnazije, Belgrade: Zavod za udžbenike, 2009, p. 80

”Vi var på de sejrende magters side i Første Verdenskrig, i modsætning til de andre jugoslaviske folk med hvilke vi skabte en ny fælles stat, en stat som de voldeligt forlod i løbet af 1990’erne. De sidste årtier har således ødelagt resultaterne af det serbiske folks kamp i det sidste århundrede […] Derfor må den Store Krig blive en stor lærestreg for os. Alt for længe har vi sejret i krig og tabt i fred, som nogle har udtrykt det”. Ivica Dačić, Premierminister i Serbien, Dnevni Avaz (11. 2013)

Militærmuseet i Beograd

Kroatien – hidtil meget lidt erindring? “I løbet af Første Verdenskrig blev mange kroatiske borgere dræbt, såret eller forsvandt på fjerne slagmarker mens armod, sult og sygdom hærgede i landet. ” Damir Agičić et al, Povijest 7. Udžbenik povijesti za sedmi razred osnovne škole, Zagreb: Profil, 2011, p. 188

En ny kroatisk krigserindring på vej? ”Første Verdenskrig har fået en meget ringe behandling i vores historiografi. Der er flere værker der behandler perioden op til 1914 og begivenhederne efter 1918, men Første Verdenskrig er forblevet et sort hul. På sin vis starter vi helt forfra og for os er 100 -årsdagen en lejlighed til at tænke over noget der har været marginaliseret i årtier. ” Kulturminister Andrea Zlatar Violić, Jutarnji list 23 oktober 2013

Bosnien – ny erindring? ”Fra Bosnien-Hercegovina deltog tredje bataljon fra de bosniskhercegovinske regimenter i de militære operationer på Balkanfronten [. . . ] I kampene ved Bukva i Serbien, den 25. november 1914, udmærkede Gojkomir Glogovac sig og fik tildelt Maria Theresiaordenen og en adelstitel. Han blev den første bosniske ridder, der blev udnævnt under krigen og fik titlen af baron” Zijad Šehić et al, Historija 4. Udžbenik sa historijskom čitankom za četvrti razred gimnazije, Sarajevo: Sarajevo Publishing 2007, p. 89

Sarajevo museum 1878 -1918 - pro-Østrigsk?

Cykelløbet som erindringsstrategi, Sarajevo 1914 -2014

Indvielse af monument til Princip, Øst Sarajevo, 27 juni 2014 Emir Kusturica med Principstatue i Tovariševo, Serbien, april 2014 Princip mosaic Andrićgrad, 2014