FRA STED TIL MINNESTED Stiftelsen Arkivet Kristiansand Norge

FRA ÅSTED TIL MINNESTED Stiftelsen Arkivet, Kristiansand, Norge 28. april 2016 Åsteder som fortidsbrug - faglige og identitetspolitiske udfordringer Bernard Eric Jensen Aarhus Universitet & Roskilde Universitet www. bernardericjensen. dk

Indledning • Den stillede opgave: at fremlægge teoriovervejelser vedr. historiebrug. • Sigtet: at indkredse de faglige og identitetspolitiske udfordringer, der må tackles i forbindelse historiebrug med fokus på åsteder/mindesteder. • Et oplæg i 4 dele: 1. Historiebrug – et nyt forskningsfelt • Spørgsmål: er historikere fagligt klædt på til at arbejde med historiebrug? 2. En ny teoriramme 3. Tre eksempler på åsteder som mindested: • Istedløven, Flensborg, Berlin, København, Flensborg • Stelenfeld, Berlin • Reflecting Abscence, New York • Afrunding www. bernardericjensen. dk

Historiebrug - et nyt forskningsfelt Et nyt afsæt (1998) • Den første af 3 store undersøgelser af læghistorie. • Det afgørende for lægfolk er som oftest ‘the presence of the past’. • Indblik i lægfolk historiebrug. • Nye begreber: • • www. bernardericjensen. dk Users of the past Useable pasts Intimate use of the past. Independent users of the past

Historiebrug – et nyt forskningsfelt Tidlige bidrag (1999) • Undertitel: historiebruk och Sovjetunionens upplösning 1985 -1995 • Fokus på den politisk-instrumentelle historiebrug. • Også forslag til en historiebrugstypologi: • • • www. bernardericjensen. dk Eksistentiel Moralsk Ideologisk Videnskabelig Ikke-brug.

Historiebrug – et nyt forskningsfelt Tidlige bidrag (2000) • Fokus på flere slags historiebrug: • På museer • I politiske bevægelser • Blandt lægfolk • Drøfter også spørgsmålet: hvad udgør en demokratisk historiebrug? www. bernardericjensen. dk

Historiebrug – et nyt forskningsfelt Tidlige bidrag (2003) • Forholdet mellem læg- og faghistorie. • Med fokus på faghistorie • Historiebrugstypologi: • • • www. bernardericjensen. dk Identitetsdannende Perspektiverende Scenariekompetence Legitimerende Oplysende Legende.

Historiebrug – et nyt forskningsfelt Et nyt specialiseret bidrag (2015) • Undertitel: Reenactment og historiebrug. • Om læghistoriske ildsjæle • Om en af de mest populære former for historiebrug = reenaactment. • 4 dybdeundersøgelse af historiebrug i et lægperspektiv. www. bernardericjensen. dk

Historiebrug – et nyt forskningsfelt Nye emnespecifikke fremstillinger (2008) www. bernardericjensen. dk

Historiebrug – et nyt forskningsfelt Et flerfagligt forskningsfelt (2011) • Titlen: Erindring og historiebrug er en klar markering af det flerfaglige. • En informativ forskningsoversigt • Enkeltundersøgelser fra middelalderen til nutiden. www. bernardericjensen. dk

Historiebrug – et nyt forskningsfelt Et flerfagligt forskningsfelt (2013) • Andre fag: • • Antropologi Etnologi Kulturstudier Litteraturstudier Psykologi Erindringsforskning Kommunikationsstudier • Sharon Macdonald = en centralfigur • Nøglebegreb: past presencing www. bernardericjensen. dk

Historiebrug – et nyt forskningsfelt Nye nøglebegreber • Flere nye (socialkonstruktivistiske) nøglebegreber er dukket op: • Historiebevidsthed – indført af historiedidaktikere => historie i og udenfor skolen => samspillet mellem det fortidige, det nutidige og det fremtidige • Historiebrug - indført som svar på spørgsmålet: hvad bruger mennesker deres historiebevidsthed til? => undersøgelser viser, • at videnskabs- og undervisningsfaget historie spiller ofte en marginal rolle i folks historiebevidstheder. • at mennesker i dagligdagen er særdeles aktive historiebrugere • Erindring - erindring passiv eller aktiv? , flere slags erindring, kropslig & kulturel erindring, erindringssteder • Identitet – en socialkonstruktivistisk forståelse af identitetsdannelse => flerhed af identiteter, såvel individuelle som kollektive identiteter • Fællesskaber - en socialkonstruktivistisk forståelse heraf => forestillede fællesskaber (imagined communitities) • Spørgsmål hvad udgør de centrale udfordringer, når der arbejdes med historiebrug? www. bernardericjensen. dk

Historiebrug – et nyt forskningsfelt En ny faglig udfordring • Tese: en traditionel historiefaglig og en ny historiebrugstilgang fremstår – i vid udstrækning - som inkompatible => faglig stillingtagen til den konflikt. • Det etablerede historiefag: • • Historie = en fortidsvidenskab Historie(n) = fortid(en) – den forsatte brug af kollektivsingularisser Modstilling af historie >< erindring Interessen er fokuseret på ‘objektiv tid’ => ingen udtalt interesse for ‘subjektiv tid’. • Den nye historiebrugstilgang: • • • Fokus på de nærværende og virksomme fortider i det levede liv Historie beskæftiger sig med menneskers nutid(er) => også den oplevede og levede tid Fokus på fortider - skrotning af kollektivsingularisser Historiebrug = en form for erindringsarbejde Historiebrug=> hvorfor er netop den fortid relevant og brugbar i dag? www. bernardericjensen. dk

Historiebrug – et nyt forskningsfelt En anden ny faglig udfordring • Tese: en faglig funderet historiebrugsforskning fordrer indsigt i erindringsforskning og –teori. • Flere slags erindring: www. bernardericjensen. dk

Historiebrug – et nyt forskningsfelt En anden ny faglig udfordring (2001) • Den manglende sammenhæng mellem folks: • ‘fotoalbum’ => fx familieerindringer • ‘leksikon’ => fx skoleviden • Forklares bedst ved at medtænke de forskellig former for erindring • Emotiv-episodisk erindring • Semantisk erindring. www. bernardericjensen. dk

Historiebrug – et nyt forskningsfelt En tredje ny faglig udfordring • Tese: en fagligt funderet historiebrugsforskning fordrer ikke alene indsigt i identitetsteori, men tillige kompetence i at håndtere identitetspolitiske problemstillinger, herunder spørgsmål om det ‘gode’ og ‘det onde’. • En af historiebevidsthedens mest afgørende brugsfunktioner er den identitetsdannende, herunder den fællesskabsdannende, hvilket også => en kulturel grænsedragning mellem ‘os’ og ‘de andre’. • Menneskers bruger deres historiebevidsthed til at besvare spørgsmålene: • Hvorfra kommer jeg/vi? • Hvor står jeg/vi nu? • Hvorhen vil jeg/vi drage? • Grafisk fremstilling heraf den bagvedliggende antropologi. www. bernardericjensen. dk

Historiebrug – et nyt forskningsfelt Jan Tønnes Hansen Selvet som rettethed (2003) www. bernardericjensen. dk

Historiebrug – et nyt forskningsfelt En tredje ny faglig udfordring • Tese: historiebevidsthed, historiebrug og identitetsdannelse hører i praksis uløseligt sammen. At arbejde med historiebrug medfører derfor, at man også skal håndtere vanskelige identitetspolitiske udfordringer. • En del af forklaringen: At arbejde med historiebrug => en identitetskonkret tilgang - brug af termer som ‘vi & vores’ => implicit reference til et bestemt erindringsfællesskab • Definition af identitetspolitik: • Dannelse af identitet udgør et felt, hvor mennesker bevidst kan søge at fremme eller hæmme dannelsen af bestemte identiteter. At føre identitetspolitik betyder, at man forsøger at påvirke ikke alene menneskers forestillings- og tankeverden, men også deres følelser og holdninger, normer og værdier. Gads Historieleksikon, 2006 • => en identitetsprægende historiebrug www. bernardericjensen. dk

Historiebrug – et nyt forskningsfelt En tredje ny faglig udfordring • Der er afgørende forskel på at føre identitetspolitik i: • autoritære statsdannelser • demokratiske statsdannelser • I et demokrati er det helt igennem legitimt at søge at påvirke andres opfattelser og holdninger – herunder deres selvforståelse – men det må ske en måde, hvor man udviser respekt for ens demokratiske medborgeres selvbestemmelsesret. • Det fordrer åbenhed og gennemskuelighed => at træde i karakter! • Af fagfolk kræver det, at de er i stand til – på samme tid - at optræde i en dobbeltrolle: • som fagfolk med særlig ekspertise • som ligestillede demokratiske medborger med forskelstolerance www. bernardericjensen. dk

En ny teoriramme • Konkurrerende tilgange til historiebrug: • Niels Kayser Nielsen, Danmarkshistorien. dk, 2012 • Betegnelsen historiebrug dækker således ikke kun forskere og historielæreres brug af historien, men omfatter også historieformidlere i bred forstand og den enkelte borgers omgang med historien. Historiebrug finder på denne måde ikke kun sted i undervisning og formidling af historien, men foregår også upåagtet og ikke-bevidst i dagligdagen. Historiebrugen foregår dog ikke rent vilkårligt, men som hovedregel ud fra et vist kendskab til historiens gang i sin helhed. • Bernard Eric Jensen, Gads Historieleksikon, 2006 • Historiebrug, samlebetegnelse for de måder, hvorpå mennesker kan bruge det fortidige i deres liv. Den mest grundlæggende form for historiebrug er den, hvor mennesker bruger deres historiebevidsthed ti, når de skal handle i hverdagen – dvs. bruger de til at frembringe historie (Geschichte machen, making history). I så fald vil en pragmatisk historieinteresse være den fremherskende og styrende. www. bernardericjensen. dk

En ny teoriramme • Tese: en historiebrugstilgang lægger op til et klart brud med det fortidsfikserede historiebegreb og dermed også til en omdefinering af historiefaget • Det problematiske i en traditionel historiefaglig tilgang vedrører: • Samme term ‘historie’ bruges om både videnskabsfagets genstandsområde og som navn på den videnskab, der udforsker det genstandsområde => en arv fra 1700 -tallet • Brugen af kollektivsingularissen ‘historien’ gør sit terminologiske indtog i 1700 -tallet • I 1800 -tallet begynder faghistorikere at sætte lighedstegn mellem ‘historie(n)’ og ‘fortid(en)’ => etablering af historie som en decideret fortidsvidenskab. • Bagvedliggende antagelse: at etablere en faglig arbejdsdeling med afsæt i tidsaksen. • Historie skal følgelig beskæftige sig med den fraværende fortid og dermed ikke med de nærværende og virksomme fortider i enhver nutid. • Centralt spørgsmål: hvordan kan vi bryde med denne problematiske arv? www. bernardericjensen. dk

En ny teoriramme (2014) • Tese er indbygget i selve titlen: • Historie = den fortidsbrug, der danner varige erindringsspor. • En rimelig radikal omdefinering af historie. www. bernardericjensen. dk

En ny teoriramme • Tese: vejen frem er at hente inspiration i den før-moderne tilgang til historie og forstå historie med afsæt i den klassiske tankefigur: historia magistra vitae. • Ludvig Holberg, 1733: • Historie er en fortælling om fortidige forhold med det sigte at bevare erindringen om de forhold, som kan lære os at leve godt og lykkeligt. • Historie er en form for erindringsarbejde • Historie er fortidsbrug – dvs. de fortider, der danner varige erindringsspor, fordi de betragtes som betydningsfulde og brugbare i en nutidig sammenhæng. • Den grundlæggende form for historie er læghistorie – dvs. de former fortidsbrug, alle mennesker gør brug af i deres dagligliv. • Faghistorie og historieundervisning er sekundære former fortidsbrug. • Historie er altid nogens historie – dvs. nogen bruger bestemte fortider til noget. www. bernardericjensen. dk

Åsteder som fortidsbrug Tre eksempler • På dansk har termen ‘åsted’ to betydninger => det er et skalabegreb: • Det sted, hvor noget skete (=> neutralt) • Det sted, hvor en misgerning/forbrydelse skete (=> værdiladet). • Når et åsted bruges som afsæt for et mindested, er grunden: • En bestemt fortid skal gøres nærværende og virksom for nogen i en eftertid (> foranderlige nutider) => en form for magtudøvelse • Den fortid betragtes af initiativtagerne som erindringsværdig, betydningsfuld og brugbar. • Her melder et vigtigt spørgsmål sig: erindringsværdig for hvem? Og brugbar til hvad? • Forskel mellem initiativtagere/forvaltere og brugere (de besøgende) • Forskel mellem ‘kollektiv erindring’ (collective memory) >< ‘sammenbragte erindringer’ (collected memories) og ‘erindringsfællesskaber’ (communitites of memory) => de sidstnævnte kan forstås og bruges som skalabegreber. www. bernardericjensen. dk

Åsteder som fortidsbrug Tre eksempler • Fortidsbrug sker på fortidsbrugernes betingelser, fordi det altid vil være brugerne, ikke selve mindestedet, der udgør den aktive part i erindringsarbejdet – det er dem, der tilskriver det fortidige betydning og brugsværdi. • Centralt spørgsmål: Hvad sker der, når åsteder gøres til mindesteder? • Det viser sig ofte at være ekstremt vanskeligt – ofte helt umuligt – at etablere konsensus – dvs. et faktuelt erindringsfællesskab – vedr. et sådant mindested. • Hvorfor? • Fordi der ikke kan etableres mindesteder uden at føre identitetspolitik • Fordi der vil indgå en kamp om folks erindringer og identiteter i forbindelse med brugen af sådanne mindesteder. www. bernardericjensen. dk

Åsteder som fortidsbrug Tre eksempler • • Istedløven, Flensburg, Berlin, København, Flensburg Stelenfeld, Berlin Reflecting Abscence, New York Det fælles: • Mindesteder vedr. død og ødelæggelse • De har udløst markante identitetspolitiske stridigheder i samtid og eftertid. • Det forskellige: • Forskeligt symbolsprog og identitetspolitisk sigte • Mindestedets forhold til selve åstedet. www. bernardericjensen. dk

H. W. Bissens Istedløven Fra aggressivt nationalt til forsonende postnationalt mindested • 1862 2011 www. bernardericjensen. dk

H. W. Bissens Istedløven Fra aggressivt nationalt til forsonende postnationalt mindesmærke • Istedløven – indvielsen d. 25. juli 1862 = 12 -årsdagen for slaget på Isted Hede • Placeret på Flensborg kirkegård ved siden af en kunstig gravhøj • Et national-liberalt mindesmærke – dansk sejrsmonument og fremtidsforhåbning • Den søges ødelagt i 1864 af slesvig-holstenere => et skændselsmonument • Den flyttes i 1868 til Berlin, men nu som et tysk sejrsmonument. • I 1945 blev den flyttet fra Berlin til København ved Tøjhusmuseet – gave fra det amerikanske til det danske folk og nu brugt som befrielsesmonument • 2011 tilbageflytning af Istedløven til Flensborg Kirkegård • Nu et mindesmærke for både de danske og slesvig-holstenske faldne ved slaget • Nu tolket som et forsoningsmonument mellem Danmark og Tyskland www. bernardericjensen. dk

H. W. Bissens Istedløven Fra aggressivt nationalt til forsonende postnationalt mindesmærke • • • Skabte identitetspolitiske kontroverser fra før dets etablering og sidenhen. Åstedet: mindestedet har aldrig befundet sig på selve åstedet = Isted Hede. Reference til åstedet findes alene i navngivningen. En enkel ligefrem symbolik = Løven = dyrenes konge. Inskriptioner • 1862: Det danske Folk satte dette Minde. • 2011: Als Zeichen von Freundschaft und Vertrauen zwischen Dänen und Deutschen. • Gravene: fra markant hierarkisering til forsøgsvis ligestilling => forsoning. • Den nye betydning er ikke selve symbolet, men mindestedets brugshistorie. www. bernardericjensen. dk

P. Eisenmans Stelenfeld En passende bodsgang? www. bernardericjensen. dk

P. Eisenmans Stelenfeld En passende bodsgang? Officielt navn: Denkmal für die ermordeten Juden Europas, 2005 Skabte tilspidsede identitetspolitiske kontroverser fra begyndelsen Åstedet: forbindelse kun i overført forstand => ved Führerbunkeren Kompleks symbolik: • begravelsesplads, fremstår som massivt og uforanderligt • regelret og skævt, lighed og forskellighed, enkelt og uoverskueligt • Erindringsarbejdet: både kropsligt og mentalt-kulturelt • Hierarkisering og dens imødegåelse gennem kompensatoriske tiltag: • Romaer & sinti 2008 • Homoseksuelle 2012 • Ofre for eutanasi-mord 2014. • • www. bernardericjensen. dk

P. Eisenmans Stelenfeld En passende bodsgang? Kompensatoriske tiltag! www. bernardericjensen. dk

M. Arad & P. Walkers Reflecting Abscence Ihukommelse og heling www. bernardericjensen. dk

M. Arad & P. Walkers Reflecting Abscence Ihukommelse og heling • • Officielle navn: National September 11 Memorial, 2011 Mangfoldige identitetspolitiske kontroverser- både før og efter indvielsen Åstedet: befinder sig på selve åstedet for misgerningen. Yderst kompleks og flersidig symbolik: • Tab og fravær, blanding af luft, sten, metal, vand og planter. • Et mindested med indbygget forandring, bevægelse, liv • Et sted for at ihukomme (gravplads) og for en fremadrettet helingsproces • Erindringsarbejdet: både kropsligt og mentalt-kulturelt • Den tilstræbte demokratiske ligestilling, men det blev en stor udfordring at ordne navnene på de dræbte => megen uenighed! www. bernardericjensen. dk

Afrunding Aktiv nutidig fortidsbrug www. bernardericjensen. dk

Åsteder som fortidsbrug Afrunding • National September 11 Museum => et fremtidshåb = den fastholdte erindring • Fortidsforvaltende institutioner har ofte haft samme forhåbning. • Intet sagligt belæg for en sådan antagelse => menneskers erindringsarbejde er situationsbestemt og yderst foranderligt. • Umuligt at kontrollere folks fremtidige fortidsbrug! • Begrebet ‘erindringsfællesskab’ er særligt velegnet, fordi det er et udpræget skalabegreb => mere eller mindre fælles om betydningstilskrivningen. • Fortidsforvaltende institutioner skal træde i karakter med en gennemskuelig afsenderposition og tydelige formålsmarkering. • Men samtidig skabe rum for og anerkende dannelsen af andre erindringsspor. www. bernardericjensen. dk