Fremtidens ungdomsuddannelsessystem Vejlederkonferencen Svendborg 7 maj 2014 Niels

Fremtidens ungdomsuddannelsessystem Vejlederkonferencen, Svendborg 7. maj 2014 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr. pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1

Hvad er det lige, problemet er med de danske ungdomsuddannelser? 2

Søgemønsteret siden 2001 3

Tilgang siden 1980 4

Er EUD overhovedet en ungdomsuddannelse?

Behovet for uddannet arbejdskraft

EUD’s problemer • Blandt dem, som søger erhvervsuddannelserne, har 43 % et karaktergennemsnit fra folkeskolen under 4 • Kun 1 % af de fagligt bedste (med 8 eller mere) i folkeskolen søger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. • Blandt de 10 % mindst motiverede elever i folkeskolen ser 64 % sig selv på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. • Kun 8 % af de 10 % mest motiverede elever overvejer erhvervsuddannelserne • Den store andel af EUD-elever over 18 år (67 %) er ikke godt for ungdomsmiljøet • Frafaldet er nu over 50 %.

EUD reformen • • • Ændring af grundforløb for nogle elever Grundforløb foregår i holdfællesskaber Brug af campusmiljøer Flere undervisningstimer Tydeligere sammenhæng mellem skole og praktik 45 min. motion og bevægelse hver dag Mere EUX – mulighed for fag på A-niveau Ny erhvervsuddannelse for voksne EUV Ny erhvervsrettet 10. klasse Ny indsats omkring praktikpladser Bedre muligheder for fagligt og socialt svage elever.

Gymnasiets problemer • Blandt de ti procent mindst motiverede elever ser 26 % sig selv på gymnasiet efter folkeskolen og på sigt forestiller 26 % sig at få en lang videregående uddannelse • 10 % af studenterne fra år 2000 var ti år efter ikke kommet videre i uddannelsessystemet • 10 % af de almene studenter fra 2000 havde ti år efter gennemført en erhvervsuddannelse.

Ubrugte eksaminer 15

Start med karakter under 4 16

Karakter og frafald 17

Dobbeltuddannelse 18

Karakter og videregående udd. 19

Gymnasierne etablerer: • • • Mentorordninger for 1. g’ere Gratis morgenmad Lektiecafe Lærere til rådighed om lørdagen Lektiefængsel Skrivefængsel Studievejledning Psykologbistand - tænk hvis folkeskolerne gjorde det samme! - og hvorfor lige er det, at de gør det?

Brugen af gymnasial supplering (GSK)

”Den danske syge” • Vi har en dagtilbudssektor med et stort potentiale, der slet ikke udnyttes • Vi stiller utilstrækkelige krav om faglighed ihærdighed og adfærd i folkeskolen • Vi sørger ikke for, at vore unge for en basis for at træffe et uddannelsesvalg i 15 -års alderen • Vi tror, at vi er verdensmestre i samarbejde og kreativitet • Vi stiller ingen seriøse krav ved optagelse på en ungdomsuddannelse • Taxametersystemet i uddannelsessystemet efter folkeskolen er stort set løsrevet fra samfundets behov.

Gymnasiet er blevet (for) populært Mulighederne i at have en erhvervsuddannelse overses af mange

Stigende behov for mere uddannelse 1900 - 2000 Årstal 1901 1911 1921 1930 1940 1950 1960 1975 2000 Realeks. 2, 9% 5, 1% 6, 2% 7, 3% 12, 0% 14, 8% 25, 0% 32, 9% 40, 1% Student 0, 8% 1, 6% 1, 7% 2, 6% 3, 3% 4, 6% 6, 9% 10, 1% 24, 8% 39, 0%

Reformideer, der ikke blev til noget

Højby udvalget, 1973 • Et 3 -årigt gymnasium med et fælles basisår efterfulgt af en bred vifte af både akademiske og praktiske valgmuligheder for de efterfølgende to år • Nedsat af undervisningsminister Knud Heinesen (S).

U-90, 1978 • Alle unge skal have 12 års skolegang • Mesterlæren skal afskaffes og erstattes af EFG • Samordning af de mange uddannelsestilbud • Eleverne skal ikke straks efter folkeskolen tvinges til erhvervsvalg • Nedsat af undervisningsminister Ritt Bjerregaard (S).

Fem forslag, 1997 • 12 års skolegang for alle • Styrkelse af den faglige specialisering og fordybelse • Færre og bredere indgange og mere overskuelige erhvervsuddannelser • Fleksibel overgang mellem forskellige ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Afstigning fra 2. g til KVU • Opblødning af forskelle mellem erhvervsuddannelser og HHX og HTX med mulighed for overgange • Nedsat af undervisningsminister Ole Vig Jensen (R).

Er der i virkeligheden brug for? • Et spor for de 25 %, der skal på have en lang videregående uddannelse • Et spor for de 35 %, der skal have en kort eller mellemlang videregående uddannelse – og det behøver ikke at vare 3 år • Vel at mærke med differentierede adgangskrav • En enhedsungdomsuddannelse for de 14 – 19 årige med mange og fleksible spor.

To lande med succesrige erhvervsuddannelser 31

Det tyske system

Det hollandske system

Men nu må vi fremad i Danmark!

Erhvervsuddannelsernes muligheder (reklameindslag ) • Man får hurtigst kontakt med arbejdsmarkedet • En praktiskplads giver en god indtjening • Man kan være fuldt uddannet når man fylder 19 • Livslønnen er større end for fx en skolelærer • Det er den hurtigste vej til at blive direktør i egen virksomhed • Der er muligheder for at læse videre.

Så er det tid til spørgsmål? 36